Jørgen Viemose: Dansk kolonipolitik i Grønland. (Demos, 1977). 187 s.

I 1976 forela et arbejdspapir: Gronlands politiske historie - en skitse, pa Arkitektskolen i Arhus, afdelingen for fysisk og okonomisk planlaegning, skrevet af Jorgen Viemose. Det blev praesenteret som et forarbejde til en skolebog om Gronlands administration (s. 5). Deter maske denne, der foreligger her, i hvert fald rummer den ogsa arbejdspapirets indhold og har dertil en del udvidelser, isasr af udviklingen i 1970'ernes midte.

Hovedstrukturen udgores af en kortfattet, men fortrinlig frem stilling af den politisk-administrative struktur i Gronlandsadministrationen fra den forste begyndelse til 1976. De danske og gronlandske organers kompetence og indbyrdes relationer beskrives klart og overskueligt, rigt illustreret ved instruktive skitser. Fremstillingen hviler solidt pa de derom udgivne betaenkninger, love og anordninger. Den er yderst nyttig som en introduktion til en beskasftigelse med Gronlandspolitikken.

Udover at fremlasgge denne struktur har Viemose ogsa villet forklare. Derfor opsoger han strukturasndringernes forhistoriei samtidige debatindlaeg og betasnkningerog ridser nogle fa streger af den samtidige politiske situation op ved

hjaelp af den gaengse Granlandslitteratur.Arbejdet hermed fremlaegges som¹ baggrundsmateriale - ikke som en afsluttet analyse. Det hedder s. 160 »Hvor der under arbejdet med fremstillingen... har tegnet sig mulige forklaringerpa det skete, har jeg dog ikke holdt disse for mig selv«. Det, der har tegnet sig for Viemose, er den maksimale, okonomiske udnyttelse af kolonien. Dokumentationenudgores af lange stykker af hel- og halvofficielle aktstykker (naestenhalvdelen af bogen er illustrationer og citater), hvor de kan vise noget sadant,og mange sjaeldent citerede steder i den eksisterende Granlandslitteratur er gravet frem. Nogle mere citerede steder er til gengasld overset.

Den okonomiske udnyttelse forudsaettes at vaere kapitalens behov, men da en analyse af dansk kapital i perioden mangier, har det ikke kunnet dokumenteres. Mens der saledes holdes godt fast i, at danskerne kom til og blev i Gronland for at soge fordele, er fordelenes art maske ikke sa overbevisende fremstillet.

Et afsluttende kapitel karakteriserer de nuvaerende politiske, okonomiske, sociale og ideologiske fremtraedelsesformer i Gronland.

Deter fuldt forstaeligt, at fuldstaendig beherskelse af en sa lang periodes kilder og litteratur ikke har vaeret til stede, hvorfor en del konkrete fejl har sneget sig ind, hvorfor den som handbog, udover til administrationsstrukturen, ikke er helt trovaerdig. Nogle fa skal omtales her for at spare laeserne kontrolopslag af dem.

Ikke alle »rene« granlaendere i Holsteinsborg dode af koppeepidemi i 1802 (s. 8), men 89 pet., heriblandt flere »blandinger« (Finn Gad:"Fire detailkomplekser i Gronlands historie 1782-1808, 1974 s. 83). Hvorvidt den norske konge i 1261 forpligtede sig til at opretholde forbindelsen til Gronland, som haevdet s. 15, vides ikke (Finn Gad: Gronlands Historie I s. 150).

To private danske kobmaend fik ikke handelen overladt i et afgraenset omrade 1834 ved at forpagte et udsted (s. 44). De fik privilegium pa fangst af hvaler, saeler og fisk, men udtrykkeligt ikke handel, som noten (et citat fra Trap, Gronland s. 485) ogsa har det. Den mere fuldstaendige historie findes i P. P. Sveistrup og Sune Dalgaard: Det Danske Styre af Gronland 1825-50, 1945 s. 232-48.

De to FN-embedsmaend, der i 1950 besogte Gronland, var ikke russere (note 106), hvad belseget: Finn Peter sen, Gronlandssagens behandling i FN 1946-54, (1975) da heller ikke haevder. Det drejede sig om Wilfred Benson, der var englaender, og Victor Hoo, der var kineser fra Formosa (Who is Who in U. N.). Gronlands Landsrad vedtog ikke en resolution om, at gronlaenderne havde udovet deres selvbestemmelsesret ved grundlovsaendringen i 1953 (s. 77). Som belaeget (Finn Petersen s. 36) har det, var det blot Lannungs onske.

Trods de anforte indvendinger vil Viemoses fremstilling vaere anvendelig, hvor Gronland som emne tages op i gymnasier, seminarier og universiteter. Dens svagheder vil en trasnet historiker kunne korrigere for, og dens synspunkt i kontrast til den traditionelle, idealiserende Granlandslitteratur vil kunne fremprovokere en frugtbar debat.