Carsten Nielsen: De 100 dage. Beretning om borgerkrigen i Danmark 1899. (Gyldendal, 1976). 174 s., ill.

Under denne misvisende og tendentiose titel er udgivet en skildring af den for det danske arbejdsmarked principielt vigtige storlockout i 1899, der for det forste varedemere end 100 dage, og for det andet naeppe nogternt betragtet fortjener at blive kaldt en borgerkrig, saerlig ikke nar man sammenligner med, hvordan det kunne ga til ved arbejdskonflikter i udlandet pa denne tid. Forfatterens tilskyndelse til at behandle storlockouten synes ikke at vaere nogen speciel interessefor arbejderbevaegelse og arbejdsmarkedsforhold,men snarere at emnethar haft generel appel til hans personligehistoriesyn: »... fordi det trods sin spaending og farlighed er et af de smukkeste billeder af dansk samfundssind,som vor historie har efterladt os. Styrkeproven mellem magten og sindet«,som forfatteren mener maske »ville vise sig at vaere et gennemgaende tema i vort folks tilvaerelse« (s. 13). Storlockoutenopfattes som et drama med nationalttypiske hovedpersoner. I betragtningaf dette teoretiske udgangspunkter det ikke overraskende, at forfatteren ikke tager stilling til de sporgsmal, som forskningen har haft underdiskussion i forbindelse med lockouten1899

outen1899og den tidlige fagbevaegelses historic og at den historiske ramme, som handlingsforlebet placeres i, er ganske nodtorftig. Der er ingen arbejdskonflikt i Danmarkshistorien, der har vaeret skrevetsa meget om som lockouten 1899; men storsteparten af denne litteratur synesat vaere forfatteren übekendt, ja, han haevder endog (s. 12), at handlingsforlobetikke har vaeret undersogt for.

Af utrykt kildemateriale har forfatteren brugt De samvirkende Fagforbunds arkiv, d.v.s. korrespondancesager, regnskaber, avisudklip o.lign., men derimod ikke forhandlingsprotokollen for DsF's forretningsudvalgs- og repraesentantskabsmoder. Referaterne heri er ellers udforlige nok til at kunne give et indblik i diskussionen i DsF's ledelse. Arbejdsgiversiden har forfatteren helt opgivet at skaffe materiale fra, fordi han mener, at »... arbejdsgiversidens eget kildemateriale er gaet tabt eller gemmes utilgaengeligt« (s. 54). Helt sa darligt star det dog ikke til i virkeligheden.

Geografisk ligger fremstillingens tyngdepunkt i Kobenhavn; men alligevel har forfatteren ikke forsogt at fremskaffe internt materiale fra de enkelte foreninger i hovedstaden. I det hele taget er de interne forhold og spaendinger pa begge sider unodigt darligt belyst i denne bog. Det gaelder ikke mindst arbejdersiden. Arsagen er, at forfatteren stotter sig alt for meget og for ukritisk til Social-Demokraten som hovedkilde. DsF forte en meget effektfuld og dygtig agitation i sin presse og onskede naturligvis derved bl.a. at fremhaeve arbejdernes übrydelige sammenhold. Derfor kan arbejderpressen ikke give noget godt indtryk af de interne problemer pa arbejdersiden og de til tider heftige diskussioner om taktikken. Endnu mere betaenkeligt er det, at forfatteren i alt vaesentligt folger Social-Demokratens vurderinger. Han erkender ganske vist, at han er blevet distraheret i sit forsaet om absolut objektivitet; men denne erkendelse har ikke foranlediget til nogen kritisk vurdering af hovedkilden. Derfor bevaeger fremstillingen sig trods sin detaljerigdom kun pa overfladen. Arbejdsgiverforeningens optraeden karakteriseres saledes kategorisk med ordene, at den viste »... hovmod og hensynsloshed i enhver handling for og under lockouten« (s. 48). Til gengaeld karakteriseres DsF's afvisning i maj af arbejdsgivernes krav, de sakaldte 8 punkter, som »et af de vaerdigste og smukkeste aktstykker i arbejderbevaegelsens historie« (s. 29). Men forfatterens forudindtagethed tillader ham ikke rigtig at erkende, at de 8 punkter, der forst afvistes med brask og bram, i alt vaesentligt matte accepteres af DsF ved Septemberforliget. Forligets indhold gengives ikke i bogen, mens de 8 punkter aftrykkes i deres helhed. Laeseren har altsa ikke nogen mulighed for selv at vurdere forliget, der heller ikke karakteriseres eller problematiseres nasrmere af forfatteren. Som eneste vurdering gengives DsF-formanden, Jens Jensens tale ved et arbejdermode i Kobenhavn 4. September. Forfatteren mener, at storlockouten - konsekvent betegnet med Social-Demokratens udtryk »hungeroffensiven« - var »rettet direkte imod fagforbundenes eksistens« (s. 14), selv om arbejdsgivernes 8 punkter netop forudsatte eksistensen af arbejderorganisationerne. Her er forfatteren atter blevet offer for DsF's angiveligt misvisende propaganda. Det, Arbejdsgiverforeningen isaer ville opna med lockouten var at fa svaekket strejkevabnet, der for fremtiden skulle holdes i ave med fagbevaegelsens accept, og det opnaedes netop i Septemberforliget.

I bogen, hvor det kronologiske forlob overvejende ligger til grund for dispositionen,bruges megen plads til detaljeredereferater af de langvarige maeglingsogforligsforhandlinger til trods for, at netop denne side af konflikten er behandletsa ofte for. Alligevel er disse afsnitblevet

snitblevetret kaotiske. Hvis forfatteren havde kendt F. Skrubbeltrangs klare og kritiske gennemgang af samme forlob (i Povl Engelstoft og Hans Jensen (red.): Sociale studier i dansk historie efter 1857, 1930), kunne disse dele af bogen vasre blevet mere overskuelige. En svaghedved bogen er ogsa, at kildehenvisningerneofte mangier. Noteapparatet bringer en raekke mere eller mindre relevanterealoplysninger. Hellere end en note om, hvornar kastanjen plejer at springe ud, havde man f.eks. set konsekventoplyst, hvor de mange citater stammerfra, for det fremgar langt fra altid af selve teksten.

Trods sit omfang forer bogen saledes ikke forskningen meget videre pa grund af sin overfladiske problemformulering og forfatterens mangelfulde kilde- og litteraturkendskab. Vaerdifulde detaljer er dog fremdraget i DsF-arkivet og pressen, bl.a. om levevilkar under lockouten. Selv om det isaer er det kobenhavnske forlob, der har interesseret forfatteren, er denne side heller ikke udtommende behandlet. Det vil imidlertid kunne lade sig gore ved gennemgang af enkeltforeningernes jubilaeumsskrifter og forhandlingsprotokoller, hvoraf en stor del formentlig stadig er bevaret. - Som et afgjort plus skal fremhasves bogens gode billedmateriale.