Peter Michelsen: Vi en gård jer bygget har. Frilandsmuseet 1901-1976 ved Sorgenfri. (Nationalmuseet, 1976). 40 s. Peter Michelsen: Ostenfeldgården pa Frilandsmuseet. (Nationalmuseet, 1976). 93 s.

I anledning af 75-aret for abningen af Frilandsmuseet nord for Sorgenfri har det udsendt et billedhefte, der viser samlingens vaekst i den forlobne tid. Det var Dansk Folkemuseums skaber Bernhard Olsen, som efter et forsog i Rosenborg Have her fandt en sikker plads, der efterhanden blev foroget samtidig med, at antallet af bygninger steg, indtil den nuvaerende storrelse blev naet. Deter et tilfaelde, at Frilandsmuseet blev grundlagt samme mear, som det forste venstreministerium tiltradte, og dog er der en sammenhaeng, fordi man uvilkarligt ma vasre interesseret i gardejernes fortidskultur, sa snart deres stand blev ledende i politik, men i ovrigt var man allerede 1879 blevet opmasrksom pa landbokulturens selvstaendige vaerdi gennem den kunstindustrielle udstilling i Kobenhavn dette ar.

Af storre betydning er den samme forfatters skildring af garden fra Ostenfeld i Sydslesvig, der blev genrejsti Frilandsmuseet 1901, fordi han her kommer ind pa en raekke overvejelser om den historiske vaerdi af bygninger, nar de genopfores et andet sted, idet han er klar over, at det ikke er den samme bygning som den, der har staet, hvor den var blevetopfort, men at genopforelsen altidma forega med de sendringer, tidenfor genopforelsen dikterer übevidstefter sine idealer, selv om man aerligt soger at bevare bygningen som historisk kilde. Vil man vaere nojeregnende,ma man hasvde, at den genopforte bygning kun sarnmen med en opmaling af den for flytningen og de andre oplysninger, der kan samles, er en trovaerdig kilde, men der er alligevelikke grund til at ofre nogen forargelse pa flytning af huse ud fra den betragtning, at deter en odelaeggelseaf en historisk kilde. Fra renaissancenkendes flytning af huse, nar man havde brug for dem andre steder,og det ma ikke glemmes, at de bygninger, der nu ses i de danske frilandsmuseer, ikke ville vaere blevetreddet for eftertiden, hvis de ikke pa denne made havde fundet et asyl. Selv om Peter Michelsen og alle nu ikke kan ga. ind for de retningslinier, Bernhard Olsen fulgte ved sin genopforelse,er der ikke grund til at forkastealle de synspunkter, der ligger

bag genopforelsen af garden fra
Ostenfeld.

Man har hidtil vaeret usikker over for gardens alder. Den baerer ganske vist arstallet 1685 sammen med et ejernavn, men det kan vaere indskaret senere, og ud fra gardens konstruktion kan intet sikkert sluttes. Heldigvis har en dendrokronologisk analyse af et stykke af det oprindelige tommer nn kunnet fastsla, at det var faeldet i vinterhalvaret 1580-81. Kort efter ma garden vaere opfort.

I nogle velovervejede slutningsbemaerkninger om museum og virkelighed kommer Peter Michelsen ind pa Frilandsmuseets paedagogiske opgave. Han gor opmaerksom pa, at garden viser det typiske efter genopforelsen, ikke det individuelle. Enhver ma sa selv afgore, om der ved dens flytning er tabt eller skabt vaerdier.