C. Rise Hansen (udg.): Aktstykker og oplysninger til rigsrådets og stændermødernes historie i Frederik III's tid, 1-2,2 (1648-1653). Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 1959-75). XVI + 532 og XVIII + 1076 s.

I arene 1883-90 kom Kr. Erslevs vaerdifulde kildeudgave Aktstykker og oplysninger til rigsrddets og stcendermodernes historie i Kristian IV's tid, 1-3, med gengivelser af breve, betaenkninger, kongelige propositioner, bevillinger, optegnelser osv. i forbindelse med rigsrads- og stasndermodeinstitutionernes virksomhed 1588-1648, righoldige, overordentlig nyttige oplysninger og kildehenvisninger vedrorende rigsradets og landkommissaerernes virksomhed, adelsmoder, staendermoder og kobstadmoder. Man fik dermed et uundvaerligt hjaelpemiddel ved arbejdet med centrale problemer i Danmarks-historien, forholdet mellem konge og rad og staender, lovgivningen, skatteudskrivningen, regeringsforhold, lokale forhold i by og pa land osv.

Deter denne udgave, C. Rise Hansen siden 1950erne har arbejdet med en fortsasttelse af, for Frederik 3.s tid op til enevaeldens indforelse 1660. Materialet har vist sig stadig righoldigere, og deter for arene henimod 1660 stot vokset i omfang. Mens Erslev i sin tid kunne gore tiden 1588-1621 i et bind, pa 500 sider, er alene aret 1652, der omfatter et helt bind, svulmet op pa naesten 450 sider. Medvirkende hertil har dog vasret, at de store regnskabsrevisionssager imod rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt og Norges statholder Hannibal Sehested har afsat et meget omfattende materiale fra arene 1650-51. Hertil kommer imidlertid ogsa, at udgiveren har onsket i et vist omfang at inddrage vaesentligt kildemateriale stammende fra udenlandske agenter og gesandter, nemlig den svenske agent Magnus Dureel i Helsingor, den spanske gesandt Bernardino de Rebolledo og den nederlandske udsending Nanning Kayser.

Den af Erslev pabegyndte publiceringsform kan her vaere omstaendelig og tidkraevende, men stoffet er af central betydning, og grupperingen omkring radets og staendernes moder med laengere indledninger med oplysning om indkaldelse og varighed, deltagere, forhandlede emner og vedtagelser er overskuelig og giver, med Erslevs ord fra forordet til 3. bind, »et detaljeret og korrekt indtryk af datidens forfatningsliv«.

Hvad angar valget af aktstykker medtager udgaven formentlig noget mere end Erslevs; men den bliver sa meget mere vaerdifuld, som udgivelsen af Danske Kancellis kopiboger, »Kancelliets brevboger«, ikke er naet laengere end til 1645, hvorfor i hvert fald en del sager vil kunne findes gennem den foreliggende udgave; dette gaelder sa meget mere, som udgaven er forsynet med udforlige personnavne - og stednavneregistre. En systematisk ordnet sagsoversigt og en ordliste skal derimod, ligesom en tabellarisk oversigt over rigsradernes deltagelse i moderne, vente til udgavens afsluttende

Arbejdet med udgaven er i hoj
grad mojsommeligt, og vaerket har

vreret laenge undervejs. Man ma onske,der
ma blive mulighed for at fa
de afsluttende bind frem snarest.