tilfojelser og et afsnit ined uaegte breve. Det sidste er uundvaerligt ved et studium af diplomatik, og med rette bringes disse falsifikater in extenso.

I det nu udkomne bind for tiden 789-1052 har man tilsyneladende forsogt en anden tilrettelaeggelse. Ved udsendelsen af det forste bind i 1938 blev der lovet en redegorelse for de foregaende diplomatariske arbejder i det nyudkomne bind, men den savnes, og bindets undertitel er: Regester 789-1052. Man har dermed overholdt den vedtagne regel om fremlaeggelsen af udenlandske breve, men deter et sporgsmal, om den er heldig for denne periode. Man ville dog onske at have Nicolaus I.s brev fra ca. 864 til kong Harek fuldstaendigt, da deter det forst kendte diplom til nogen dansk konge, og afsenderen selv er ikke nogen ganske übetydelig personlighed, men diplomatariet lader laeseren i stikken. Modsat bringes diplomerne af 25/1 og 17/4 1075 fra pavestolen til den danske konge i bindet for tiden 1053-1169 uden afkortning for at tage nogle tilfaeldige eksempler. Saerligt pafaldende er det, at ingen af de mange buller til og om asrkesaedet Hamburg-Bremen gengives fuldstaendigt. Selv om de er udenlandske, vedrorer de danske forhold, og debatten om deres asgthed eller uaegthed har gennem tiderne optaget mange og vil ogsa i fremtiden vaere et problem, enhver historiker selv ma tage stilling til, og han vil savne den hjaelp, diplomatariet ellers kunne yde.

Pa samme made savner man de kendte diplomer af 26/6 965 og 18/3 988 fra Otto 1. og Otto 3. De har spillet sa stor rolle i diskussionen om Danmarks afhasngighed af kejserriget pa denne tid, at den regest, der bringes, ges,ikke er tilstraekkelig, hvis man vil danne sig en selvstaendig mening om sagen. Til gengaeld er der mange regester om normannernes haergen, som ser ud til at kunne vaere udeladt uden storre skade.

Udgiverne har vist vaeret stillet over for et uloseligt problem, som det fremgar af deres forord, hvori det meddeles, at de matte overtage et arbejde, der forela ufuldendt ved Lauritz Weibulls dod 1960. Deter altid vanskeligt at viderefore og supplere fragmenter, og udgiverne har desuden ment, at bindet ville blive for omfangsrigt, hvis diplomer, der allerede var publicerede, ogsa blev bragt i diplomatariet. Her fejler nok de laerde udgivere, da de tryk, hvori de findes, er sjaeldne og ikke findes pa hvermands reol, heller ikke i mange biblioteker, og i de andre bind af diplomatariet har denne betaenkelighed ikke vaeret til stede.

Man savner ligeledes i apparatet en henvisning til A. D. Jorgensens bog om den nordiske kirke fra 1874 ff, der i sit tillaeg aftrykker flere diplomer. Heller ikke litteraturlisten bringer hans ikke ukendte navn. Deter vanskeligt at forsta, hvorfor det redaktionsprincip, der har staet sin prove i de andre bind, ikke ma benyttes her, hvor man heldigvis pa hver side moder udgivernes dygtighed og store viden. Deter ikke den, der har svigtet, men retningslinien for redaktionen.

Deter desvaerre en kendsgerning, at en forringende kritik altid vejer tungere, end den betyder. Deter derforanmelderens pligt at fremhaeve, at han har lasrt meget af dette bind, der har abnet hans oje for adskilligt, han hidtil havde overset. Udgivernes omhu og nojagtighed traenger ikke til bifald fra nogen, og forskningen kan

stadig med tak gribe til DiplomatariumDanicum, der sikkert i en uoverskueligfremtid vil forblive standardvaerketuden