Anders Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland 1815-1850. (Historisk Samfund for Sønderjylland, 1977). 440 sider.

I april 1848 blev sporgsmalet dansk eller tysk rejst med uafviselig kraft for beboerne i Sonderjylland. Svaret blev for Nordslesvigs vedkommende med mange enkelte variationer et ja til det danske og tilsvarende for Sydslesvigs vedkommende, undtagen Flensborg, et ja til det tyske.

Den slesvig-holstenske revolutions ledere kraevede ikke alene Sonderjylland optaget i det tyske forbund, men der blev ogsa i Slesvig udskrevet valg til den tyske nationalforsamling i Frankfurt, selv om Slesvig i modsaetning til Holsten ikke var en del af det tyske forbund. Isaer dette krav delte befolkningen fra everst til nederst, det skar ogsa igennem hele gejstligheden og gennem de vaktes kredse.

Den udvikling, der fra 1815 havde fort frem til denne klimaks, er hovedindholdet i Anders Pontoppidan Thyssens bog om Vaskkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sonderjylland 1815-1850, som udger det sidste og syvende bind i det store vasrk »Vaskkelsernes frembrud i Danmark i 1. halvdel af det 19. arhundrede«. Anders Pontoppidan Thyssen har redigeret hele vaerket og bidraget til adskillige bind.

Bogen indeholder en meget detaljeret gennemgang af den kirkelige aktivitet og vaekkelsesbevaegelserne (herrenhutterne og den spirende grundtvigianisme), ligesom den officielle kirkes indre og ydre vilkar skildres. Den detaljerede behandling gaelder den nuvaerende danske del af Sonderjylland. Deter dog en af fortjenesterne ved bogen, at den saerlige nordslesvigske problematik er set i sammenhaeng med den slesvig-holstenske landskirkes almindelige udvikling. Deter overhovedet den bedste foreliggende skildring af den slesvig-holstenske landskirkes forhold i forste halvdel af det forrige

Landskirkens indre liv var prajget af en overgang fra rationalisme til en mere ortodoks teologisk retning, og den fik en styrkelse af sit ydre apparat, da i 1834 en faellesregering for de to hertugdommer blev oprettet i byen Slesvig. Hidtil havde der vaeret saerlige administrative enheder for Slesvig og Holsten. Det slesvig-holstenske kancelli i Kobenhavn afgav i 1834 tillige en del af sin kompetence til den nye regering.

Faellesregeringen havde ogsa de kirkelige forhold under sig, og en raekke dygtige gejstlige blev inddraget i den kirkelige administration. Deres mal var en ensartet landskirke, dvs. at ledelsen ifolge sin natur var imod den kirkelige tradition, der havde udviklet sig i Nordslesvig, hvor kirkesproget pa landet var dansk, og hvor en del danskuddannede praester sad i de nordligste provstier.

Den endelige konklusion af den lange undersegelse drager forfatteren pa s. 385, idet han siger, at den sejr, som den danske haer havde vundet i Slaget ved Isted 25. juli 1850 betod afslutningen pa den hidtidige kirkelige udvikling: »Den slesvig-holstenske landskirke var sprasngt og dermed en enhed fra reformationstiden, fornyet ved faelles generalsuperintendent 1713 og i stigende grad oplevet som en enhed i de seneste artier indtil 185O.«

Sa kan man sporge: Hvorfor blev den slesvig-holstenske landskirke sprasngt. Forfatteren rejser ikke specielt dette problem,men naevner en lang raekke faktorer,der forte frem til spraengningen, deriblandtisaer faktorer som landskirken ikke selv havde indflydelse pa. Det gaelderhele det politiske og nationale opbrudog de afgorelser, der blev truffet ved vabenmagt, men han gar ikke nojere ind pa, om der ogsa kunne vaere en indre

brist, der medvirkede til spraengningen, tvaertimod, han indtager over for kirken og dens maend en yderst sympatisk holdning,og man kan roligt sige, at der ikke tidligere fra dansk side er vist slesvig-holstenernei almindelighed og landskirken i saerdeleshed sa megen forstaelse, som den Anders Pontoppidan Thyssen laeggerfor

Landskirken havde i fiarste halvdel af det 19. arhundrede to muligheder, enten at respektere de nedarvede forhold og eventuelt Soge dannet en saerlig organisationsform for de dansk-sprogede omrader, eller den kunne skridt for skridt soge at fa uniformiteten gennemfort, dvs. soge at fa den danske enklave tilknyttet den tyske del af landskirken ved gradvis at udvide brugen af tysk i kirkerne og ved at soge at fa tysk indfort i skolerne, sa langt som det nu var muligt.

Landskirken valgte den sidste metode; den anden mulighed, at tilfredsstille det danske element inden for landskirken, er naeppe nogensinde faldet lederne ind, men forbilleder var der for sa vidt, som man i Kobenhavn havde danske og tyske menigheder inden for den samme kirkelige organisation, men set med de davaerende kirkelederes ojne var kravet om uniformitet i hertugdommerne det overordnede krav, og det var derfor en helt naturlig tendens at afskaere det danske element i Nordslesvig fra kontakterne til Danmark.

De danske menigheder blev ikke anerkendt som ligeberettigede, det blev heller ikke anset for rimeligt at stotte og udvikle denne del af kirken. Men en stor hindring matte landskirken se i den enevaeldige danske konge, der kunne skaere igennem og desavouere kirkelederne i Slesvig, nar de ville presse tyskuddannede kandidater igennem isaer i Haderslev Provsti.

Kirkeledelsen udfoldede allerede i 1830'erne bestraebelser for at hindre, at kandidater uddannet pa Kobenhavns universitet fik embeder i Nordslesvig, og med stor irritation matte kirkeledelsen konstatere, at den ikke kunne forhindre unge fra Sonderjylland i at fa uddannelse som lserere pa danske seminarier. Kirkeledelsen sa. med overlegen foragt ned pa, hvad den forstod ved dansk dannelse og var uden kontakt med tidens rige kirkeliv i Danmark.

Forfatteren gor opmaerksom pa, at de kirkelige blade skrev alsidigt om kirkeforhold i Sverige, Tyskland, England osv.,men aldrig et ord om forholdene i Danmark. Man kan godt undre sig over, at naeppe en eneste teolog i Sydslesvig og Holsten opdagede Soren Kierkegaard, mens han levede.

I det hele taget ma man nok laegge mere vaegt pa begrebet »dannelse« som forbindelsesled mellem kirken og tidens politiske liv, end forfatteren har gjort.

Ensretning af det kirkelige etablissement pa basis af tysk dannelse opfattede de ledende som en helt naturlig bestraebelse. De naede takket vaere kongen ikke ret langt i Haderslev Provsti, men i Abenra og Tonder provstier blev sa at sige alle embeder i disse ar besat med tyskuddannede praester; de kunne nok praedike pa dansk, men de folte sig i ovrigt helt og fuldt knyttet til den tyske kultur, og adskillige af dem tog aktiv del i de mod Danmark rettede politiske bestrasbelser.

I 1944 har anmelderen i en under- Sogelse vedrorende de nationale skel i Sonderjylland ad statistisk vej sogt at vise, hvad det betod, om praesterne fik deres uddannelse i Kiel eller i Kobenhavn. Deter tilfredsstillende at finde den opfattelse bekrasftet, at nordgraensen for det gamle gottorpske omrade, der omfattede Abenra og Tonder provstier, svarer til den graense, hvor praesteuddannelsen fortrinsvis var tysk, selv om sproget i kirken var dansk.

Man kan sammenfattende sige, at den
slesvig-holstenske landskirke ikke imogerpa

gerpagrundige studier. Hvad man maskekan savne, er et forsog pa en vurderingaf den interesse, der var i befolkningenfor hele sagen. Indtrykket er, at interessen i virkeligheden var meget moderat.Det var et sporgsmal for de impliceredeog for de politikere, der arbejdede med loven. Dermed vaere ikke sagt, at sagenvar

Vagn Skovgaard-Petersen har praesteret et dygtigt og veldaekkende arbejde. Deter tillige rettet an med sans for at give en faengslende og ligefrem fremstilling. Ret en bog for den alment dannede!