Problemerne omkring forsvarets ordning er vel nok det mest folelsesladede politiske sporgsmal i den nyeste danske historie. Gennemforelsen af en ordning af forsvaret blev kaedet sammen med realpolitiske og skattepolitiske krav i 1870erne og 1880erne og gik uloseligt i hardknude. Det turde vaere velkendt, hvorledes den danske konseilspraesident Estrup fra midten af 1880erne gennemforte sin egen forsvarsordning ved provisoriske love og derved kraftigt politiserede hele sporgsmalet omkring forsvaret. Stridens genstand var i virkeligheden ikke forsvaret som sadan men Kobenhavns landbefaestning. Et projekt, som forskellige militaere kommissioner - og regeringerne - havde fraradet gennem ISTOerne¹. En ordning af forsvaret blev fra Hojres side gjort lig med gennemforelsen af Kobenhavns landbefsestning, staerkt anbefalet af artilleriofficerer, noget der bragte hserens officerer som sadan i opposition til fladens officerer, der nok ville en befsestning af Kobenhavn - isaer til sosiden - men ikke pa bekostning af fladens »kraftige udvikling«, som man naturligvis ansa for at vasre af storre betydning. Der dannedes sig pa denne made to grundopfattelser, henholdsvis af somilitaer og landmilitser observans². Artilleriofficererne havde regeringens bevagenhed, og soofficerernes mening blev derfor undertrykt.

---

1. Om forhistorien til 1870ernes og 1880ernes forsvarspolitiske diskussioner se Kristian Hvidt: Venstre og Forsvarssagen 1870-1901 (1960) og Hans Chr. Bjerg: Debatten om Danmarks strategiproblem 1872-76, Historie, Jyske Saml. Ny Rk. X, 1 (1972) pp. 1-83.

2. Se nsermere herom i Bjerg op. cit.

ses - at soofficererne fik en ministeriel mundkurv og ikke matte udtale
sig om disse sporgsmal, sa laenge Forsvarskommissionen ikke havde afgivet

Manuskriptet skal nedenfor gengives i sin helhed, idet det forekommer at vaere et interessant bidrag til Forsvarssagens historie i Danmark specielt med henblik pa situationen omkring Forsvarskommissionen af 1902 og samtidigt belyser problematikken omkring ministerielle indskraenkninger i officerers ytringsfrihed. Som den eneste gruppe i befolkningen synes officererne at have faet forbud mod at udtale sig i politiske sporgsmal, der vedrorer deres fag.

Indledning

Om Bevaegelsens Begyndelse meddeler Ltn. Clausen 6 folgende:

»Den 12/12 1905 holdt jeg i Solojtnant-Selskabet et Foredrag ?, hvori jeg bl. a. staerkt fremhaevede Nodvendigheden af, at Marinens Stilling i Forsvarssporgsmaalet blev - om end kun i ganske store Traek - gjort bekendt for Soofficerskorpsets Medlemmer. Jeg udtalte, at Sporgsrnaalet om Marinens Stilling til Forsvaret ikke havde vaeret droftet i Solojtnant-Selskabet i de 8 Aar, jeg havde vaeret Officer, hvilket havde medfort den sorgelige Kendsgerning, at i hvert Fald alle vi yngre Officerer i dette Sporgsmaal stod ganske blottede og uvidende, og at dette havde medfort den skasbnesvangre Omstaendighed, at Interessen for Marinen og dens Opgave i betaenkelig Grad var ved at ebbe ud. Jeg betonede derfor staerkt Nodvendigheden af, at det hemmelighedsfulde Slor blev draget bort for Soofficerskorpsets Medlemmer, saa at vi kunde komme til en Fcellesopfattelse ikke alene inden for Marinen men inden for begge Vcern, hvilket var en Nodvendighed for en tilfredsstillende Losning af Forsvarssporgsmaalet.

Til Trods for at Foredraget indeholdt en i forskellige Retninger udtalt Kritik og bl. a. en Imodegaaelse af de skarpe Udtalelser, der ved sidste Mode i Solojtnant-Selskabet (fra Direktoren i Marineministeriet) var faldne mod Kaptajn Kiaer og de yngre Officerer, blev det dog modtaget med den storste Velvilje; og Kontorchefen i Marineministeriets Stab (Kapt. T. V. Garde) udtalte en Tak over enhver Kritik, der paa den Maade fremkom aabent og baaren af Interesse og Kaerlighed til Sagen.

Det blev sagt mig flere Gange senere (af Ltn. Lorck⁸, at et Foredrag var under Udarbejdelse i Marineministeriets Stab, og at Marinens Stilling i Forsvarsssporgsmaaletderved vilde blive fuldt ud belyst. Imidlertid gik Maaned efter Maaned uden at Foredraget fremkom, og deter desvaerre aldrig nogensindekommet. Langt om laenge kom saa endelig »Graabogen« 9 og man har

---

6. Viggo Clausen (1875-1920).

7. Titlen pa foredraget var »Hvad kan der gennem de vaernepligtiges uddannelse gores for at vaekke forsvarsstemning?«.

8. Victor Lorentz Lorck (1871-1940).

9. »Den danske stats militcerpolitiske stilling og ordningen af landets forsvar«. Udg. af Marineministeriets Stab (kommandor Kofoed-Hansen, kaptajn T. V. Garde, kaptajn T. A. Topsoe-Jensen, premierlojtnant V. L. Lorck og premierlojtnant H. Rechnitzer).

vel saa taenkt sig, at denne kunde traede i Stedet for det bebudede Foredrag. Med et Lettelsens Suk »Endelig« greb jeg med Begaerlighed og Glsede den fremkomne Piece og sogte efter bedste Evne og med den bedste Vilje herigennemat komme til Klarhed. Desvaerre gik det mig som vist de fleste, at vi blev sorgelig skuffede. Megen Tid havde man jo ikke (3-4 Dage) til at saette sig ind i Bogen, men saa meget syntes dog at staa mig klart, at Bogens forste Afsnit (de udenrigske storpolitiske Konstellationer) var et altfor svagt og vaklendeGrundlag for den iovrigt — hvad Materiel og Personel angaar - i Hovedtrcekkenetiltalende Marineforsvarsplan. Men hvad der var nassten vaerre, var den Omstaendighed, at man ikke havde ladet Afsnittet om Kbhvns Landbefasstningstaa blankt (ligesom Afsnittet om Haerens Reorganisation), men i Stedet for fremkommet med Udtalelser om denne, som umuliggjorde Haabet om at komme til en Faellesopfattelse med det andet Vaern. For om muligt at komme til en bedre Forstaaelse havde jeg et Par Dage efter en Samtale med Ltn. Lorck (der naevnes som en af Bogens Hovedforfattere) men jeg var efter denne stadig lige skuffet og udtalte: »Der samles naeppe Flertal indenfor Marinen for Tilslutning til denne »Graabog«, og for Storste Delen af Haerens Officerer vil den vaere som en rodmalet Port for en Tyr bare fordi der ikke stod Blankt under Afsnittet om Kbhns Befaestning.« Jeg talte efterhaanden med flere Soofficerer om »Graabogen«, og de fleste var komrnet til samme Resultat som jeg.

Baade Meningerne om og Forstaaelsen af »Graabogen« var hojst divergerende. Den fremkomne Piece havde langtfra bevirket, hvad den dog vel havde tilsigtet: at fastholde Soofficererne Interesse og at samle dem i en Faellesopfattelse af Forsvarssporgsmaalet. Stemningen indenfor Soofficerskredsen blev om muligt endnu mere trykket. Hvad der ogsaa i hojeste Grad bidrog her til var, at Rygterne om Splittelsen bl. Forsvarskommissionens Sagkyndige efterhaanden havde antaget saa fast en Form at de maatte betragtes som en Kendsgerning. Da det sidste Rygte fremkom, at Kommissionens Flertal skulde have udelukket Haerens Sagkyndige og tilkaldt de saakaldte ekstraordinasre Sagkyndige til at udarbejde en pa Partipolitiken baseret Forsvarsplan, bristede vist for de fleste (efter hvad man ved Samtale kunde skonne) Haabet om gennem Forsvarskommissionen at komme til en forsvarlig Losning, ja idet hele taget om at komme til en gennemffirlig Losning.

Denne fortvivlede Situation var maaske medvirkende til at Forsvarsadressen & Kvindernes Forsvarsforening blev startede. Disse to Bevaegelser gjorde imidlertidIndtrykket af nasrmest at vsere drevne ud fra landmilitaere Synspunkter. Marinen kom til at staa i en skaev Stilling til disse. Paa de talrige Forsvarsmoderoptraadte kun landmilitaere og man horte intet om Marinen som et nodvendigt Led i Forsvaret, vistnok paavirket af den stiltiende Forudsaetning at Marinen jo stod afvisende overfor hvad Haeren onskede. Fra flere Sider beskyldtes Marinen for at naere onsker om en Alliancepolitik med Tyskland (Kejser Wilhelms Udnaevnelse til i S. O. F. blev mistydet i denne Retning 10.) - Udtalelsen i »Berliner Tageblatt«, at Marinen var Modstanderaf Kjobenhavns Befaestning sagdes at vaere inspireret af en af vor Marines Spidser. Mange er de haarde Ord, der i denne Anledning er faldne

---

10. Dette var sket i juli 1907, jfr. H. E. Fo ss: Soofficersforeningen gennem 75 dr (1934) p. 64.

mod Soofficererne, desvserre mest i de Kredse, der saetter Faedrelandets Forsvarsom
det vigtigste Sporgsmaal, der maa loses forst, fordi det danner
Grundlaget for alle de andre indrepolitiske Samfundssporgsmaal.

Jeg talte ofte med Kammerater om at gore noget for at faa Soofficerernes Stilling klarlagt og faa Marinen renset for de haarde Beskyldninger, der mer eller mindre skjult rettedes mod den baade fra det andet Vaern og hvad der var det vaerste ude i Folket.

En Dag i November 1907 da Ltn. Topsoe-Jen. n, Schaffalitky 12 og jeg sad og talte om disse Ting, blev vi enige om at samles med et par Kammerater for at drofte, hvad der var at gore. Vi udvalgte da 9 af vore naerrneste Kammerater til at modes hos mig forste Tirsdag efter Modet i Soe-Lojtnant-Selskabet. Vi tasnkte forst paa at blive iS.O. F.13 efter Modet og tale sammen der, men blev hurtigt enige om at det var upraktisk, og valgte derfor at modes privat.

1ste Møde

Tirsdag d. ste. November 1907 afholdt folgende 9 Officerer Mode for at
samtale om Marinens Stilling i Landets Forsvar:

Ltn. Dornonville de la Cour14

Ltn. Topsoe-Jensen

Ltn. Gyldenkrone 15

Ltn. Asmussen 16

Ltn. Bergsoe 17

Ltn. Dirckinck-Holmfeld is

Ltn. Clausen

Ltn. Schaffalitzky

Ltn. Mourier 19

De Sporgsmaal man i store Traek tog op til Droftelse var i Hovedsagen
folgende:

1. Kan vi indenfor Soofficerskorpset komme til en Fcellesopfattelse af Marinens
Stilling i Landets Forsvar?
ad 1. Alle mente, at der var stor Sandsynlighed for at kunne opnaa dette
- endog ret hurtigt - naar man blot tog fat paa Sporgsmaalet.

2. Hvilket Grundlag har vi til at arbejde paa for at komme til en Fcellesopfattelse?

---

11. Axel Gottlieb Topsoe-Jensen (1872-1959).

12. Cai Baron Schaffalitzky de Muckadell (1877-1972).

13. SOF = Soofficersforeningen.

14. Louis Dornonville de la Cour (1872-1934), formand for Soe-lieutenant-Selskabet

15. Einar Marius Gyldenkrone (1874-1946), formand for Soe-lieutenant-Selskabet 1910-12.

16. Hugo Johan William Asmussen (1873-1935).

17. Johan Fredrik Bergsoe (1875-1931.

18. C. U. E. J. Dirckinck-Holmfeld (1875-1945).

19. Chr. Frederik Denys Mourier (1879-1959).

ad 2. Der naevnedes det Afsnit i Eskadrechefens Rapport fra 1906, der
omhandlede Flaadens Stilling til Forsvaret samt »Graabogen«. Man var
enige om, at disse to vaerker i Hovedsagen haevdede de samme Anskuelser
m. H. t. Marinens Stilling i Landets Forsvar, og at de derfor var tilstraekkeligt
Grundlag til at arbejde paa samt at de efter Forholdenes Natur og henset
til de Maend som staar bag ved, ogsaa var de eneste mulige.
Man var enige om, (uden at komme naermere ind paa de i »Graabogen«
f0rst omtalte udenrigspolitiske Situationer) at der paa et meget vaesentligt
Punkt var et Hul i Bogen. - Det samme har tidligere vaeret ber0rt i Kaptajn
Saabyes Bemasrkninger til Eskadrerapporten 1960 - Hullet er den manglende
Motivering af, hvorfor netop saa & saa meget er det Minimum af
Materiel, som maa fordres for at I0se Opgaverne. Man mente at have
Grund til at formode, at vore militaere Sagkyndige i Forsvarskommissionen
ogsaa her stod overfor et af de vanskeligste Sp0rgsmaal: at motivere Flaadens
St0rrelse dels overfor de landmilitaere Sagkyndige dels overfor de civile

3. Hvad kan man tcenke sig vil ske, naar Forsvarskommissionens Betcenkning
foreligger?
ad 3. Det bemserkes her til, at Regeringen jo da antagelig maatte fremsaette
sin Forsvarsplan; rygtevis forlyder det, at denne allerede er under Udarbejdelse
af 4 Officerer 2 fra hvert Vaern. Vil disse Officerer udarbejde
en Plan som for Marinens Vedkommende divergerer fra »Graabogen«?
Vil de fremfore en Plan, uden at vaere forvissede om at de har Flertal for
denne indenfor Soofficerernes Kreds? Svaret bliver da: Det maa siges
at vaere indlysende, at hvis de 4 Officerer kan blive enige, da maatte det
vaere et maegtigt for ikke at sige et nodvendigt Rygstod for dern at vide at
bag ved deres Plans maritime Del stod Marinens Officerer med en enig
Mening. Naar vi - forhaabentlig snart - kommer saa vidt, at vi for vort
Vedkommende faar klarlagt, hvad vi fuldt ud kan slutte os til, vilde det da
ikke vaere baade loyalt og heldigt om Sfiofficererne, blandt de ovenomtalte
4 Officerer der siges at udarbejde en Regeringsforsvarsplan, ganske privat
faar at vide, hvorledes vor Stilling er til Forsvarssporgsmaalet, samt at vi
intet hellere onske end at kunne blive et Rygstod for Regeringen i dens
Bestrcebelser for at gennemfore et af begge Vcern anerkendt forsvarligt
Forsvar.
Skulde der saa vise sig Divergens mellem vedk. Officerers Mening og det
Resultat vi var kommet til da maatte vi vel kunne aendre vor Opfattelse
saa meget at Enighed opnaaedes, hvis Divergensen var af ringere Betydning.
Hvis den derimod var stor, kunde der vel fornuftigvis ikke vaere tale om
andet end at vi traekker os tilbage efter at have meddelt vor Opfattelse og
at vi stod fast paa denne. Vi maatte da forelobig forholde os passive og
afventende, med mindre vi horer naevne, at Soofficererne som Helhed tates
til Indtaegt for en Forsvarsplan, der staar i staerk Modstrid med vor virkelige

4. Maa en Forsvarsplan, der ikke er billiget af begge Vcern, ikke arises for
forkastelig?

ad 5. Alle mente jo alene af den Grund at Sandsynligheden for dens Gennemforelsevar

nemforelsevaryderst ringe. Hvorledes vi efter opnaaet Enighed skulde traede i Forbindelse med Haeren stod noget uklart endnu. Man kunde taenke sig at man sammenkaldte et privat Mode med Officerer af det andet Vaern. Man tror meppe, at det vil vaere nodvendigt for disse at forberedes herpaa, idet man antager, at de har deres Standpunkt mere klart end vi. En anden Vej vilde maaske vaere bedre: Hvis der kunde opnaaes et Tillidsforholdmellem de 4 Officerer, der udarbejder Regeringslovforslaget og det store enige Flertal af S0- og Landofficerer, da kunde man stole paa Skabelsen og Fastholdelsen af den Enighed, der politisk og sagligt betingerSporgsmaalets

5. Hvorledes stiller Sfiofficererne sig til Kjfibenhavns Befcestning til S0- og
Landsiden?
ad 5. Alle mente at det var af stor Interesse at faa at vide hvormange, der
var Modstandere af Landbefaestningen. Der mentes ved et lost Skon ca.
10 %, men hver af os vilde iovrigt straebe efter underhaanden at faa dette
Sporgsmaal oplyst.

6. Bor Formen for det Rygstfid vi onsker at vcere for en eventuel eriig
Kommission af Officerer, der har udarbejdet Regeringens Lovforslag, ikke
strcekke sig ud over det passive?
ad 6. Jo. Vi kunde onske at deltage i Vaekkelsen af Forsvarsstemningen
rundt om i Landet, hellere ved direkte personlig Optraeden end ved skriftlig
Virksomhed. Som Grundlag for denne Agitation maatte da de 4 Officerers
Faellesprogram staa. Det vedtoges at afholde Mode igen naeste Tirsdag
og at opfordre nogle flere Officerer til at deltage heri.

2det Møde

Tirsdag d. 12te November.

Foruden Deltagerne i forste Mode var til stede:

Kapt. Schultz 20 Kapt. Saabye 21 Ltn. Bastrup 22 Ltn. Moth 23 Ltn. Bonde 24

Kapt. Schultz: Jeg harmed Glaede modtaget Opfordringen, da jeg selv har haft den tanke, at vi i Marinen traengte til at drofte Forsvarssagen bl. a. for at laere Flertallets Standpunkt at kende. Jeg har folt det saa meget i den Tid, jeg i Fiskeriinspektionen kom rundt til alle mulige Steder hele Landet over og hvor ofte er det ikke haendt mig, at man har spurgt mig om, hvorledes Stemningen var i Marinen. hvortil jeg altid har maattet svare: »Det ved jeg ikke«.

---

20. Johannes Herman Schultz (1861-1934), redaktor af Tidsskrift for Sovaesen 1898-1909.

21. Poul Saabye (1865-1955), formand for Soe-lieutenant-Selskabet 1903-04.

22. Chr. G. Bastrup (1872-1951).

23. Rudolf Moth (1873-1949).

24. Niels Knud Harald F. Bonde (1882-1954).

Den Dag jeg meldte mig til Adm. Zachariae efter Kommandoens Strygning i »Iver Hvitfeldt« benyttede jeg Lejligheden til at sporge ham om det var sandt, at han var blevet opfordret til at indgive sine Anskuelser om den heldigste Forsvarsordning til Forsvarskommissionen. Han svarede, at han saavel som alle Admiraler og Generaler havde faaet Opfordring til at udtale sig om Forsvarets Ordning til Forsvarskommissionen. Jeg spurgte ham, om der havde vaeret noget Fasllesarbejde mellem Admiralerne, saaledes at der forelaa en samlet Indstilling. Admiralen svarede nej; hver havde indsendt for sig. Jeg spurgte Adm., om det ikke vilde vssre ojelikket nu til at starte en Diskussion i SO-lt-Selsk., og om han ikke ville deltage i den. Dertil svarede han, at det var naeppe ojeblikket til at diskutere Forsvarssagen; man maatte vente til Komm. var faerdig; men det vilde jo forhaabentlig ikke vare laenge.

Dermed opgav jeg forelobig Tanken, indtil jeg fik Opfordringen til at komme her, hvilket jeg med stor Glaede har efterkommet, da jeg stadig er af den Formening, at vi i Marinen trsenger til at laere hinandens Anskuelser at kende, saerlig da jeg har paa Fornemmelsen, at der er sket en Stromkaentring, siden Tilslutningen til de Cold'ske Artikler fandt sted for nogle Aar siden.

Lt. Clausen (Beretning om lste Mode)

Derefter udspandt der sig en Diskussion, hvorledes man skulde tage fat
paa Sagen.

Kaptajn Saabye haevdede, at det eneste Sted, hvor vi kunde drofte Forsvarssagen, var i SO-lt-Selsk. Vi maatte i hvert Fald forst prove at faa Sagen startet der; skulde der saa blive lagt Hindringer i Vejen fra MMs Side, maatte man drofte, hvorledes Sagen derefter skulde gribes an.

Kaptajn Saabyes Udtalelser fandt aim. Tilslutning.

Der diskuteredes derefter, hvorledes man skulde bringe Sagen frem i Solt.-Selsk., da man meget let risikerede, at Formanden, henset til den Mundkurv, der var givet Det krigsvidenskabelige Selskab, vilde vaegre sig ved at give Tilladelsen.

Lt. Clausen mente, at i dette Tilfaelde, som i alle andre Forhold nutildags, gjorde den overvejende Majoritet Indtryk, og mente derfor, at naar man kom til Formanden eller eventuelt MM med et onske fra Flertallet af Sooff. om at diskutere Forsvarssagen, vilde man sikkert boje sig for et saadant onske. Han foreslog derfor, at man skulde anstille en Enquete hos Sooff. om hvorvidt de onskede en Diskussion i SO-lt-Selsk. om Forsvarssagen.

Dette Forslag godkendtes, og man blev enig om strax at gaa igang, idet hver af Deltagerne fik tildelt et bestemt antal Off. han skulde foresporgte. Det fulgte sig selv, at man ikke vilde adsporge de 2 Off. der har Saede i Forsvarskommissionen ej heller Direktoren i MM.

Derncest var Sporgsmaalet om, naar Formanden skulde havde Anmodningen, og man blev efter nogen Diskussion enig om, at han skulde have den den paafolgende Onsdag, saaledes at han havde en hel Uge til at forberede sit Svar.

Der valgtes et Udvalg til at affatte Anmodningen til Formanden i SO-lt-
Selsk. om at maatte afholde Diskussion der om Forsvarssagen. Anmodningen
fik nedenstaaende Ordlyd:

Kbhnv. i November 1907

Til Formanden for Solojtnant-Selskabet 25.

Forsvarssporgsmaalet naermer sig sin Losning. Ude i Befolkningen spores en staerkere og staerkere Forsvarsstemning. Under disse Omstaendigheder er det overordentlig betydningsfuldt, at alle Officerer er enige om Maaden, hvorpaa Landet skal forsvares.

Vi Undertegnede f remsender hermed vort onske om, at Sporgsmaalet vedrorende Landets Forsvar maa blive stillet til Diskussion i Solojtnant-Selskabet. Deter vor Tanke herved at opnaa, at Soofficererne samler sig om en fselles Opfattelse af Forsvarssagen. Enighed og Klarhed vil vaere til Gavn for den Enkelte og til Sotte for Forsvarsbevaegelsen udadtil.

Vi imodeser Svar ved forstkommende Mode.

Paa denne Henvendelse samledes Underskrifter i de paafolgende Dage. Lt. Clausen henvendte sig til en af Off. i MM's Stab (Wenck) og bad ham om at komme med som Deltager, for at man i MM kunde vide lidt om, hvad vi talte om. Han mente, at hans Stilling i MM vilde genere ham i at udtale sig helt, og sagde, at han, efter hvad han saa ofte havde talt med Lt. Clausen om, jo stod paa samme Standpunkt og havde samme Syn paa Sagen som denne. (Lt. Clausen tilfojer, at det fremgaar af Manuskriptet til hans Foredrag 12/12 1905 og af et Manuskript af Decbr. 1904 til et ikke holdt Foredrag, at hans Syn stadig er det samme). Iovrigt saa Lt. Wenck morkt paa Forsvarssporgsmaalet og troede ikke, at det vilde gavne noget, om vi fik klaret vort Syn, thi som han sagde: »Folketinget vil ikke«.

3die Møde

Tirsdag d. 19. Novbr. efter Modet i SO-Lt.-Selskabet.

Der meddeltes Resultatet af Enqueten, som var gaaet sin Gang i den forlobne Uge og havde bragt det for Alle overraskende Resultat, at af 94 adspurgte Off. havde 90 svaret ja og kun 4 nej paa, at man onskede en Diskussion i SO-Lt-Selsk. om Forsvarssagen (heri er dog ikke medregnet de i MM's Stab ansatte Officierer).

Adressen med de 90 Navne beror i SO-Lt-Selsk's Archiv.

Det blev derefter sat under Debat, hvorvidt man skulde sporge MM om Tilladelse til at afholde Diskussionen, eller om man uden videre skulde starte Diskussionen i Selskabet, og saa lade MM selv tage Bestemmelse, om det vilde stoppe Bevaegelsen eller ej, idet Formanden i SO-Lt-Selsk. havde ladet sig forlyde med, at han i saa Henseende vilde rette sig efter Flertallets onske.

Der fremfortes vaegtige Grunde for begge Tilfaelde. Schultz udtalte, at
baade Kmdr. Middelboe og Kmdr. Hovgaard havde udtalt i Samtale med
ham, at der var meget, der talte for, at man ikke skulde henvende sig til

---

25. Formanden var pa dette tidspunkt premierlojtnant Vilhelm J. A. Harttung (1871-1947).

MM, da man ved at henvende sig til det, tvang det til at tage Stilling, medens
det i modsat Fald kunde lade, som om det ikke vidste noget om det.

Kapt. Saabye og Lt. Bergsfie haevdede, at det var aldeles nodvendigt, at underrette MM om Sagen, da adskillige af dem, som var gaaet med til at starte en Diskussion, havde gjort det under den Forudsastning, at Ministeriet gav Tilladelse til Diskussionen.

Lt. la Cour anforte, at hvad der talte for at foresporge Ministeriet var, at saafremt en Diskussion sattes paa Dagsordenen uden videre og blev stoppet ved et kort skriftligt Forbud til Formanden fra MM vilde dette aldrig erfare, hvor stor en Majoritet, der stod bagved.

Man vedtog at adsporge Ministeriet.

Der taltes derefter om, hvornaar Diskussionen skulde finde Sted.

Kapt. Schultz mente, at man skulde vente til efter Nytaar for at vaere saa godt forberedt som muligt; men der viste sig mest Stemning for at faa Formanden til at ansaette det forste Diskussionsmode til sidste Modeaften for Jul, da man saa efter hvad der blev sagt, kunde laegge Program for den videre Diskussion. Man blev enig om, at Lt. Clausen skulde indlede Diskussionen og forskellige af Deltagerne i Modet skulde vaere klare til at fortsaette, saa at man var sikret mod, at det 10b ud i Sandet.

Kapt. Schultz gjorde opmaerksom paa Faren ved at medtage Kbhvns Landbefaestning i Marinens Program, at man udelukkende bevilger denne og stryger Resten af Programmet ud fra den Betragtning, at den ialtfald er den rigtige, siden begge Vaern er enige om den. Saadan er det jo gaaet for; da fik Haeren en Sooff. (Minister Ravn) til at forelaegge Forslaget til Landbefaestningen, og da saa Provisorierne kom, tog man kun Penge til det, som baade Hasr og Flaade var enige om.

Der blev svaret, at man ikke troede, at den Ting vilde gentage sig. Herom udspandt sig nogen Diskussion. Enkelte mente, at selv om dette skulde ske, var det dog at foretraekke for den nuvaerende Tilstand, hvor man hverken havde det ene eller det andet, og at Sooff. i saa Fald hellere maatte boje sig. Ltn. Clausen udtalte, at han aldrig vilde gaa med her til uden Protest, thi det vilde vaere at fore Folket bag Lyset, og det var ikke tilstraskkeligt at haabe paa at man senere kunde faa det samlede Vaern suppleret i en fuldt ud forsvarlig skikkelse. Efter over 30 Aars Strid og Splid har Folket Ret og Pligt til at faa Forsvarssporgsmaalet endelig lost, saa at man ikke om et Aars Tid eller to skal begynde paa Striden forfra.

Endvidere henledte Kapt. Schultz Opmaerksomheden paa, at Sooff. sikkert vilde blive angrebne, hvis de nu erklaerede sig til Gunst for Kbhvns Landbefasstning,medens de for kun et par Aar siden i stort Antal sluttede sig til en Udtalelse imod denne. Over for et saadant Angreb vilde imidlertid Ordene »Port Arthur« vaere et godt Forsvar. Der blev gjort opmasrksom paa den af Pression staerkt smagende Maade, hvorpaa Underskrifterne blev samlede. Det bemaerkedes, at Underskrifterne samledes efter Fremkomsten af de 3 forste Artikler, hvilket gav dem, der overhovedet havde laest dem det Indtryk, at Landbefaestningen virkelig var altopslugende. Efter at Underskrifterne var indsamledefremkom der imidlertid oplysende Artikler over Bekostningen, saa at Kapt. Cold i sidste Artikel fuldt ud maatte indromme, at den pekuniaere Side af Sagen (10 Mill. Kr.) ikke spillede nogen Rolle, men at Frygten for at Landbefaestningenskulde

befaestningenskuldeblive altopslugende kun stammede fra Besaetningsforholdene.

Angaaende Tilslutningen til Kaptajn Colds Artikler udtalte Ltn. Bergsfie, at der ikke havde vaeret Tale om nogen egentlig Enquete, der var blevet samlet Navne ikke Underskrifter, og man kunde sasrdeles vel have sluttet sig til Kaptajn Colds Anskuelser uden at vaere en direkte Modstander af Faestningen; »jeg personlig ved saaledes, at jeg samtidig med, at jeg skrev mit Navn op paa et Stykke Papir, Kaptajn Johnke forelagde Officersskolens Elever i et Frikvarter udtalte, at jeg kun gjorde det paa den Betingelse, at Bevaegelsen ikke gik ud paa at faa Kjobenhavns Befaestning fjaernet, men kun at aabne Nationens ojne for Marinens Opgaver i Farvandene. Kaptajn Colds Artikler har forhaabentlig haft Betydning i den Henseende, og Soofficerernes Tilslutning til dem kan kun misforstaas af Forsvarsnihilister, og vor Optraeden nu kan vi, naar vi ser paa hele Forsvarssagens Udvikling godt rime sammen med Soofficerernes Optrasden den Gang. Artiklerne fremkom paa et Tidspunkt, hvor de anskuelser, der kom offentlig frem fra Haerens Side ikke var marinevenlige. Kaptajn Cold, der paa det Tidspunkt var i Marineministeriets Stab, oplyser i sin forste Artikel, at Haeren vil kun Kobenhavns Befaestning. Som et Modtrzek herimod udvikler han Marinens store Opgaver i Farvandene. Marinen havde iovrigt laenge holdt sig tavs, fra Haeren var der blevet skrevet og agiteret, nu tager endelig en Soofficer til Orde, hvad var da rimeligere end, at man gav ham sin Tilslutning; den Gang var der Splid mellem Hasr og Flaade og den var der jo for Kaptajn Colds Artikler, nu er vore Bestraebelser derimod at arbejde paa det baade og, der efter den tid for saa mange er blevet Losnet«.

D. 21. Novbr. gik Formanden og Naestformanden i Solojtnant-Selskabet (Lt. Harttung og Lt. de la Cour) til Direktoren for MM, Kmdr. Kofoed-Hansen, for at erfare, om MM vilde nedlaegge Forbud mod Ansaettelsen af en Diskussion om Forsvarssagen i SO-Lt-Selskabet. Direktoren var et Par Dage i Forvejen af Kmdr. Hovgaard bleven privat underrettet om, at en saadan Foresporgsel vilde komme.

Henvendelsen skete paa Direktorens Kontor i MM. Formanden medbragte den til ham stillede, af 90 Medlemmer af Selskabet, hovedsagelig Officerer i aktiv Tjeneste, underskrevne Anmodning om at ville ansaette en Diskussion om Forsvarssagen pa Dagsordenen i Selskabet.

Henvendelsen modte et Afslag, som motiveredes med 1) at en Diskussion af lignende Art var bleven forbudt i Krigsvidenskabeligt Selskab, og at Forsvarsministeren ikke, uden at vaekke en Storm af Forbitrelse i det andet Vaern, kunde give den af Sooff. forlangte Tilladelse. 2) at Direktoren ikke indsaa Nytten af en saadan Diskussion paa et Tidspunkt, da man hver Dag kunde vente Forsvarssagens Afgorelse, og hvor Sagen altsaa faktisk var afsluttet.

Direktoren indlod sig iovrigt i en Diskussion om hele Sporgsmaalet (ikke Forsvarssporgsmaalet men Betimeligheden af dettes Droftelse). Han beklagededen til ham skete Henvendelse som nodte ham til at give Afslag, som maaske om nogle Dage vilde blive benyttet i Oppositionspressen til et Angreb paa Forsvarsministeren. Han erklaerede dog, paa et direkte derom stillet Sporgsmaal, at MM ogsaa uden denne Foresporgsel vilde have nedlagt et bestemtForbud

stemtForbudmod den omhandlede Diskussion i SO-lt-Selsk. saasnart dennes
Ansaettelse paa Dagordenen var kommen til MM's Kendskab, hvad der jo ikke
kunde undgaas.

Han erklaerede det umuligt at ophaeve den Krigsvidenskabeligt Selskab paalagte
Mundkurv (som Svar paa Sporgsmaal, om der ikke ad denne Vei kunde
opnaas Tilladelse).

De Omstaendigheder, der i Foraaret 1907 havde foranlediget Forsvarsministeren til at nedlaegge sit Forbud, existerede endnu, og i langt hojere Grad, thi naar man allerede dengang ventede Forsvarskommissionens Afslutning, saa gjaldt det nu, at »Betaenkningen saa at sige var paa Trapperne«, og Forsvarsministeren maatte derfor forlange übetinget Room Sporgsmaalet, indtil Kommissionens Resultat virkelig forelaa.

Direktoren ytrede, at han ikke rigtig forstod Meningen med hele denne Bevaegelse inden for Sooff.-Korpset; han spurgte, om det var Hensigten, hvis man nu gennem Diskussion kom til et Standpunkt, der var modsat MM's, om man da vilde rejse en Kamp mod MM eller blot laegge det Hindringer i Vejen for Gennemforelsen af dets Program.

Hertil blev der svaret, at Maalet for Bevasgelsen i forste Linie kun skulde vaere at soge at skabe Klarhed over Marinens Standpunkt over for Forsvarets Ordning. Man folte det som en Brost, at Sooff. naar de adspurgtes af Civile om Marinens Stilling til Sporgsmaalet om Forsvarets Ordning, maatte svare, at Marinens Standpunkt ikke kendtes, og at det naeppe existerede, da Sagen aldrig var bleven udtommende diskuteret blandt Sooff.

Dertil kom, at det var en aim. Folelse hos Sooff., at deres Stilling til Forsvarssagens Losning blev gait opfattet ude i Befolkningen, og tillige hos Haerens Off. Det var en aim. udbredt Mening, at Sooff. stillede sig stejlt imod den af Landoff. nasrede Opfattelse, at en Losning af Forsvarssagen, der ikke indeholdt Kbhvns Befasstning, var umulig. Det gik saa vidt, at S<f>off. beskyldtes for at ncere onsker om Alliance med Tyskland og derfor vilde opbygge et Forsvar, der kun var muligt med en saadan Alliance i Baggrunden.

Det var den gaengse Opfattelse blandt Sooff., at der var en stigende national Stemning ude blandt Folket, - at der var fodt en Bevaegelse, som kraevede en Losning af Forsvarssporgsmaalet, men at Marinen blev holdt uden for denne Bevasgelse — fordi man troede, at den havde svigtet de nationale Traditioner.

Derfor onskede man at faa konstateret, hvor Marinens Opfattelse virkelig var, for forhaabentlig at kunne slaa de ovennaevnte Paastande ned, og forst og fremmest for at kunne faa tilintetgjort Forsvarsministerens idelige anvendte Vaaben mod en Tilendebringelse af Forsvarsstriden: Spliden mellem de to Etater.

Direktoren spurgte, hvad man egentlig forstod ved »Marinens Mening«. Hvem var »Marinen«? Var det Meningen, at Forsvarsordningen skulde afgores ved Afstemning og simpel Majoritet af Off.Korpset? Hvis man med »Marinens Mening« forstod MM's Mening, saa kendte man den jo tilstraskkelig godt gennem den Piece, der forrige Aar var sendt hver Off. til Gennemlaesning fra Marineministeriets Stab.

Hertil blev der svaret, at man vel var paa det rene med, at man ikke uden
videre kunde betragte enhver Off. som sagkyndig paa Forsvarsvaesenets Omraade,og
at man var ganske paa det rene med, at de Off. der sad i Administrationen,laa

ministrationen,laainde med det bedste Materiale til at danne sig en begrundet
Opfattelse. Derfor havde man heller ikke noget hojere onske, end at Off.
fra MM's Stab kunde indlede en Diskussion som den onskede.

Hvad den omtalte Piece angik, da var den ikke kendt af alle Off., idet alle, der paa det Tidspunkt havde vaeret udkommanderede, foruden de senere udnaevnte Off. ikke havde haft den i Haende. De, der havde laest den, havde haft den i saa kort Tid — 3 Dage — at det ikke havde vaeret muligt for dem at saette sig grundigt ind i det betydningsfulde Emne.

Direktoren mente, at man meget godt paa 3 Dage kunde saette sig ind i et Emne, der var saa godt tilrettelagt. Han undrede sig saa meget mere over den »usaedvanlige« Interesse for Sagen, der var oppe i ojeblikket, som han vidste, at adskillige Off. havde sendt »Graabogen« videre uden saa meget som at have aabnet den.

Paa en fremsat Formodning om, at Direktoren maaske undervurderede den Bevaegelse, der gik gennem Marinen, svarede han at han aldeles ikke tillagde Adresser og Underskrifter nogen Vaerdi. Dertil kendte han for godt den Maade, hvorpaa en saadan Historie fremkom. Der var selvfolgelig en lille vamt interesseret Klump, og den fik saa med Lethed den store Masse med sig. »Der vilde nasppe vaere kommen saa mange Underskrifter, hvis det havde drejet sig om at yde et Bidrag i veldaedigt ojemed«.

»Forovrigl«, spurgte Direktoren, »hvorfor vil De netop sarnles til Droftelse
af denne Sag i SO-lt-Selsk.? De kan jo drofte den paa ethvert andet Sted?«

Hertil svaredes (Lt. la Cour), at man mente, at SO-lt-Selsk var det mest passende og mest naerliggende Forum at vaelge, naar Sooff. vilde drofte militate Emner. Og yderligere mente man, at den militaere Straffelovs § 162 udelukkede Diskussion af den Art fra andre Forsamlinger eller i andre Foreninger af Sooff. end netop SO-lt-Selsk.

Direktoren erklaerede, at han ikke forstod § 162 paa denne Maade. Han
plejede at drerfte saadanne sager med Generalauditoren, men havde hidtil ikke
anset dette for fornodent (sic!).

Lt. Harttung betonede den fortrolige Karakter af Selskabets Diskussioner; men Direktoren udtalte sin Tvivl om, at en saadan Diskretion vilde blive straengt overholdt. Han beklagede atter at man ved en Henvendelse til ham havde fremkaldt et Forbud (ikke fordi han havde onsket Sagen diskuteret uden Foresporgsel, men fordi han mente, at Forbudet kunde blive et Vaaben i Haende paa politiske Modstandere).

Han endte med at bede SO-lt-Selsk.s Bestyrelse om at betragte hans Svar
som et forelobigt Forbud, indtil man horte naermere fra ham.

Den folgende Dag modtog Formanden et Brev fra Direktoren om at betragte
den foregaaende Dags Samtale som Fortrolig.

Saavel Lt. Harttung som Lt. de la Cour havde da allerede omtalt Sagens Forlob til adskillige Sooff., da Samtalen ikke var bleven betegnet som fortrolig af Direktoren, da den fandt Sted. Samtidigt erklasredes Forbudet som definitivt.

Formanden gik derfor den folgende Dag til Direktoren og meddelte ham,
at Samtalens Indhold allerede inden Direktorens Meddelelse var fortalt til
en Del Sooff.

Direktoren erklasrede da, at onsket orn Samtalens Fortrolighed ogsaa naermest refererede sig til, at han ikke onskede den meddelt fra Formandspladsen i SO-lt-Selsk., men at han ikke havde noget irnod, at den privat omtaltes blandt Sooff.

Tirsdag den 26. Novbr., ved Modet i SO-lt-Selsk. gav Formanden Meddelelse om, at MM havde nsegtet Tilladelse til at diskutere Forsvarssagen og onskede sit Forbud betragtet som fortroligt. Der blev ingen Diskussion i Selskabet

4de Møde

Lordag d. 30. Novbr.

Skont der til at begynde med var staerk Stemning for ikke mere at komme til SO-lt-Selsk.s Moder, bojede man sig dog for Kapt. Schultz's og Kapt. Saabyes Argumentation, at der var noget ulogisk i at lade SO-lt-Selsk. undgselde, naar dette kun havde stillet sig velvilligt over for Medtemmernes onsker, medens Forbudet mod Diskussionen stammede fra MM, som man selv havde onsket adspurgt. Da den Demonstration, der laa i et udeblive fra Solt-Selsk.s Moder saaledes vilde faa fejl Adresse, opgaves den.

Lt. Clausen foreslog, at man skulde foretage en Enquete blandt Sooff. om, hvorvidt de under en eller anden Form kunde gaa med til en Ordning, der indeholdt Kbhvns Landbefaestning, thi det var dog denne, der dannede det vanskelige Punkt i Forsvarssagen, og kunde S0- og Landoff. blive enige paa dette Punkt, vilde det gamle Slagord om Uenighed mellem Vternene falde bort og en slem Anstodssten for mange, der gerne vilde tro paa Muligheden af en Forsvarsordning, dermed vaere f jernet.

Det blev foreslaaet, at der skulde nedsaettes et Forretningsudvalg, der skulde formulere et Grundlag for en Enquete og varetage Tankens praktiske Gennemforelse. Til dette Udvalg valgtes: Kapt. Schultz, Lt. de la Cour og Lt. Clausen.

Onsdag d. 4de December holdt Udvalget Mode for at drofte Enquete-Programmet.

Tirsdag den 10. Decbr., Mode, 10 Deltagere.

Udvalgets Enquete-Program blev forelagt og droftet. Efter nogle mindre
fik det nedenstaaende Form:

»Som bekendt er der blandt mange af vore civile Medborgere en gaengs Opfattelse, at der m. H. t. Forsvarssporgsmaalet hersker stor Uenighed mellem de to Vasrn. Vi ved, at der har vaeret staerkt divergerende Anskuelser paa dette Punkt; men vi har Grund til at formode, at Divergensen, naar Sagen ses i sine store Track, vassentlig har tabt sig.

Da Formodningen om Uenigheden mellem de to Vaern zx den storste Hindring for at det danske Folk kan faa Tro paa og Tillid til, at der gennem et Forsvar kan skabes en virkelig vasrdifuld Assurance for Landets Neutralitet og Selvstaendighed, onsker vi at bidrage til at bortskaffe denne Hindring ved at lade en rigtigere Opfattelse komme til at gore sig gaeldende.

Kommandor Hovgaard har (som naevnt i C. C. Haugners Piece »Forsvarssagens Kaerne«) udtalt, at Flertallet af Flaadens Officerer er enige om N^dvendigheden af Kbhvns Befaestning. Denne Udtalelse kan vi slutte os til med det absolutte Forbehold, at vi anser de 3 Hovedfaktorer i Forsvaret som:

1. Flaadens Udvikling med de for dens Opgaver ved Neutralitetshaevdelsen
nodvendige Stottepunkter,

2. Hcerens Udvikling og

3. Kjobenhavns Befccstning til S0- og Landsiden

for at vaere af sideordnet Betydning. En ensidig Udvikling af noget af disse
enkelte Led paa et andets Bekostning anser vi for lige saa uheldig som ingen
Losning.

Vi anser ikke nogen Losning for forsvarlig, som ikke billiges af de Sagkyndige, hver for sit Omraade. - Med de Sagkyndige forstaas de Officerer, som baerer, eller i Krigstid kommer til at baere, Ansvaret for Forsvarets enkelte storre Led.

Da vi staar over for Sagens Afgorelse ved en naesten direkte Folkeafstemning,
maa vi hcevde Nodvendigheden af en samtidig, endelig og betryggende
Ordning for samtlige 3 Hovedpunkters Vedkommende.«

Man enedes om at gaa frem paa samme Maade som ved Foresporgslen
om, hvorvidt der onskedes Diskussion i SO-lt-Selsk., dog kun med mundtlig
Tilslutning, ikke skriftlig som ved den foregaaende.

Da Enqueten var godt i Gang og man med Foresporgslen var naaet det
Resultat, at 75 % af de adspurgte Officerer havde sluttet sig til dens Program
fremkom

Sondag d. 22de Decbr. Artiklen i »Nationaltidende« Morgennummer. - Kl. 2 EM Mode hos Lt. Gyldenkrone. Kaptajn Schultz haevdede, at det var nodvendigt, at der fremkom en Redegorelse om det virkelige Forhold, da vi ellers kom til at staa som perfide Mennesker over for vore Kammerater, idet det let kunde faa Udseende af, at vi brugte vore Kammeraters Navne paa en falsk Maade, idet de Tal - 90 og 4 - jo gjaldt Afstemningen om Diskussion i SO-lt-Selsk. og ikke Tilslutningen til Programmet. Kaptajn Schultz foreslog, at han og Lt. la Cour underskrev Redegorelsen.

De to forslag billigedes.

Kaptajn Schultz og Lt. la Cour tog fra Modet op paa Nat.td.'s Redaktionskontor, hvor de efter Telefon-Konference med Redaktor Karstensen og personlig Samtale med Redaktor Bartholin opnaaede, at Bladet i en Notits meddelte, at der i den nasrmeste Fremtid vilde komme en Redegorelse fra rette Vedkommende; derimod vilde Bladet ikke dementere sine egne Meddelelser.

Mandag d. 23de Decbr. udarbejdede Kapt. Schultz og Lt. la Cour et Udkast
til en Redegorelse, og dette blev i et Mode hos Kapt. Schultz forelagt Deltagerne,
droftet, aendret og vedtaget i hosstaaende Form (se Bilaget).

Samme Dag var Lt. la Cour blevet kaldt op til Viceadmiral Wandel og havde
med ham folgende Samtale (afskrevet efter Lt. la Cours Optegnelser).
»Admiralen spurgte, hvad jeg kendte til Artiklen i »Nattd.« Sondag den 22/12
og til Notitsen i samme Blads Mandag Morgennummer.

Jeg fortalte ham i store Traek Sagens Gang; den Uro og det Mismod der var tilstede i Marinen, og som havde givet sig Udslag i Adressen til Formanden for SO-lt-Selsk; den Enquete, som var bleven Folgen af MMs Afslag paa Korpsets onske om at gaa den lige Vej til Klarlaeggelsen af Marinens Standpunkt, men vort fuldstasndige Ukendskab til og Misbilligelse af Artiklen i »Nattd«s Sondag Morgennummer og vort onske 6m at imodegaa den tendentiose Fremstilling af Sagen, som havde givet sig tilkende her, med en Redegorelse, hvor vi lagde Kortene paa Bordet.

I den derpaa folgende, IV2 Time lange, Samtale udviklede Admiralen
sit Synspunkt paa Forsvarssagens Losning, specielt paa Sporgsmaalet om
Kbhvns Befa3stning til Landsiden.

Han haevdede, at han og Kmdr. Nyholm ved ihaerdig Kamp med Forsvarskommissionens Medlemmer havde faet dem til at gaa med til langt mere, end han nogensinde havde vovet at dromme om, da Komm. nedsattes for 5Va Aar siden. Han naevnte i Forbindelse hermed et fremtidigt aarligt Militaerbudget paa 26 Mill. Kroner.

Men idet han pointerede Vanskeligheden af det Arbejde, han havde udfort over for de politiske Modstandere af Forsvaret, erklaerede han ogsaa, at bragtes der nu Rore i Sagen, da vilde hele Arbejdet vaere spildt, thi de vilde sikkert hellere end gerne gribe enhver Lejlighed til at lobe fra deres Lofter, naar de blot kunde finde et plausibelt Paaskud. Derfor anbefalede han nu übetinget Room Forsvarssagen i de sidste Par Maaneder - eller maaske kun een Maaned - inden Kommissionens Resultat fremkom.

Uden at han kunde sige, hvilke Betasnkninger de forskellige Fraktioner vilde fremkomme med, udtalte han sig misbilligende om Kommissionsarbejdet og naevnte i denne Sammenhasng, at der fra de tilforordnede Militaere vilde fremkomme et Saervotum - han vilde dog ikke ind paa, om der kom 2 militaere Vota - men udtalte, som sagt, at vi ikke desto mindre kunde vasre godt tilfredse med overhovedet at vaere komne saa langt som Tilfaeldet var.

Han udtalte sig skarpt om de Komm. tilforordnede Landoff.s Illoyalitet, Ensidighed og Snaeversyn. Han citerede adskillige Udtalelser, hvoraf skulde fremgaa en fuldstaendig Undervurdering af Flaadens Opgaver hos disse og mange andre Landoff.

Specielt om Kbhvns Landbefaestning erklaerede Adm., at han var en Theoretisk Tilhaenger af Landbefaestningen, at han anerkendte alle de Grunde, der talte for den, men at han mente den finansielt og personelt uoverkommelig for en Stat af Danmarks Storrelse og med Danmarks Hjaelpekilder. Den Faestning, der laa der, gav han ikke 4 Skilling for. Navnlig erklaerede han Nord- og Nordvestfronten for Intet. Han erklaerede Skabelsen af en ny ydre Linie paa Nordfronten for for dyr til at det overhovedet kunde lade sig gore, afviste som Nonsens Landetatens Projekt om Forter paa Eremitagesletten og gjorde navnlig gaeldende Betydningen af Mangier paa et Demarkationsbaelte og Bekostningen ved Etableringen af et saadant.

Da jeg udtalte, at Landetaten vel selv maatte tage Ansvaret for de Stottepunktersom den forlangte, og at det var mig bekendt, at der kun onskedes op til en halv Snes Mill. Kr. til Supplement af Landbefaestningen, erklaerede Adm., at han satte sin egen bon sens over Landetatens Sagkundskab, at han

personlig havde undersogt hele Faestningen, og at han garanterede for, at det
var det vaerste Mog, der endnu var stillet op som Vaern.

Han erkla:rede endelig, at en meget stor Del af Landetatens Off. stod paa samme Standpunkt, men at de ikke turde tale - at hele Faestningen kun hang i Gen. Kuhnel, og han citerede derfor nogle Udtalelser fra afd. Gen. Zachariae, hvori der gjordes gaeldende, at det bedste Vaern for Sjaelland var et Armekorps (Felthaer).

Betydning af Enighed mellem Flaadens og Haerens Off. vurderede han meget lavt. Han anerkendte som Sagkyndige kun de enkelte Off., som sad eller havde siddet i Administrationen, men regnede de andre for en Samling Kvaegpander, som fulgte i Haelene paa Lederne. Angaaende Sporgsmaalet »Sagkundskab« bemasrkede Adm., at han indtil sit 60. Aar ikke havde haft Lejlighed til at beskceftige sig med Militaervaesen (sic!), og at det havde kostet ham meget Arbejde at saette sig ind i alt dette.

Han mente ikke, at Forsvarsadresse, Kvindeforening, Folkestemninger i det
hele taget spillede nogen Rolle. Kun J. C. Christensen kunde gennemfore Sagen,
og han skulde have Ro dertil.

Da jeg sluttelig meddelte ham, at vi ikke kunde frafalde Kravet om at fremkomme med en Redegorelse, befalede han rnig, ikke at indlevere noget Manuskript til en saadan, for han havde set det; han henstillede meget indtraangende, at MM's Mundkurv paa SO-lt-Selsk. ikke omtaltes, og gav mig Ordre til at bringe Manuskriptet i Aftenens Lob.«

»Jeg bragle Admiralen Manuskriptet Kl. 9. Han laeste det igennem i min Overvaerelse, sagde, at han saa godt, at jeg havde bestraebt mig for at folge hans Raad, at slibe de skarpe Kanter af; mente dog, at der var et Par mindre Rettelser (ret uvaesentlige, som jeg tilbod at rette) og bad om at faa Lov til at beholde det til naeste Dag, da jeg saa skulde mode hos ham kl. 10 FM paa Parolstuen. Jeg anmodede om, at Kapt. Schultz maatte komme med, hvad han tillod. Han havde ringet til Kapt. Schultz om Eftermiddagen, men da var han ikke hjemme.«

Lt. la Cour har senere bragt i Erfaring, at Manuskriptet Mandag Aften eller
Tirsdag Morgen, altsaa inden Samtalen i Parolstuen, har vasret hos Direktoren
i MM.

Mandag Aften, d. 23. Decbr. Viceadmiralens Erklaering i »Berl. Tid.«

Tirsdag d. 24. Decbr. Kl. lOV2 FM modte Kapt. Schultz og Lt. la Cour i Sooff.Korpsets Parolstue, hvor Viceadmiralen begyndte med at beklage, at denne Sag var kommen frem og udtrykte sin Uforstaaelse af Motiverne til de Off.s Handlemaade, der havde sat den i Gang. Han erklaerede, idet han henvendte sig til Kapt. Schultz - fordi denne »havde vaeret udenlands« - at han ikke kendte noget Exempel fra andre Lande paa, at Off. i aktiv Tjeneste havde taget Del i en Diskussion om Forsvarets Ordning.

Kapt. Schultz og It. la Cour ytrede Tvivl herom, idet de naevnte Sverige og
Tyskland; men da de ikke havde Papirerne ved Haanden, kunde de ikke bogstavelig
modbevise Admiralens Paastand.

Viceadmiralen hasvdede som indlysende, at en Redegorelse som den foreliggendeumuligt
kunde offentliggores i et Dagblad, da den indeholdt et helt

Forsvarsprogram. Oplaeste derpaa en Skrivelse fra MM - den samme som blev bragt til Sooff.Korpsets Kundskab gennem Parol af 27/12. Denne Skrivelse forbod Off. at udtale sig offentligt om Forsvarssagen og var underskreven af Kmdr. Kofoed-Hansen.

Paa Foresporgsel af Kapt. Schultz, om han maatte erstatte den bebudede Redegorelse med en Henvisning til dette Forbud, svarede Adm. undvigende og forsogte ved at udvikle sit Syn paa Forsvarssagen at aendre de 2 Officerers. Under dette gentog han tildels sine Argumenter fra den foregaaende Dags Samtale med Lt. de la Cour og naevnte saaledes

1. at han var en theoretisk Tilhaenger af Fasstningen,
2. at den nuvaerende Faestning var noget Mog,
3. at der ikke var Besaetning nok til Faestningen,

4. at han intet Kendskab havde til militaere Sporgsmaal, da han traadte ind
i Forsvarskomm. og

5. at kun de Off., der havde - eller havde haft - Saede i Administrationen,
kunde have Kendskab til Forsvarssagen.

Kapt. Schultz betonede, at han, der selv havde vaeret med til at proveskyde Installationerne paa 2 af Forterne, var vel vidende om, at den nuvaerende Faestning havde mangier — han henviste saaledes ogsaa til de fugtige Ammunitionsmagasiner - blot mente han, at det moralske Ansvar i Sporgsmaalet om Faestningens Beliggenhed og Brugbarhed maatte ligge hos Landetaten - os kunde det ikke vedkomme.

Adm.: »De vil da ikke have, at man skal staa roligt og se paa, at en
Mand styrter sig i Vandet, naar han ikke kan svomme!«

I Lobet af den fortsatte Diskussion udtalte Adm. sin personlige Misbilligelse af den Krigsvidenskabeligt Selskab paalagde Mundkurv, mente forovrigt, at Sooff. let kunde have faaet en Diskussion i Gang ved at beere sig lidt »fiffigt« ad - »Man begynder med at tale om Panserskibe og ender med at tale om Forsvar«!

Kapt. Schultz onskede at praecisere Situationen og bad derfor om et bestemt
Svar paa, om det maatte siges til »Nattd.«, at det var bleven forbudt at komme
med en Redegorelse, thi noget maatte der siges.

Adm.: »Jeg forbyder Dem det ikke, men jeg ser det meget nodigt, og jeg fraraader Dem det paa det bestemteste (sic!). De kan jo sige saadan noget som, at efter Viceadmiralens Erklaering i »Berl. Tid.« er en Redegorelse overflodig«.

Kapt. Schultz: »Har Admiralen noget imod at saette MMs Skrivelse i Parolen? Saa kan vore Kammerater i ethvert Tilfcelde faa at se, at vi er bleven forhindrede fra at komme med en Redegorelse og det vil befri os fra Skinnet af at have handlet illoyalt overfor dem.«

Adm. lod uvillig hertil. Kapt. Schultz anmodede da om at maatte oplaese Redegorelsen i SO-lt-Selsk. og herimod havde Adm. intet at indvende; men mod Adressebevaegelse o. 1. vilde han advare. Den kunde imodegaas og latterliggores ved Henvisning til de mange Underskrifter der i sin Tid samledes paa de Cold'ske Artikler - hvis Standpunkt Adm. stod paa den Dag i Dag - thi mange af dem maatte sikkert vaere faelles med de nu foreliggende.

Adm. sluttede med at anbefale de 2 Off. at skrive til »Nattd.«, at hans Erklaeringgjorde

klaeringgjordeRedegorelsen overflodig, hvortil Kapt. Schultz erklaerede, at det
var hans faste Overbevisning, at Uroen og Mistilliden derved kun forogedes,
og at Administrationen ikke handlede klogt i dette Tilfaelde.

Lt. de la Cour udtalte, at Sagen nu var i for staerk Fart til at kunne standses
- selv om den standsedes nu her, vilde sikkert Andre bringe den videre.

Tiden var fremrykket for at naa at faa en Meddelelse i »Nattd.« - til yderligere
Meningsudveksling var der ingen Grund - Admiralen overlod de 2
Off. Skrivemateriale og sit Kontor.

Om Aftenen stod i »Nattd.« en kort Meddelelse med Underskrift.
Fredag d. 27. December. Soofficerskorpsets Parol:

»Marineministeriet har tilskrevet mig:

»Paa given Foranledning, skal Ministeriet udtale, at det paa et Tidspunkt, hvor Forsvarets Ordning og Flaadens og Haerens Organisation m. m. er under Overvejelse hos Regeringen, i de militaere Ministerier og mellem disse indbyrdes og hos Lovgivningsmagten - i Forsvarskommissionen - maa anses uforeneligt med de militaere Pligter og altsaa med den Loyalitet, som Regeringen skal kunne regne paa fra Officerskorpsets Side, at en Officer i aktiv Tjeneste, eller flere i aktiv Tjeneste staaende Officerer i Forening, offentlig fremsaetter deres Anskuelser om de ovennaevnte Emner«.

Dette forbud, som indeholdes i foranstaaende Tilkendegivelse skal übetinget
respekteres afKorpsets Officerer.

C. F. Wandel«.

5te Møde

Sondag d. 29. December hos Lt. de la Cour.

Tildragelserne siden sidste Mode refereredes af Kapt. Schultz og Lt. de la Cour. Man enedes om at gore et Forsog paa at faa Redegorelsen oplaest i Solt-Selsk., hvis Medlemmer havde den storste Interesse i at blive underrettede om de faktiske Forhold - og herimod havde Admiralen jo ikke haft noget at erindre - og det overdroges Kapt. Schultz at forhandle med Form, i SO-lt- Selsk. om Formen for Redegorelsens Fremkomst.

Lt. Topsoe-Jensen foreslog, at man skulde nedskrive hele Sagen, hvilket Forslag

Ved Nytaarsparolen udtalte Chefen for Soofficerskorpset om Forsvaret, Forsvarskommissionen
og den i det foregaaende skildrede Bevaegelse omtrent folgende:
(efter lt. Bergsoes Erindring)

Admiralen beklagede i hoj grad, hvad der havde fundet Sted og at det var ganske forkasteligt, at Off. optraadte offentlig paa det nuvaerende Tidspunkt, hvor der skulde vaere Ro medens Forsvarskommissionen arbejdede. Det var ganske uforsvarligt, at enkelte Officerer opstillede et Forsvarsprogram og derved provede paa at paavirke Forsvarskommissionen.

Admiralen udtalte, at han nu var sikker paa, at enhver Officer vidste,
hvorledes han havde at forholde sig.

Han udtalte sin fulde Anerkendelse af Kommandor Nyholms store Arbejde og den store Stotte de tilforordnede Medlemmer af Forsvarskommissionen havde haft i Marineministeriets Stab, det Navn han her vilde naevne var Pr.lt. Lorck.

Den 3die Januar fremsatte Kapt. Schultz over for Kapt. Saabye Forslag om
at man skulde opgive at bringe Redegorelsen frem i SO-lt-Selsk., da

der naeppe mere var nogen bl. Sooff. der mistaenkte os for at have optraadt
illoyalt, og

man naeppe vilde kunne faa Redegorelsen frem i SO-lt-Selsk. uden at indhente MM's Tilladelse og derved vilde risikere at irritere Direktoren ved at tvinge ham til at give endnu et Afslag uden at opnaa nogensomhelst Fordel. Kapt. Saabye delte Kapt. Schultz's Opfattelse.

D. ste Januar fremkom i »Nattd.« Offentliggorelsen af et Brev fra Gen. Madsen til Dr. Barfod omhandlende Enqueten. Brevet var et vigtigt Korrektiv til »Nattd.«s forste Artikel om denne Sag - i den Anledning fojede Bladet en Kommentar til Brevet.

D. 7de Januar modte Kapt. Schultz efter Ordre hos Viceadmiralen, som spurgte, om det var Kapt. S., der havde tilsendt »Nattd.« Parolen af 27de Decbr. f. A., hvortil denne svarede, at det hverken var ham eller nogen af de agerende, der havde gjort det. Vi holdt os af letforstaaelige Grunde tilbage fra al Offentlighed.

Kapt. S. spurgte nu Adm. om Parolen var fortrolig, hvorpaa denne svarede:
»Nej, det kan man ikke sige, den er«.

Kapts. S.: »Saa maa Admiralen ogsaa kunne forstaa, at der er hundrede
Veje, ad hvilke den kan komme til en Avis, navnlig naar denne onsker at faa
fat paa den«.

Paa Adm.s Sporgsmaal, om det var Gen. Madsen, der havde leveret Parolen til »Nattd.«, svarede Kapt. S. at saavidt han kendte Gen. Madsens Forhold til dette Blad, var det ganske udelukket, at det kunde vaere ham, da dette Forhold nemlig var af en saadan Art, at han ikke vilde skrive direkte til det, men havde valgt den underlige Form at lade det gaa gennem Dr. Barfod.

Under den fortsatte Samtale med Adm. udtalte Kapt. S.: »Det forekommer mig, at Adm. var alt for straeng mod os ved Nytaarsparolen - Adm. kunde godt efter den straenge Dom over os, have kommet med en Bemaerkning om, at vi kun havde handlet i den bedste Hensigt, selvom vor Handlemaade i ojeblikket maaske ikke var heldig, noget hvorom vi ikke kunde vide Besked«.

Til Slut udtalte Adm. sin Glaede over at det ikke var en Off., der havde
givet Parolen til Bladet, hvorpaa Kapt. Schultz gik.

Laest og tiltraadt for hvor jeg har vaeret meddelagtig

BILAG

(Ordlyden af det manuskript, som soofficersgruppen ville indlevere til Nationaltidende,
men som blev stoppet af viceadmiral C. F. Wandel)

Forsvarssagen

I Anledning af den i Nationaltidende Nr. 11.406 (Sondag Morgen d. 22. Dec.) fremkomne Artikel med Overskriften »Forsvarssagen - Et afgorende Skridt - Flaadens Officerer udtaler sig in corpore for Kjobenhavns Befcestning« skulde vi undertegnede Officerer fremsastte folgende Udtalelser.

Da vi, fra forste Fasrd, have deltaget i den Bevaegelse, der i ojeblikket gaaer igjennem Marinen, kunne vi, med vore Navne, garantere for Rigtigheden af de Oplysninger, som den ovenfor citerede Artikel nodsager os til at fremkomme med. angaaende denne Bevaegelses Natur og Maal.

Nationaltidendes Kilde har Ret, naar den meddeler, at der indenfor Marinens Officerskorps i laengere Tid har hersket en Misstemning. Denne har i forste Linie havt sin Aarsag i den Uro, som har maattet gribe enhver dansk Mand, der saa sit Land ligge vaergelost, medens [de, der var sat til at ordne dens Vaern, lod] Aar efter Aar af den kostbare Tid gaa hen, uden at der fremkom noget Resultat.

Men hvad der yderligere har foroget Misstemningen i Marinen, er Folelsen af, at dens Officerers Standpunkt i Forsvarssagen, saavel over for den civile Befolkning som overfor Officererne af det andet Vaern, ikke bliver rigtigt opfattet,

Paa Forsvarsmoder, i Avisartikler og Piecer om vort Forsvar, - overalt hvor denne Sag debatteres og discuteres see vi os tagne til Indtaegt for en bestemt Synsmaade, der er modsat Haerens Officeres, og denne Divergens benyttes i den partipolitiske Strid som Middel til Forhaling af enhver Losning af Forsvarssagen.

Vi ved, aiderider har vaeret en saadan Divergens, men vi have Grund til at
formode, at den, paa Grund af Forholdenes Natur, i det vaesentlige har tabt
sig.

Da vi ansee Formodningen om Uenighed imellem de To Vaern som den storste Hindring for, at det danske Folk kan faa Tro paa og Tillid til, at der igjennem et Forsvar kan skabes en virkelig vaerdifuld Assurance for Landets Neutralitet og Selvstaendighed, onskede vi at bidrage vort til at bortskaffe denne Hindring.

Vor Fremgangsmaade maatte vaere denne: Forst at soge Marinens Standpunkt afklaret, dernaest at Soge Samarbeide med Haerens Officerer, for endelig, om Enighed opnaaedes, at slaa den gamle Paastand om de Sagkyndiges Uenighed

Det kunde synes maerkelig, at det, efter det Spand af Tid, i hvilken Forsvarssporgsmaalet har staaet paa Dagordenen, skulde vaere nodvendigt at efterlyse Marinens Standpunkt. Men det maa erindres, at Regjeringen har haevdet sin Fordring om Taushed vedrorende Forsvarssporgsmaalet, saa laenge Forsvarskommissionen sad, og at den derved har hindret al Discussion om Forsvarssporgsmaalet i de militaer-videnskabelige Foreninger.

Vi vare derfor afskaarne fra at gaa den lige Vej, - gjennem en Discussion
i Solieutenantselskabet at Soge Sagen belyst og Standpunktet fastslaaet.

Hvis vi vilde blive paa Lovens Grand, havde vi intet andet Middel til at
opnaa vort Formaal end Samtale Mand og Mand imellem.

Dette Arbeide var i Gang, da Nationaltidendes Artikel fremkom.

Det var Hensigten at foresporge samtlige Marineofficerer i aktiv Tjeneste
om deres Standspunkt i Forsvarssagen, idet man sogte deres Tilslutning til et
Program af folgende Indhold:

»Vi ansee de 3 Hovedfaktorer i Forsvarssporgsmaalet

1. Flaadens Udvikling, med de til Losningen af dets Opgaver for Haevdelsen
af Neutraliteten nodvendige Stottepunkter,

2. Haerens Udvikling (Gjenindforelsen af den almindelige Vaernepligt),

3. Kjobenhavns Sikring mod Overrumpling saavel fra S0- sorn Landsiden, for at vaere af ganske sideordnet Betydning, saaledes at en eensidig Udvikling af eet af disse Led paa Bekostning af de andre vil vaere ligesaa uheldig som ingen Losning.

Vi ansee ikke nogen Losning for forsvarlig, uden at den billiges af de Sagkyndige - hver for sit Omraade; ved de Sagkyndige maa vi, i forste Instans, forstaa de S0- og Landofficere, som baere - eller som i Krigstid ville komme til at baere - Ansvaret for Forsvarets enkelte storre Led.«

Til trods for, at man ikke havde naaet at adsporge alle hjemmevcerende
Soofficerer, da Fremkomsten af Nationaltidendes Artikel afbrod vort Arbeide,
har dog et overveiende Flertal af disse alt sluttet sig til ovennasvnte Program.

Det vil imidlertid af Programmets Ordlyd sees, at den paagaeldende Artikel i Nationaltidende af d. 22. ds. gioer et staerkt misvisende Billede af den Maade, hvorpaa et Flertal af Marinens Officerer kan taenke sig en forsvarlig Ordning af Forsvarssporgsmaalet.

Bladets Meddeler naevner ganske vist kun Landbefaestningen som Led i Soofficerernes Forsvarsstandspunkt, men da han udelader Omtalen af de andre sideordnede Led, vil de fasrreste Laesere faa andet ud af Artiklen, end at Marinens Officerer ere havnede i det Forsvarsstandpunkt, der udtrykkes i Begrebet »Kjobenhavns Befsestning med Anhang«.

Endelig skal det anfores, at de i Slutningen af Nationaltidendes Artikel opgivne
Tal, 90 kontra 4, intet harmed denne Sag at gjore.

/. H. Schultz
Kaptajn i Marinen

L. Dornonville de la Cour
Premierlieutenant i Marinen

Det i skarp parentes anforte er det, som viceadmiral Wandel ved samtalen
den 23. dec. onskede slettet.

Officersgruppens bevasgelse fik et efterspil i Rigsdagen og pa den politiske
arena. Som Kofoed-Hansen havde frygtet blev uroen og det udstedte
forbud grebet af oppositionen - savel til hojre som til venstre side.

Under behandlingen af finanslovsforslaget for sa vidt angik krigs- og
marineministeriet spurgte C. Th. Zahle den 15. januar 1908 i folketinge
t26 »om det forbud, der er udstedt til Marinens Officerer mod at

---

26. Rigsdagstid. Folket. 1907-08 sp. 3098.

udtale sig om Forsvarssagen, omfatter samtlige officerer i den danske Hser og Flade, eller om det kun er en del officerer, til hvem der er udstedt et sadant forbud.« I sit svar sagde J. C. Christensen² 7, at officererikke havde samme ret som andre borgere m. h. t. at danne foreninger.Han henviste til grundlovens § 94 og fastslog, at officererne i deres foreninger var undergivet deres foresattes tilsyn, og udtalte i ovrigt som sin mening, at »det ikke ville vaere heldigt, hvis man vil forsvarssagens vel her i landet, at sligt droftedes i officersforeninger«. Zahle spurgte nu endnu engang om, hvorfor artilleriofficererne ikke havde faet et tilsvarendeforbud. Hertil replicerede J. C. Christensen, at dette havde der ikke vaeret anledning til.

Sagen var imidlertid ikke dysset ned dermed. Til behandling i Folketingets mode den 13. april 1908 var optaget et sporgsmal fra hojremanden professor Oscar Ellinger til forsvarsministeren angaende officerernes ytringsfrihed. Ellinger onskede bl. a. oplaest viceadmiral C. F. Wandels skrivelse af 26. december til soofficererne² 8. Det fremgik af J. C. Christensens indlaeg, at det havde vaeret artiklen i Nationaltidende sammen med Wandels moderklaering den 23. december, der havde foruroliget ministeren. Han mente endvidere, at det var urimeligt, at man palagde de officerer, der var tilforordnede Forsvarskommissionen tavshedspligt, nar sa samtidigt enhver lojtnant kunne agitere alt det han ville (!) Ellinger lod sig dog ikke nojes hermed. Han udviklede i en laengere, velformuleret tale, hvorledes det udstedte forbud intet havde at gore med hverken §§ 80, 87, 88 eller 94 i grundloven. Han kaldte forbudet grundlovsstridigt og beskyldte J. C. Christensen for at have givet udseende af, at det hele drejede sig om foreningsfrihed, mens det jo i virkeligheden var et ytringsfrihedssporgsmal. Ellinger var pafaldende godt underrettet om soofficersgruppens bevaegelse. I hans beskrivelse af bevaegelsen findes der verbale overensstemmelser med den til brug for enqueten udformede skrivelse, som altsa Ellinger har haft kendskab til. Det fremgar imidlertid ikke af materialet, om Ellinger har vaeret i kontakt med nogle af officererne fra selve kredsen. »Vil virkelig nogen traede i Skranken for dette, at en officer, der offentlig udtaler sig om forsvarssagen, handler i strid med sine militaere pligter? Deter det rene nonsens . . .« udtalte han.

J. C. Christensen svarede i et - ma man sige - ualmindeligt svagt indlaegpa
Ellingers udlaegning. Han fastholdt sit forbud og udtalte, at »selvfolgelighavde

---

27. Ibid. sp. 3111.

28. Hele behandlingen af dette sporgsmal findes i Rigsdagst. Folket. 1907-08 sp. 7033-70.

folgelighavdeofficererne deres grundlovsmaessige rettigheder, men de grundlovsmaessige rettigheder besta ikke i, at en embedsmand kan saette sig ud over de diskretionspligter eller embedspligter, han har; deter ikke de grundlovsmaessige rettigheder*. Med denne fortolkning havde J. C. Christensen yderligere gjort sit forbud problematisk, hvad der ogsa blev papeget af Ellinger; for kan man sige at der er tale om diskretionsbrud, nar en yngre officer udtaler sig om sit syn pa forsvaret og den efter hans mening mest hensigtsmaessige ordning! I dag er vi naturligvis ikke i tvivl om, at en sadan udtalelse ma ligge pa det politiske plan, hvor en hver borger - officer eller ikke-officer - ma kunne udtale sig. Ellinger opfordredeministeren til at tage forbudet tilbage, hvilket dog J. C. Christensen afslog. Da Forsvarskommissionen endelig i sommeren 1908 fremkom med sin betaenkning, strammedes soofficerernes mundkurv yderligere, idet Marineministeriet den 27. juli 1908 udstedte en bestemmelse om, at det ikke kunde tillades Sovaernets personel korporationsvis eller flere i foreningat fremsaette deres meninger og anskuelser om ordningen af landets forsvarsvaesen² 9. Samtidigt blev J. H. Schultz som redaktor af Tidsskrift for Sovaesen af Kofoed-Hansen fraradet at skrive artikler om Forsvarskommissionensbetaenkning 3 °.

Forst i forbindelse med de forskellige afrustningsforslag i 1920rne vovede
soofficererne at udtale sig »korporationsvis« om deres syn pa forsvarets

---

29. Se anf. bog om Soe-lieutenant-Selskabet p. 147.

30. Jfr. brev fra J. H. Schultz, der ligger som bilag til manuskriptet »Beretning etc.« - nedskrevet den 1. august 1908.