Morten Borup (ed.): Breve fra og til Christian Winther. I-IV. (Reitzel, 1974). 269, 211, 264, 375 s. Morten Borup (ed.): Poul Møller og hans familie i breve. I-III. (Reitzel, 1976). 225, 222, 185 s.

De syv sma bind - opsaetning og indbinding er en svag, men vellykket pastiche af samtidens bogproduktion - har Morten Borup som udgiver. Han fojer hermed en smuk fortsasttelse til sine mange meget kyndige og vaerdifulde udgivelser.

Begge de to halvbrodre har tidligere faet deres korrespondance udgivet, dels som en egentlig brevudgave (Julie Winthers »Breve fra og til C. W.«, 1880), dels spredt rundt om (ikke mindst i Poul Moller-biografierne). Her er imidlertid for forste gang for begges vedkommende tilvejebragt store samlede udgaver ud fra nutidige editionsprincipper og med fyldige kommentarer; det sidste bind i hver af samlingerne er et kommentarbind.

Om begge samlinger gaelder, at det sikkert er beskedent, hvad litteraturforskerne kan hente. Udgaverne har forst og fremmest deres vaerdi i det biografiske og i det almene kultur- og socialhistoriske stof; for Winther-brevenes vedkommende gaelder dog, at de giver et fyldigt indtryk af en digters eller litterats forbindelse med forlagsverdenen.

Med hensyn til Poul Mollers breve, da er det vel sparsomt, det biografiske nyt de har i forhold til biografierne. Dette gaelder bade med hensyn til data og personlig udvikling. I meget har denne udgave sin store vaerdi ved at vise grundholdninger og hverdagen i en laerd familie. Familien er ikke blot Poul Mollers egen husholdning; vi folger ogsa faderen, biskop Rasmus Moller, og broderen, sognepraest Hans Ulrich Meller.

Chr. Winther-samlingen er langt fyldigere; den daekker af naturlige grunde ogsa et laengere tidsrum, 1805-76, mens Poul Moller-udgaven gar over 1810-42, idet denne yderligere rummer korrespondancen efter digterens dod om udgivelsen af hans skrifter. Der er langt flere korrespondenter i Winther-samlingen; der er mange breve fra Winther selv - uden for det litteraere star hans breve fra Neustrelitz i Mecklenborg, hvor han i 1841 var lasrer i dansk for kronprins Frederiks forlovede.

Korrespondancen vrimler med enkeltheder, der samlet giver et godt indtryk af levevilkar, rejseliv, omgangsformer, litteraer produktion, skandinavisme m.m.

De to udgaver tjener i hoj grad til at udbygge tidsforstaelsen og har dermed ogsa sasrlig bud til historikerne. Dertil kommer, at de i sig selv er vaerdifulde som menneskelige vidnesbyrd. Begge samlinger vil fastholde de fleste laesere i en fortlobende laesning, selv om nogle af Winthers breve er uendelig omsteendelige.