Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 11 (1974 - 1976) 3

O.C. Mohrs referat 18.juli 1940

Dr. phil. Henrik S. Nissen har onsket nedenstaende indlceg optaget. For sd vidt angar sporgsmdlet om forud-tilsendelse af artikleme til dr. Nissen bemcerker redaktionen, at Viggo Sjoqvists og i seerlig grad Troels Finks Jorste indlceg havde karakteren af anmeldelser, og deter ikke praksis at sende sadanne til bogernes forfattere, inden de offentliggores.

Indlæg fra Henrik S. Nissen

Det kan maske undre, at jeg ikke pa et tidligere tidspunkt har blandet
mig i diskussionen om autenticiteten af O. C. Mohrs referat af 18. juli
1940. Hertil er der to grunde, en teknisk og en videnskabelig.

Den tekniske bestar i, at redaktionen af Historie over for mig har brudt den praksis at sende indlaeg af en sadan art til omgaende besvarelse. Jeg er mere eller mindre rygtevis blevet underrettet om, at der nu ville komme indlaeg fra den ene eller den anden, men redaktionen har ikke spurgt mig, om jeg kunne onske at ytre mig. Jeg har dog, efter at have faet at vide, at Hans Henrik Bruun arbejdede med sin artikel, faet den meddelelse, at tidsskriftet stod mig abent, men da jeg ikke samtidig fik tilsendt de sidste debatindlaeg, foretrak jeg at vente. Den baghand, redaktionen saledes har sat mig i, haber jeg at fa mulighed for at udnytte i et kommende nr. af tidsskriftet.

Den videnskabelige grund har for mig vaeret, at der hverken i dr. Sjoqvists eller i prof. Troels Finks indlaeg har vaeret seriose forsog pa at opstille en konsistent forfalskningshypotese, der forklarer de foreliggende iagttagelser bedre end en hypotese, der indbefatter referatets autenticitet.

Imidlertid har Hans Henrik Bruun nu i sin meget grundige artikel fremfort en rsekke af de iagttagelser og raesonnementer, som jeg erindrer fra mig eget arbejde; men dels matte jeg nodvendigvis fatte mig i nogen korthed i min disputats, dels har Hans Henrik Bruun fremdraget mere materiale og med storre omhu droftet fortolkningsmulighederne. Jeg har derfor meget lidt at tilfoje. En uenighed mellem Hans Henrik Bruun og mig drejer sig om det metodiske, forst og fremmest pa sporgsmalet om, hvilke hypoteser samtidshistorikeren kan tillade sig, henholdsvis er forpligtet til at fremsaette pa grundlag af sine iagttagelser. Dette vil jeg gerne have mulighed for at tage op senere.

Her skal jeg blot uddybe et enkelt punkt i den hidtidige debat. Dr.

Side 366

Sjoqvists pastand i svaret til Jacob Pasternak angaende papirkvaliteten af 18. juli-referatel: overraskede og skuffede mig. Dels henviste dr. Sjoqvistikke selv (hvad han selvfolgelig burde) til, at jeg var kommet til det modsatte resultat. Dels havde dr. Sjoqvist og jeg gentagne gange droftet autenticitetssporgsmalet. Dr. Sjoqvist havde lejlighed til to gange at lasse mit manuskript igennem (i kladde og i den endelige version inden trykningen). Ved ingen lejlighed ytrede han noget om papirkvaliteten. Jeg matte derfor, indtil jeg laeste dr. Sjoqvists svar til Jacob Pasternak, ga iid fra, at han var enig med mig i resultatet af den skonsmaessige undersogelse, som jeg refererede i rnin bog (pag. 585 note 5).

Ved laesning af dr. Sjoqvists pastand blev jeg overrasket; jeg er det for
sa vidt endnu, men jeg tilstar, at jeg undrer mig mindre efter at have laest
Hans Henrik Bruuns artikel.