Mirjam Gelfer-Jørgensen: Dansk kunsthåndværk 1730-1850. (Gyldendal, 1973). 236 s., 140 ill.

Gelfer-Jorgensens bog er ikke den udtommende fremstilling af emnets historie, som titlen kunne antyde; den intenderer imidlertid heller ikke at vaere det. Den vil, som det siges i indledningen, forsoge »at give et indtryk af det, der rorte sig inden for nogle af kunsthandvaerkets hovedomrader, hvilke pavirkninger, der var maerkbare, og hvilke tendenser, der var fremherskende«. At deter det stilhistoriske perspektiv, der dominerer i behandlingen, peger selve struktureringen af denne pa: deter de udenlandske pavirkninger, der er basis for fremstillingen, hvis kunsthistoriske rammer et rokokoen og klassicismen. Bogen abner med en gennemgang af det franske boligideals indflydelse pa udformningen og indretningen af interiorerne pa Chr. Vls Christiansborg og raekker op til og med den pompejanske klassicisme, som blev udformet hos primaert Abildgard, Freund og Bindesboll - arkitekten for Thorvaldsens museum, hvis interiorer og mobler kort karakteriseres.

Forfatteren har helt abenbart et omfattende kendskab til det stof, som hun inddrager. Bogen er en vaesentlig publikation inden for sit omrade og rummer i flere afsnit gode perspektiver pa materialet, ikke mindst i kapitlet Deter uheldigt, at noteapparatet ikke er mere omfattende, end deter, ligesom det ogsa kan papeges, at en indgaende diskussion af de problematikker, som forfatteren kort omtaler i indledningen, var at foretraekke frem for en reducering af dem til omtrent et blot »personlig skon«. Det drejer sig saledes bl. a. om anvendelsen af begreberne kunsthandvaerk og industri, Gelfer-Jorgensen ganske vist strejfer den faktiske diffusitet i omgangen med disse begreber, men egentlig accepterer uklarheden ved at henholde sig til »det personlige skon« i stedet for at forholde sig analytisk over for produktionsmetoderne og arbejdsprocessernes som produkterne fremstar som resultat