E. Ladewig Petersen: Veritas et honor regis. Studier over Niels Slanges kilder og kildebehandling i hansfremstilling af Christian IV's historie. (Odense Universitetsforlag, 1974). 100 s.

I sin bog om biskop Hans Svane og gejstligheden pa staendermedet i 1660, fra 1974, kunne Carl-Johan Bryld, med udgangspunkt i tidligere forskere som C. O. Boggild-Andersen, pa flere vaesentlige punkter stille sporgsmalstegn ved 1700talshistorikeren Niels Slanges arbejdsmetode og palidelighed. I sit kritiske arbejde om Niels Slange og dennes kilder og kildebehandling gor Erling Ladewig Petersen endeligt op med denne historiker, der siden slutningen af forrige arhundrede med mellemrum har vaeret genstand for livlig diskussion.

Deter med rette, Ladewig Petersen tager Niels Slanges arbejde op til en analyse i bredere sammenhaeng. Selv om det pa flere punkter har vaeret staerkt omdiskuteret, har man indtil den nu foreliggende bog savnet en systematisk kritisk og historiografisk undersogelse. Kun ved at se pa forfatterpersonligheden og dennes motiver og intentioner i en helhed er det muligt at na frem til en forstaelse af enkeltheder i det arbejde, hvorfra mange oplysninger har spillet en storre eller mindre rolle i historiske fremstillinger, idet man har troet, at Slange i mange tilfaelde har bygget pa kildemateriale, der siden er tabt.

Pa baggrund af en indledende skildring af Niels Slange og det tidligere syn pa ham og af historikeren Hans Grams traelsomme arbejde med Slanges store Christian 4.-manuskript, der ogsa saettes i relation til Ludvig Holbergs arbejde, samler Ladewig Petersen sine analyser omkring tre begivenhedsforlob, der skildres i Slanges i det ydre monumentale vaerk Kong Christian den Fierdes historie, der efter mange vanskeligheder udkom i 1749. De tre begivenhedsforleb omfatter forholdet mellem Christian 4. og rigsradet i nogle kritiske maneder 1603-04, formynderstyrets etablering 1588 og Kalmarkrigen 1611-13. Gennem skarpsindige analyser og bestraebelser pa gennem andre kilder at na bag om Slange lykkes det Ladewig Petersen pa overbevisende made at afslere Slanges arbejdsmade og kildebehandling og hans motiver og tendens, saledes at et afsluttende afsnit kan give en sammenfattende karakteristik af denne historieskriver.

Er Slanges vaerk staerkt praeget af, at det stammer fra den forkritiske tid, sa belastes det i saerlig grad af forfatterens arbejdsmade og tendens. Slange mangledehelt evnen til at strukturere sit vaerk og kunne ikke skelne vaesentligt fra uvaesentligt;yderligere formaede han ikke, lige sa lidt som andre forkritiske historikere,at skelne mellem aktmateriale og berettende kilder, forstehands- og andenhandskilder,primasre og sekundaere kilder, samtidige og senere, naere eller fjerne kilder. Men hertil kommer, at Slange ikke holdt sig tilbage fra at digte og at forfalske dokumenter for at fa stof og fremstilling til at passe ind i og »dokumentere«det helhedssyn, han onskede at anlaegge: han skildrer Christian 4.-skikkelsensom den »brave« monark, som en helt, der forsvarer sig mod den onde naboSverige, og dette tilmed i et modsaetningsforholdtil den danske, af private okonomiske hensyn styrede adel; og som enevaddens borgerlige embedsmand og fyrstetjener ser Slange Christian 4. som

en tidlig talsmand for enevaelden i et heroisk opgor med adelsvaeldens privilegierog politiske magt, traek, der endnu mere viser sig i Slanges staerkt omstridte arbejde fra 1720 om enevaeldens indforelse.I hele sit arbejde viser Slange en uforbeholden asrbedighed over for den enevaeldige kongemagt, og med bogens titel, Veritas et honor regis, »sandheden og kongens aere«, hentet fra Gram, kan Ladewig Petersen derfor kort og klart angivehovedproblemet i Slanges arbejde. Den gamle historikers tendens bestemmerganske arbejdet, saledes som det nu uomgasngeligt er dokumenteret med LadewigPetersens

Pa en bemasrkelsesvaerdig made bekraeftes Ladewig Petersens analyser og opfattelse pa flere punkter af oplysningeri en kilde, der for nylig er blevet udgivet af Bue Kae: biskop Peder Jensen Hegelunds almanakoptegnelser fra arene1565-1613. Hegelund noterer herredagsmodeti Kobenhavn 20/6 1603 og radsmodet i Odense 24/8 1604, men nasvner intet om de af Slange postuleredesamtidige adelsmeder, som LadewigPetersen formentlig med rette ser som konstruktioner; derimod er Hegelundorienteret om monstringer af adelensrostjeneste i Odense 29/8 og 14/9 og i Viborg 24/9 1604. Og han kan bekraefte, at det Haderslev-mode, LadewigPetersen pa grundlag af magister jEgidius Lauridsens optegnelser fastslar ma have fundet sted omkring 20-21/2 1604, virkelig har fundet sted, selv om det ikke anfores af Kr. Erslev i hans vaerk med Aktstykker og oplysninger til rigsrddets og stcendermodernes kistorie i Kristian IV's tid, 1, 1883-85, og selv om sammenhaengen synes at vaere en anden, end det har vaeret muligt at forudse; hermedforsvinder ogsa de vanskeligheder, Ladewig Petersen mente at sta overfor med jEgidius Lauridsens tilstedevaerelse ved »herredagen« i Haderslev 21/2 og dateringen af Christian 4.s fuldmagt for

ler«.Datoenfor modet mangier vel her, men afholdelsen af borgermodet bekraeftesaf en regnskabsnotits under »Vogncegter«: Item den 28. dag februari 1604 gav jeg Jes Svendsen vognmand for han med hans vogn var i Foldingbro med borgmester Kjeld Jorgensen og Peder Lambertsen, den tid de drog til Horsens til den herremode - 1 l/₂ mark«.

Ogsa pa dette punkt er Slanges historie altsa bevisligt fri fantasi. Nogle af de brikker, der for Ladewig Petersen syntes usikre i skildringen af dette begivenhedsforlob, der er sa vigtigt for forstaelsen af forholdet mellem Christian 4. og radet og adelen, af forholdet til Sverige og af kobstadspolitikken, falder hermed pa plads og bekrasfter den hovedopfattelse, der er resultatet af analyserne af det omdiskuterede arbejde af enevaeldens lovtaler Niels Slange.