Tage Kaarsted De danske ministerier 1929-1953. Et hundrede politisk-historiske biografier. (Nyt Nordisk Forlag, 1977). 574 s.

Svend Thorsens ide med at skildre Danmarks politiske historie mellem 1848 og 1953 ved hjselp af miniature-fotografierne af de skiftende ministeriers medlemmer horer til de sjaeldne, og kun en sa original personlighed som Thorsen kunne udtaenke og ivasrksaette den.

Selv fik han skrevet de to farste bind omfattende tiden fra 1848 til 1929 (se Historie VIII, 261 og IX, 315). Disse bind indeholder mange gode portraststudier, skont han egentlig stod ret famlende over for tiden for 1910. Det maerkes ikke mindst pa skildringen af periodens almindelige historie. Det var forstaeligt, at han med laengsel sa frem til at skulle skildre arene efter 1929, som han havde oplevet i egenskab af protokolsekretaer i Folketinget fra 1933. Hvorledes dette bind ville vaere blevet, far vi aldrig at vide, thi han naede ikke at skrive sa meget som et udkast, inden han i november 1971 pludselig

Til gengaeld har vi faet Tage Kaarstedsglimrende skildring af de bevasgede ar mellem dannelsen af det andet ministeriumStauning og ministeriet Erik Eriksens fratraeden. Ved laesningen af dette store bind i folioformat bliver man

forst og fremmest imponeret af forfatterensevne til at skildre de enkelte ministrespersonlighed, fastholde deres egenartog karriere, og samtidig bevare et fast greb om den almindelige udvikling. Pa dette punkt overgas Kaarsted ikke af nogennulevende dansk historiker. Deter i denne henseende lykkedes ham at skabe en balance, som gor det til en fornojelse at laese fremstillingen, der ogsa har den fordel, at den ikke brat standser med ministeriet Eriksens tilbagetrasden i September1953, men afrundes med et kortfattetskildring af hovedpersonernes senereskaebne.

Ogsa pa et andet punkt er der grund til at beromme fremstillingen. Den er tydeligt nok kommet til verden under et stasrkt arbejdspres, hvilket ojensynlig har haft den gode virkning, at hans stil har faet en flugt og fart, der har gjort skildringen mere laesevaerdig og interessant.

Til gengasld for disse positive traek kan man sa indvende, at balancen svigter ved skildringen af de forskellige perioder. Regeringen Stauning-Munch far i perioden fra april 1929 til april 1940 i alt kun 103 sider. At besaettelsestiden far 113 sider, kan vasre rimelig nok. Men til gengaeld skildres tiden fra maj 1945 til September 1953 pa ikke mindre end 240 sider. Der er her et misforhold mellem den forste og sidste periode, og det bliver endnu mere grelt, nar man ser, at ministeriet Erik Eriksen far 75 sider, selv om det ma erkendes, at der i dette ministeriums tid blev afgjort to sa vigtige sager som den nye grundlov og tronfolgeloven. Deter, som om samtidshistorikeren er blevet lidt for samtidig.

Bogens tyngdepiinkt er ministerportraetterne, hvoraf der er 77. Nogle er ifolge sagens natur ganske kortfattede, men flertallet er indgaende og meget laesevaerdige. Det ma blive en smagssag, hvilke man foretraskker. Personlig saetter jeg mest pris pa billedet af de to Ajax'er Bertel Dahlgaard og Jorgen Jorgensen, men ogsa Hans Hedtoft og H. C. Hansen er godt skildret. Erik Scavenius far en udforlig omtale og vurdering. Deter tydeligt, at Kaarsted har gjort sig umage for at yde ham retfaerdighed, og det ma ogsa erkendes, at portraettet af denne upolitiske politiker er bade fair og sobert. Men Kaarsted vil grumme nodigt give ham praedikatet statsmand, og deter der utvivlsomt flere, der er enig med ham i; men det gor nu ikke hans opfattelse rigtigere.

Bogens mest omtalte person er masrkelig nok ikke periodens vigtigste personlighed: Th. Stauning, men derimod - Christmas Moller. Deter virkelig forunderligt. Vel var den konservative politiker en mand, der forstod at holde sig pa. bladenes forsider, hvad enten de var legale eller illegale. Men for nu at bruge et af Kaarsteds yndlingsudtryk, sa var han »dybest set« ikke en mand med afgorende politisk indflydelse. Alle hans gode karakteregenskaber til trods var hans offentlige liv en nassten total fiasko. Var dette selvforskyldt, eller var arsagen ydre omstaendigheder? Kaarsted giver ikke noget klart svar, men taler til sidst om hans dodsdrift og selvodelaeggelse. Vi mangier en series biografi om Christmas Meller. Her ligger en interessant opgave for en ung, begavet historiker.

Uanset sadanne indvendinger, sa er det afgorende indtryk, nar man lukker bogen, en felelse af taknemmelighed og beundring, fordi deter lykkedes Kaarsted at fuldende det store vaerk pa en sa fortraeffelig made.