Henrik Fangel: Haderslev bys historie, 1800-1945, 1. (Udgivet af Haderslev Bank, 1975). 574 s.

Med Henrik Fangels vsegtige bind om Haderslev bys historie i arene 1800-1870, det forste af to bind om byens historie i tidsrummet mellem 1800 og 1945, foreligger pa flere punkter noget nyt inden for dansk byhistorie. I vaesentlig hojere grad end i tidligere arbejder er det den almindelige brede befolkning og dens levevilkar, der er fremstillingens emne.

Dette fremgar klart af en sammenligning med de ovrige storre byhistoriske fremstillinger fra den seneste snes ar. Ikke faerre end tolv andre byer har i disse ar faet fremlagt mere samlede skildringer af deres historie, nemlig Kobenhavn, Svaneke, Rudkobing, de tre fynske byer Faborg, Svendborg og Nyborg, de to nordjyske byer Frederikshavn og Sa;by, Lemvig og de tre Sonderjyske Flensborg, Sonderborg og Abenra.

Disse byhistorier er vidt forskellige i form og interesseomrader, men visse traek er faelles for de fleste. Det gaelder her for de danske byhistorier som for de udenlandske, at man ser et utal af temaer, emner og synspunkter. De optraeder i flere af byhistorierne i en mere eller mindre tilfaeldig blanding, fordi der mangier et hovedsynspunkt, fordi fremstillingen har mange forfattere og ikke er arbejdet sammen, eller fordi den er styret af tilfaeldigt bevaret, eventuelt lettilgaengeligt, kildemateriale eller tilfaeldig tidligere litteratur. Fremstillingerne kan dermed fa et tilfaeldigt, usammenhaengende, brudstykkeagtigt og alt for lokaltbestemt praeg. Der gores ikke noget forsog pa at se bysamfundet som en helhed, hvor erhvervsforhold, produktion og omsastning er afgorende for byens liv og dens okonomiske og sociale forhold.

Som helhed dominerer vel i fremstillingernede kommunale forhold og erhvervslivet,idet disse omrader omfatter henholdsvis ca. 31 og 16 pet. af stoffet; til de kommunale forhold regnes her bystyret,embedsmaend, skoler, sundhedsvaesen,byens indtaegter og udgifter, gaderog veje, kommunale vaerker, havn m.m. Disse omrader er centrale i byens og bysamfundets historie; alligevel udgor de tilsammen mindre end halvdelen af fremstillingerne, idet skildringer af begivenheder,herunder ikke mindst krige, og kirken, politiske forhold og fysiske forholdsom

holdsombyens placering, omrade m.m. indtager en ikke übetydelig plads, forstnasvnteemnekreds ca. 14 pet., de tre ovrige hver ca. 6-7 pet. Yderligere ca. 12 pet. udgores af skildringer af dagblade, jernbaner, post- og telegrafvaesen, dagligliv,personer og slaegter, kunst og litteraturm.m. Tilbage til vigtige omrader som befolkningen og ekonomiske og sociale forhold bliver blot ca. 7 pet. af stoffet i byhistorierne.

En forklaring pa dette forhold ma vaere en traditionel opfattelse af begivenhedshistorie, institutioner og kendte personligheder som det vaesentlige i historien og tillige som det umiddelbart mest spasndende og interessante, en opfattelse, der naeppe holder. Som ogsa Henrik Fangels bog viser, kan kvantitative tilgangsvinkler til socialhistorien skaerpe appellen i fremstillingen; underliggende analyser og fortolkninger placerer enkeltelementerne og enkeltfaenomenerne i deres sammenhaeng og kan gore fremstilling og beskrivelse klarere og mere engagerende.

I flere af byhistorierne ser man skiftende synsvinkler, institutioner, erhvervsspektrum, begivenheder, topografi osv. Synsvinklen er dog oftest administrationens og institutionernes; deter ikke bybefolkningens og bysamfundets historie, der skildres, men administrationen, embedsmaendene og styrelsesorganerne, og institutionerne, kirken, skolen, havnen, de kommunale vaerker osv. Befolkningen, dens arbejds- og levevilkar, den okonomiske udvikling og de sociale forhold forsommes i almindelighed.

Her er det, Henrik Fangels bog, sammen med bogerne om Flensborg, Kobenhavn og Frederikshavn, udgor en vaerdifuld undtagelse. Man far her en udfarlig fremstilling af de grundlseggende befolkningsforhold, af de okonomiske og sociale forhold, herunder en af de bedste og mest daekkende redegorelser serfor erhvervslivet og dets forhold, ikke som i de fleste af de ovrige byhistorier mere eller mindre tilfaeldige skildringer af de mest maleriske handvaerk og lignende.

I en laengere indledning giver Henrik Fangel nogle hovedtraek af udviklingen i befolkningsforholdene, byens sociale og okonomiske struktur, dens geografiske omrade og udstraekning og dens styre; derefter folger i to hovedafsnit, omfattende arene 1800-35 og 1835-70, den egentlige skildring, der forst gor status over de okonomiske og sociale kar i byen omkring ar 1800 og derefter folger udviklingen, den ekonomiske og sociale udvikling, forandringerne inden for skolen, kirken og sproget og udviklingen i de nationale og politiske forhold, idet ogsa sidstnaevnte naturligt kommer til at spille en vaesentlig rolle og pa en prisveerdig made ses pa baggrund af okonomiske og sociale forskelle i befolkningen.

Haderslev bys historie i arene 1800-70 ses altsa i Henrik Fangels bog vajsentligst ud fra okonomiske og sociale forhold med udgangspunkt i befolkningsforholdene, erhvervslivet og de sociale klasser. Dog findes endnu rester af den aeldre, institutionsbestemte skildring, saledes nar f.eks. havnen og kirken ses som isolerede, selvstaendige storrelser, hvis forhold behandles for deres egen skyld og ikke som led i en helhed. Bogen er som helhed imidlertid i hoj grad et udtryk for de muligheder, der ligger i at benytte en helhedsbetragtning ved analyser og skildring af en bys befolkningsog erhvervsforhold, herunder befolknings - og erhvervsstrukturen og erhvervsvirksomhedernes og boligernes lokalisering.

Det bor i ovrigt fremhasves, at Henrik Fangels bog har kunnet fremkomme takketvaere Privatbankens fond, der har stilletet stort belob til radighed til udgivelseni anledning af hundredaret for HaderslevBanks start i oktober 1975. Det

er vaerdifuldt, at et sa vaegtigt vaerk kan
fremkomme pa denne made.