Christians Kirke. Den tyske Frederiks Kirke. Elna Møller red. Danmarks Kirker 21-22. hefte. (Gad, 1975). 212 s.

Efterhanden som det store vaerk om Danmarks kirker skrider frem, ses det, at redaktion og medarbejdere far et fast greb om opgaven. Leddelingen bliver rigere, de historiske indledninger ledningermere klare, og selv om stilen kan virke noget tor i sin nogterne saglighed, er den sikkert valgt med god grund, fordi deter hensigten at give en udtommende redegorelse, men ikke mere. Disse gode egenskaber udmaerker ogsa dobbeltheftet om Christians Kirke, der oprindelig hed Frederiks Kirke med navn efter Frederik V, under hvem den blev indviet 1759. Den var beregnet for hovedstadens tyske beboere og er et aegtefodt barn af sin tid med rigets nationalt og sprogligt blandede befolkning. Ogsa arkitektonisk horer den hjemme i det 18. arhundredes enevaslde. N. Eigtved er bygmesteren, og efter hans dod 1754 blev arbejdet fort videre i samme and. Nu star kirken i det indre og det ydre usaedvanligt velbevaret som et sjaeldent udtryk for tidens kirkeideal. Saerlig ma fremhaeves den ikke almindelige sammenbygning af orgel, praedikestol og alter og de mange pulpiturer med kongestolen, der helt saetter praeget pa rummet. Ved et tilfaelde er der mellem kirkens inventar bevaret et par stole fra Christian Vis Christiansborg, og det ma fremhaeves, at beskrivelsen af kirken giver talrige bidrag til den profane kulturhistorie, som det ogsa gaelder for de andre bind af vasrket.

Kirkens ydre historie er en beretningom stadig tilbagegang og en mindre og mindre menighed. N. F. S. Grundtvig fik 1832 og de folgende ar tilladelse til at holde gudstjeneste i kirken, dog uden at administrere sakramenterne, hvad der efter hans saeropfattelse af dem kun kunne foles som en bevidst personlig kraenkelse, og da skildringen ikke omtaler det, skal det naevnes, at den ogsa har faet sin plads i litteraturen, idet fru Gyllembourgi sin novelle Den magiske Nogle fra 1828 lader gravkaeldrene

under kirken spille en afgorende rolle
i handlingen.

Efter en prekaer tilvaerelse blev kirken dansk sognekirke 1901. Navnet Christians Kirke skal minde om bydelens grundlaegger Christian IV. Heller ikke i denne egenskab undgik den modgang under luftangrebet 1943.