Christiansborg Slot I-II. Udgivet af Folketingets præsidium under redaktion af Kristian Hvidt, Svend Ellehøj og Otto Norn. (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1975). 415 + 407 s., 791 ill.

Karakteren af det nuvaerende Christiansborgs slotskompleks antyder anlaeggets komplicerede bygningshistorie, hvis sammensathed afgorende er betinget af de to gennemgribende brande i henholdsvis 1794 og 1884. Selve slotsbygningen, som den i dag fremstar, er det tredie Christiansborg, der opfortes i 1907-28, mens ridebaneanlaegget med de to rokokopavilloner og Slotskirken er de afsnit fra henholdsvis det forste og det andet Christiansborg, der undgik ruinering ved de to brande. Ud over en omfattende behandling af disse tre slotte leverer det store tobindsvaerk, der i sit udstyr er reprassentativt anlagt, analyser af Kobenhavns Slot og Absalons Borg - de to bygningsvaerker, som gik forud for Chr. Vis residensslot, der blev det forste Christiansborg. Herudover omtales »Christiansborg borgsom arbejdsplads« i en afsluttende artikel af folketingsformanden Karl Skytte, og endelig er vaerket forsynet med engelske resumeer af samtlige

Det staerkt begraensede historiske materiale har vaeret vilkarene for savel Hans Stiesdals afsnit om Absalons Borg som for Helge Gamraths behandling af Kobenhavns Slot, som 1727 stod faerdig efter Frederik IVs ombygning, der forsogte at homogenisere alle de uregelmaessigheder, udvidelser og fornyelser, som havde fundet sted siden genopbygningen efter odelaeggelsen af Absalons Borg i 1369. Det gaelder for begge praesentationer - som for vaerket som helhed - at de er grundigt rekonstruerende og kompetente ud fra deres praemisser, og Stiesdal underbygger yderligere formodningen om, at der har vaeret tidligere fortifikation ved Kobenhavn end Absalons forsvarsanlaeg.

Niels G. Bartholdy og Klaus Kjolsen skriver om henholdsvis »Paradeslottets hverdag« og »Livet pa det andet Christiansborg*, der i 1803 blev pabegyndt efter tegninger af C. F. Hansen, hvis klassicisme bl. a. matte inkorporere murene efter det udbraendte slot. Deter Hakon Lund, der analyserer savel dette andet Christiansborg som Chr. Vis enevaeldige paradeslot, ligesom han ogsa gennemgar Chr. Vs projekter til en ny residens. Lunds bidrag til Christiansborg-vaerket er indgaende behandlinger af et materiale, der ikke tidligere har faet en sa omhyggelig og omfattende gennemgang, der bl. a. rummer en problematisering af Haussers andel i det forste Christiansborgs arkitektoniske udformning. Deter saledes kun i ridebaneanlasgget, at Hakon Lund med sikkerhed tor fastholde Hausser som formgivende instans.

Det tredie og nuvaerende slot behandler Kristian Hvidt og Knud Millech, hvor den sidstnaevnte har skrevet om det bygningshistoriske, mens Hvidt bl. a. har behandlet den politiske strid mellem Hojre og Venstre i sporgsmalet om nyopforelse efter den sidste brand. Gennemgangen af det tredie Christiansborg, der giver et interessant indblik i spillet omkring kaldelsen af Theophilus Hansen og konkurrenceudskrivningen med dens resultat i projektets overdragelse til Thorvald Jorgensen, levcrer et vaegtigt bidrag til en yderligere behandling af den borgerlige offentligheds institutionsarkitektur i Danmark.

Christiansborg-vaerket er, betragtet inden for dets egne rammer, et yderst kompetent arbejde, der fremlaegger en maengde nyt. Hvad man bl. a. kunne »mangle« var en praecisering af Christiansborg'erne i forhold til historiske begreber om reprassentativ offentlighedsform og borgerlig offentlighed. Et vigtigt basismateriale til en sadan praecisering har det store tobindsvasrk under alle omstaendigheder.