I april 1938 fik Danmark en funktionaerlovgivning, der regulerede retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionaerer i det private erhvervsliv pa omrader som opsigelse, Ion under sygdom m. m. Initiativtageren til funktionasrloven var Det konservative Folkeparti, idet partiet i maj 1937 fremsatte et lovforslag, der kom til at danne grundlag for den i april 1938 vedtagne funktionaerlov.

Ved foistebehandlingen af det konservative forslag fik princippet om en saerlovgivning for funktionasrer alene tilslutning fra de tre borgerlige partier - Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Venstre. Tilsammen monstrede de tre partier dog et flertal i folketing og landsting. Socialdemokratiet var oprindeligt modstander af en funktionaerlovgivning, idet man mente, at funktionsererne qua lonarbejdere bedst fik deres interesser sikret gennem faglig organisering og gennem sociale reformer med gyldighed for alle arbejdere.

Efter fprstebehandlingen af det konservative forslag aendrede Socialdemokratietimidlertid
signaler og gik sammen med De radikale i gang
med at omarbejde Det konservative Folkepartis forslag. Herigennem aendredesen

dredesenrsekke konkrete bestemmelser i forslaget i funktionasrernes favor, og tekniske skavanker, det konservative forslag var behaeftet med, blev afbodet. Funktionaerloven var saledes i sit princip et produkt af borgerlig politik, mens den i sit konkrete indhold i hoj grad var resultatetaf et socialdemokratisk-radikalt samarbejde.

Ved lovens 3. behandling var der bred enighed mellem de fire gamle partier om at anbefale dens vedtagelse bortset fra, at De konservative stod splittet i landstinget, hvor Axel B. Lange argumenterede for at undlade at stemme, mens partifaellen Halfdan Hendriksen anbefalede at stemme for.

Valget af den interne beslutningsproces i Det konservative Folkeparti forud for initiativet i maj 1937 som emne er sket ud fra folgende begrundelse. For det forste stod partiet som initiativtager, for det andet var det det eneste parti, hvor der i sidste instans var uenighed om funktionaerloven, og endelig var partiet vel det forste, der i sit program (fra 1915) formulerede en appel direkte rettet til funktionaergruppen¹. Det folgende vil forhabentlig saledes kunne bidrage dels til funktionaerlovens forhistorie og dels til en oget indsigt i partiets indre struktur.

Initiativet i maj 1937 var affodt af et pres fra funktionsererne. For de tekniske funktionaerer og arbejdsledernes vedkommende blev presset formidlet af det konservative folketingsmedlem O. P. Bouet. For den langt mere talstaerke gruppe af handels- og kontormedhjaelpere kanaliseredes presset via Konservativ Ungdom (KU). O. P. Bouet var formand for Faellesreprsesentationen for danske Funktionaerforeninger og havde som sadan kendskab til stemningen blandt arbejdsledere og tekniske funktionaerer, hvorved en grundlasggende forudsaetning for en formidlerrolle var til stede. Pavisningen af, at KU for handels- og kontormedhjselpernes vedkommende udovede en lignende funktion bygger dels pa en redegorelse for bevaegelsens sociale rekruttering, dels pa en pa. utrykt arkivmateriale funderet analyse af den interne udvikling i partiet, hvor forhandlingerne i det i 1931 nedsatte interne funktionaerudvalg vil blive sogt rekonstruere t².

---

1. A. Fra enkel: Politisk Icesebog I (1918) s. 230.

2. Hovedkilden hertil er funktionaerudvalgets forhandlingsprotokoller fra 1935-38, der ikke er afleveret til RA, men opbevares pa Det konservative Folkepartis hovedkontor. En del af partiets arkiv er dog afleveret til RA, og af den del har jeg isaer benyttet pk. nr. 9 (protokoller for forretningsudvalg og hovedbestyrelse fra 21.4.34-23.6.36) og pk. nr. 15 (protokoller for reprssentantskab og landsrad fra d. 7.10.32-21.4.34). I ovrigt henviser jeg generelt til mit utrykte speciale: »Det konservative Folkepartis funktionaerpolitik 1915-38, med saerligt henblik pa. 3O'erne«, Arhus 1975 forkortet Johannsen).

Den skitse, der i den forbindelse vil blive tegnet af 1930'ernes KU, vil udgore et supplement til det billede, savel apologeter som kritikere har leveret. Her har nemlig enten en idemaessig- (pavisning af fascistiske elementer i KU's ideologi - hvilket ikke er svaert) eller en politisk-organisatorisk synsvinkel (betoning af KU's imitation af tysk nazisme i paklaedning, hilsen og organisationsformer) vaeret dominerende³. Herved er vigtige sammenhaenge ladt upaagtet - et forhold, der i artiklen vil blive sogt aendret gennem den her anlagte sociale synsvinkel.

Funktionarrernes sociale problemer var i forste omgang forarsaget af krisen,hvortil kom strukturelle momenter (en foregaende meget stasrk tilstromningtil handels- og kontormedhjaslperfaget og fagets lave organiseringsgra d⁴), der forstaerkede krisens virkninger. Det saerlige for funktionaerproblematikkenvar imidlertid, at der til den sociale- og rent materielleproblematik stodte sporgsmal af social-psykologisk art - nemlig sporgsmal vedrorende funktionasrernes sociale tilhorsforhold, deres socialeidentitet. Derfor ma ogsa HKs indmeldelse i 1932 i De samvirkende Fagforbund (DsF) inddrages som en begivenhed af storste betydning for funktionaersporgsmalets videre udvikling i 30'ernes Danmark. Skridtet ind i DsF betod nemlig ikke blot, at forbimdet opnaede storre slagkraft i sin faglige politik, men var ogsa udtryk for et onske fra HKs side om at integrere medhjaelperne i fagbevaegelsen. For de medhjaelpere, der holdt fast ved illusionen om funktionaeren som tilhorende en saerlig rnellemstand,var indmeldelsen i 1932 anledning til, at KU blev udsat for krav fra medlemsside. Gennem laeserbreve i Konservativ Ungdom rettede medlemmerne folgende sporgsmal til ledelsen: l. Kan en KUer forsvare at sta som medlem af det »rode« HK? 2. I benaegtende fald: Hvilke alternativertil denne faglige organisation kan KU da opstille? Ledelsens svar rummede en utvetydig afvisning af medlemskab i HK, der stempledessom en ren og skzer politisk propagandaorganisation⁵. Mere indirekte

---

3. Jette Hovmand: Korporative- og ikke-parlamentariske ideer i Konservativ Ungdom i 30'erne, (Arhus, 1969, utrykt speciale); P. Loft: Et bevceget tidr i: Konservativ Ungdom 1904-44, red. Aksel Miller, (1944); A age Trommer: Oproret i KU i 1938, i: Hilsen til Hcestrup (1969); K. Winding: Konservatismen i Danmark, spec. ss. 118-125 (1946); J. Winth e r: Fra krise til krig 1929-40, spec, afsnittet (KU i tidens malstrom« (1966). Ansatser til en behandling af KU udfra en social synsvinkel findes hos Gustav Pedersen: Bogen om handels- og kontormedhjcelperne og deres organisation (1950), spec. ss. 276-92.

4. For en nsermere redegorelse herfor, se Johannsen, 1975, se note 2, spec afsnit 23.

5. »Konservativ Ungdom«, d. 1/2 og 15/2 og 1/3-1932.

afspejledes presset fra funktionsererne i forhandlingerne i partiets funktionserudvalg,hvor savel repraesentanter for KU som O. P. Bouet gang pa gang henviste til stigende utalmodighed blandt funktionaererne for at underbygge krav over for partiet om en funktionaerlovgivning.

Funktionærpolitikken før 1932

En udprseget mangel pa udadvendthed og pa aktiv stotte fra funktionaerkredse karakteriserede konservativ funktionaerpolitik i perioden 1915 til 1932. Pa to felter udfoldede partiet dog aktiviteter - pa det praktiskpolitiske - inden for det under Socialradet i 1923 nedsatte og i 1929 ophaevede funktionaerudvalg og pa det ideologiske felt gennem den konservative folketingsmand, dr. phil. Arnold Fraenkels forfatter- og foredrags virksomhed.

I funktionserudvalget sad O. P. Bouet som reprassentant for Faellesrepraesentationen og indhostede der en raekke erfaringer i praktisk funktionasrpolitik. Det var erfaringer, partiet senere kunne udnytte og udnyttede - forste gang i 1933⁶ - til hypning af egne partipolitiske kartofler.

A. Fraenkel tilhorte i Det konservative Folkeparti den floj, der lagde vaegt pa, at der fandtes en bred folkelig basis med tyngdepunkt i byernes mellemstand for partiets politik. Som Asger Karstensen understregede Fraenkel det folkelige i partiets navn fremfor det konservative.

Gennem sit samfundsvidenskabelige og historiske forfatterskab sogte Fraenkel at tilpasse en folkelig, anti-socialistisk, politisk strategi til vilkarene under en monopolistisk kapitalisme eller med hans egne ord til den koncentrerede bedrifts vilkar⁷. Pa dette punkt adskiller han sig radikalt fra Asger Karstensen, der som bekendt idealiserede smadriften og betragtede kapitalkoncentrationen som et inderligt overflodigt faenomen. Fraenkel indsa ganske vist klart kapitalkoncentrationens alvorlige sociale folgevirkninger for den »gamle mellemstand«, men han betragtede ikke desto mindre - ud fra overvejelser vedrorende mulighederne for en okonomisk fremgang - koncentrationen af kapital som et nodvendigt onde8.

I en situation, hvor en traditionel stottegruppes sociale og okonomiske

---

6. Om funktionaerudvalgets arbejde, se O. P. Bouet: Privatfunktioncerstanden (1948), s. 24-31; H. G. Car Is en: Trcek af funktioncerrettens udvikling. (1960), s. 34-36.

7. A. Fraenkel: Politisk Icesebog I (1918), spec. s. 85-96, 111-174; samme, Funktioncersporgsmalet - politisk belyst (1928); samme, Mellemstanden (1932), spec. s. 1-7, 189-290.

8. Fraenkel, Mellemstanden (1932), s. 230-33, 243-45.

betydning - som folge af kapitalens koncentration - stadig blev reducere t⁹, var en appel til den talmaessigt stasrkt voksende funktionaergruppe Fraenkels svar pa sporgsmalet om en ada^kvat politisk strategi for en folkelig antisocialisme.

Da Fraenkel isaer henvendte sig til arbejdsgiverkredse, kom han til stsrkt at fremhseve arbejdsgivernes egen interesse i gennem sociale indrommelser og privilegier til funktionaererne at sikre sig gruppens loyalitet over for det bestaende. At hans agitation ikke havde karakter af en moralsk appel om bedre arbejdsgiveretik fremgar tydeligt af folgende passage i et foredrag holdt i 1928 i Dansk Principalforening. Her siges det ligeud: »Hovedsagen er, at man er klar over, hvad man vil. At man ikke er rort over sin egen humanitet, nar man kun gor, hvad der simpelthen er i ens egen interesse, sa snart man har set, hvad det betyder, om funktionaerstanden drages op til en selv som en borgerlig mellemstand, eller om den synker ned til en hojere lonnet arbejderstand« * °.

Malet for konservativ funktionaerpolitik var saledes - efter Fraenkels opfattelse - negativt bestemt; nemlig ad socialpolitisk vej at sikre funktionaergruppen som et samfundsbevarende potentiale eller mere konkret formuleret: gennem en social privilegiepolitik at hindre dens integration i fagbevaegelsen og i Socialdemokratiet.

Da imidlertid midlerne til varetagelse af arbejdsgivernes langsigtede, politiske interesser bestod i sociale indrommelser, dvs. indskrasnkninger i den enkelte arbejdsgivers ret til hensynslos forfolgning af kortsigtede profitinteresser, var en modstand i principalkredse at vente. Fraenkel peger f. eks. pa, at funktionaeren blev sikret kar og arbejdsvilkar, der gor det muligt for denne at fore et »kulturliv« Xi. Over for mulighederne for at vinde forstaelse i principalkredse for at yde pa kort sigt til sikring af langsigtede interesser var Fraenkel pessimist¹². Derfor stillede han sig heller ikke pa forhand fremmed over for tanken om en funktionserlovgivning gennemfort i form af et politisk diktat.

Funktionærpolitikkens saglige indhold

Pa flere omrader bestod der inden for Det konservative Folkeparti uenighed
om funktionaerpolitikkens praktiske udformning. Centralt var her
sporgsmalet om en funktionaerlovgivnings gyldighedsomrade.

---

9. Fraenkel, 1918, s. 127, samrae, 1932, s. 244.

10. Fraenkel, 1928, s. 10.

11. Fraenkel, 1928, s. 11-16, samme, 1932, s. 255.

12. Fraenkel, 1932, s. 3-4, 242.

Fraenkel mente f. eks., at en lovgivning i en eller anden form ogsa matte omfatte arbejdskarene (nsermere bestemt en minimumslon 1 3), mens tanken om en sadan afvistes af KUs formand (1932-36) og chefideolog Jack G. Westergaard *4. Jack Westergaard begrundede sin afvisning med en henvisning til den nivellerende effekt pa lonningerne, en sadan minimumslon matte formodes at have. (I ovrigt var en tendens til at tilstraebe en maksimal differentiering funktionaererne indbyrdes et karakteristisk traek ved konservativ funktionaerpolitik, hvilket bl. a. kom til udtryk i partiets forslag fra maj 1937). Fraenkel havde ogsa haft minimumslonnens nivellerende effekt i tankerne; men han vurderede elendige Ionforhold som en storre trussel mod funktionaerernes mellemstandsbevidsthed end en evt. nivellering af ]onningerne.

Konservativ funktionserpolitik omfattede mere end en regulering af retsforholdet mellem arbejdsgiver og funktionaerⁱ 5; men da netop dette sporgsmal var kontroversielt bade inden og uden for partiet, skal opmaerksomheden samles herom.

Hvilke grupper af arbejdsgivere skulle en regulering omfatte? Sporgsmalet havde andet end blot akademisk interesse, idet der fra detailhandelens side allerede i efteraret 1936 i partiets funktionaerudvalg blev fremsat stserke krav om dispensation fra en fremtidig funktionaerlovgivning. Kravet blev fremsat med en henvisning til standens i forvejen anspzendte okonomi. Selv om Fraenkel ikke i sine skrifter udtrykkeligt havde taget afstand fra dispensationstanken, er der ingen tvivl om, at han var mod en sadan. Saledes var det hans opfattelse, at normerne for en lovgivning skulle fastsaettes ud fra praksis i storre virksomheder og om fornodent patvinges de mindrel6. Herved fik funktionaerpolitikken erhvervsstrukturpolitiske undertoner, hvilket i ovrigt falder udmzerket i trad med Fraenkels syn pa kapitalkoncentrationen og produktivitetsudvikling.

Derimod var der hos KU her en abenbar kloft mellem teori og praksis. Ud fra en idealisering af smadriften¹⁷ kraevede man beskyttelse af den mindre selvstaendige bedrift, men stod samtidig som en af de kraftigste fortalere for en funktionaerlovgivning, og var der en ting, funktionajrloven - savel i sin oprindelige som i sin endelige skikkelse - ikke var udtryk for, sa var det en beskyttelse af den mindre handlende.

---

13. Fraenkel, 1928, s. 11-16.

14. Jack G. We st erg aar d: Privatfunktionceren, »Det nye Danmark«, jan. 1935.

15. D. 21.11.1933 fremsatte Det konservative Folkeparti med Bouet som ordforer et lovforslag om pensionskasser.

16. Fraenkel, 1932, s. 255-56.

17. Aksel MOll er: Ungkonservatisme (1936), s. 20-23, 99-100.

Den omtalte kloft blev dog naeppe af KU forstaet som en sadan, idet KU i sit samfundssyn jo ikke opererede med fundamental interessemodsaetninger klasserne imellem. Misbrug og overgreb fra principalside mod funktionaerer blev i KU ideologisk tolket som eksempler pa manglende arbejdsgivermoral og ikke som udtryk for objektive, okonomiske tvangsmekanismers gennemslaglB.

Detailhandelens dispensationskrav fik ingen afgorende betydning for konservativ funktionaerpolitik, idet kravet ikke var imodekommet i det i maj 1937 fremsatte forslag. Ganske vist krsevede De konservative og Venstre senere i en mindretalsudtalelse i forbindelse med afgivelsen af betaenkningen, at virksomheder med 2 eller faerre ansatte skulle undtages fra loven; men forbeholdet var af rent formel karakter, idet de to partier til trods for manglende imodekommenhed fra regeringspartiernes side alligevel i sidste instans stemte for loven.

M. h. t. sporgsmalet om hvilke kategorier af lonmodtagere en funktionaerlov skulle omfatte, var der blandt dets tilhasngere inden for Det konservative Folkeparti to markante positioner, nemlig isolations- og integrationsstrategie n¹⁹. Isolationsstrategien, som Fraenkel var talsmand for og Bouet tilhaenger af, gik ind for en snaever og praecis afgrasnsning af funktionaerbegrebet i loven og lagde vaegt pa en skarp adskillelse mellem funktionaer og arbejder. Integrationsstrategien havde sine fortalere inden for KU og stottedes af Christmas Moller. Ifolge denne strategi var et udflydende og fleksibelt funktionaerbegreb at foretraekke, idet et sadant abnede mulighed for dele af arbejderklassens integration - gennem opnaelse af funktionaerstatus - i mellemstanden.

Divergenserne mellem de to synspunkter kom til udtryk i de stadigt vekslende benaevnelser, som partiets funktionserlovforslag blev forsynet med under sin tilblivelse, idet skiftevis en almen- og en specifik funktionaerrettet titel betegnede forslaget2 °.

Bag de to strategier la forskellige opfattelser af den sociale- og okonomiskeudvikling og af vilkarene for en anti-socialistisk, politisk strategi.Til Fraenkels defensive - i forhold til Socialdemokratiet og fagbevaegelsen - isolationsstrategi svarede et billede af en ekspansiv, kapitalistiskokonom

---

18. Aksel M0ller: Politik (1933), s. 54-55, samme, 1936, s. 20-21, 29-31,

19. Referat af mode i Det konservative Folkepartis funktionaerudvalg, d. 27.11.1936, Det konservative Folkepartis Arkiv, Hovedkontoret.

20. Det forste udkast til funktionaerloven havde som titel, forslag til lov om arbejdsaftaler, efter modet d. 27.11.1936 (jf. note 19) aendredes den til forslag til lov om arbejdsaftaler for funktionaerer og andre, det i maj fremsatte forslag havde titlen forslag til lov om individuelle arbejdsaftaler.

listiskokonomi²¹, mens KUs offensive integrationsstrategi modsvaredes af forestillinger om en stillestaende og kriseramt okonomi² 2. De forskelligeanalyser af den sociale- og okonomiske udvikling haenger sikkert sammen med, at Fraenkel udviklede sine ideer allerede i perioden for 1. verdenskrig, mens KU-ideologien udformedes under indtryk af arbejderbevaegelsensnederlag i Italien, Tyskland m. fl. i mellemkrigstiden.

KU og funktionærspørgsmålet 1932-december 1936 KUs sociale rekruttering

KU vanned sine 30.000 medlemmer en af 30'ernes storste - om ikke den storste - politisk-aktive ungdomsorganisation² 3. Ved artiets begyndelse indledtes en veritabel eksplosion i medlemstallet, der dog i 1935 aflostes af stagnation² 4 og senere af direkte tilbagegang. De folgende tal stammer alle fra »storhedstiden« i 1930'ernes begyndelse og midte.

Geografisk udgjorde hovedstadsomradet foreningens tyngdepunkt, idet 1/3 af medlemmerne i juni 1934 kom her fra. Pa samme tidspunkt talte f. eks. alle KU-foreninger i Jylland kun 17 flere medlemmer end Kobenhavns KU. I en rsekke amter var den eksplosive medlemstilgang fra 1933 til 1934 et ukendt faenomen - saledes i Thisted, Hjorring, Alborg og Viborg amter, og pa Lolland-Falster var der endog tale om en tilbagegang. Af den samlede fremgang fra 1. juni 1933 til 1. juni 1934 pa i alt 7.090 medlemmer tegnede Kobenhavns KU sig for over halvdelen (3.926). Staerk fremgang var dog ogsa at spore i en raskke storre provinsbyer som Odense (2.465 til 3.276) og Vejle (651 til 1.117). Den relativt staerkeste fremgang havde man i Sonderjylland med 700 til 1.643 (alle tal fra hhv. 1. juni 1933 og 1. juni 1934)²⁵.

M. h. t. medlemmernes fordeling pa kon og alder foreligger - mig bekendt - intet fuldstaendigt statistisk materiale, men ifolge Leo Dane (formand for KU 1938-40) domineredes medlemsmassen i 1930'ernes midte af unge mellem 20 og 25 ar. Mod slutningen af tiaret kunne imidlertidspores en tendens til overvaegt for aldersgruppen fra 16-20 ar²⁶.

---

21. Fraenkel, 1932, s. 244.

22. Aksel MOll er, 1936, s. 95-104.

23. DsU, 1937: 27.277 mdl., Venstres Ungdom, 1933: 45.000 medl., KU, 1935-36, mdl., VUs hoje tal skyldtes mest, at foreningen var nogenlunde den eneste balarrangor pa landet, Vagn Dybdahl: Krise i Danrnark (1975), s. 202-205.

24. L of t, 1944, s. 308.

25. »Konservativ Ungdom«, 1.8.1934.

Fordelingen mellem mandlige og kvindelige medlemmer var efter Leo
Danes skon fifty-fifty, hvilket i sa fald ikke afspejledes hverken i de
ledende organer eller blandt lokalformasndene (se nedenfor).

I KUs ledende organer finder vi en i forhold til befolkningens gennemsnit markant overreprsesentation af handels- og kontormedhjaelpere. I KUs forretningsudvalg, der bestod af 9 medlemmer, var saledes 1. September 1933 de 6 privatfunktionaerer (assistent, bogholder, prokurist), 1 akademiker og 2 beskaeftiget i landbruget² 7. Den 1. november 1935 var der i forretningsudvalget kun 3 privatfunktionserer, 2 redaktorer, I akademiker, 2 ansatte inden for landbruget samt en »slagteriarbejder«, som KU i sin iver for at przesentere sig som en aegte folkelig bevaegelse gjorde et stort nummer ud af. I virkeligheden var »slagteriarbejder« Asger Jensen slet ikke slagteriarbejder i gsengs forstand,men derimod salgschauffor for et slagteri og i egenskab heraf medlem af Slagteriarbejderforbunde t²⁸. Ogsa blandt lokalformaendene var privatfunktionsererne talstaerkt reprasenterede, idet 93 af 141 (i 1933) og 111 af 163 (i 1935) var funktionaerer. Noget reprsesentativt udsnit af befolkningen udgjorde KU-formasndene ikke, idet der i 1935 ikke fandtes en eneste af KUs 163 lokalforeninger med en arbejder eller en laerling som formand, ligesom alle formaend i 1935 var iormcend i ordets allerbogstaveligste forstand²⁹. I KUs repi sesentantskab gentager den staerke overrepraesentation af funktionaerer sig 3 °.

For medlemsmassens vedkommende ma fordelingen pa sociale grupperbygge pa beregninger og skon, da en fuldstaendig medlemsstatistik mig bekendt ikke eksisterer. Var KU, som den selv haevdede, et »spejlbillede«af det danske folk³¹, eller var bestemte sociale lag overrepraesenteredei forhold til andre? Som kildemateriale til belysning af denneproblemstilling er man henvist til partielle medlemsstatistikker offentliggjortei KU-pressen³ 2, samtidige udtalelser fra ledende KUere og interviewsmed 30'ernes ledende KUere. I forbindelse med benyttelsen af de partielle medlemsstatistikker, hvor medlemstilgangen i en kortere periodeer

---

26. Oplyst af Leo Dane i et interview, forfatteren tog d. 15.3.1974.

27. »Konservativ Ungdom«, d. 1.9.1933 og d. 1.11.1935.

28. Asger Jensens virkelige profession blev efter en foresporgsel oplyst af Jack G. Westergaard pa et mode i partiets hovedbestyrelse d. 6.12.1935, pk. nr. 15, Det konservative Folkepartis Arkiv, RA. jf. biografien i Bla Bog 1976.

29. »Konservativ Ungdom«, 1.9.1933 og 1.11.1935.

30. Ibid.

31. »I sin sociale sammensaetning er KU blevet et spejlbillede af det danske folk« (fra KU-pjecen: »Ned med klassekampen«, se ogsa Jack G. Westergaard, I den sociale nationalismes tidsalder, Det nye Danmark, april 1935, s. 124.

32. Konservativ Ungdom, 15.2.1934; 1.1.1935 og 15.7.1935.

riodeeroplyst, og hvoraf fordelingen pa sociale grupper fremgar, til beregningaf hele medlemsmassens sociale fordeling, ma man vasre opmasrksompa, at der er tale om et udvalg. Herved er ogsa faren for tendens automatisk til stede. Hvilken tendens, der sandsynligvis har vaeret styrendefor udvalget af statistikker til offentliggorelse, kan man fa et indtrykaf ved at betragte de kommentarer, hvormed KU-pressen ledsagedemedlemsstatistikkerne. Heraf fremgar det nemlig klart, at et af formalenemed offentliggorelsen har vaeret at dokumentere KUs sociale bredde over for offentligheden og politiske modstandere. Med dette forbeholdin mente kan antallet af laerlinge og arbejdere i KU skonsmaessigttakseres til 5-10 pet.³ 3.

For funktionaerandelens vedkommende kan beregningen heraf ogsa baseres pa den sociale fordeling i de ledende organer og pa udtalelser fra ledende KUere og O. P. Bouet³⁴. Pa dette grundlag ma 50-60 pet. funktionaerer blandt KUs medlemmer betragtes som den mest sandsynlige konklusion. Med andre ord: KU omkr. 1933-35 var ikke i sin sociale sammensaetning noget »spejlbillede« af det danske folk. Blandt medlemmerne og i de ledende organer gjorde en staerk overrepraesentation af funktionaerer, og det vil isaer sige handels- og kontormedhjaelpere, sig gaeldende. I Kobenhavns KU harder dog sikkert vaeret et betydeligt islset af laerlinge og arbejdere, men hvorvidt det samme har gjort sig gasldende pa landsplan, er det vanskeligt at udtale sig om ud fra det eksisterende

Men hvad kunne da KU tilbyde disse handels- og kontormedhjaelpere? I KUs 1934 program med dets tydelige fascistiske og korporative tendens er man ofte tilfojelig til at overse de klare handels- og kontormedhjaelperrelevante sociale krav i programmet. Vel var krav om »anstaendige l0nforhold« og »rimelige arbejdsvilkar« i sig selv ikke sserligt vidtgaende, men set i sammenhaeng med den anti-materialistiske nojsomhedsmoral, der ellers praegede programmet, var de bemserkelsesvaerdige. Og hvad vigtigt er i naervaerende sammenhaeng: med 1934-programmet i baghanden kunne funktionaermedlemmerne i KU legitimere sociale krav over for ledelsen.

Den her anlagte sociale synsvinkel pa KU kan ogsa bidrage til at kastenyt

---

33. Konservativ Ungdom oplyser d. 15.7.1935, at Kbh.s KU havde 1.400 laerlinge og arbejdere blandt medlemmerne.

34. Pa et tosidigt HK-KU-mode i Odense i april 1936 udtalte Jack G. Westergaard, at de »fleste« af KUs medlemmer var handels- og kontormedhjaelpere. (Konservativ Ungdom 15.4.1936). Pa Det konservative Folkepartis landsmode d. 6.10.1933 udtalte Bouet, at »halvdelen« af KUs medlemmer var privatfunktionaerer, RA, Det konservative Folkepartis Arkiv, pk. nr. 15.

stenytlys pa det ambivalente forhold i 1930'erne mellem KU og moderpartiet.Pa den ene side betonede KU sin selvstaendighed i forhold til partiet. Denne bevidste distancering fra Det konservative Folkeparti haenger sammen med en frygt fra bl. a. Jack G. Westergaards side³ 5 for, at KU skulle virke mindre trovaerdig i lonmodtagerkredse - gennem en alt for naer tilknytning til Det konservative parti. Partiet var nemlig i sadanne kredse omgaerdet af en - efter Jack Westergaards opfattelse überettiget - »social mistillid«. Pa den anden side betonede KU en samhorighedmed moderpartiet, idet det med sin organisation og sine kontaktertil arbejdsgiverkredse var ungdomsorganisationens vigtigste forbundsfaellei dens bestrasbelser pa at realisere 1934-programmets sociale krav.

Betydningen af HKs indmeldelse i 1932 i DsF

I 1932 vedtog HKs kongres at indmelde forbundet i De samvirkende Fagforbund. To gange tidligere - i 1922 og 1928 - havde HKs ledelse vedtaget en indmeldelse i DsF, og begge gange var beslutningen blevet forkastet af et flertal af medlemmerne ved en urafstemning. Indmsldelsen i 1932 blev vedtaget uden urafstemning^{36.3 6}.

Indmeldelsen i 1932 var den umiddelbare anledning til, at KUs ledelse gennem heserbreve i »Konservativ Ungdom« fra medlemsside blev afkraevet svar pa folgende sporgsmal: 1. Kan en KUer forsvare at sta som medlem af det »rode« HK? 2. I benaegtende fald: Hvilke alternativer til HK kan KU da opstille? 3 7 Svaret fra KUs ledelse var ikke til at misforsta, idet det rummede en advarsel mod at indmelde sig HK, der karakteriseredes som en ren og skaar »propagandaorganisation« 38. Politiske hensyn var KU-ledelsens begrundelse for at frarade medlemskab af HK. Samtidig rummede svaret et vagt formuleret lofte om en anden losning pa medhj£elpernes sociale problemer.

KUs bestraebelser gik i forste omgang ud pa at skabe en alternativ fagforening for medhjaelpere. Allerede pa KUs delegeretmode i Nakskov i 1934 stod det imidlertid klart, at tanken ikke lod sig realisere, og man besluttede som en konsekvens heraf at give gront lys for medlemskab af HK for om muligt derved at soge forbundet sendret »indefra«.

---

35. Jack G. Westergaard: »I den sociale nationalismes tidsalder«, Det nye Danmark, april 1935, s. 124.

36. Pedersen, 1950, s. 172, 210 o. 230.

37. Se note 5.

38. Konservativ Ungdom, d. 15.2.1932.

Beslutningen blev forelobig ikke offentliggjort, og blev den 31. august 1934 forelagt for Det konservative Folkepartis hovedbestyrelse af Jack G. Westergaard. I sit indlaeg forbeholdt nan KU ret til at tale frit om de arbejdsgivere, der lonnede deres kontormedhjaelpere darligt, og om Nakskovbeslutningen sagde han: »Vi har sogt at skabe en konservativ kontormedhjselperforening, men deter desvaerre ikke lykkedes os, hvorfor vi har anbefalet vore folk at melde sig ind i den bestaende, ikke af sympati, men for at asndre hele den politik, der rader der« 39. Partiformanden Christmas Moller stottede i denne sag KU, hvorimod Dansk Arbejdsgiverforenings formand Julius Madsen meget staerkt imodegik beslutningen bl. a. med truslen om at forlade partiet, hvis den fortes ud i livet. En skarp ordveksling fulgte Julius Madsens indlaeg, i forbindelse med hvilken Poul Sorensen, der dengang var KUs naestformand, kraftigt tog til genmaele mod Dansk Arbejdsgiverforenings formand. Efter en frokostpause blev man enige om at udsaette en evt. offentliggorelse af Nakskovbeslutningen, indtil alle muligheder for et fagligt alternativ til HK var undersogt.

I de folgende 14 maneder forhandlede KU og DA om etableringen af sakaldte upolitiske arbejdsloshedskasser til handels- og kontormedhjaelpere. Forhandlingerne endte uden resultat. Det sporgsmal, de i sidste instans var strandet pa, var magtforholdene i kassernes bestyrelse. Her stod DA stejlt pa kravet om arbejdsgiverdominans, mens KU ligesa stejlt krasvede paritet mellem funktionaerer og arbejdsgivere.

Efter at forhandlingernes definitive forlis var klart for alle, aflagde Poul Sorensen beretning for partiets hovedbestyrelse om forhandlingernes gang, hvor han betegnede de tilbud, DA i forhandlingerne havde givet KU, som »fuldstaendig uantageligt« for KU. Konsekvensen af sammenbruddet var, at KU nu matte acceptere, at medlemmerne meldte sig ind i HK. Han sluttede sit indlajg med at understrege, at man sikkert i fremtiden ville finde Konservativ Ungdom gaende ind for et aktivt arbejde inden for HK, og at dette pa flere omrader muligvis ville kunne afstedkomme standpunkter, som ikke for havde vaeret kendt inden for partiets rammer⁴ °.

KUs aendrede holdning til HK var saledes frugten af mislykkede forsog
pa at skabe forst en alternativ fagforening siden en alternativ arbejds-
Ioshedskasse for medhjaelpere.

---

39. RA, Det konservative Folkepartis Arkiv, pk. nr. 9, ref. af modet i hovedbestyrelsen, d. 31.8.1934.

40. RA, Det konservative Folkepartis Arkiv, pk. nr. 9, ref. af modet i hovedbestyrelsen d. 6.12.1935.

Forhandlingerne mellem Dansk Arbejdsgiverforening og KU var helt uofficielle, men rygter ma alligevel vasre sivet ud, idet Jack G. Westergaard, Poul Sorensen og Carsten Raft - mod bedre vidende⁴¹ - d. 5. feb. 1936 i Berlingske Tidende (over for offentligheden) dementerede, at KU nogensinde skulle have haft planer om at oprette en upolitisk fagforening for handels- og kontormedhjaelpere.

Konsekvensen af KUs fagforeningspolitiske fiasko var, at KU nu officielt
gav gront lys for indmeldelse i HK4 2.

Hvilken effekt boycot-linjen fra 1932-36 havde pa HK er det vanskeligt at vurdere, idet HK netop i disse ar befandt sig i en kraftig medlemsfremgang. KUs nye strategi - at soge HK aendret »indefra« - viste sig ogsa at bygge pa et helt urealistisk grundlag, og den resulterede kun i übetydelige episoder, der dog nod den borgerlige presses store bevagenhe d43.

Den faglige politiks forlis havde automatisk anbragt en politisk 10sning af fimktionaersporgsmalet overst pa dagsordenen. Hertil korn, at KUs eksplosive medlemsfremgang omkring 1935 var aflost af stagnation, og at partiets resultat ved folketingsvalget i 1935 slet ikke kunne sta mal med de forventninger, man i konservative kredse havde naeret hertil. Begge tendenser - KUs medlemstal og partiets valgresultat - blev inden for KU og partiet tolket som tegn pa, at funktionzerernes talmodighed var ved at vasre opbrugt, og konstateringen heraf var udgangspunkt for krav om en mere aktiv funktionaerpolitik4 4.

Det konservative Folkeparti og funktionærloven

Partiets funktionserudvalg, der var den institutionelle ramme for de partiinterae kontroverser omkring funktionaerloven, var blevet nedsat i 1931, og havde frem til oktober 1936 direktor og landstingsmedlem Half dan Hendriksen som formand.

I udvalget sad fremtraedende repraesentanter for Dansk Arbejdsgiverforening,Industriradet,

---

41. Jf. Jack Westergaards udtalelse d. 31.8.1934 (note 39).

42. Jack Westergaard udtalte i april 1936 pa et KU-HK mode, at han anbefalede funktionaermedlemmer af KU at traede ind i HK og gore sig gaeldende der. Konservativ Ungdom, 15.4. 1936.

43. Som eksempel herpa kan naevnes den sakaldte Skiveaktion, hvor 40 medlemmer af HKs af deling, Skive, protesterede mod »partipolitisk misbrug af HK«. Konservativ Ungdom, maj 1937, Dansk Handels- og Kontormedhjaelpertidende, 37. arg. 1.5.1937 og 1.6.1937.

44. J e n s Win th e r: Fra krise til krig (1966), s. 52 ff.

forening,Industriradet,Grosserer-Societetet og De samvirkende Kobmandsforeninger.Over for denne arbejdsgivergruppe sad O. P. Bouet (aflosteHalfdan Hendriksen som udvalgets formand) samt en raekke ledendeKUere som funktionasrernes taleror. Ogsa politikere som A. Fraenkelog Christmas Moller havde saede i udvalget.

Tanken om en funktionserlovgivning var ingenlunde ny inden for Det konservative Folkeparti, idet den allerede i 1919 var blevet rejst, men afvist af partiets landsrad⁴⁵. Senere blev kravet om en funktionaerlovgivning pa. partiets landsmode d. 6. oktober 1933 optaget som punkt 11 i partiprogrammet. Helt uden gnidninger havde optagelsen ikke vasret, idet Industriradets direktor G. E. Hartz pa et tidspunkt havde forsogt at erstatte den senere vedtagne formulering med en mere udvandet version. Hartz' manovrer kaldte Bouet til talerstolen, hvorfra han skildrede konsekvenserne af en fortsat laden-sta-til pa det funktionaerpolitiske omrade. »Hvis vi ikke fra partiets side viser villighed, gar funktionaererne i tusindvis til Socialdemokratiet. Jeg tvivler ikke pa ungdomsorganisationen - dem har jeg bag mig - thi halvdelen af dem er privatfunktiona3rer« 46. Denne udtalelse faldt i 1933.

Omkring 1935-36 begynder en udvikling, hvormed funktionaerudvalget, der hidtil naermest havde haft karakter af en uforpligtende »diskussionsklub«, aendredes til et mere konkret arbejdende organ. Saledes forelasgges pa modet 11. november 1936 et funktionaerlovforslag udarbejdet af KUeren Poul Stockholm, der dengang var sekretasr i Socialministeriet. Forslaget omfattede alle individuelle kontraktforhold (dvs. ikke kun funktionaerstillinger). Derimod omfattede det ikke arbejdsforhold, der var regulerede gennem en kollektiv overenskomst mellem DA og DsF. Heller ikke laerlinge og offentligt ansattes arbejdsvilkar var omfattet af forslaget. Det beskaeftigede sig endvidere alene med arbejdsvilkarene (opsigelse, ferie, lon under sygdom m. m.) - altsa ikke lon- og arbejdstid 4 7.

Blandt funktionaerlovstilhaengere i udvalget var der nogen uenighed om den i forslaget anvendte terminologi, idet den gamle isolationsstrategiker A. Fraenkel staerkt beklagede den manglende funktionserspecificitet i forslaget og i titlen. Han havde f. eks. gerne set termen »principal« erstatte den i forslaget mere almene bena^vnelse »arbejdsgiver«.

---

45. JorgenHatting: Fra Piper til Christmas Miller (1966), s. 142-43.

46. RA, Det konservative Folkepartis Arkiv, pk. nr. 15, ref. af debatten pa landsmodet d. 6. okt. 1933.

47. Det konservative Folkepartis Arkiv, Hovedkontoret, ref. af funktionserudvalgets mode d. 11.11.1936 og d. 27.11.1936.

Fraenkels kritik gav anledning til en mere principiel debat, hvor bl. a. KU formanden (fra 1936-38) Aksel Moller tilbageviste Fraenkels indvendinger med en henvisning til den »moderne« konservatismes uvilje mod at adskille klasser, og han skitserede integrationsstrategiens hovedindhold: nemlig at gore arbejderen mere »modtagelig« for konservativ pavirkning gennem hans integration i mellemstanden f. eks. gennem opnaelse af funktionaervilkar⁴ 8. De to floje, der udskilte sig i forbindelse med diskussionen, naede dog frem til et kompromis, der bl. a. kom til udtryk i litlen, og som alle - pa naer den gamle hugaf dr. Fraenkel - kunne ga ind for.

Langt alvorligere end de ovenfor skildrede kontroverser var den kritik, kobmand Georg Hansen og kobmand A. S. H. Jeppesen pa detailhandlens vegne rejste mod Stockholms forslag49. Med en henvisning til opinionen blandt de mindre handlende advarede Georg Hansen partiet mod at realisere forslaget, som han karakteriserede som »rent socialistisk«. Det lykkedes ikke at fa et kompromis i stand mellem funktionaerlovstilhsengerne og detailhandelens repraesentanter, og under de ret skarpe meningsudvekslinger, der fandt sted i kolvandet pa Georg Hansens udfald, placerede parti- og gruppeformanden Christmas Moller klart sit lod i funktionaerlovstilhaengernes vaegtskal. Christmas Mollers indlaeg skal refereres her ikke blot p. g. a. dets relevans i nservaerende sammenhaeng, men ogsa fordi deter centralt for en forstaelse af hans politiske visioner i mere generel forstand. Svaret til Georg Hansen Iod saledes: »Til Georg Hansen vil jeg sige: Der er ingen kunst i at gore det, Georg Hansen vil. Men vil vi lave det samfund, der kan baere ud fra vore synspunkter, og som i sin ide appellerer til alle klasser, til kobma2nd, funktionaerer og den overste del af arbejderklassen, sa er det politik. Og den politik vil vi lave. Og bliver det nodvendigt vil vi lave den uden d'herrer. Det vil jeg i hvert fald«.

Striden fandt sted for lukkede dore, men afspejledes dog f. eks. i en kronikserie af Bouet i Berlingske Tidende i november 1936, hvor Bouet anklagede arbejdsgiverne for i funktionaeranliggender i virkeligheden at modarbejde vitale egeninteressers °. Han karakteriserede - med henvisning til udlandet - arbejdsgivernes frygt for en funktionserlovgivning som helt übegrundet og haeftede betegnelsen »socialistfabrikanter en gros« pa de darlige arbejdsgivere, der behandlede deres medhjaelp mindre godt.

---

48. Det konservative Folkepartis Arkiv, Hovedkontoret, ref. af funktionasrudvalgets mode d. 27.11.1936.

49. Det konservative Folkepartis Arkiv, Hovedkontoret, ref. af funktionaerudvalgets mode d. 15.12.1936.

50. Berlingske Tidende, d. 8.11., d. 13.11. og d. 22.11.1936.

I striden mellem funktionsertilhaengerne og detailhandelen holdt de tilstedevaerende repraesentanter for storre virksomheder sig enten i baggrunden eller - som Holger Unmack og Halfdan Hendriksen - tog parti for en funktioricerlov.

Fra senere meningstilkendegivelser fra DA og Industriradet ved vi, at man principielt tog afstand fra en funktionaerlovgivning, hvad enten den forela i skikkelse af et konservativt forslag eller var resultatet af et radikalt-socialdemokratisk samarbejde51.51.

Der var imidlertid forskel pa den argumentation, hvormed DA og Industriradet begrundede deres modvilje, og den detailhandelens organisationer leverede. Mens Dansk Arbejdsgiverforening og Industriradet nojedes med at betegne en funktionserlovgivning som et overflodigt indgreb, gik detailhandelens modstand pa. den skadevirkning, en sadan lovgivning matte forventes at fa. for de mindre handlende.

Som naevnt betod detailhandelens advarsler ikke, at arbejdet med forslaget indstilledes, og 15. december kunne udvalget fserdigbehandle Stockholms forslag. Herefter ville Christmas Moller videreekspedere det til rigsdagsgruppen. Hvordan stemningen har vseret her, er det p. g. a. manglende kildemateriale vanskeligt at udtale sig om; men i hvert tilfaelde fremsatte Det konservative Folkeparti pa. en af samlingens sidste dage - 7. maj 1937 - et forslag til lov om individuelle arbejdsaftaler. Forslaget genfremsattes i usendret form 15. oktober 1937. Kort forinden (pa partiets landsmode i Arhus 9.-10. oktober) havde Christmas Moller sikret sig partiorganisationens stotte til forslaget5 2.

Hermed var funktionaerlovens prse-parlamentariske fase afsluttet. Udviklingen
fra maj 1937 til april 1938, hvor funktionaerloven vedtoges
skal kun skitseres her, da den allerede findes behandlet andre steder53.

HK reagerede pa det konservative forslag med en staerk kritik, dels i Handels- og Kontormedhjaelpertidende, dels gennem en fordommelse vedtaget af HKs reprassentantskab og endelig gennem afgivelse af et juridiskresponsum udarbejdet af forbundets juridiske konsulent, overretssagforerEiner Hansen⁵ 4. Den rejste kritik la dels pa et principielt plan som

---

51. Folketingets Arkiv, Arbejdsforhold, nr. 28, bilag I—II, erhvervsorganisationernes svar (afgivet d. 25.-26.3.1937).

52. Berlingske Tidende, d. 11.10.1937, s. 2.

53. Erik Rasmussen: Velfcerdsstaten pa vej 1913-39 (1971), s. 487-88; Pedersen, 1950, s. 276-95; B. S. Christensen: Tilblivelsen af lov af 13.3. 1938 vedrfirende retforholdet mellem arbejdsgivere og funktioncerer i private erhvervsvirksomheder (Arhus, 1973, utrykt samfundsfagsspeciale - bygger ikke pa utrykt arkivmateriale).

54. D. 20.6.1937 vedtog HKs repraesentantskab en resolution, der kritiserede De konservatives forslag (Dansk Handels- og Kontormedhjcelpertidende, 37. arg., 7. 1.7.1937, det juridiske responsum samme sted). Det konservative Folkepartis forslag blev kritiseret i naesten hvert eneste nr. af DHKT fra maj-dec. 1937.

en kritik af saerlovgivningstanken, hvis intentioner blev betegnet som organisationsfjendtlige,dels som en kritik af de enkelte bestemmelser i forslaget.Med udgangspunkt i det juridiske responsum fastslog man her, at det konservative forslag kun pa et enkelt omrade (ferie) betod et fremskridti forhold til gseldende retspraksis, mens det pa alle andre omrader enten betegnede en stadfaestelse eller endog en forringelse i forhold til gaeldende praksis.

Fra radikal side blev forslaget ogsa kritiseret, men alene dets indhold,
idet man i princippet gik ind for saerlovgivningstankens 5.

Efter forstebehandlingen, hvor et flertal for en funktionserlovgivning kunne konstateres, aendrede socialdemokraterne signaler, og pa et mode hos Stauning fik folketingsmand Gustav Pedersen, der tillige var formand for HK i Kobenhavn, palseg om at optage forhandlinger med J. Hassing-Jorgensen fra Det radikale Venstre om konkrete aendringer i Det konservative Folkepartis forslags6.

I det forslag, de to partier relativt hurtigt enedes om, var der sket dels en praecisering, dels en udvidelse af lovens gyldighedsomrade. Prseciseringen bestod i, at loven nu indeholdt en definition af funktionaerbegrebet, og udvidelsen i at alle funktionserer nu var omfattet af loven. Ligesom det konservative forslag daekkede loven alene arbejdsvilkarene. Dog var ferieomradet ikke med mere, idet det blev dsekket af den omtrent samtidigt vedtagne ferielov. Af nye punkter var bl. a. kommet en fastslaelse af organisationsretten i § 8. En anden vigtig ny bestemmelse gik ud pa, at lovens opsigelsesvarsler i tilfselde af arbejdskonflikt automatisk veg til fordel for organisationernes varslingsbestemmelser (§2).

Der var endvidere sket en klar indholdsmaessig forskydning i funktionaerernes favor, idet princippet om paritet mellem principalens og funktionaerens forpligtelser over for hinanden (i tilfaelde af opsigelse o. 1.) var opgivet. Til den indholdsmaessige revision kom en afhjaslpning af det konservative forslags vaerste tekniske skavanker.

Da socialministeren i forbindelse med lovens udarbejdelse bad erhvervs
- og faglige organisationer om en meningstilkendegivelse, gentog
det billede, vi allerede kender fra de interne opgor i Det konservative

---

54. D. 20.6.1937 vedtog HKs repraesentantskab en resolution, der kritiserede De konservatives forslag (Dansk Handels- og Kontormedhjcelpertidende, 37. arg., 7. 1.7.1937, det juridiske responsum samme sted). Det konservative Folkepartis forslag blev kritiseret i naesten hvert eneste nr. af DHKT fra maj-dec. 1937.

55. se f. eks. J. Hassing-Jorgensens udtalelser pa et politisk mode rned funktioneersporgsmal som tema, med deltagelse af Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti, Venstre og Det radikale Venstre (referat i DHKT, 12, 1,12, 1937. s. 139-40).

56. Pedersen, 1950, s. 289.

Folkeparti, sig. Detailhandelen vendte sig i svaret til socialministeren kraftigtmod loven, hvis konsekvenser udmaledes som ikke mindre end katastrofalefor standens fortsatte evne til at beskaeftige lonnet medhjaelp, og henstillede kraftigt, at de mindre handlende matte blive undtaget fra loven. Dansk Arbejdsgiverforening og Industriradet var heller ikke tilhasngere af loven, men argumentet var her, at den var udtryk for et overflodigt statsindgreb. Fra Grosserer-Societetets side forela p. g. a. vanskeligheder med at fa indhentet svar fra medlemmerne ikke nogen kommentar. Dog henstillede man for en sikkerheds skyld, at lovens vedtagelse matte blive udsat til nceste samling.

Ved lovens 3. behandling i landstinget stod Det konservative Folkeparti som det eneste splittet, idet Aksel B. Lange med henvisning netop til detailhandelens forhold anbefalede sin gruppe at undlade at stemme, mens partifaellen Halfdan Hendriksen pa trods af diverse beklagelser over, at det desvasrre ikke var lykkedes at imodekomme de handlendes onsker, alligevel matte anbefale sin gruppe at stemme for loven, da den betegnede et stort socialt fremskridt.

Sammenfatning og konklusion

Funktionaerlovens forhistorie inden for Det konservative Folkeparti er i det foregaende blevet skildret med henblik pa en analyse af, hvilke politiske, ideologiske, sociale eller okonomiske kraefter, der la bag partiets udspil i maj 1937.

Ofte antages det private erhvervsliv at ove stor indflydelse pa konservativ politik, men i dette tilfaelde ma denne antagelse afvises. Partiets funktionaerpolitik ma siges at vaere realiseret mere pa trods end pa grund af det private erhvervslivs onsker.

Fagbevaegelsens - og det vil her sige HKs - betydning ma i betragtning af forbundets principielle modvilje mod en szerlovgivning ogsa have vaeret af mere indirekte karakter. Det gadder dog ikke for Faellesrepraesentationen for danske FunktionEerforeninger, denned Bouet i spidsen gik ind for en sasrlig funktionaerlovgivning.

Tilskyndelse eller pres fra andre partier ma siges at have spillet en minimal rolle. For Det radikale Venstre, der ved siden af Det konservativeFolkeparti var det eneste parti, der aktivt arbejdede for en funktionaerlovgivning,kom det konservative initiativ som en - ikke übetinget behagelig - overraskelse. Initiativet kan heller ikke siges direkte at vsere affodt af nogen styrket parlamentarisk position, idet den borgerlige oppositionnetop

positionnetopi 1936 havde mistet flertallet i landstinget. Indirekte kan tabet selvfolgelig have medvirket til en erkendelse af det illusoriske i en fortsat obstruktionspolitik og derved fremmende for en mere konstruktiv politik.

Christmas Mollers klare stillingtagen for funktionaerloven i striden med
detailhandelen har ganske givet vaeret af stor betydning, men om nogen
egentlig initierende indsats var der ikke tale.

Den konklusion, ovenstaende overvejelser ma lede til, er, at drivkraften bag konservativ funktionaerpolitik ikke kan lokaliseres til hverken det private eihvervsliv, til fagbevaegelsen, til andre partier eller til enkeltpersoners virke. Skal det dynamiske element i konservativ funktionaerpolitik lokaliseres, ma det vaere i de vedvarende krav om en aktiv funktionserpolitik, som O. P. Bouet og KU stillede partiet overfor i lobet af 30'erne.

Bade for KUs og Bouets vedkommende la der bag kravene til partiet et pres fra hhv. arbejdsledere, tekniske funktionaerer og 10-15.000 handels - og kontormedhjaelpere, der stod i KUs raekker. KUs bestrsebelser gik frem til 1936 ud pa at bekaempe HK pa en savel politisk som faglig front, hvilket mislykkedes, hvorefter KU begraensede sig til en politisk losning pa funktionserernes sociale problemer, mens den faglige politik blev overladt til HK.

KU forsogte under 30'ernes krise gennem sin politik at fremsta som et adaekvat svar pa medhjaelpernes sociale problemer. Ud fra det store antal medhjaslpere i KUs raekker er det sandsynligt, at mange ogsa en tid har opfattet KU som en reel mulighed. I hvert tilfaelde kan et pres fra disse funktionasrer pa KU spores i laeserbreve i »Konservativ Ungdom« og i udtalelser fra ledende KUere, der ved Here lejligheder over for partiet talte om et pres, en stemning, en stigende utalmodighed blandt KUs funktionaermedlemme r⁵ 7.

Hvorfor sa tilsyneladende mange medhjaelpere valgte KU som forbundsfaelle, er det vanskeligt at udtale sig entydigt om. Til en vis grad haenger det vel sammen med den saerlige gennemslagsform, krisen fik for funktionzererne, nemlig som bade en materiel-social krise og som en social

---

57. Poul Sorensen talte ved funktionaerudvalgets mode d. 27.11.1935 om »den staerke stemning ude i landet«, som KU indtil videre havde holdt igen overfor, men hverken kunne eller ville fortsaette med at tojle. Det konservative Folkepartis Arkiv, Hovedkontoret; Bouet: (se note 46); Poul Sorensen som svar til Julius Madsen pa hovedbestyrelsesmodet d. 31.8.1934: »Vi har hundreder af arbejdslose i vor forening. Hvad skal vi sige til dem«, RA, Det konservative Folkepartis Arkiv, pk. nr. 9.

HK byggede sin faglige politik pa en solidaritet med den arbejderklasse til hvilken funktionaererne objektivt set selv horte, mens KU haevdede en saerlig mellemstandsidentitet for funktionaererne i et i ovrigt - efter KUs opfattelse - allerede eksisterende folkefaellesskab. Samtidig med, at KU pa denne made tilgodesa reelle social-psykologiske behov hos medhjaelperne, var den imidlertid ogsa nodt til i sin politik at reflektere funktionaerproblematikkens rent materielle aspekter gennem en raekke sociale krav. I sine forsog pa at stable en alternativ fagforening pa benene snublede KU over sociale modsaetningsforhold, hvis eksistens man havde benaegtet, og hvis realitet man fortsat sogte at bortforklare gennem daemoniseringer af uvillige arbejdsgivere.

Funktionaerlovens forhistorie kan ogsa bidrage til en oget indsigt i Det konservative Folkepartis indre struktur. Den mest iojnefaldende skillelinje er i den forbindelse skellet mellem »gammel« og »ny mellemstand«, personificeret i hhv. kobmand Georg Hansen, kobmand A. S. H. Jeppesen og vaerkmester Bouet, sekretaer, cand. polit. Jack G. Westergaard, sekretaer Poul Sorensen, Aksel Moller m. fl. Funktionaerloven var katalysator for en udvikling, der lod kontroverser om idemaessige sporgsmal traede i baggrunden for en tid, idet den bragte overbeviste demokrater som J. Christmas Moller og notoriske anti-parlamentarikere som Jack G. Westergaard i samme bas.

En anden skillelinje, hvis konturer traeder mindre Mart frem, men som alligevel kan anes, er skellet mellem stor- og smakapital, mellem industri og detailhandel, mellem direktor Halfdan Hendriksen, direktor ML. Holger Unmack m. fl.⁵ 8 og kobmand Georg Hansen, kobmand Axel B. Lange. Axel B. Lange var formand for Provinshandelskammeret 1932-39, og for Dansk Principalforening 1920-39.

Den interesse, de storre virksomheder kunne have i funktionaerlovgivningla i dens mulige erhvervsstrukturelle virkninger. De bestod i, at de mindre virksomheder blev tvunget til at antage en raekke minimumsvilkarved beskaeftigelsen af lonnet medhjaelp, hvorved mulighederne for at konkurrere pa lave forpligtelser over for funktionasrarbejdskraften blev mindre. Imidlertid var det kun enkeltpersoner med baggrund i storre virksomheder, der gav udtryk for en positiv holdning til en funktionaerlovgivning,og ikke Dansk Arbejdsgiverforening og Industriradet som organisationerbetragtet. Dette hcenger sammen med, at de to organisationer og isaer Dansk Arbejdsgiverforening jo ikke var sammensat af nogen homogengruppe af arbejdsgivere. For organisationernes indre sammenhold

---

58. F. eks. dir. Chr. H. Olesen, dir. E. Boeck-Hansen.

har funktionaerlovens gennemforelse som et politisk diktat da vasret en
afgjort fordel.

Som naevnt ovenfor i forbindelse med omtalen af Fraenkels ideologiske begrundelse for funktionaerpolitikken havde erhvervslivet som helhed betragtet en interesse i en funktionaerpolitik i det omfang, den opretholdt funktionaergruppen som et samfundsbevarende potentiale. Den rent faktiske modvilje, det konservative initiativ blev modt med fra erhvervslivets side, haenger sammen med, at de interesser, Fraenkel havde peget pa var interesser pa langt sigt, mens erhvervslivets kortsigtede interesser i profitmaximering til en vis grad var i modstrid med funktionaerlovens regulerings- og funktionaerbeskyttelses intentioner.