Hanne Frøsig Dalgaard: Hedebosyninger. (Nationalmuseets Working Papers 4-4a, 1977).

Afhandlingen bestar af to hefter pa henholdsvis 69 og 36 sider, anden del er noter, litteraturfortegnelse, forkortelsesliste og resume pa tysk. I forste del er 10 illustrationer, som desvaerre med den anvendte reproduktionsform star morke og »uldne«. Dette og det relativt lille antal billeder er forfatteren opmserksom pa og henviser til sin bog: »Hedebo« (Nationalmuseets forlag, 1977).

Oprindelig er det foreliggende udarbejdet som forfatterens speciale ved magisterkonferens i 1964 ved Kobenhavns Universitet. Kun mindre aendringer er foretaget nu. Deter med glasde, at man konstaterer, at flere af disse specialer dels fra det oprindelige Institut for materiel Folkekultur, dels fra det senere omdannede Institut for europasisk Folkekultur ad forskellige kanaler nu bliver lettere tilgaengeligt for en storre lasserkreds. Alting er naturligvis relativt, da det inden for specifikke omrader altid vil vasre mindre grupper, der netop opsoger dette eller hint.

Selve ordet »Hedebosyning« vil imidlertid fange manges interesse. En del vil dog nok i fiarste ra;kke med dette navn forbinde kniplingssyning med udklippede partier af stoffet. Det var den sidste af Hedeboegnens hvide syninger, og den der senere blev optaget af bybefolkningen og kom til at pryde lyseduge samt andet boligudstyr i artierne omkring 1900. Hanne Frosig Dalgaard klargor imidlertid, at det ikke alene er det, sagen drejer sig om. Tvaertimod gennemgar hun sagligt hele den forudgaende rige udfoldelse af denne egns syningsteknikker - savel de hvide pa lasrred som de brogede baenke-, stole- og agehynder fortrinsvis pa vadmel. Alt er med, herom er der ingen tvivl. Men nar der kan opsta tvivl om, hvad et ord daskker, havde en titel som for eksempel: »Syninger fra Hedeboegnen« maske nok vaeret bedre. Lignende indvendinger kunne der rejses mod ord som Amagersyning og Falstersyning, men det skal ikke debatteres her.

Dette er kun skonhedspletter i et for ovrigt dygtigt udfort arbejde. Noteapparatet fortaeller om det omfattende kildemateriale, der har vaeret gennemgaet, og som bygger pa bevarede broderier i offentlig og privat eje, traditionsoptegnelser fra tidligere undersegelser og den naervaerende samt et stort arkivstof foruden trykt litteratur. Den hensigtsmasssige opdeling af stoffet med de mange afsnit gor det let at finde, hvad man Soger. Trods det specielle emne henvender denne afhandling sig til mange, som ikke alene vil vide noget om raateriale og syningsteknik. Bade den historiske og den sociale baggrund er inddraget, og den er ikke mindst interessant. Alt i alt er de upraetentiose hefter et fortraeffeligt supplement til andre undersogelser med helt forskellige udgangspunkter. De kan hverken undvaeres pa universiteterne eller pa seminarierne.