Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 12 (1977 - 1978) 1-2Klaus Jergensen: Hjcelpfra Danmark. En studie i dansk u-landspolitik 1960-71. (Odense Universitetsforlag, 1977). 440 s.P. C. Willemoes Jørgensen
Side 233
Samtidshistorikeren Klaus Jergensen har med det foreliggende arbejde taget grundigt fat pa et oplagt emne: den danske ulandspolitik. Bogen, der behandler den danske u-landshjaelp frem til begyndelsen af 1970'erne, koncentrerer sig om den bilaterale hjaelp i 1960'erne (tidsmaessigt afgraenset af loven om teknisk samarbejde med udviklingslandene af 19. marts 1962 og loven om internationalt udviklingsarbejde af 10. juni 1971 - begge love findes aftrykt i bogens appendiks B). At emnet er oplagt, skyldes dels, at sporgsmalet om, hvorledes de udviklede lande skal forholde sig til den ovrige verden, er blevet stedse mere patraengende,dels - og ikke uden sammenhaeng hermed - at u-landsbistanden, der udgor et ikke uvaesentligt element i udenrigspolitikken,er genstand for en omfattendeoffentlig debat bade herhjemme og i udlandet og dermed er praeget af en betydelig storre abenhed end andre udenrigspolitiskesporgsmal. Alligevel gar forfatteren til opgaven med »alvorlige betaenkeligheder«, og det kan man ikke
Side 234
fortaenke ham i; i et appendiks (»Problemstillingog kildebehandling«) redegorhan udmaerket for samtidsforskerensproblemer og muligheder og konkluderer,at det tilvejebragte kildemateriale(d.v.s. offentligt tilgaengeligt materialesuppleret med private interviews og korrespondancer samt et begraenset arkivmateriale)»forekommer ligttilen raskke slutninger, der ... nasppeville blive rokket vaesentligt ved den offentlige arkivadgang, man kunne onskesig« - tiden vil vise det! Bogen falder i tre kronologiske afsnit. Det forste og mindste behandler den danske u-landshjaelp i 1950'erne og leder op til de to centrale afsnit om den bilaterale danske bistand: perioden 1961-77 benasvnt pionertiden og stabiliseringsperioden efter den beskasmmende opinionsundersogelse fra april 1966 om dansk ulandshjaelp og frem til lovrevisionen i 1971. Interessen samler sig isaer om at klarlasgge de faktorer, der betingede et bilateralt hjaelpeprogram, men naturligt nok ogsa om en vurdering af samspillet mellem staten og de forskellige organisationer og grupper i samfundet, som havde interesse for u-landsproblematikken. Deter forfatterens opfattelse, at den danske bistand - bade den multilaterale (via FN) og den bilaterale, skal ses i en international sammenhasng: »presset« udefra, navnlig fra USA, var en saerdeles afgorende betingelse for den danske regerings Ved valget af den bilaterale bistandsform i begyndelsen af 1960'erne spillede dog andre forhold ind; forst og fremmest dette, at et bilateralt program kunne samle mere forstaelse og stotte i den danske offentlighed end den mere anonyme hjffilp gennem de internationale organisationer; men ogsa hensynet til et nordisk samarbejde, betalingsbalancen og onsket om at skabe landet prestige spillede Bogen beskaeftiger sig i det hele taget indgaende med den offentlige opinion, og den omfattende debat refereres med en sadan detailrigdom, at det til tider virker bade noget traettende og uoverskueligt. Af saerlig interesse i denne forbindelse er forfatterens papegning af de statslige forseg pa i begyndelsen af 1960'erne at ansla moralske og filantropiske strenge over for befolkningen; disse bestrasbelser star i staerk kontrast til argumentationen over for savel Folketing som erhvervsorganisationer, her blev u-landsbistanden forst og fremmest fremstillet som en investering og et vaern mod kommunismen! Men Klaus Jorgensens bog er mere end »blot« en studie i dansk u-landspolitik, dens redelige gengivelse af den til tider ganske voldsomme offentlige debat tegner et billede af det danske samfund i 1960'erne; sa mange bereringsflader har u-landssporgsmalet med andre sider af samfundslivet, og der er naesten ingen graenser for, hvilke emner og argumenter, der herfra kan bringes ind i debatten. Deter en saerdeles laesevaerdig, velargumenteret og vedkommende bog; sa meget mere beklageligt er det, at der ved dens forelaeggelse for en bredere lasserkreds(bogen er identisk med en licentiatafhandlingved Odense Universitet) ikke er gjort mere for at sikre, at den kan laeses af mange med storst muligt udbytte.I teksten vrimler det med forkortelser,de fleste er ganske vist oplost forste gang, de optraeder, men derefter er det op til lasserens hukommelse eller notater; en oversigt over de anvendte forkortelser ville have vasret en stor hjaelp. Endnu mere faleligt er dog savnet af et personregister, et sadant ville have lettet tilegnelsen af stoffet og en senere brug af bogens oplysninger betydeligt. Noteapparatet er meget omfattende og saerdeles brugbart, men en kritisk gennemgang,der ville have fjernet en raskke
Side 235
kuriose og irrelevante oplysninger og rettetop pa enkelte fejl og udeladelser, havdevaeret onskelig. Endelig forekommer det uhensigtsmaessigt at anbringe de megetvaesentlige betragtninger over problemstilling og kildemateriale m.m. i et appendiks bag i bogen, som kun de fasrreste lassere vil na frem til trods henvisningfra Bogen afsluttes med et engelsk resume, der trods et par graverende fejl er godt og daekkende og saledes i nogen grad afhjaslper det forhold, at bogen ikke indeholder noget egentligt konklusionsafsnit. |