Lars Friis: Gemmemøbler. (Nationalmuseet, 1976). 126 s.

I den sidste generation er der skrevet en del om de landlige mobler, men det har mere vist, hvor meget der endnu star tilbage, inden man har faet et fast greb om stoffet, end det har skabt klarhed. Ethvert bidrag ma derfor modtages med glasde, og Lars Friis' bog, der pa grundlag af Frilandsmuseets sager skildrer vore gemmemoblers historie hos landbefolkningen, giver et nyt tilskud og er desuden en introduktion til et nojere studium af samlingen. Det vigtigste gemmemobel var kisten. Dens historie i middelalderen er nassten ukendt, fordi kun nogle fa fra senmiddelalderen er bevaret, og det ville have vaeret heldigt, om kisten fra Odense med bl.a. Valdemar Atterdags og dronning Helvigs billeder var blevet reddet. Nu kendes den kun fra stik, f.eks. i Rasmus Nyerups antikvariske rejse fra 1808, og kan man stole pa billedet, har den vaeret nordtysk. Ogsa Lars Friis ma tage sin tilflugt til nordtyske eksemplarer, nar han skal beskrive og gengive de asldste kister i Frilandsmuseet. Heller ikke renaissancens landlige kister er bevaret i stort omfang og har vel i mange egne vaeret simple og er blevet slaet i stykker, nar de havde udtjent, ligesom man ma regne med, at nogle kister fra mere velstaende befolkningslag senere er endt hos bonderne eller andre pa landet og derfor ikke har vaeret hos dem, da de var nye.

Deter forst efter ca. 1700, at der er bevaret sa meget, at deter muligt at vise lighed og forskel. Deter nu de glatte og malede moblers tid, og det kan fremhaeves,at forfatteren med rette viser, at de danske moblers dekoration ikke star tilbage for de andre nordiske landes, som det gerne menes. Lars Friis skjuler ikke vanskeligheden ved ud fra malingen at ordne kisterne efter tidsfolge og sted. Det er i ojeblikket vist umuligt, hvis der ikke

findes pamalede arstal og sikre opgivelserom, hvorfra kisten er kommet, selv om enkelte malere har en sa karakteristiskstil, at den kan vaere vejledende. Derimod er det lettere at pavise forskellenmellem de sager, der er udfert til et landligt miljo og andre. I denne sammenhasngkan det anfores, at en laederbetrukketkiste med beslag af messing, som afbildes, hverken er dansk eller europaeisk,men herer hjemme i den indiske kulturkreds. Et par andre eksemplarer af denne type er bevaret i museer uden for hovedstaden, men kisten er dog sa usasdvanlig,at den ikke horer hjemme blandt de danske gemmemobler.

Bogen ofrer ikke sa megen plads for bondens andre mobler som for hans kister, og i den malede dekoration adskiller de sig heller ikke fra dem. Det blev dragkisten, der optog kappestriden med kisten, fordi den var mere praktisk, men den var som de andre mobler lant fra en anden stand og blev udfort og udstyret efter bondens krav. Kun et mobel synes at vaere saeregen for den landlige kultur. Deter kisten, der nederst har en skuffe i hele moblets bredde, sa den danner en mellemting mellem kisten og dragkisten, men maske horer ogsa denne oprindelig hjemme i et hojere lag af befolkningen, idet C. Nyrop omtaler en »stor Kiste med tre Drageskuffer under«, der 1650 fandtes pa Frederiksborg.

Bogen er et eksempel pa god kulturforskning ved sin fremhaeven af sammenhaengen mellem moblerne, deres funktion og deres omgivelser.