Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. (Rosenkilde og Bagger, 1977). 177 s.

Forhenvaerende overarkivar ved rigsarkivet, dr. phil. Erik Kroman, fyldte den 26. februar 1977 femogfirs ar og fejrede denne begivenhed med udsendelsen af denne undersegelse af det danske rige i dets forste tid. Hermed vender han tilbage til en periode, som han ogsa beskaeftigede sig med i sin disputats, hvor han sogte at forklare ligheden mellem den musikalske accent i Sydslesvig og pa Langeland og Mto pa den ene side og visse dele af Sverige pa den anden side med den svenske erobring af og bosaettelse i Hedebyomradet i det 10. arhundrede.

Indledningsvis omtaler Kroman generelle problemer ved vikingetidens historie, saledes traek af vikingesamfundets struktur og vikingetogternes baggrund samt mere specielle problemer som navnet »Danmark«. Herefter folger en grundig gennemgang af kilderne til periodens historie, bade vesteuropasiske og skandinaviske. Under de danske kilder inddrages drageslidt usasdvanligt, foruden de samtidige kilder, ogsa de asldste annaler og Roskildekraniken ud fra den betragtning, at traditionen i kongeslasgten, der jo eksplicit kendes gennem Svend Estridsons oplysninger til Adam af Bremen, ma have vasret intakt og have kunnet videregives ogsa fra Svends sonner et godt stykke ind i det 12. arhundrede. Forst med Valdemar I er den gaet tabt, idet han jo var opvokset i Hvide-slaegten. Endnu senere engelske kilder medtages uden tilsvarende begrundelse, saledes Ingulph's Chronicle of the Abbey of Croyland, en kompilation fra det 14. arhundrede, som med urette tilskrives Ingulph, klosterets abbed 1075-1109.

De folgende kapitler er en kronologiskordnet fremstilling afrigets historie fra Gudfred til Harald Blatand. Det forste,til Ansgars dod i 865, er i alt vaesentligtbaseret pa frankiske kilder, og dets fremstilling af kampene mellem de forskellige grene af kongeslasgten rummerikke vaesentligt nyt. Nye synspunkterog tolkninger er der derimod en rigdomaf i de naeste tre kapitler. Tiden fra omkring Horiks dod i 854 til et godt

stykke ind i det 10. arhundrede er en af de slettest belyste i Danmarkshistorien; da frankiske kilder torrer ud, naevnes blot et par danske konger i 873, og der er endnu ingen hjemlige. I de engelske og kontinentale kilder horer vi kun om vikinger i udlandet. Deter Kromans opfattelse, at det danske rige i denne periodestadig bestod udelt, og pa baggrundheraf opfattes de konger, som vi traeffer i de engelske og franske kilder, som repraesentanter for riget. Den erobringaf England, som en vikingehaer i 865 indledte med indtagelsen af York, anses for et rigsanliggende ledet af Danmarkskonge, Guthrum, der i 873 sendte et par underkonger Halfdan og Sigfred hjem for at forhandle med Ludvig II; han matte skaffe sig ro pa denne front, mens han sloges med Alfred om England. Guthrum vendte aldrig hjem til Danmark.Han erobrede sig - idet Kroman opfatter ham som overkonge over alle danske i England - det halve af dette land, fra Watling Street til Tyne, og kunne saledes ikke forlade England, hvor han dode i 890. Mens han sad der, var Danmark imidlertid vel beskyttet mod ydre farer. Efter hans dod viste det sig dog skaebnesvangert for landet saledes at have kongen og haeren bundet i udlandet.Da satte nemlig et svensk dynasti sig i besiddelse af kongemagten i Danmark, og Kroman mener, at ikke blot Hedebyomradet,men hele det danske rige kom pa svenske haender, om end den dermed forbundne bosaettelse koncentrerede sig om Sydslesvig og de syddanske oer.

Det svenske dynasti forjoges ifolge Adam af Bremen af »Hardegon, som kom fra Nortmannia«, og et af Kromans mest overraskende resultater er hans svar pa sporgsmalet om, hvor Hardegon kom fra. For sa vidt tidligere forskere ikke helt har opgivet at bringe orden i Adams og andre kilders oplysninger om disse begivenheder, harder radet nogenlunde enighed om, at Hardegon degoner identisk med Gorm den Gamle, mens der har vaeret strid om, hvorvidt Adams »Nortmannia« var Normandiet eller Norge. Ifolge Kroman kom han fra England, hvor Kroman finder ham som »earl« blandt andre danske jarler og stormaend som underskriver pa et antal engelske kongebreve. Sammen med mange andres forsvinder hans signatur fra 934, altsa netop pa det tidspunkt, hvor det svenske dynasti forjoges.

I beretningen om Gorms genoprettelse af det danske rige dominerer diskussionen af hans mindesten over Thyra, mens tyngden i behandlingen af Harald Blatand ligger pa hans forhold til Tyskland, herunder Danevirkes plads i hans udenrigspolitik, og pa de politiske implikationer af hans overgang til kristendommen. I slutkapitlet genoptager Kroman problemet om den svenske indvandring i Danmark og dens spor og soger at vaerge sin tese mod den kritik, som er fremsat af blandt andre Aksel E. Christensen.

Bogen er forsynet med flere stamtavler,engelsk resume og et navneregister, men noteapparatet er forholdsvis sparsomt,og der savnes en bibliografi. Deter derfor lidt vanskeligt at fa overblik over det litteraere grundlag, hvorpa fremstillingenhviler. Man far dog det indtryk,at Kroman ikke har lagt megen vaegt pa en stillingtagen til den nyeste eller nyere litteratur om emnet, men har valgt at holde sig til kilderne selv. Deter altid en vanskelig balance: alt for mange boger handler alt for meget om, hvad andre har sagt om kilderne, og alt for lidt om kilderne selv, mens man ved for ensidigkoncentration om kilderne risikerer at placere sit arbejde uden for den moderne diskussion. Kromans bog er kommet til at virke mindre aktuel, end trykkearet laderforvente, og tillige er nyere kildestudieri flere tilfaelde blevet afskaret fra at praege hans fremstilling. Eksempelvis kan naevnes, at Kroman baserer en vaesentlig

del af sit argument for Gorms engelske afstamning pa traktaten mellem Edward den jEldre og en kong Gudrum, der matte vaere nummer to af dette navn og betragtes som Gorm den Gamles farbror. Dorothy Whitelock har imidlertid for 35 ar siden godtgjort, at denne tekst er blevettil mere end 80 ar efter Edwards dod, hvorved grundlaget for at antage eksistensenaf en Gudrum II bortfalder.

I sin indledning fremhasver Kroman Steenstrups »Normannerne«, og dette i sin tid banebrydende arbejde synes at vaere det egentlige udgangspunkt for ham. Deter ogsa Steenstrups historiske metode i modsaetning til Erslevs, Arups eller brodrene Weibulls kildekritiske skole, der har dannet forbillede for Kroman, og han er tillige tydeligt forankret i den filologiske tradition, der repraesenteredes af Wimmer og Finnur Jonsson. Holdbarheden af Kromans resultater beror naturligvis pa de anvendte kildekritiske principper. De medforer som neevnt, at Kroman benytter endog saerdeles sene kilder uden at undersoge deres vidnevaerdi naermere, - han gar i sa henseende langt videre end Steenstrup - og oplysninger fra sadanne kilder kombineres i et puslespil med samtidige oplysninger, uden at der gores kvalitativ forskel pa dem: En brik hentet fra Roskildekraniken eller fra Ingulph's Chronicle indgar ligevaerdigt med en skaret ud fra den oldengelske krenike i udredningen af Lodbrogsonnernes bedrifter i det 9. arhundrede.

Sa interessante og sa udforligt dokumenterede Kromans nye resultater end er, og selv om deter lasrerigt at se historieforskning praktiseret pa denne made igen, ma der derfor vasre tvivl tilbage om baeredygtigheden af det kildegrundlag, hvorpa de hviler. Selv om der enkelte gange tages forbehold fra forfatterens side, forekommer en del af hans konklusioner vel dristige.