Lars H. Schubert og Johann Runge (red.): Barn og ung i Flensborg 1920-1945. Af Wilhelm Iversen, Ruth Ramsing, Lars H. Schubert, Annelise Johannsen, Ingrid Nørgaard, Hans Paulsen, Bent Noack, Helmut Leckband og Karin Johannsen. (Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1977). 335 s., ill.

I 1972 udgav Studieafdelingen ved det danske centralbibliotek i Flensborg det forste bind med flensborgske erindringsbidrag »Barn i Flensborg 1890— 1920«, og denne bogs velfortjente succes har ansporet til udgivelsen af en fortsaettelse koncentreret om mellemkrigstiden. Med graensedragningen i 1920 skete afgorende aendringer i vilkarene for den sydslesvigske danskhed, der havde sit tyngdepunkt i Flensborg. Disse aendringer illustreres ogsa i denne bog, hvor flere af bidragene indeholder stof fra tiden for 1920. Interessant i denne henseende er bogens forste bidrag af Wilhelm Iversen, der er fodt i 1903. Det fortaeller om en opvaekst i et handvaerkermiljo uden staerkt nationalt praeg, hvor man tvaertimod levede i en hverdag, der var tilpasset de tyske omgivelser sprogligt og kulturelt, for det var kun i snaevre kredse i Flensborg pa denne tid, at danskheden var tilstraekkelig selvbevidst og okonomisk uafhsengig til at markere et klart nationalt stasted til daglig. Tilsyneladende var det forst, da Iversens foraeldre i afstemningstiden hejste Dannebrog, at han blev klar over, hvorledes hjemmet opfattede sit tilhorsforhold.

I det hele taget betod afstemningstiden en overordentlig staerk polarisering af forholdet mellem de to nationaliteter i byen, og dette modsaetningsforhold levede videre med fuld styrke efter 1920. Flensborg var nu blevet afskaret fra den tidligere sa intense forbindelse med det overvejende dansksindede Nordslesvig, hvilket foltes som et slag for danskheden i byen; men til gengaeld blev der sikret mindretallet ret til en selvstaendig kulturel tilvaerelse i langt hojere grad, end det havde vasret muligt for 1920. Det betod oprettelsen af et dansk skolevaesen og bedre betingelser for et dansk menigheds - og foreningsliv. Den danske skoles, saerlig Duborg-Skolens, store betydning fremgar i de fleste af bogens bidrag, og ogsa det blomstrende danske foreningslivs store indflydelse pa de unge og deres sammenhold fremtrasder klart. Ligeledes er det tydeligt, hvilken betydning forbindelserne til Danmark har haft bl.a. i form af ferieophold i danske hjem og ophold pa danske hojskoler.

Bogen giver ogsa et godt indtryk af den staerke isolation, danskheden i Flensborgbefandt sig i i fjendtligtsindede omgivelser, saerlig efter den nazistiske magtovertagelse i 1933. Det nazistiske regimes officielle holdning over for mindretalletvar relativt tilfredsstillende; men i det skjulte foregik en snigende og stasrk national forfolgelse, denned storst virkningkunne saettes ind over for den store mindrebemidlede del af de dansksindede.I 1938 var Den slesvigske Foreningsmedlemstal i Flensborg saledes faldet til 2.760 mod 3.407 i 1932. Bortsetfra i et enkelt bidrag, for ovrigt bogensbedste, nemlig Helmut Leckbands, er dette forhold dog ikke belyst saerlig grelt. I almindelighed har forfatterne en tilbojelighed til sasrlig at skildre det positivefra deres tilvaerelse som danske. Heller ikke forfatternes forhold til det nationaleskildres altid saerlig direkte; men flere af dem var fra nationalt blandede familier,og man aner, at vejen til danskhedenofte var ganske indviklet og menneskeligtkompliceret.

neskeligtkompliceret.Men at det danske havde sin saerlige tiltraekningskraft som et menneskeligt og demokratisk alternativtil de autoritaere og militaristiske omgivelser, bliver klart. Nar nazitidens betydning som en vigtig forudsastning for den store danske fremgang i Sydslesvig efter 1945 ikke fremgar i sin fulde styrke i bogen, skyldes det nok ogsa delvis, at ingen af bidragene, bortset fra det sidste, gar laengere end til 1939. Men i et folgendebind om tiden efter 1945 og dens umiddelbare forudsaetninger, vil der sikkertblive radet bod herpa. Det sidste bidrag,Karin Johannsens, adskiller sig kronologisk fra de ovrige ved at handle om tiden 1939-49 og ogsa stilistisk ved at vaere en digterisk selvbiografi. Digtenemed titlen Sindelag, der ogsa er udgivet som en selvstasndig publikation, far deres saerlige vaerdi ved at blive laest i sammenhaeng med bogens ovrige bidrag, hvor mange af forudsaetningerne gives, og den digteriske form har inspireret til ofte meget praegnant at formulere de privatefole/ser, som forfatterne til prosabidrageneundertiden forekommer lidt undselige ved at give direkte udtryk.

Ligesom sin forgasnger er denne bog rigt illustreret, omend overvejende med personalhistorisk sigte. Der matte ellers have vaeret mulighed for i endnu hojere grad end i det foregaende bind at skaffe et billedmateriale, der ogsa gav et indtryk af byens udseende og miljo, og ligesom i bind 1 at skrive nogle mere udforlige og sigende billedtekster.

En stor del af bidragene i bogen appellerer maske nok bedst til lajsere i Sydslesvig, der selv har oplevet tiden og kender baggrunden godt. Men da en bog af denne type ogsa i hoj grad har sin mission over for mere forudsaetningslose lsesere, kunne den med fordel vaere forsynet med en lille indledning, der naermere redegjorde for mindretallets livsbetingelser i Weimartiden og under nazidiktaturet. Noget af dette stof er ganske vist forsogt samlet i en delvis kommenteret tidstavle pa to sider og i et ret tilfasldigt og kortfattet noteapparat; men deter naeppe tilstraekkeligt til, at yngre lassere uden saerlige forudsaetninger vil fa det fulde udbytte af de ret forskelligartede bidrag, der ellers bade menneskeligt og socialt spasnder sa vidt. Alligevel er der dog ingen tvivl om, at denne erindringsbog bade for folk i landsdelen og i Danmark i ovrigt vil give et vigtigt bidrag til forstaelsen af det nuvasrende danske mindretals