Alfred Kaae: Staby Sogn. Til minde om herremænd, præster, gode kvinder og mænd i sognet og dem fra Skejby. (Udgivet af det sidste sogneråd i Staby sogn 1972). 471 s.

Staby ligger i Ringkobing amt, lige op ad Nissum Fjords sydbred. Undertitlens Skejby er en forsvunden landsby, der la ved det nuvserende Norre Staby. Sognet skiller sig ikke ud fra andre danske sogne, men har naturligvis gennem arhundrederne vaeret praeget af sin naere beliggenhed ved Vesterhavet, der her som i alle havsogne med mellemrum har forvoldt odelaeggelser - dog ikke sa omfattende. Felsted Odde synes at have fungeret som en slags bolgebryder.

Bogen om Staby var Alfred Kaaes sjette og sidste fuldstaendige sognehistorie. Den er som de ovrige uhyre detaljeret, et fasnomen, som i forste raekke tilgodeser den lokale interesse. Pa den anden side ma det fremhaeves, at Kaae bestandig har bestraebt sig pa i lette strejf at saette sit sogn ind i den almindelige rigshistoriske sammenhaeng. Som det tidligere er set hos denne forfatter, folges et kronologisk skema i opbygningen - en kronologi, der gar helt tilbage til istiden. Kronologien hakkes op i en raekke tidsaldre: Sognet kommer frem i dagslyset, Under den unge enevaelde, Stavnsbandets arhundrede. Sa kom der nye tider, og da meget gar igen i disse kapitler, betyder det, at man ma igennem dem alle for at finde noget om f.eks. kirke og herregarde - en proces, der yderligere vanskeliggores af, at der ikke er lavet registre. Forholdet er sogt afbodet af en fyldig indholdsfortegnelse; men den slar alligevel ikke til.

De mange detaljer og alt for lange arkivcitater - matrikler og folketaellingen 1787 er aftrykt in pleno - kunne umiddelbart gore det til en tung bog. Men springer man dette over, er der i virkeligheden, som ved alt, hvad Kaae havde med at gore, tale om en fornojelig, letlaest skildring. Kaaes sans for den gode historie fornasgter sig heller ikke her, og hans glaede ved stoffet, der ogsa afspejler sig i hans stil, var sprudlende til det sidste. Dertil kommer, at han, ogsa som tidligere, selv har illustreret med nydelige pennetegninger, der falder smukt ind i de store sider.

Bogen slutter med en gardhistorie pa ca. 100 sider, en altid problematisk detalje i sognehistorierne. For den lokale ejendoms- og personalhistorie er kapitlet vaerdifuldt, og den side af sagen skal man ikke undervurdere - heller ikke nar man taenker pa, hvem der i almindelighed skal bevilge penge til udgivelsen. Den almindelige, ikkestedkendte laeser kan, som ved arkivcitaterne, springe det over.