Joachim Weller. Guldsmed i Holstebro 1754-92. (Holstebro Museum, 1976). 314 s.

I 1972 erhvervede Holstebro Museum en tekande af solv af Joachim Weller, og det gav anledning til en grundig undersogelse sogelseaf hans produktion gennem de arbejdsar, der er angivet i titlen. Resultatet foreligger nu i en statelig bog, til hvilken Torben Skov har skrevet forordet, mens Rigmor Lillelund har behandlet personalhistorien, Inge Mejer Antonsen stilen, Sven Fritz alt det ovrige, for katalogets vedkommende med bistand af Torben Skov. Deter enestaende, at en guldsmed i provinsen bliver sa grundigt undersogt, og bogen fortjener derfor al opmaerksomhed.

Deter lykkedes at registrere 465 arbejder, hvoraf de fleste blev vist pa en instruktiv udstilling, og hvis de var fordelt ligeligt over de 38 arbejdsar, der er tale om, ville der have vaeret bevaret 12-13 arbejder fra hvert ar; men der ma have vaeret fremstillet meget mere, som enten er gaet tabt eller ikke har kunnet opspores trods den store umage, som er ofret pa sagen. Alligevel ser det ud til, at de bevarede stykker giver et nogenlunde repraesentativt udsnit af den samlede produktion, og deter talende, at over halvdelen af, hvad der kendes, er skeer. Det var det, man siden middelalderen isaer satte pris pa at eje i aedelt metal; men ikke en gaffel kendes, og Joachim Weller har maske ikke fremstillet nogen. Lige sa betegnende er det, at der er bevaret mange storre og mindre koniske baegre, der var sa populaere for tiden; og af kaffe- og tekander, tedaser og sukkerskale er der samlet sa meget, at det kan ses, at guldsmeden ogsa har haft de socialt hojere lag til kunder. Derimod mangier bortset fra knapper al slags dragtsolv som spaender, kabehaegter 0.a., som var forholdsvis billigt og vel er blevet udfort i ikke ringe omfang. Deter muligt, at det ikke har vaeret stemplet og derfor ikke har kunnet identificeres.

Joachim Weller er fedt ca. 1724. Det vides ikke, hvor han har vaeret i laere, men han synes at have vaeret svend hos den dygtige guldsmed Knud Brandt i Horsens, hvor faget havde en smuk tradition.1754

tion.1754trajffes han i Holstebro, da han blev gift med guldsmedeenken ElisabethLindschou, hvis vaerksted han videreforte.Han fik en god position i byen og naede socialt at blive eligeret borger. Som handvaerker horte han til blandt de dygtige, men ikke de fremragende. Den skenhed, som praeger hans bedste arbejder,skyldes mere tiden og dens and end ham selv, og nogen original formsans spores ikke. Hans eneste selvstaendige form synes at va;re et hovedvandsseg, der barer det fysiologisk maerkelige navn haneaeg efter en hanekamagtig top. Det er ikke vellykket. Ved vurderingen af Joachim Wellers produktion ma det erindres,at han arbejdede i en by med kun 700 indbyggere og et fattigt opland, og under disse betingelser er det forbloffende,at han kunne praestere sa gode arbejder,selv om han ma dele aeren med bestillerne, og begge er fulgt med i de skiftende stilformer fra barok over rokokotil klassicisme. Saerskilt ma det naevnes,at han ogsa har udfort kisteplader med graveret indskrift. Deter arkitekt Sven Fritz, der har vasret opmasrksom pa denne side af de danske guldsmedes arbejdsfelt.

Bogen bringer ogsa en oversigt over stempler, skifter og uddrag af dem samt nogle facsimiler af papirer vedrorende guldsmeden. Han sogte ved sin tiltraeden at blive den eneste guldsmed i byen, og det meddeles, at hans ansegning herom blev bevilget. I facsimilet pa den modstaende side lasses imidlertid, at conseillet 24. april 1755 havde resolveret: »Herved er indtet at giore«. Og det kan vel kun betyde et afslag; men denne plet tjener kun til at fremhaeve de gode sider ved bogen. Deter den dybest borende skildring af en handvasrker i det 18. arhundredes provins, der findes.