Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dels ejere indtil 1461. (Skrifter udgivet af Lokalhistorisk Afdeling nr. 5, 1976), 88 s.

Kobenhavns Universitets lokalhistoriske afdeling og dens leder, lektor Knud Prange, star bag udgivelsen af Marianne Antoniewitz' afhandling, der oprindelig er skrevet som specialeopgave i historie hos lektor Kai Horby. Meget a propos svinger bogens fremstilling mellem droftelse af problemstillinger af vaesentlig almenhistorisk raekkevidde og en forfolgelse af emnets detaljer ud i alle kroge af de sjaellandske sogne.

Afhandlingens sigte synes dobbelt: dels at belyse og dokumentere den aendring i de middelalderlige godsers driftsform og struktur, ved hvilken isaer i det 15. arhundrede den enkelte gard tradte i landsbyens sted som driftsenhed, dels at fremskaffe sa praecis information som overhovedet muligt om, hvilket bondergods der til enhver tid i 1400-tallet la under Vallo, som blev et karakteristisk eksempel pa hovedgarden som administrationscentrum strationscentrumi et kompleks af strogods. Det bor nasvnes, at forfatterens blik for den overordnede problem stilling slores noget under behandlingen af de enkelte Vallo-ejeres kamp for besiddelserne; men de enkelte kapitler er dog sa overskueligt fremstillede og sa praecist og sobert konkluderede, at afhandlingen trods forkaerligheden for detaljer bevarer sin vaerdi for det videre perspektiv.

Faktisk udger den lidet pretentiose bog noget af et skoleridt i kildekritisk arbejdsmade. Dette skyldes isaer praeciseringen af, at hovedkilderne til viden om emnet, et skifte fra 1421 og den sakaldte Valloregistratur af 1541, kun kan aftvinges oplysninger om problem stillingen, Vallobesiddelsernes omfang og herkomst, hvis de ses i lyset af den godspolitiske brug, der skulle gores af dem, da de blev til. Ved med omhu at blotlaegge disse kilders ophavssituation lykkes det forfatteren at argumentere overbevisende for, hvad hun kan vente at finde omtalt og uomtalt i disse opregninger af gods, og dermed for sine konklusioners baerekraft.

Bogen fremtrajder saledes som et smukt eksempel pa kildekritikkens suveraenitet og nodvendighed (omend najppe tilstraekkelighed) i en tid med hang til teoretiserende bygning af luftkasteller.