Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 11 (1974 - 1976) 3

Erik Christensen: Havnearbejderstrejken i Esbjerg i 1893. Træk af arbejdsmændenes fagforenings første år i Esbjerg. (Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie, 1975). 113 s.

Dorrit Andersen

Side 421

Dansk fagbevaegelse for arhundredskiftet har ikke vasret genstand for mange videnskabelige undersogelser i de senere ar, og en af arsagerne hertil er nok den vanskelige kildesituation. Men for Esbjergs vedkommende er situationen efter omstasndighederne den bedst taenkelige, fordi Byhistorisk Arkiv har formaet at skabe den formentlig storste lokale samling i Danmark af arkivalier vedr. arbejderbevaegelsen. Eksistensen heraf har da ogsa vasret bade en forudsastning og en inspiration for forfatteren til at foretage denne detailstudie. Den havnearbejderstrejke, der er bogens emne, blev ivaerksat af arbejdsmasndenes fagforening i Esbjerg imod DFDS pa et tidspunkt, hvor det var lykkedes at organisere alle havnearbejderne ved DFDS i fagforeningen. Konflikten, der varede over to maneder, endte med et nederlag for arbejderne, hovedsagelig fordi selskabet formaede at holde arbejdet igang ved hjaelp af skruebraekkere og dermed fik arbejdernes sammenhold til at ga i oplosning. Det lykkedes ikke for arbejderne at realisere tanken om at fa ivaerksat sympatiaktioner mod DFDS i andre havne, og i det hele taget synes fagforeningslederne at have undervurderet modstanderens styrke og staedighed. Der gik flere ar, inden fagforeningen kom over dette nederlag, og forst i 1900 sluttedes en skriftlig overenskomst med DFDS.

Bogen indledes med en kort oversigtover
udviklingen pa arbejdsmarkedetog
arbejderbevaegelsens start i

Side 422

Esbjerg; men tyngdepunktet i fremstillingener en sober, men noget omstasndeligredegorelse for konfliktens forlob og de impliceredes og de udenforstaendesreaktioner. onske er at belyse en raekke problemstillinger,mest af generel art. Derudoverhar arbejdet det mere specielle sigte at vaere et bidrag til skrivningen af den esbjergensiske arbejderbevaegelseshistorie, og deter det naturligvisogsa blevet, selv om der ud over redegorelsen for arbejdsmandsfagforeningensudvikling og forlobet af den konkrete konflikt kun fortaelles meget kortfattet om arbejderbevaegelsens almindeligeudvikling i byen. Det havde maske vaeret onskeligt, om Socialdemokratietsudvikling i byen havde vaeret behandlet mere indgaende, netopfordi forfatteren mener, at strejken fik »stor lokal betydning«. Menes der hermed, at den fik politiske konsekvenser?

Den umiddelbare betydning for fagforeningen er indlysende; men desuden gaetter forfatteren pa, at konfliktens forlob bidrog til at haeve arbejdernes bevidsthedsniveau. Deter ikke en urimelig antagelse, men ifolge sagens natur svaer at dokumentere. Et nojere studium af den politiske arbejderbevasgelses udvikling kunne maske have kastet mere lys over sporgsmalet, for netop arbejdsmaendene var en betydningsfuld faktor i arbejderbevEegelsen i Esbjerg. Saledes havde arbejdsmaendenes fagforening i 1890'erne ca. halvdelen af alle fagorganiserede arbejdere i byen som medlemmer, og derfor kunne en sag, der havde gjort et staerkt indtryk i denne forening, meget vel taenkes at have faet paviselige konsekvenser i den politiske arbejderbevaegelse. Men deter muligt, at kildeforholdene ikke gor en sadan anlyse gennemforlig.

Bemaerkelsesvaerdig ved bogen er i ovrigt forsoget pa at skildre overvejelserne pa arbejdsgiversiden. Desvaerre forer analysen heraf ikke saerlig vidt, maske isaer fordi der foreligger sa lidt forskning, der kunne have hjulpet til mere praecist at placere emnet i sammenhaeng med arbejdsgiverpolitik i 1890'erne i almindelighed og med DFDS's politik over for arbejderne i saerdeleshed. Kildegrundlaget for forfatteren har isaer vaeret en brevkopibog fra DFDS; men desvaerre har DFDS naegtet forfatteren adgang til forhandlingsprotokollen for bestyrelsesmoder med henvisning til, at den forst vil blive tilgaengelig efter 99 ars forlob. Deter virkelig uforstaeligt, at materiale helt fra 1893 ikke kan stilles til radighed for en kompetent

Hovedformalet med forfatterens analyser er imidlertid at belyse en raekke generelle problemstillinger, bl.a. »at kaste lys over de vilkar, hvorunderklassekampen mellem arbejdere og arbejdsgivere i en dansk provinsbyblev fort i tiden for Septemberforliget...« og at vise »hvorledes en nystartetlokal fagforening fungerede i sin forste store konflikt med en stor arbejdsgiver«. Disse ting illustreres da ogsa udmasrket i en detaljeret fremstilling med mange gode iagttagelser.Noget nyt fojes vel knap til vor viden om de generelle forhold i 1890'erne, saledes som de kendes fra tidligere undersogelser og fra fagorganisationernesjubilaeumsskrifter; bogen er udmaerket anvendelig som en illustration af tidens arbejdsmarkeds - og samfundsforhold. I en grundigkonklusion systematiseres iagttagelserneudmaerket og konsekvent. De afsluttende overvejelser over »strejkensstrategiske lasre« med paralleller til aktuelle forhold kunne derimod

Side 423

med fordel vaere udeladt, sa meget
mere som forfatteren selv er klar over
deres banale karakter.

Der er lagt et stort og redeligt arbejde i denne undersogelse. Nar udbyttet pa. en made er blevet sa forholdsvis magert, er hovedarsagen kildematerialets karakter. Mange sporgsmal, som man kunne stille, lader sig ofte slet ikke eller kun vanskeligt besvare. En staerkt isoleret detailstudie kan derfor ofte trods al flid give resultater, der ikke star i et rimeligt forhold til den anvendte indsats, nar man vurderer ud fra det rigshistoriske synspunkt. Alligevel er det fortsat nodvendigt og i hoj grad, nar det gaelder arbejderbevaegelsens historie, at afprove generelle teorier og forudfattede meninger ved detailundersogelser. Men sa vil det sikkert vaere en fordel at vaelge bredere emner, end der er gjort i det foreliggende tilfaelde. Det vil vasre oplagt at gennemfore sadanne undersogelser som teamwork med flere sidelobende detailstudier af samme og beslaegtede emner. Pa den made vil der vaere bedre mulighed for at supplere de mangier, der matte findes i kildematerialet fra den enkelte forening og lokalitet, at fa oje pa nye problemstillinger og derved maske oge vort kendskab til den generelle udvikling.