Sv. Aage Bay: Horsens klosterkirke 1275-1975 og træk af menighedslivet i Horsens. (Udgivet af Horsens Klostersogns menighedsråd, 1975). 108 s.

Horsens' kirkehistorie samler sig om den nuvaerende Vor Frelsers kirke og klosterkirken. Den sidstes historie er skildret af Sv. Aage Bay, der i mange ar har arbejdet med de opgaver, byens historie frembyder, men kilderne til stedets historie er sorgeligt fa, nar det gaelder middelalderen. Om grabrodrenes kloster vides der i sammenligning med, hvad der ellers kendes, en del, men desvaerre beskaeftiger bogen sig naesten kun med den kirke, der nu ene star tilbage af munkenes anlaeg, skont det var en virksomhed, som lige til reformationen var midtpunktet i franciskanernes opsogende arbejde. Nar kirken blev bevaret, mens reformationen og de efterfolgende tider fjernede alt andet, var det vel forst og fremmest storrelsen, der reddede den. Det gik i Horsens som i Viborg, hvor man bevarede kirkerne fra de to ordener af tiggermunke, og af hvilke den ene stadig bruges som sognekirke. I Ribe og Arhus ses en tilsvarende udvikling, men her er de ovrige bygninger helt eller delvis

I sammenligning med Christians kirke pa Christianshavn (anmeldt andetsted i dette hefte) giver bogen mere, fordi forfatteren ogsa prover pa at skildre menighedslivet, men det er vanskeligt at indfange andsstromningeri konkrete ord, og man savnerden grundighed, der praeger bindenei Danmarks kirker i beskrivelsen af de kunsthistoriske minder. Meget er dog medtaget. Praedikestolen er udfortaf Peder Jensen, Kolding, vel det storste navn blandt de kunstnere,

der har tilknytning til Horsens, og blev 1794 flyttet til Vor Frelsers kirke,og epitafier og gravmaeler bredte sig efter reformationen i kirken. Sv. Aage Bay har for dette emne kunnet stotte sig til Otto Norns studier, der har vist, at byen ikke manglede kunstnere,som gav byen en fremtraedende stilling i Jylland; alt er jo relativt.

Endelig ma det ikke glemmes, at kirken rummer begravelserne for de fire medlemmer af den halvt russiske kejserslaegt, der var sa übekvemme for Catharina 11, at de matte anbringes i eksil i den afsides beliggende by, hvor de ikke kunne udnyttes af folk, der var modstandere af kejserinden. Uanset dette storpolitiske indslag er det dog minder om de patriciske slaegter i det 18. arhundredes Horsens, der kunstnerisk og personalhistorisk ejer den storste vaerdi, hvad bogen ogsa giver udtryk for.