Margit Mogensen: Fæstebønderne i Odsherred. Studier over sociale og økonomiske forhold ca. 1750-1800. (Skrifter udgivet af Lokalhistorisk Afdeling, 4, 1974). 212 s.

Med udgangspunkt i de okonomiske og sociale forhold for faestebonderne pa proprietaergodsetDragsholm og krongodset Odsherreds gods i Nordvestsjaelland har Margit Mogensen sat sig som mal at belyseforholdene for faestebonderne, dels pa private godser, dels pa krongods i anden halvdel af 1700-arene. Efter et afsnit,der forer en reekke linjer i Dragsholmsog Odsherredsgodsets besiddelsesforholdog administrative og befolkningsmasssigeforhold frem til slutningenaf 1700-arene, folger analyser af

faesteforholdene og forholdene omkring landgilde og hoveri, skatter, tiende og militasrtjeneste,restancer og forstraekninger.Der er tale om grundlaeggende traek i bondernes okonomi, og man far fremlagt en raekke data, der vil kunne indga i den videre udforskning af bondernesokonomiske forhold, ikke mindst nar det gaslder de driftsmaessige forhold ved gardene og faesternes forhold til hovedgardog

Bondernes okonomiske forhold i egentlig forstand, deres formueforhold set ud fra skifter og synsforretninger og deres indtaegtsforhold, belyst ud fra udsaed-hostudbytterelationen og kreaturholdet, behandles i et folgende afsnit, der i hojere grad end de forudgaende lader os se bondernes levevilkar i en storre sammenhaeng. Den lille margen for bondernes eksistens pa grund af det lave hestudbytte understreges efter analyser af kildernes oplysninger om hostudbyttets storrelse, og resultaterne underbygges af undersogelserne over bondernes formueforhold ifelge skifterne. Med rette peger Margit Mogensen pa de metodiske problemer omkring skifterne, nar det gaelder vurderinger af betydningen af disses manglende overskud; naermere analyser af fordelingen af vaerdierne i boerne pa grupper som indbo, landbrugsredskaber, kornlagre, kreaturer, beklasdning m.m. vil dog formentlig yderligere kunne bidrage til en forstaelse af bcndernes formueforhold.

Efter endnu et afsnit af mere teknisk art, om udskiftningen af faellesskabet pa Odsherreds gods 1782-1800 og pa Dragsholm gods 1797-99, folger et kort slutningsafsnit, der opridser hovedlinjerne i de indvuridne resultater. Selv om materialet for krongodset og proprietaergodset har vist sig pa mange punkter at vasre forskelligt i kvalitet og kvantitet, er det lykkedes at foretage en raekke sammenligninger med hensyn til bondernes forhold pa de to godser. Der vil vel kunne vaere tale om individuelle saertrask, ikke mindst nar det gaelder proprietaergodset Dragsholm. Alligevel kan man, med stotte i tidligere forskningsresultater, med god grund formode, at de af Margit Mogensen fundne forskelle i forholdene pa de to godstyper har vaeret generelle: Det har alt i alt vaeret bedre og mere trygt at vaere faester under kronen end under et proprietasrgods.