Russerne i Danmark 1943-1945

De sovjetiske krigsfrivillige i den tyske haer og deres behandling i Sovjetunionen efter 1945 har i de seneste ar vaeret behandlet i to oversatte boger inden for genren »dokumentarisk skonlitteratur«. Begge boger har faet en vid udbredelse pa det danske bogmarked. Det drejer sig om Per Olov Enquist: Legionsererne (1969) og Alexander Solsjenitsyn: Gulag ohavet 1918-1956. I-II (1974).

Enquist gennemgar i sin bog den svenske debat om »baltutlamningen« i 1945—46, den svenske tvangsudvisning og overgivelse til Sovjetunionen af et antal baltere, der havde vaeret frivillige i den tyske vsernemagt, og som efter at vsere blevet indesluttet i Kurlands-lommen undveg til Sverige tvaers over ostersoen i dagene lige for og efter den tyske kapitulation. Under arbejdet pa sin bog opsogte Enquist nogle af de udviste baltere, og han konstaterede her, at de udviste gennemgaende havde faet en meget lempelig behandling af de sovjetiske myndigheder, i modsaetning til udleveringsmodstandernes og det meste af den svenske opinions forventninger i 1945—46.

Solsjenitsyn hasvder i modsaetning hertil, at de krigsfrivillige in toto blev domt 111 langvarigt straffearbejde, idet behandlingen af dem var ulige hardere end af almindelige sovjetiske krigsfanger, der som hovedregelendte i straffelejre med en dom pa 10 ar. Deres forseelse var, at de havde ladet sig tage til fange. Den samlede tilgang til de sibiriske fangelejre efter 1945 bedommer han til at have vaeret af mindst samme storrelse som i tredivernes slutning. Pa denne baggrund retter Solsjenitsynogsa utvetydige anklager mod Vestmagterne for en inhuman politik

ved deres automatiske overgivelse af samtlige krigsfrivillige i sovjetisk
varetaegt1.

Sporgsmalet er selvsagt vaesentligt ved enhver bedommelse af Stalinsty rets indre politik; men pa grund af det totale omfang af den sovjetiske krigsdeltagelse pa tysk side er en beskrivelse af russernes og andre sovjetiske folkeslags indsats i den tyske vaernemagt ogsa af interesse. Det er anslaet, at omkring 800.000 sovjetiske krigsfanger, baltere inklusive, har vaeret forsynet med tysk uniform, heraf 300.000 som egentlige soldater, mens de resterende virkede som Hilfswillige, d. v. s. uniformerede, men übevaebnede arbejdssoldater².

I Danmark befandt der sig ved krigens slutning 12-15.000 tidligere sovjetborgere i den tyske bessettelsesstyrke, hvortil kom et lidt mindre antal ungarere og frivillige af anden national herkomst. De ca. 25.000 krigsfrivillige udgjorde naesten 25 % af den tyske haers samlede mandskab i Danmark pa dette tidspunkt; deres krigsvillighed og loyalitet er derfor af betydning i en vurdering af den tyske militaere opbygning i Danmark og tyskernes potentielle mulighed for at kunne fore en »Endkampf« i Danmark.

Det var kun et beskedent antal danskere, der fik kontakt med de russiske tropper i Danmark. Sproglige barrierer var en grund, hvortil kom, at russerne var placeret i de mest isolerede tyske befsestningsvasrker og kaserner. I intet tilfaelde blev russerne, i modsaetning til ungarerne, anbragt i byromrader. Kun i dagene efter d. 5. maj 1945 var der nsermere foling i omradet omkring Ringkobing. Russiske enheder var pa dette tidspunkt i abent mytteri mod deres tyske foresatte. Mytteriet blev pacificeret ved et uformelt og uaftalt samarbejde mellem danske, engelske og tyske v£ebnede styrker. Interessemodsaetningerne mellem de hidtil krigsforende parter havde graenser.

Det tyske angreb pa Sovjetunionen i juni 1941 modtes af en mangelfuldt forberedt sovjetisk haer. I en raskke omfattende omringningsslag i lobet af sommeren og efteraret blev der taget millioner af sovjetiske krigsfanger. Den 1. marts 1942 skulle tallet, ifolge tyske kilder, andrage 3.600.000³. Senere kom der flere til, alt i alt vel op imod 5 millioner sovjetiske soldater endte i de tyske fangelejre. Hertil fojedes flere millioner af forflyttede tvangsarbejdere fra de besatte omrader i Hviderusland, Ukraine og Rusland.

---

1. Solsjenitsyn. I. s. 280 ff.

2. George Fischer: Soviet Opposition to Stalin. Harvard historical Studies, vol. 25 (1952) s. 45.

3. Memo, af A. Rosenberg 28.2.1942. cit. efter Fischers, 3.

De sovjetiske krigsfanger blev behandlet tydeligt darligere end krigsfanger fra andre nationer. Formelt med den begrundelse, at Sovjetunionen ikke havde underskrevet Genevekonventionen om krigsfangers behandling, i virkeligheden med baggrund i det nazistiske regimes raceforestillinger og antikommunisme. Hundredetusinder af krigsfanger dode fra et tidligt tidspunkt pa grund af underernaering og suit. Alene for at undga den bitre suit ville et stort antal krigsfanger vaere villige til at traekke i en tysk uniform. Herudover er det givet, at der blandt de mange krigsfanger matte vasre et betydeligt antal, hvis loyalitet over for det siddende styre under Stalin ikke kunne vaere overvaeldende stor. Tvangskollektiviseringen af det sovjetiske landbrug og de store udrensninger i partiet og haeren i 30'erne havde grebet meget dybt i det sovjetiske samfund og matte have skabt et stort antal potentielle modstandere af regimet.

Fa maneder efter det tyske angreb pa Sovjetunionen blev sporgsmalet om anvendelsen af sovjetiske krigsfrivillige taget op til behandling pa initiativ af Vaernemagten, der klart sa den enorme rekrutteringsmark, der var til radighed i de sovjetiske krigsfanger. Vaernemagtens bestraebelser blev i et vist omfang stottet af Rosenbergs Ostministerium og Auswartiges Amt, der dog begge var organer med ret begraenset indflydelse under de grasserende kompetencestridigheder i Det tredie Rige. Deres stotte til oprettelsen af frivilliglegioner, specielt ved en praeferentiel behandling af sovjetiske nationale minoriteter, havde noje sammenhaeng med de mange planer om udnyttelsen af det sovjetiske omrade samt muligheden for at stimulere til nationale opror i Sovjetunionen.

Modsat dem stod i saerdeleshed Himmler og hele SS-apparatet samt rigskommissaeren for Ukraine, Gauleiter Koch. Pa grundlag af den nazistiske opfattelse af russerne som undermennesker naegtede de at besmudse det tyske korstog med undermennesker i tysk uniform. Hertil kom generalisationer om russernes almindelige upalidelighed samt, at man ikke onskede at abne for muligheden af autonome statsdannelser i de omrader, hvor der nu var planlagt en omfattende germansk »Siedlung«. Hitler haeldede overvejende til den sidste gruppe⁴.

Allerede i slutningen af 1941 var det lykkedes at fa en godkendelse af legioner sammensat af ikke-slaviske folkeslag igennem. Det forste bevaebnedekorps, der anerkendtes af Hitler, var en kosakformation. Kosakkerneindtog i tysk forestilling en saerstilling: Dels havde der eksisteretet historisk modsaetningsforhold mellem kosakkerne og det nye sovjetiskesystem, dels gjorde deres krigstraditioner et passende indtryk i den

---

4. Fischers. 13 ff.

stat, der fremfor nogen lagde vsegt pa soldatermsessige egenskaber. Til overvindelse af skepsis hos raceideologer og -forkaempere blev der brugt en pseudovidenskabelig teori om, at kosakkeme var efterkommere af de oprindelige ostgoter og derfor ikke kunne sidestilles med de slaviske folkeslag⁵.

Kort tid efter begyndte en organisering i sma enheder blandt tartarer, kalmycker, georgiere, armenere og en raekke andre folkeslag fra Kaukasus-omradet og Centralasien. Det skete pa grundlag af retningslinjer, der officielt var udsendt af Vseraemagtens overkommando (OKW) d. 10. januar 1942. Tilgangen til frivilligkorpsene antog et betydeligt omfang, thi Hitler blev betaenkelig og forbod yderligere opstillinger, hvilket dog i juni 42 modificeredes til, at frivilligkorps kunne opstilles til brug i baglandet, men ikke til frontindsats. Til brug i baglandet og til arbejdsopgaver begyndte pa samme tidspunkt en uautoriseret brug af russiske og ukrainske frivillige, som regel pa initiativ af divisions- eller armechefe r⁶.

Ostministerium og Vaernemagtens propagandaorganer havde imidlertid videregaende mal med opstillingerne. Frivilligenhederne skulle vsere nationale befrielseshaere, denned tysk stotte kunne give stodet til nationale rejsninger i Sovjetunionen. Muligheden for at danne sadanne befrielseshaere var dog begraenset, sa laenge Hitler sa med den dybeste mistro pa en organisering af forhenvaerende sovjetborgere. Kun blandt visse af minoriteterne lykkedes det Vaernemagten at fa storre opstillinger igennem. I juni 1942 anerkendtes opstillingen af en »tyrkisk« division, nemlig den 162. Inf.Div. bestaende af kaukasiere, armenere og turkestanere. Divisionen blev sat under kommando af den tyske Persiensekspert, professor Oskar Ritter von Niedermayer, der var vidt kendt pa grand af en raekke eventyrlige politisk-videnskabelige Asiensrejser under Den forste Verdenskrig og i 20'erne, et tysk modstykke til Sven Hedi n⁷. Hertil kom baltiske divisioner inden for rammerne af Waffen-SS og en samling af kosakafdelingerne i et korps bestaende af to divisioner under ledelse af den tyske general von Pannwitz 8.

Vanskeligere la situationen for udnyttelsen af de slaviske folkeslag,
selv om det i sommeren 1942 var lykkedes vaernemagtsafdelinger at fa

---

5. A. Dall in: German Rule in Russia 1941-45. A Study of Occupation Policies (1957) s. 246 ff.

6. Dall ins. 555 ff.

7. Franz W. Seidler: Oskar Ritter von Niedermayer im zweiten Weltkrieg. Ein Beitrag zur Geschichte der Ostlegionen. Wehrwissenschaftliche Rundschau. Jg. 20. 1970 s. 168 ff.

8. Roland Gauche r: L'Opposition en USSR 1917-67 (1967) s. 280.

oprettet russiske enheder i bataljonstorrelse (ca. 1.000 mand). Hertil kom, at vaernemagtsorganer fik intrigeret en propagandaoffensiv igennem, der skulle sla pa temaer om en russisk national rejsning. Til brug herfor fandt haerstabens efterretningsafdeling for ostfronten, OKH. Fremde Heere Ost, der blev ledet af den senere bekendte vesttyske efterretningschef,Reinhard von Gehlen, frem til en egnet russisk marionet. Det var generallojtnant i Den rode Haer, Andrei A. Vlasov, der var blevet taget til fange under forsvaret af Leningrad. Han var et kendt navn i den sovjetiske haer, havde i slutningen af 30'erne vaeret sovjetisk militaerradgiverhos Chiang Kai-shek og spillet en fremtraedende rolle under forsvaretaf Moskva i vinteren 1941/42. Vlasov erklaerede sig villig til at medvirkeved dannelsen af en antikommunistisk, russisk bevsegelse, og i en radioudsendelse i September 1942 fordomte han officielt det sovjetiske styre. I december 1942 dannedes »Den russiske Nationalkomite« med Vlasov som leder, og under komiteen oprettedes »Den russiske Befrielseshaer«.Komite og heer var dog ikke andet end skyggeorganer. Fremde Heere Ost havde i forste omgang overladt Vlasov til OKW's propagandaafdeling,og det var som gidsel i den tyske propaganda, at han og de nyoprettede organer skulle bruges⁹. Pa de opstillede russiske ostbataljonerhavde Vlasov ingen indflydelse. I stedet blev de fra sommeren 1943 administreret gennem en »General der freiwilligen Verbande« i OKH¹⁰.

Efter Stalingrad faldt nyrekrutteringen til osttropperne vaesentligt. Udover krigskonjunkturerne spillede det ogsa en rolle, at habene om, at »Den russiske Befrielseskomite og -h£er« kunne fa overladt et politisk og militaert ansvar, ikke blev indfriet. Hitler stillede sig pa tvaers af enhver tanke i den retning, og den 1. juli 1943 dekreterede han yderligere et totalt stop for nyopstilling af frivilliglegioner. I September 1943 blev Heeresgruppe Mitte tvunget til omfattende tilbagetraekninger, hvorunder det kom til panikreaktioner i de her indsatte frivilligafdelinger. Rapporter herom naede til Hitler, der nu fandt en syndebuk for de militaere fejlslag. osttropperne blev beordret vestpa, i Hitlers formulering for at blive sat ned i de franske kulminer »zum Kohlenkratzen«. I virkeligheden dog til bevogtningsopgaver i Vest- og Nordeuropa, pa Balkan og i Italien¹¹.

Den bekasmpelse af kommunismen, der var osttroppernes ideologiske
basis, blev ved overflytningen gjort til skamme, og som gemene lejetropperuden
lon matte de nu medvirke til partisanbekaempelse overalt

---

9. F i s c he r s. 32 ff., D a 11 i n s. 524 ff. og G au c he r s. 252 ff.

10. S e i d 1 e r s. 202.

11. o. a. s. 291. En uddybning af Hitlers bevaeggrunde findes i et referat af en konference d. 8.6.43 ml. Hitler, Keitel og Zeitzler. Journal of Modern History. vol. XXIII. 1951. s. 58-71.

i det besatte Europa. Saledes blev kosakdivisionerne sat ind mod Titos partisaner i Jugoslavien, den tyrkiske division i Norditalien og den sakaldteKaminski-brigade var senere medvirkende ved nedksempelsen af opstanden i Warschava¹ 2.

Vlasov-bevaegelsens opgaver var i denne periode begraenset til udsendelse af to aviser, Zaria for de sovjetiske krigsfanger, og Dobrovolets for de krigsfrivillige, tilsammen i et oplag pa adskillige hundredetusinder. Dertil kom drift af en propagandaskole for aktivister i Dabendorf nser Berlin og en vis staerkt underdrejet politisk virksomhed pa loyalt protysk grundlag udovet fra Dabendorf og fire lokalreprsesentationer i Paris, Verona, Riga og Kobenhavn^{13.1 3}.

Den af Hitler personlig inspirerede overflytning af ostbataljoner fra ostfronten til bevogtningstjeneste i det besatte Vesteuropa fik i efteraret 1943 virkninger for Danmark. OKW beordrede i oktober 5 ostbataljoner indsat i Danmark. Den tyske militsere overstbefalende i Danmark, general Hermann von Hanneken, protesterede herimod med henvisning til, at de russiske soldaters palidelighed ikke kunne anses for givet. Da hans protester ikke blev taget til folge, fik han den rigsbefuldmaegtigede i Danmark, Werner Best, til at foretage de samme indvendinger over for det tyske udenrigsministerium i det nab, at udenrigsminister Ribbentrop ville kunne overbevise militaerledelsen om det uhensigtsmsessige i indsaettelsen af russere i Danmark^* 4.

Ribbentrop fandt ikke Hannekens og Bests argument, at russerne kunne trsede i forbindelse med dansk modstandsbevaegelse eller engelske agenter, for tilstraekkelig fyldestgorende til at indvende noget mod forlsegningen. Derimod mente han nok, at der af andre grunde kunne rejses betaenkeligheder. Placering af russerne blandt den »rassisch stolze und selbstbewusste Bevolkerung« kunne gore et uheldigt indtryk, og f. eks. i Sverige kunne det udnyttes til angreb pa Tysklands nordiske racepolitik. Argumentet lyder utroligt, men den racemaessigt stolte befolkning er altsa vestjyder og vendelboere. For dem skulle det vsere kraenkende overhovedet at se pa de slaviske undermennesker, og i Sverige skulle man foregivet eller reelt vsere bekymret over en mulig etnisk blanding af de stolte vestjyder og de racemsessigt underlegne russere^{15.1 5}.

Best var Gruppenfuhrer i SS og folgelig en af raceideologiens baerere,

---

12. S e i d 1 e r s. 203 f. og G au c he r s. 250.

13. Fischer s. 63 ff. Naermere oplysninger om lokalrepraesentationen i Kobenhavn har ikke kunnet opspores.

14. Best til A.A. 20.10.1943. RA's kopier fra A.A. pk. 203, nr. 37380.

15. A.A. (Altenburg) til Best. 23.10.1943. A.A. pk. 203 nr 37389.

men samtidig realpolitiker nok til at indse, at den slags argumenter kom man ikke langt med over for OKW. Til Ribbentrop svarede han derfor naesten uden omsvob, at hvis det sikkerhedsmaessige argument ikke blev taget alvorligt, var der ikke noget at stille op. Von Hanneken ville nu i stedet placere de fern bataljoner pa afsidesliggende steder, naevnt blev bl. a. Hanstholm og Skagens Gren, sa at chancen for at de skulle komme i kontakt med modstandskredse, var beskeden. Hermed kunne Ribbentrops frygt for, at russerne skulle falde befolkningen for meget i oje, ogsa tilgodesesⁱ 6.

I lobet af november kom russerne, antagelig i alt 6.000 mand. De anbragtes i Nordjylland, hvor de blev understillet den 416. Infanteridivision, der var betroet forsvaret af Vendsyssel, Thy og Hanherred, og deres uddannelse og formering blev overladt divisionen. Der var dog ikke tale om, at de pa nogen made blev indlemmet i den tyske division, kun med henblik pa krigsmaessig indsats var de underlagt divisionen. »Truppendienstlich« stod de under Wehrmachtsbefehlshaber Danemark, der lod dem administrere af en saerlig stabsofficer for osttropper placeret i Aalborg. Personelmsessige sporgsmal vedrorende osttropperne blev i hserledelsen behandlet af General der freiwilligen Verbande i OKH^* 7.

Formeringen af de fern bataljoner var ingen hastesag. Efter at OKH i november 1943 havde godkendt, at de formeredes som faestningsbataljoner, hvilket vil sige, at enhederne ikke blev gjort mobile, var der endnu i begyndelsen af januar 1944 forhandlinger mellem Wehrmachtsbefehlshaber og OKH om indsaettelsen af tysk personel i bataljonerne. OKH havde foreslaet 25 pet. tysk mandskab, Wehrmachtsbefehlhaber mente man skulle nojes med 15 pet., thi hvis der blev indsat 25 pet., ville samtlige lederposter blive tyskbesat, hvad der kunne fremkalde russisk aergrelse og eliminering af ethvert karriereincitament, for at indsaette russere som forere for tyskere ville man under ingen omstsendigheder

Ved en af bataljonerne, Ostbataljon 667, gik Wehrmachtsbefehlhaber
endda videre. Bataljonen havde hidtil haft russisk foring, herunder ogsa

---

16. Best til A.A. 26.10.1943. A.A. pk. 203. nr 37403

17. Kriegstagebuch v. Hanneken og Lindemann (KTB) 25.11.1943 og 1.3.1944. KTB er fort daglig ved Hannekens og Lindemanns hovedkvarter i Silkeborg af Wehrmachtsbefehlshaber La., d. v. s. den generalstabsofficer, der var direkte ansvarlig for troppernes foring og rangerende lige under generalstabschefen. Den er fort med et vaeld af detaljer fra prim. nov. 1943 til ult. maj 1945. Den er vedlagt en raekke bilag (Anlage), bestaende af vaesentlige ordrer, oversigter over troppeopstillinger og Lagebesprechungen. KTB indgar som pk. 200 og 201 i Generalstabens Efterretningssektions Stockholmsarkiv. RA.

Omtrent samtidig med ukrainerne var der kommet et hold aegte kosakker til Danmark, 800 mand og 400 heste. Kosakkerne blev i Danmark formeret som en saerlig »Aufklarungsabteilung«. Efter traeningsperioden i Oksbol blev placeringsstedet Skorping mellem Aalborg og Hobro. En placering, der medforte, at afdelingen taktisk blev understillet den 223. Res. Pz. Div.²⁷. Afdelingen blev flittigt anvendt til bevogtning af den ostjydske laengdebane mod jernbanesabotage og i bessettelsens sidste maneder endte den i Thy2 8.

I efteraret 1944 fik Vlasov-bevsegelsen endelig sit gennembrud, hvad der ogsa fik virkninger i Danmark. Vasrnemagten kunne nu sanktionere, at ogsa de russiske enheder blev samlet i storre formationer, hvad der hidtil havde vaeret absolut forbud mod² 9. Stotten til Vlasov kom fra en helt uventet side, nans hidtidige hovedmodstander, Himmler. Initiativtager til kontakten mellem Vlasov og Himmler var Gunther d'Alquen, redaktor af SS-organet »Das schwarze Korps« og en slags propagandachef for Waffen-SS. D'Alquen's og Himmlers planer var antagelig at bruge Vlasov-bevaegelsen i SS's almindelige udmanovrering af Vaernemagten.

Under Himmlers patronage blev Vlasov's komite omorganiseret. Den fik navnet »Komi teen for de russiske folks befrielse« (KONR) og skulle saledes ikke blot omfatte de egentlige russere i etnisk forstand, men alle folkeslag under sovjetisk styre, baltere undtaget. Af Himmler fik den Iofte om at blive indsat som provisorisk regering ved generobring af det nu tabte russiske imperium. Et lofte, der ikke syntes at vaere overhaengende fare for, at Himmler skulle komme til at indfri. Endelig fik Vlasov lofte om, at ostbataljonerne ville blive undergivet ham, og folgelig fjernet fra OKH's indflydelse. Det var det sidste, der interesserede i SS. I januar 1945, da det tyske nederlag syntes nser, begyndte dannelsen af Vlasov-haeren. I forste omgang kun to divisioner, hvoraf der tilgik enheder fra Danmark til den anden division³ °.

Samlingen af ostbataljonerne i Danmark foregik pa initiativ af OKH og Wehrmachtsbefehlhaber; men forudsaetningen, for at det lod sig gore, var som neevnt Vlasovs styrkede stilling. Den 16.-18. September 1944 var den russiske general Asperg i Danmark for at fremkalde en samling. Asperg var i staben hos General Kostring, General der freiwilligen VerbandeOKH,

---

27. KTB. 22.8., 9.9. og 8.12.1944.

28. KTB. 8.11. og 11.11.1944, KTB. 16.8.1944.

29. F i s c he r s. 45 ff.

30. F i s ch e r s. 72 ff.

bandeOKH,og uden til knytning til Vlasov; han havde to samtaler med von Hanneken og var rundt ved ostbataljonerne til besigtigelse. Von Hanneken gik abenbart ind pa en yderligere samling, thi kort efter afsendteWehrmachtsbefehlhaber en ansogning om opstilling af et russisk regiment, udover Gren. Rgt. 714. Ansogningen blev hurtigt bevilget i OKH si.

De to tiloversblevne bataljoner af de fern oprindelige blev slaet sammen under en regimentsstab, »Ehlers«, der slog sit kvarter op i Fjerritslev og folgelig blev underlagt 416. Inf. Div. Enheden blev forelobig benaevnt som et »Regimentsverband«, fordi den kun bestod af to bataljoner, men senere fulgte en tredie³ 2.

Samlingen var ikke mere end lige gennemfort, for russernes indsats for det tyske forsvar af Nordjylland blev helt afgorende. Den 3. oktober 1944 indlob der ordre fra OKW om, at den 416. Inf. Div. skulle indsaettes ved fronten. Indtil en ny division kunne indsaettes, matte der improviseres et forsvar af Nordjylland, hovedsagelig pa grundlag af de to russiske regimenter og et enkelt tysk regiment bestaende af rekonvalescenter. Hvor tyndt besat Vendsyssel var i den folgende maned, indtil der kom forstaerkninger, ses, nar hele kyststreekningen fra Hirtshals til Blokhus var besat af en russisk bataljon samt nogle fa tyske artillerister som stamenheder i befasstningsanlaeggene, i alt naeppe mere end et kompagni pa denne straekning. Hertil kom, at der stort set ingen reserver var i baglandet33.

Wehrmachtsbefehlhabers skepsis over for de russiske enheder var maske ikke forsvundet, men hvor han i efteraret 1943 sogte at undga de russiske bataljoner, ansogte han nu i slutningen af 1944 om, at osttropperne matte blive samlet i en division. Begrundelsen over for OKH var, at der ikke forelobig kunne regnes med tilforsel af flere tyske faste divisioner i Danmark samt, at mange af de tyske enheder i Danmark var uddannelsesenheder og derfor ikke indsatsberedte. Kompensation kunne opnas ved at samle de russiske tropper i en division. Hertil kom utvivlsomt, at hvis OKH og OKW godkendte opstillingen, kunne der regnes med tilforsel af yderligere et antal ostbataljoner til Danmark samt tysk specialmandskab og materiel.

Den 22. december kom General Kostring til Danmark for at forhandle
om opstilling af divisionen med von Hanneken. Turen havde samme for-10bsom
forst en samtale med von Hanneken i Silkeborg, dern£esten

---

31. KTB. 16.9. og 18.9.1944.

32. KTB. 3.10., 11.10.1944 og 11.2.1945.

33. KTB. 3.10. og 8.11.1944.

n£esteninspektionsrejse i Nordjylland hos osttropperne og endelig en afsluttendeforhandling i Silkeborg. Den 10. januar 1945 forela ordre fra OKH om opstilling af en russisk brigade i Danmark, Brigade 599 (russ) blev den benaevnt. Opstillingen skulle vaere tilendebragt d. 28. februar 1945 3 4.

Til opstillingen skulle anvendes alle de fern oprindelige ostbataljoner, nu samlet i 2 regimenter, og kosak-opklaringsafdelingen. Herudover blev der lovet tilforsel af en bataljon og et kompagni russere fra Heeresgruppe Mitle samt en bataljon og to kompagnier fra Heeresgruppe A. Til gengaeld matte Wehrmachtsbefehlhaber afgive den ene af sine ukrainske bataljoner til Heeresgruppe A^{3 5}.

Opstillingsterminen kunne dog ikke holdes. Forst indlob en raekke telegi"ammer, dels om at flere af de lovede enheder ville komme med staerkt formindsket mandskab, dels af de ville indtraeffe flere uger senere end lovet. Endelig indlob der d. 26. februar fra OKW ordre om, at Gren. Rgt. 714, der var den egentlige gmndenhed i divisionsopstillingen, skulle bort. To af bataljonerne skulle til Heeresgruppe Weichsel, den hastigt sammenskrabede haergrappe, der skulle saettes ind mod det ventede russiske fremstod mod Berlin, og en bataljon skulle indga i Vlasovs 2. Division3 6.

Regimentet fyldte i alt 4 tog, hvoraf de 3 afgik d. 2. marts 1945, og det sidste d. 3. marts. Jernbanesabotorerne sorgede imidlertid for en forsinkelse, der sikkert ikke har vseret uvelkommen for mange af russerne. Endnu om aftenen d. 3. marts var kun et af togene naet ud over grsensen, forst d. 4. april var de af sted pa vej til henholdsvis Truppeniibungsplatz Kreckow ved Stettin og Truppeniibungsplatz Heuberg ved Hambur g³⁷.

Bataljonen, der gik til Heuberg, deltog saledes i Vlasov-haerens omtumledeendeligt. Den 1. Division blev i april indsat pa ostfronten foran Berlin, men naegtede at tage kampen op pa det anviste sted. I stedet trak den sig tilbage mod Dresdenomradet og videre ind pa tjekoslovakisk territorium. Under spredte kampe med SS-enheder, herunder en baltisk frivilligdivision, kom de i kontakt med den borgerlige del af modstandsbevasgelseni Prag. Sammen foranstaltede de herefter en naesten fuldstaendigbefrielse

---

34. KTB. 20.11., 11.12., 25.12.1944 og 19.1.1945, W.befeh.l.a. til OKH. 19.1.1945. Anlage KTB. 11.

35. KTB 14.1. og 16.1.1945

36. KTB. 6.2., 10.2., 16.2., 18.2., 26.2.1945 og OKH.Gen.Stab. d. H. til W.befh. Dan. 24.2.1945 og OKH.Gen. d. freiw. Verb, til OKH.Org.Abt. 4.3.1945. Alex, sp. 2. nr. 1941-44.

37. KTB. 2.3., 3.3., 4.3.1945.

digbefrielseaf Prag fra tysk herredomme, kort for Den rode Haer ankorn og gjorde arbejdet fasrdigt. Rejsningens mening var, at amerikanerne uhindret skulle kunne ssette sig pa Prag, Vlasov-russerne habede, at de herigennem kunne fa sa megen goodwill hos amerikanerne og tjekkerae, at de slap for at blive udleveret til sovjetisk internering. Amerikanerne forsogte imidlertid ikke at na Prag, og Vlasov-divisionen gik herefter i ilmarschmod amerikansk besat territorium, fulgt af den anden Vlasovdivision,der befandt sig i samme omrade. Deres endelige skaebne blev uoverskuelig, en del blev interneret af Den rode Hasr, andre af amerikanerne,der imidlertid foretog en tvungen repatriering. Endelig lykkedes det nogle at fa smidt uniformen og blive optaget i UNRRA's flygtningelejreunder falsk nationalitetsbetegnelse³ 8.

Til aflosning for de tre bortsendte bataljoner ankom der i februar og marts et antal spredte enheder, der skulle indga i Brigade 599. Enhederne samledes i et kaukasisk regiment, under hvilken betegnelse der skjulte sig fern forskellige enheder opdelt i tre nationale grupper. To enheder fra Georgien, en bataljon fra Nordkaukasien, svarende til omradet nord for den Georgiske Sovjetrepublik, og to bataljoner fra den Aserbaidjanske Sovjetrepublik. Regimentet var sandsynligvis forst samlet i begyndelsen af april 1945 3 9.

Den 24. marts blev det klart, at brigadens opstilling nu ikke kunne vente laengere, thi den 166. Inf. Div. blev beordret hurtigst muligt til Vestfronten, og der var ingen aflosning i vente. Brigade 599 blev derfor meldt faerdig til den fastsatte termin, og den 1. april blev den indsat som territorialdivision i 166. Inf. Div.'s hidtidige omrade, skont en del af brigadens styrker forst indtraf i omradet noget ind i april. Stort set alle i Danmark vaerende russiske enheder blev nu samlet pa Vestkysten, og for de fleste blev det en rejse fra Vendsyssel eller Oksbol⁴ °.

Fra slutningen af 1944 var russerne blevet suppleret med andre frivillige.Specielt fortes der omkring arsskiftet et stort antal ungarske enhedertil Danmark. Den 27. februar 1945 blev de opgjort til 4.600 mand, hvortil kom 63 kvinder og 40 born⁴¹. Tredivearskrigens tilstande syntes at nserme sig. Ungarerne blev for de flestes vedkommende understillet HoheresKommando

---

38. Fischer s. 97 ff. og Gaucher s. 271 ff.

39. KTB. 17.3.1945, Vortrag W.befh. 2.2.1945. Anlage KTB.II. og OKH.Gen. Stab. d. H. til W.befh.Dan. 27.3.1945. Alex. sp. 2. nr. 1939-40.

40. KTB. 24.3., 1.4., 8.4., 11.4., 12.4.1945, Lagebesprechungen 2.4., 10.4. og 23.4. 1945. Anlage KTB.II.

41. KTB. 27.2.1945. I april var antallet af ungarere i Danmark steget til mellem 8. og 10.000 mand, hvoraf mindst 5.000 var anbragt pa oerne. Jvfr. KTB. April 1945.

eresKommandoKopenhagen og anbragt pa Sjaelland. Denne kommando blev i foraret 1945 omdobt til Inf. Div. Nr. 328; modstandsbevaegelsen og svenskerne skulle abenbart forledes til at tro, at det var en rigtig division, man stod over for, og ikke 8 sammenstykkede bataljoner bestaende af ungarere, bedagede tyskere eller folk med allehande defekter⁴².

I krigens sidste fase blev den tyske bessettelsesstyrke endnu mere multinational. Der optradte saledes en italiensk bataljon, og pa Fyn var der placeret et estnisk regiment i Middelfart, der forekom letter i den tyske garnison i Odense, og i Nyborg var der 300 ungarere⁴³.

Pa Sjaelland og Fyn skabtes der nogen kontakt mellem den danske modstandsbevaegelse og de frivillige enheder, hvis krigsvillighed pa dette tidspunkt var mindre end beskeden. I en indberetning fra byledelsen i Middelfart hedder det saledes om estlaenderne; »Estlaenderne i Middelfart er som tidligere meddelt uden vaben, idet de er afvsebnet og ini;erneret her i byen. De sover i halm og er aldrig af tojet. De fleste er asldre maend og naesten alle officerer. Der gar rygter om, at to estlaendere er blevet arresteret, da de har gaet rundt i byen og drevet illegal virksomhed - ligeledes har estlaenderne udtalt, at den dag, det gar 10s i Danmark, kan vi regne med dem«. Meddelelsen er i det hele korrekt, for d. 24. marts havde Wehrmachtsbefehlhaber anmodet OKW om, at regimentet blev flyttet tilbage til Tyskland pa grand af upalidelighed og fraternisering med befolkningen, hvilket OKW bevilgede⁴⁴.

Med en ungarsk enhed pa kasernen i Hovelte blev der etableret en direkte forhandlingskontakt. Ledelsen for modstandsbevaegelsen i Fredeiiksborg amt ost fik af ungarske officerer et direkte Iofte om, at deres styrke ikke ville deltage i et evt. slutopgor mad den danske modstandsbevaegelse. Loftet var ikke betydningslost, thi den ungarske styrke havde som opgave at skulle spaerre Den danske Brigades indfald mod Kobenhavn efter en landing i eller syd for Helsingor 4 5.

Endelig fandt der knap to uger for kapitulationen et sammenstod sted rnellem ungarske og tyske soldater, der pa en for tyskerne pinlig made £.fslorede de frivillige enheders totale krigsulyst. Sondag den 22. april 1945 om morgenen kl. ca. 7 var en afdeling ungarske soldater opmarcheretpa

---

42. KTB. 14.3.1945. Samtidig omdobtes »Divisionskommandantur Nordjiitland« til 325. Inf.Div. og fra de ovrige reservedivisioner fjernedes ordet »Reserve«. Det hele som et led i det naevnte illusionsnummer.

43. KTB. 9.4.1945, Rapport fra Fynsledelsen 14.3.1945. Reg. IV's arkiv. RA. laeg: indberetn. til K-udv. m. fl. og indberetn. fra Nyborg til Fynsledelsen 27.2.1945. laeg: Nyborg.

44. Indberetn. 7.4.1945. Reg. IV. teg: Middelfart. og KTB. 24.3. og 27.3.1945.

45. Beretn. af I. V. Tegner 8.1.1946. Indberetn til Gk. vedr. Haerens bef.md.'s deltagelse i mb. Hserens Arkiv. Besaettelsestiden Vl.b. lseg: IFrederiksborg Amt.

cheretpaGarderkasernens eksercerplads foran Rosenborg. Iflg. »Information«'sreferat af begivenhederne gav de tyske officerer dem besked om, at de i lobet af formiddagen ville afga fra Kobenhavn til frontindsats i Tyskland. Straks efter blev der uro i geledderne, og et ojeblik senere flygtede samtlige ungarere mod porten ud til Gothersgade medbringende deres vaben. Tysk militser blev ojeblikkelig udkommanderet, og i de nseste to-tre timer kom det til voldsomme ildkampe mellem tyskere og ungarere. De forste sammenstod fandt sted i Rosenborggade, derefter bredte de sig ud over byen, op langs Norrevold mod Aboulevarden, ned pa perronerne pa Norreport station og i den modsatte retning over KongensHave mod Kgs. Nytorv og Nyboder. Under kampene indsatte tyskernefodfolkskanoner, der beskod grupper af ungarere i bl. a. orstedsparkenog Kongens Have. Kampene fandt sted blandt en uforberedt civilbefolkning, og de omfattende skyderier over store dele af det indre Kobenhavn gav et tab pa 8 drsebte danskere og mindst det dobbelte antal sarede. Noget for kl. 11 havde de sidste ungarere overgivet sig, deres eller tyskernes tab er ikke kendt, men de ma have vseret betragtelige.Tyskerne forsogte over for den danske offentlighed at bortforklare det opsigtsvaekkende sammenstod med, at det i virkeligheden var et sabotorangrebpa Garderkasernen. Ikke mange danskere fasstnede lid til den forklaring, dertil havde for mange vaeret direkte vidner til begivenhederne4 6.

Derimod var der i den danske modstandsbevaegelse kun ringe viden om de russiske soldater i Vestjylland, som dog udgjorde hovedparten af de indsatte frivilligenheder i Danmark. I den militaere efterretningstjenestes sidste oversigt over de tyske tropper i Danmark for kapitulationen, er Brigade 599 kun kendt som »Res. Inf. Div. Nr. ?«, og som chef angives en general Bliicher, hvad der ikke var korrekt. Deter slet ikke nsevnt, at divisionen havde rent russisk mandskab, bortset fra en del tyske officerer og nogle fa hastigt opstillede enheder af tidligere Luftwaffe-personel. I de bevarede referater af planlaegningen i Frihedsradets kommandoudvalg er der heller ikke omtale af de russiske enheder eller nogen speciel hensyntagen til frivilligenhedernes evt. manglende kampvillighed 4 7.

---

46. Information-Nordisk Nyhedstjeneste 23.4. og 25.4.1945. Ogsa d. 3.5.1945 havde Inf. efterretninger om mytteritilfselde blandt de ungarske soldater i Kobenhavn, denne gang pa Ingeniorkasernen og Artillerivejens kaserne, men abenbart i et noget mindre omfang end pa Garderkasernen.

47. Dansk Efterretningstjeneste nr. 23. 5.5.1945. Findes bl. a. i Slotsholmsdetachm. 0.2.'s Ark.pk. 11. RA. Vedr. K-udvalgets planlaegning, se spec. Frode Jakobsens »dagsordener«. F. J.'s Ark. RA.

I Jylland var forhandskontakten mellem de frivillige enheder og modstandsbevasgelsen betydelig svagere. I Hanstholm-omradet havde klitfoged Rasmussen dog en ganske god foling med stemningen i de her indsatte russiske og georgiske enheder, og gennem amtsradssekretser Skaalum i Thisted besad han en indgang til den stedlige modstandsbevaegelse. Rasmussen var dog noget af et saertilfaslde, dels fordi han i embeds medfor havde hyppig kontakt med besaettelsestropper og -myndigheder i omradet, dels fordi han var russisktalende. Hans kontakt med de russiske soldater var tilstraekkelig intensiv til, at de over for ham klart udtalte, at de var villige til at vende deres vaben mod tyskerne. Tilsvarende udtalelser blev fremsat af soldater og officerer i en ungarsk bataljon i Klitmoller. Voldsommere begivenheder i dette omrade kom det dog ikke til for efter den tyske kapitulation 4 8.

Fra begyndelsen af april begyndte General Lindemann at forberede sig pa et slutopgor i Danmark. En allieret invasion i Jylland over Nordsoen var nu mindre aktuel, og selv om muligheden for en rejsning af den danske modstandsbevaegelse og brigadens overforsel med svensk hjselp blev taget i betragtning, blev forberedelserne forst og fremmest rettet mod et engelsk fremstod gennem Nordtyskland op i Jylland fra syd. Forsvarets mening var, at Danmark (og Norge) skulle udgore et pant i tysk hand, hvormed tyskerne skulle kunne sikre sig indrommelser i den endelige kapitulationsaftale. Som et led i disse forberedelser blev forsvarsstillingerne i Sonderjylland udbygget, og til dette arbejde blev foruden soldater og hjemmetyskere ogsa anvendt et par tusinde russiske krigsfanger, altsa rigtige krigsfanger uden tysk uniform⁴ 9.

Lindemann var i udtalelser til sine foresatte ret pessimistisk med hensyn til, om et sadant forsvar havde nogen udsigt til at kunne holde en rimelig tid. Et af usikkerhedsmomenteme var her de frivillige enheder. Den 1. maj meddelte han Donitz: »Samtliche Verbande haben infolge standiger personeller und materieller Abgaben nur begrenzten Kampfwert. Besonders fehlt Beweglichkeit. Zuverlassigkeit der Russ. und Ung. Verbande fiir einen Grosskampf nicht unbedingt gewahrleistet« 5 °.

Inden da var der pa en konference den 24. april mellem Lindemann
og divisionscheferne i Danmark blevet fastlagt folgende retningslinjer

---

48. Ref. af dav. landsarkivar J. Hvidtfeldts samtale med Klitfoged Rasmussen, Soholt. 12.6.1963. RA.

49. KTB. 1.4.1945. De russiske krigsfanger blev i Danmark indtil efteraret 1945 jvfr. Folmer Pedersens beretn. Nov. 1963. RA.

50. Lindemann til Donitz 1.5.1945. RA. Danica. T-77. sp. 864. nr. 5/611894.

over for russernes og ungarernes deltagelse i en evt. slutkamp: Der skulle ske en stadig overvagning af russernes indre holdning, og samtidig ville der blive forsogt anbragt et foroget antal tyske tropper blandt de russiske enheder. Soldater fra Luftwaffe, der var under uddannelse i Lemvig,ville blive formeret til bataljoner og stillet til radighed for chefen for Brigade 599, Generalmajor von Hennig. De ungarske enheder ville man stille over for valget, om de ville deltage i en slutkamp eller ej. De, der ikke svarede ja, skulle for de mest loyales vedkommende formeres som bevogtningsenheder, mens resten skulle indsaettes som übevaebnede arbejdsbataljonersl. Russerne blev ikke stillet over for et tilsvarende valg, antagelig fordi deres placering i Jylland var for vigtig til, at de kunne undvaeres.

Den 6. maj, dagen efter kapitulationen, kan de forste lydighednsegtelser
blandt de russiske soldater registreres.

Fra den 5. maj om morgenen var besaettelsestropperne blevet holdt inde pa deres forlaegninger. I lobet af den 5. og 6. maj var den tyske romning af Danmark aftalt mellem de allieredes representation i Danmark, SHAEF-Mission to Denmark, og repraesentanter for General Lindemann. De endelige romningsbetingelser gik ud pa, at de tyske tropper holdtes under Lindemanns kommando samt, at de snarest muligt skulle soge til Slesvig-Holsten medbringende handvaben og personlig udrustning. Benyttelse af de danske jernbaner var forbudt, og forplejning matte ske ved eksisterende lagre, rekvisition af fodevarer var ikke tilladt, og danskerne var ikke forpligtet til at saelge fodevarer. Overnatninger under udmarchen matte ske ved bivakuering. Lindemann havde pa det skarpeste forbudt sine tropper at overgive sig til den danske modstandsbevaegelse eller lade sig afvaebne af modstandsstyrkers 2.

Lindemann inddelte tropperne i 6 marchgrupper, svarende til de 6
hidtidige divisionsomrader, og Brigade 599 blev benaevnt Marchgruppe E,
med brigadens chef, Generalmajor von Hennig, som marchgruppechef5 3.

Lindemanns hovedkvarter i Silkeborg opretholdt efter kapitulationen stadig telegrafisk forbindelse med bl. a. Donitz-regeringen i Miirvik samt med Oberbefehlshaber Nordwest, Feltmarskal Busch. Hertil sendtes, indtilromningen var afsluttet, dagsmeldinger fra Lindemann. Dagsmeldingenfor den 7. maj l0d: »Marschbewegung zur Raumung Danemarks um

---

51. Besprechung mit den Kd.General, den Div.Kdrn. und den Kdrn. der Schulen, 24.4.1945. Anlage KTB.II.

52. KTB. 6. og 7.5.1945.

53. KTB. 7.5.1945.

00.00 Uhr begonnen. Weigerung von fremdlandischen Einheiten zum Abmarsch wurde im wesentlichen iiberwunden«. Den 8. maj hed det tilsvarende:»Weiterhin Schwierigkeiten mit dem Abmarsch fremdlandischer Verbande«. Fra den 8. maj gik dagsmeldingen over til at omtale hver enkeltmarchgruppe. Ifolge meldingen fra marchgruppe E syntes det endeligat vaere lykkedes at fa russerne af sted sydpa, uden at disciplinen af den grund var blevet genoprettet. »Marschgruppe E: Steht siidlich Skern, Schwierigkeiten bei Russen. Entwaffnung der russischen Brigade ist von A. O. K. (Armee Ober Kommando) angeordnet und wird 10. Mai beginnenddurchgefiihrt«s 4. Meldingens knappe form giver kun et lidet daskkende indtryk af det vidtspredte mytteri i brigaden, der delvis lader sig rekonstruere ud fra danske iagttageres meldinger.

Problemer med frivilligenhedernes afmarch opstod bl. a. i Hanstholmomradet fra den 6. maj. En del georgiske soldater fra Brigade 599 flygtede ud i en nserliggende plantage medbringende et par danskere som gidsler. Den tyske kommandant pa stedet truede med magtanvendelse over for georgierne, hvad der ville have medfort alvorlig fare for de danske gidslers liv. Amtmanden i Thisted fik tyskerne til at afsta herfra, og samtidig ordnede klitfoged Rasmussen og amtsradssekretaer Skaalum en privat indkvartering af de flygtede georgiere og en frigivelse af gidslerne. Pa dette grundlag forblev georgierne pa egnen i knap to uger, indtil tyskerne var vaek; derefter sendtes de sydpa. Der var flere enheder, som det ikke lykkedes for tyskerne at fa af sted. En bataljon ungarere i Klitmoller og Hundborg matte ved dansk foranstaltning transporteres vask pr. jembane; speciel tilladelse hertil indhentedes i Kobenhavn, og en ukrainsk afdeling i selve Hanstholm blev ogsa ladt tilbage og matte afvaebnes med engelsk hjaelps 5.

De mest dramatiske og mest veloplyste situationer under ost-troppernes udmarch af Danmark opstod dog i Ringkobing-omradet, hvor det kom til egentlige sammenstod mellem tyskere og russere. Her blev der ogsa tildelt den danske modstandsbevaegelse opgaver, der ikke var uden betydning.

Modstandsbevaegelsen i Ringkobing talte den 5. maj 360 mand, hvoraf halvdelen horte hjemme i Ringkobing by, mens resten var fordelt i sma oplandsgrupper. Byerne Tim og Ulfborg, der har saerlig interesse i forbindelse med de folgende begivenheder, talte saledes henholdsvis 25

---

54. KTB. 7., 8., 9.5.1945. Telegrafforbindelserne jvfr. telegrammer i telegrambog fra Funkstelle. Silkeborg. LA. Viborg.

55. Samt. Klitfoged Rasmussen.

og 32 mand5 6. Byleder i Ringkobing var Amtsinspektor H. Bork-Larsen,
der stod under modstandsbevaegelsens region II med hovedkvarter i Arhusog
Region ll's sektion A, der havde hovedkvarter i Holstebro.

Bork-Larsen havde natten til den 5. maj opsogt den tyske kommandant i Ringkobing og faet tilsagn om, at hans soldater ville forblive pa kasernen og ikke gribe ind mod de bevaebnede modstandsgrupper, der havde faet ordre til at samles den 5. maj kl. 8,00; til gengseld ville Bork-Larsen ikke forsoge at afvaebne de tyske tropper i byen, der bestod af knap 200 russere fra det kaukasiske regiment 1605⁵ 7.

Aftalen viste sig at blive til umiddelbar storst nytte for den tyske kommandant, thi den 6. maj om aftenen henvendte to af de russiske soldater sig til modstandsbevsegelsens vagthold pa Jernbanepladsen i Ringkobing og tilbod, at den samlede kaukasiske styrke i byen ville aflevere deres vaben. Modydelsen skulle antagelig vaere, at de ikke blev sendt sydpa med tyskerne. Byledelsen afslog straks tilbudet uden at ga ind i en nsermere

Den 7. maj kl. 11,00 kom den forste storre russiske kolonne gennern byen. Modstandsbevaegel&en havde sat poster ud og opfordret befolkningen til at holde sig inden dore, og kolonnen kom igennem byen uden episoder. Kl. 19,00 kom endnu en russisk kolonne igennem byen, ogsa denne gang uden episoder, selv om man ikke havde naet at fa borgerne inden dore. Derimod blev der pa vejene til og fra byen fundet betydelige msengder vaben og ammunition, der var bortkastet af de bortdragne russiske soldater⁵⁸.

Den 8. maj om morgenen kom den forste melding til byledelsen om,
at voldsomme begivenheder fandt sted blandt de russiske enheder.

Fra Voldbjerg meldtes, at der fandtes en del russiske soldater syd for Hee, og at der hortes flere detonationer fra omradet⁵⁹. Hvorvidt der her var tale om et opgor mellem russere og tyskere eller blot bortskydning eller bortsprasngning af ammunition, kan ikke afgores; men natten mellemden 8. og 9. maj fandt sadanne opgor sted i omradet syd for Vemb. Modstandsbevaegelsen i Ringkobing meldte den 9. maj kl. 13,10, at 3 russiske bataljoner havde afvaebnet og skudt deres tyske officerer under

---

56. Udat. (men fra efter 5.5.1945) og usign. styrkeliste. Ringkobing distrikt. Arkiv fra Mb. i Ringkobing. pk. I. LA. Viborg. Samtlige i det fig. naevnte dok. af dansk proveniens uden arkivangivelse, er fra dette arkiv.

57. Beretn. af H. Bork-Larsen. Udat. men ca. 1946.

58. Dagsberetn. fra politigruppen i Ringk. 6.5. og 7.5.1945.

59. Melding 8.5.1945 kl. 8,15. Denne og fig. meldinger er kopier af indtlf. meldinger fra lokalgrupper, patruljer m. v. til modstandsbevaegelsens kommandostation i Ringkobing.

marchen sydpa⁶⁰. I selve Ulfborg by var der indkvarteret tyskere, som modstandsfolkene fra Ulfborg var i kontakt med fra kl. 5 om morgenen, antagelig efter at skydningen lige uden for byen var konstateret i nattens10b. Modstandsbevaegelsen i Ulfborg naede til enighed med tyskerneom, at modstandsfolkene ville traekke deres vagtposter tilbage til selve byen, medens tyskerne besatte alle indfaldsveje til byen med vaebnedeposter61. Ulfborg var hermed i den paradoksale situation, at den var sat under tysk vaebnet beskyttelse 4 dage efter den tyske haer havde kapituleret.

Som et vidnesbyrd om natten begivenheder blev der ved Madum og Tim fundet lig af tyske befalingsmaend, nodtorftigt begravet langs vejkante n⁶ 2. Udover disse, der kun androg et par stykker, er det imidlertid umuligt at sige noget om antallet af ofre for de interne opgor i Brigade 599.

Forst pa eftermiddagen den 9. maj meldtes det fra Ulfborg og Tim, at et antal tyske kampvogne fulgte efter de oprorske russiske enheder. Hvorvidt kampvognene var sendt ud for at nedkaempe russerne eller blot tilfaeldigt befandt sig i omradet, kan ikke siges med sikkerhed, men det sidste er mest sandsynligt i betragtning af dagens videre begivenheder. En melding kl. 13,10 taler om tysk forfolgelse af russerne, medens det kl. 14,30 hedder, at tyskerne og russerne ligger lige over for hinanden syd for Ulfborg uden at skyde63. De russiske styrker var dog i vid udstrsekning spredt efter natten begivenheder, og fra en rsekke forskellige lokaliteter i omradet meldtes om storre eller mindre grupper af bevaebnede russiske soldater, der sogte efter mad og indkvartering. Kl. 7,45 kom den forste af disse meldinger til Ringkobing: 4 russere bevaebnede med pistoler og handgranater opholdt sig i en plantage ved Torsted. De blev afhentet af en patrulje af modstandsfolk; kl. 12,50 var der 5 russere pa en gard i No, der ikke sa ud til at ville forlade garden af sig selv, kl. 14,00 en melding fra Heager om, at der var russere rundt pa gardene for at bede om indkvartering, og fra Stadil kl. 19,30, at 110 russere var sogt ind pa en gard, hvor de bad om aeg og maelk⁶⁴.

Selv om kampvognene nordfra ikke syntes at ville ga til kamp, medfortespredningen

---

60. Melding 9.5. kl. 13,10.

61. Sit.melding fra Ulfborg 9.5. kl. 23,50.

62. Melding fra Ulfborg 11.5. kl. 22,15, melding 9.5. kl. 22,00.

63. Melding 9.5. kl. 13,10 og 9.5. kl. 14,33. I en melding modtaget ved Generalkommandoen i Kbh. d. 9.5. er der meddelelse om, at tyske panservogne forfolger russerne. Afsenderen er ikke anfort, men deter antagelig Region II pa basis af oplysninger fra Sektion A. i Holstebro. Sit.meldinger til G.k. Haerens Arkiv. Besaettelsestiden Vl.b.pk.l.

64. Meldinger 9.5. kl. 7,45, 12,50, 14,00 og 19,30.

fortespredningenaf russerne endnu en risiko for sammenstod, thi ornkringNo befandt der sig en storre tysk kolonne pa et par bataljoner6 5. Russerne var saledes lukket inde mellem to tyske styrker i en desperat situation, hvor de ydermere var nsesten uden mad.

Ved modtagelsen af de alarmerende meldinger oprettede byledelsen i Ringkobing som forste foranstaltning en vejspaerring ved Heager i 10bet af formiddagen. Den skulle forhindre russerne i at drage ind i Ringkobing, i siedet matte de dreje ad bivejen mod No og den foranliggende tyske kolonne. Dernaest tog Bork-Larsen og politilederen i Ringkobing, politifuldmaegtig Krag, til Tim, hvortil russernes hovedkvarter blev lokaliseret. De fik kontakt med en russisk Oberleutnant, der lovede at respektere vejspaerringen og at lade hovedstyrken fortsaette naeste dag til Rogind, hvor No-vejen skaerer hovedvej 15, samt at lade soldaterne bivakuere i stedet for at soge kvarter pa gardene. Som modydelse kunne danskerne tilbyde 50 sigtebrod, 200 rugbrod og noget smor med mulighed for 300 rugbrod mere. Endelig kontaktede Bork-Larsen og Krag den tyske kolonne i No og sikrede sig, at den ville drage videre tidlig naeste morgen for russernes ankomst.

Efter dette tilfredsstillende resultat, der syntes at ville skane egnen for storre sammenstod og mulige plyndringer, kontaktedes Region ll's hovedkvarter i Arhus, og derfra lovede man at skaffe et par af de fatallige engelske kampvogne til Ringkobing naeste dag for at afvaebne de russiske bataljoner. Kampvognene, der var kun to eller tre, naede frem naeste morgen, og sammen med store dele af modstandsstyrken fra Ringkobing og opland fik man afvaebnet russerne, forst en styrke i Tim og derefter hovedstyrken, der la lidt nord for Rogind6 6.

Det sidste, man sa til de russiske soldater pa Ringkobingegnen, var lose desertorer, der blev taget op af patruljer i de naeste dage. De blev alle fort til Ringkobing, hvorfra de blev sendt med toget sydpa til den lokalitet, der la naermest hovedkolonnens formodede opholdssted⁶⁷.

I dagsmeldingerne fra Lindemann's hovedkvarter kan marchkolonnens bevaegelser sydover folges. Den 10. maj var de forste afdelinger naet syd for Skjern. den 12. til Varde, den 14. til Ribe og den 17. til omradetomkring Tonder. Marchkolonnens chef var indtil den 10. forblevet

---

65. Bork-Larsens beretn.

66. Melding fra borgmesteren i Ringkobing om kontakt med Ulfborg 9.5., Bork- Larsens beretn., Dagsmelding fra politiet i Ringk. 10.5., Sit.melding Ulfborg 10.5. kl. 23,50.

67. Melding 11.5. kl. 00,32, 12.5. kl. 14,00, 13.5. kl. 16,00. Sit.melding fra Ringkobing til Sektion A. 13.5.

i Lemvig, hvorefter han og hans stab korte til Oksbol⁶ 8. Under hele mytteriethar dennes kendskab til begivenhederne sandsynligvis kun vaeret fragmentarisk. Fra marchgruppehovedkvarteret var der konstant forbindelsetil Lindemanns hovedkvarter; men i de bevarede telegramboger fra Funkstelle i Silkeborg er der ikke opnoteret modtagne telegrammer om begivenhederne69. Dertil kommer, at forst den 17. maj har dagsmeldingenen opsummering af begivenhederne ved Brigade 599. Den lyderi sin helhed: »Teile fremdlandischer Verbande seit Beginn der Marschbewegung unzuverlassig. Von russ. Brigade meuterte das II Gren. Rgt. 1605, beim Rest des Rgt. sowie bei Teilen Pi. Kp. (Pionerkompagni)599, A.A. (artilleriafdeling) 1590, A.A. 1599 und bei Pz. Jg. Kp. (Panserafvaergekompagni) 599 verschiedene Zwischenfalle. Entwaffnung der gesamte Brigade wurde daraufhin durchgefiihrt. Marschbewegung zur Zeit fliissig. Deutsches Rahmenpersonal von der Truppe getrennt. Russen marschieren unter russischer Fiihrung. Teilweise Wiederaufnahme von Waffen festgestellt. Haltung der Truppe nach wie vor unzuverlassig, insbesondere 1605. Ausgesprochen kommunistische Tendenzen bei II 1605«. Der nsevnes endelig, at der ide ungarske enheder ogsa var forekommet tilfaelde af lydighedsnaegtelse samt, at en delvis afvaebning af disse var gennemfort⁷ °. Deter tydeligt, at marchledelsen ikke har faet kontrol over de russiske enheder endnu. Henvisningen til de kommunistisketendenser i Rgt. 1605. 2. Bataljon, netop den enhed der syd for Ulfborg nedskod tyske befalingsmaend og afvaebnedes af englaenderneog den danske modstandsbevsegelse, ma antagelig forstas derhen, at der har gjort sig soldaterradsbevaegelser gaeldende.

Russernes udmarch blev derimod fulgt af modstandsbevsegelsen i Region 111, hvor by- og distriktsledelser i de omrader, der passeredes, var underrettet om de specielle forhold i kolonnen. Marchrute og overnatningssteder blev derfor i et vist omfang fastlagt af modstandsbevsegelse n⁷¹. Den 22. maj havde den sidste russer i marchkolonnen passeret graensen; turen gik herefter til en af de engelske opsamlingslejre i Nordtyskland, hvorfra de i lobet af sommeren eller efteraret blev sendt til den sovjetiske besaettelseszone og videre ostpa. Deres videre sksebne her er et kapitel for sig, der ikke skal folges op i denne forbindelse.

---

68. KTB. 10., 11., 12., 13., 14.5.1945.

69. Funkstelle. Silkeborg. Den 10.5. er der kun et notat om et telegram fra Brig. 599. »21,40: Wir beenden morgen friih um 0700 Uhr und melden uns ab 1500 wieder«.

70. KTB. 18.5.1945.

71. Folmer Pedersens beretn. Nov. 1963.