Frode Jakobsen: i Danmarks frihedsråd. I-II. (Gyldendal, 1975). 237,231 s.

I forordet til sit 2-bindsvaerk, »I DanmarksFrihedsraad«, Frode Jakobsen sin bog som »et historiskkildeskrift«. Han understreger energisk, at bogen ikke er historieskrivning,hverken Frihedsraadets historieog

storieogslet ikke frihedsbevaegelsens. Bogens sigte er dermed givet af FrodeJakobsen selv. Deter et kildeskrift, ikke en historisk redegorelse, dansk historieforskning skal byde velkommenved udsendelsen af dette arbejde.

De obligate sporgsmaal bliver da: Hvem er kilden, hvilke observationsmuligheder og erkendelsesevne havde beretteren, og hvor praecis og afladet for efterrationalisering er fremstillingen — 30 ar efter begivenhederne.

Hvad det forste angar er Frode Jakobsen naesten for beskeden i sit forord: »Jeg fortaeller om, hvad jeg har oplevet selv. Det kan derfor ikke undgas, at min person kommer til at optage en urimelig stor plads. Deter vel erindringens natur«.

At Frode Jakobsens person kommer til at optage en stor plads er nok erindringens natur, men deter langt mere end det. Deter en naturlig og uomgaengelig konsekvens af, at han mere end nogen anden vanned til at forme og praege Frihedsradet og dets arbejde. Han var hovedarkitekt, da Frihedsradet skulle skabes. Han var som den eneste med i Radets arbejde fra start til slut. Al forskning synes at fastsla, at der ikke var et eneste mode, han ikke deltog i, og at han sad i og periodevis var hovedperson i de vigtigste af Radets underudvalg. Han forte en serie af de centrale forhandlinger og tog en stribe skelsaettende initiativer. Han forte forhandlingerne med general Gortz om modstandsbevaegelsens forhold til officererne og vaernene. Han ledede i Stockholm forhandlingerne med briterne om modstandsbevaegelsens indplacering i forhold til de vestallierede. Han var ordforer for Radet i den sovjettiske Stockholm-ambassade, da Dossing-missionen skulle bringes i hus og Danmarks forhold til Sovjetunionen nenskulle soges bragt i leje. Han var med under folkestrejken i Kobenhavn i juli 1944 og udarbejdede Radets »hvidbog« om forlobet. Han vanned, da kontakten med politikerne blev formaliseret med skabelsen af Kontaktudvalget. Han havde kontakt med departementscheferne, vanned i alle kriserne i eftersommeren og efteraret 1944, og han var den, der tog initiativet og prasgede forhandlingerne, da Radet og politikerne i vinteren 1944-45 dannelsen af et faellesprogram, en faelles befrielsesregering og en faslles henvendelse til de allierede om anerkendelse af dansk status som allieret. Han var den, denned aere, skyld eller ansvar modsatte sig et indrepolitisk efterkrigstidsprogram for modstandsbevsegelsen og nedlagde det veto, der skrinlagde planerne. Han vanned overalt i de store afgorelser og oftest i de sma detailbeslutninger. Han var Radets flittigste medlem og sled i ufattelig grad pa fysik og psyke.

Sa svaret pa. de forste sporgsmal giver sig af sig selv. Der var i hele Frihedsradet ikke den person, der som kilde var bedre placeret end han til at opleve, observere og vurdere. At han skriver »jeg« pa nassten hver side har ikke blot at gore med »erindringens natur«. Det harmed indsatsen at gore og kraever ingen afbigt.

Hvordan er da denne hovedkildes erkendelsesevne? Den er af hoj karat!Frode Jakobsens intellekt, uddannelseog etiske holdning lasnker ham til et sanddru referat af den virkelighed,han oplevede, men netop kun sadan som han oplevede den. I de to bind vil man forgaeves lede efter naevnevaerdigeobjektive fejl i skildringen. Man vil ogsa. lede forgaeves efter vassentligenyheder af objektiv karakter. Men lykkeligvis tvinger den samme etiske holdning Frode Jakobsen til

uskromtet subjektivitet i vurderingen af personer og situationer. Deter som om han 30 ar efter har genoplevetog nu genopfrisker sine domme og fordomme og dermed i sand forstandbringer laeseren tilbage til den tids problemstillinger og naturligvis isasr til de problemstillinger, der netop blev hans. Nu og da bliver skildringen direkte polemisk som f. eks. i skildringenaf kontroversen med Hal Koch og i skildringen af hans obstruktion mod et efterkrigstidsprogram for modstandsbevaegelsen. Her som flere andre steder bryder en gammel lidenskabigennem og far nyt maele i datidenstungemal. Deter maske netop herigennem, vaerket har sin storste betydningsom historisk kildeskrift. Det er modstandsmanden ira 1940-45, der efter 30 ars politiske virke skubberal senere tilkommende erfaring til side og taenker, i'oler og argumentereri de samme baner som dengang, da debatten levede. Billederne fra besaettelsesarenehar vaeret uudslukkeligtfikserede gennem cle 30 ar og fremtrsder nu uden den retouche, man kunne have befrygtet.

Under udarbejdelsen har Frode Jakobsen ikke vaeret i enrum med erindringen. Han har kunnet stotte sig til et betydeligt materiale og har gjort det. Forst og fremmest til sine egne papirer fra dengang - i dag i rigsarkivet - samt til en bred fremstilling, han pa anmelderens opfordring udarbejdede i 1955, ligeledes til og i rigsarkivet. Erindringsvaerkets tidsmaessige afstand fra virkeligheden er derfor for store partiers vedkommende ikke 30, men kun 10 ar, hvortil kommer de mange samtidige dokumentindslag, uplettede af tidsafstanden.

Deter de faerreste memoirer, der kan male sig med dette memoirevaerk. Begivenhedernes vaegt, kildens nserhed, hed,fremstillingens oprigtighed og dens proveniens, alle disse forhold bidrager til at give vzerket lodighed. At det meste sa kan laeses og uddybes i rigsarkivets samlinger er en anden sag, der kun vedrorer de fa, der kommer der. I Frode Jakobsens bog kan en ny generation opna en indfoling i besaettelsesarenes ofte uhandgribelige begrebsverden og offentligheden fa en samlet og let tilgaengelig redegorelse for den maerkeligste regering, landet har haft. At redegorelsen er set fra Frode Jakobsens observationsposter ma offentligheden tage med i kobet. Disse observationsposter la ikke i et hjorne af hegnet, men midt i krattet.

Der er isasr en ting, man efter laesningen kunne onske: At Frode Jakobsen ville fortsaette, hvor han slap, dvs. at han ville fortsaette sit memoireforfatterskab med en skildring af perioden maj 1945-november 1945. I denne periode sad Frode Jakobsen i den besynderlige og heterogene befrielsesregering, der tradte til den 5. maj 1945, ikke mindst som folge af Frode Jakobsens ihaerdige maeglingsbestraebelser mellem de sakaldte »gamle« politikere og Frihedsradet. Hvilke problemer modte ikke denne regering, og hvor lidt ved vi ikke om netop denne vigtige overgangsperiode. Her kunne Frode Jakobsen maske bedre end nogen anden udarbejde endnu et kildeskrift. Maske lod det sig ikke forelobig trykke? Men det lod sig skrive! Hvad foregik der i ministerium, folketing og korridorer i det halve ar? Problemer var der jo nok af. Men vi ved mindre end lidt om denne periode, hvor tingene skulle bevaege sig fra det abnorme til det normale. Og skildringen behovede ikke at stoppe med 1945. For Frode Jakobsen blev der et politisk virke endnu i 30 ar.

Ogsa pa et andet punkt kunne dansk historie onske sig et otiumsarbejde fra Frode Jakobsens hand: »Ringen«s historie. Ogsa her er det smat med reel viden, og Frode Jakobsen er pany hovedkilden - hvis han har tid og krasfter til endnu engang at leve sig ind i sin egen fortid.