I sommeren 1788 fandt en kurios episode sted i Sveriges historie. En finsk graensevagt blev overfaldet af kosakker, hvilket foranledigede den svenske Kong Gustav 111 til omgaende at abne fjendtlighederne mod Rusland, hvad han veh i stand til uden staendernes samtykke, da der nu forela en angrebskrig. At de kosakuniformer, som de angribende ryttere anvendte, stammede fra Det kgl. svenske Teaters garderobe pa Drottningholm Slot afsloredes forst senere, men kongen havde ved dette krigspuds skaffet sig den formelle ret til at abne sin sa staerkt onskede krig mod Rusland.

Dette fik imidlertid Rusland til at stille krav til Danmark om militaer stotte i henhold til Mageskifte-Traktaten af 1773 imellem Rusland og Danmark, og den danske regering matte bide i det sure aeble og lade et korps pa 12.000 mand under kommando af Prins Karl af Hessen, en svoger til Christian 7., overskride den norsk-svenske graense i September 1788 og rykke sydpa i Bohuslan, hvor det lykkedes ved Kvistrumbro at tage en svensk styrke pa 800 mand til fange og uden kamp at besaette Stromstad, Uddevalla og Vanersborg.

Denne udvikling passede dog hverken England eller Preussen, hvorfor Danmarks udenrigsminister A. P. Bernstorff matte forbyde korpset at angribe Goteborg, hvortil Gustav 111 var ilet, og i stedet slutte en vabenstilstand med svenskerne, hvorpa man kunne marchere hjem til Norge igen, og i november sluttede denne underlige lille krig imellem Danmark og Sverige, der begyndte og endte i efteraret 1788 uden nogen krigserklasring eller fredsslutning, ja, end ikke medforte tilbagekaldelse af gesandter.

Krigen imellem Sverige og Rusland havde medfort, at Katarina II af

Rusland sendte en fladestyrke under admiral v. Dessens kommando til Kattegat og Nordsoen for der at optraede imod Sverige, en flade som, forenet med en dansk eskadre, skulle imodega et eventuelt angreb pa Danmark og Norge.

Russerne opererede imidlertid mere energisk i Kattegat og Sundet, end det var den danske regerings onske, og da russerne i august 1788 sendte et landgangskorps i land om natten, nedbraendte og plyndrede det lille übeskyttede fiskerleje Ra syd for Halsingborg, vakte dette voldsom harme ikke alene i Sverige, men ogsa i Danmark, sa voldsom sa danske kvinder ligefrem startede en indsamling til de nodstedte beboere. Kronprins Frederik gav det gode eksempel og skaenkede selv 800 rigsdaler hertil og foranledigede, at russerne fik en henstilling om at afholde sig fra krigshandlinger i selve oresund. Folgerne af denne besynderlige krig, som det danske monarki en kort tid modstraebende havde vseret indblandet i, var imidlertid ikke slut endnu og kunne have faet temmelig katastrofale folger for Kobenhavn.

Under den strenge vinter, som fulgte, la. en russisk eskadre pa 6 store linieskibe og 1 fregat indefrosset pa Kobenhavns red, ligesom et russisk orlogsskib la fast i isen imellem Hven og Sjaelland. Dette medforte, at generalmajor J. Chr. Toll, en af Gustav Ill's naere militasr-politiske radgivere, blev sendt til Skane for at organisere det dervasrende forsvar, hvor han af admiral, greve C. A. Ehrensvard fik tilkommanderet et par yngre soofficerer fra Karlskrona, der skulle forsoge at odel£egge det russiske orlogsskib ved Hven, et foretagende der dog matte opgives, da isen i Sundet var for svag til at baere artilleri.

Den ene af dem, den 30-arige Lars Benzelstierna¹, en patriotisk, men noget letsindig og excentrisk officer, der opbragt over odelaeggelserne ved Ra gerne ville ofre sit liv for sin konges sag, udponsede derfor en meget dristig plan, som han med general Tolls velsignelse rejste til Kobenhavn med for at forelaegge den for den dervaerende svenske »Ministre en second«, baron Gustav d'Albedyhll. Denne tog saerdeles gasstfrit imod Benzelstierna, idet de var gode venner fra universitetsarene i Lund, hvor de havde boet sammen hos farbroderen, den senere biskop K. J. Benzelius i Strangnas, hvis steegt blev adlet under navnet Benzelstierna.

Under sit ophold hos ministeren kunne Benzelstierna forelaegge sin
plan, som simpelthen gik ud pa at stikke de pa Kobenhavns red liggende
russiske orlogsskibe i brand. Albedyhll havde ganske vist tidligere selv

---

1. Lars Fredrik Benzelstierna fodtes 1759 i Lidkoping, student i Lund 1772, volontor ved Sodermanlands regiment 1779, faenrik 1780, faenrik i orlogsfladen 1786, lojtnant sammesteds 1788.

ventileret en lignende tanke, men frygtede nu, at planen kunne hasardereSveriges forhold til Danmark og fraradede derfor pa det bestemteste denne brandstiftelse, hvorpa. nan sendte vennen tilbage til Skane, kun medbringende et laengere expose om territorialretten i oresund.

General Toll anbefalede derimod foretagendet varmt og lod planen sende til Stockholm, hvor Gustav 111 med sin smag bade for det eventyrlige og dramatiske med begejstring bifaldt ideen og mente, at det ville vaere en betydelig gevinst for Sverige, om man pa en gang kunne odelaegge bade den russiske og danske flade, »ty den danske flottan stryker val med pa kopet«, udtalte kongen. Pengene blev derefter bevilget til Benzelstierna's »entrepris«, som kongen kraevede skulle behandles med den storste »sekretess« for at forhindre, at kongemagten eller nogen anden overordnet svensk myndighed skulle blive kompromitteret.

Da Benzelstierna i februar kom tilbage til Kobenhavn efter ogsa selv at have Vceret i Stockholm, havde han en kongelig bemyndigelse med til den svenske konsul Gustmeyer om at udstede veksler pa i alt 12.000 rdl., som Albedyhll derefter kunne overgive vennen uden i ovrigt selv at have modtaget nogensomhelst officiel instruktion om, hvad disse penge skulle anvendes til.

Atter velinstalleret i ministerens hjem kunne Benzelstierna nu arbejde pa at realisere sine skumle planer og fasrdedes derfor rundt i de mindre kobenhavnske vasrtshuse, hvor skippere og sofolk holdt til. Hans hab var der at kunne traeffe aftale om kob af et velegnet skib, som, lastet med eksplosive og brasndbare materialer og derefter stukket i brand, kunne virke som »brander« og sprede ild og odelaeggelse pa de omkringliggende store russiske orlogsskibe, der bygget af trae og med deres hoje tjaeremzettede rejsninger, letfaengelige sejl og talrige ladte kanoner ville vaere et godt bytte for ilden.

I Dybensgade hos en traktor Sheilds fik Benzelstierna den onskede kontakt, idet en irsk skibsforer O'Brien viste sig villig til at saelge sin brig Alexander, der ogsa la indefrosset pa reden. Efter delvis at vasre indviet i planerne forlangte skipperen 12.000 rdl. for sit skib, der kunne forhales tast hen til det storste russiske orlogsskib, og, nar vinden var gunstig, stikkes i brand og antaende de russiske skibe. Ved Sheilds' medvirken blev Alexander derpa lastet med store kvanta tjaere, beg, krudt og fade med rom, ligesom takkelagen til almindelig forbavselse for andre sofolk midt om vinteren blev »lapsalvet«, d. v. s. smurt godt ind i tjaere og beg, samtidig med at krudt blev spredt rundt pa. daekket, sa det ved en eksplosion ville forhindre folk i at komme ombord for at slukke ilden.

Briggen, der la i en vage i isen, blev forhalet sa taet hen til russeme som muligt, og nu ventede man pa gunstig vind for derefter at invitere de russiske soofficerer ombord til et vaeldigt drikkegilde med den skumle bagtanke at saette ild pa skibet, nar de var sa berusede, at de var ude af stand til at deltage i slukningsarbejdet. I sidste ojeblik gjorde O'Brien dog ophaevelser og kraevede en forhojelse af kobesummen for skibet, og nodtvunget matte Benzelstierna love ham en praemie pa 5.000 specier for hver russisk tredaekker og 3.000 specier for hver todaekker, der blev odelagt.

Alt var nu tilrettelagt, sa planen kunne realiseres; Alexander blev fortojet med svaere ankre i isen knap en snes favne fra et stort 74kanonskib lastet med 38.000 pund krudt, saledes at hele den russiske eskadre, samt den danske fregat Alsen, der alle la taet ved hinanden, utvivlsomt ville vsere blevet stukket i brand og eksploderet. Ifolge en senere erklasring afgivet til hojesteret af en kommission bestaende af professorerne Kratzenstein og Krebs fra Kobenhavns universitet ville dette sandsynligvis have medfort, at ikke alene Nyholm og Toldboden, men ogsa en stor del af hele residensstaden ville vaere blevet offer for ilden.

Hele den morderiske plan blev dog lykkeligvis ved et tilfaelde og i sidste ojeblik afvasrget, idet O'Brien var begyndt at tvivle pa de vekslers gyldighed, som han bavde modtaget, og i den anledning radforte sig med en kobmand i b\en ved navn Laurentius Tauffe. Denne erklaerede dem for vaerdilose - hvad de i ovrigt slet ikke var - og da han i samtalens 10b fik oplyst den store sum, som O'Brien havde modtaget for sit skib, der hojst var 2.000 rdl. vaerd, og desuden fik ham til at robe noget om, hvad skibet skulle anvendes til, fattede han mistanke og gik den 28. februar 1789, dagen inden aktionens ivaerksaettelse til sokrigsprocureur Haagen. Sammen med generalauditeur Norregaard opsogte de i storste hast viceadmiral de Fontenay, som omgaende lod O'Brien hente til et natligt forhor.

Efter at have tilstaet alt blev han arrester et og den svenske lojtnant eftersogt, som imidlertid havde Sogt beskyttelse hos Albedyhll. Da ministerenfrygtede for selv at blive kompromitteret, og den svenske ambassado r², friherre Sprengtporten, rent ud naegtede at modtage den eftersogte

---

2. Gustav 111, som personlig var fjendtlig stemt over for Danmark, og hvis yndlingsplan var at erhverve Norge, skiftede dog ofte taktik over for Danmark. Saledes foreslog hansom en venlij; gestus, at der udveksledes ambassadorer fremfor gesandter imellem Sverige og I>anmark, hvilket Bernstorff af hensyn til andre magter stillede sig ret koligt over for, men Sprengtporten blev dog som akkrediteret svensk ambassador sendt til Kobenhavn i 1787. Samme ar aflagde kongen et uanmeldt charmebesog pa Christiansborg, hvor han naer havde skrasmt livet af den sindssyge Christian VII, men form;ilet med dette besog var at sikre sig Danmark-Norges velvilje mod Rusland.

i ambassaden, forsogte Albedyhll i sine store anstrengelser for at redde Benzelstierna at overtale den portugisiske legationssekretser til i sin vogn at tage lojtnanten med til Helsingor, forklaedt som hans lakaj, hvilket dog mislykkedes.

Rygtet om brandstiftelsesforsoget spredtes hurtigt i Kobenhavn, hvor det ogsa hed sig, at politiet havde fundet braendbare sager seks forskellige steder i byen, og en ophidset menneskemaengde samledes til et larmende oplob foran Albedyhlls hus, hvor man formodede Benzelstierna opholdt sig. Da rygtet ogsa gik, at russiske matroser ville storme huset og bortfore synderen, besluttede denne frivilligt at overgive sig, stolende pa, at den svenske regering ville hjaelpe ham ud af kniben. Han meldte sig derfor den 5. marts skriftligt til kommandanten i Kastellet, generalmajor baron v. Haxthausen, der lod ham indsaette i statsfasngslet, i ovrigt i samme celle, hvor Struensee tidligere havde siddet.

Den danske regering underrettede derpa Rusland om affaeren, og den russiske gesandt erklaerede ikke at ville mode ved hoffet, sa laenge han der kunne risikere at trasffe Albedyhll, ligesom det forlod, at russiske soofficerer patsenkte offentlig at forulempe den svenske diplomat. Bernstorff tilradede ham derfor snarest at rejse bort fra hovedstaden for en tid, indtil den russiske eskadre var afsejlet. Stemningen var sa ophidset, at da Albedyhll kort efter fulgte radet og forlod Kobenhavn for at afsejle til Skane fra Helsingor, fulgte en hujende og pibende folkehob ham til skibet.

Da Gustav 111 erfarede dette, kraevede han, at Albedyhll straks skulle returnere til Kobenhavn for at undga rygtet om, at kongen eller andre svenske myndigheder stod bag komplottet, og ministeren matte derfor vende tilbage, for derefter officielt at blive rappeleret den 20. april og hermed forlod Danmark for stedse. Den svigefulde konge slog derefter totalt handen af Albedyhll, som ikke blev anvendt mere som diplomat; han dode som en skuffet og bitter mand, men opnaede dog forinden nogen oprejsning efter attentatet pa Gustav 111 pa maskeballet i Stockholms operahus 1792.

Den 14. marts 1789 blev en kongelig kommission nedsat i Kobenhavn,bestaende af fire ansete jurister og soofficeren Lorentz Fisker. Efter naesten daglige forhor, hvor Benzelstierna tilstod alt, lod den knusendedom, afsagt den 17. november samme ar: Delinkventerne Lars Benzelstiernaog William O'Brien bor have forbrudt aere, liv og gods, den hojre hand af dem levende afhugges, kroppen parteres og laegges pa stejle og hjul, samt deres hoveder tillige med haenderne saettes pa stage. Thomas Sheilds bor hensaettes til arbejde i jern i Kobenhavns faestning

sin livstid . . . Sagen indankedes derefter for hojesteret, som den 24. december 1789 domte, at Lars Benzelstierna skulle have sit liv forbrudt, medens O'Brien og Sheilds skulle arbejde i jern i Kobenhavns faestning pa livstid.

Pa Cancelliets seneie forestilling, og efter at kejserinden af Rusland havde meddelt, at hun ikke onskede nogen blodsudgydelse i denne sag, bestemte kongen den 5. marts 1790, at Benzelstierna blev benadet med livet, men skulle hensaettes under sikker bevogtning for livstid pa fssstningen Munkholmen ved Trondhjem, medens Sheilds pa grund af sygdom forelobig blev indsat i Kobenhavns tugthus. Uvist af hvilken arsag kom Benzelstierna dog aldrig til Norge, men forblev i Kastellet, indtil han og hans medskyldige den 24. oktober 1796 blev frigivet efter 7 ars og 8 maneders fsengselstid og bragt til Malmo pa et tidspunkt, da den danske regering onskede et sa godt forhold som muligt til Sveriges nye konge, Gustav IV Adolf, der i efteraret 1796 havde overtaget regeringen.

Under Benzelstiernas indespaerring i Kastellet fik ingen tilladelse til at besoge ham, og kun i en time daglig havde han lov til at spadsere pa volden under streng bevogtning, men ellers fordrev han tiden ved et drejelad, som kommandanten havde skaffet ham. Som kuriosum kan nsevnes, at general v. Haxthausen i en af sine indberetninger om fangen rapporterer, at svenskeren efter hans opfattelse matte have faet en meget slet opdragelse, idet »han den hele dag skrar eller ryger tobak og blot to gange i sin faengselstid har forlangt vand til at vaske sine haender i; man derfor ma frygte, at det ser lige sa sort ud med hans sjael, hans moral og religion . . „« tilfojede kommandanten filosofisk.

Ved hjemkomsten til Sverige kom Benzelstierna atter i den svenske marine, men fik sin afsked i 1798 uden avancement, men med lofte om ansaettelse ved lodsvaesenet, et lofte som dog ikke blev indfriet, og han dode glemt af sin samtid i 1808. O'Brien og Sheilds blev i al stilhed bragt ombord pa skibe, der skulle pa langfart til fremmede lande.

Saledes fik alle de implicerede hovedpersoner en trist og mindre glorvaerdig
afslutning pa ceres lobebane, men Kobenhavn blev lykkeligvis
forskanet for en uoverskuelig katastrofe.

Litteraturfortegnelse og kilder:

»Tidskrift for Sovsernet«, 184 7. Pag. 285-314: »Historisk Fremstilling af det Benzelstiernske Complot, at opbrasnde de ved Kiobenhavn i Vinteren 1789 liggende indefrosne russiske Orlogsmaend«. Meddelt af Commandeur - Capitain H. Fisker.

»I1 lust re ret Tid end e«, 18 8 8. Nr. 21, pag. 256-258 og nr. 22, pag. 268.

»Lojtnant Benzelstierna. Brandstiftelsesforsog paa KJobenhavns Red i Februar
1789« af Premierlojtnant Chr. Blangstrup.

»Historisk Tidskrift«, Stockholm 1899. 19. argang, pag. 91-108. »Gustaf
111 och Benzelstjernas plan mot ryska flottan 1789« af Lydia Wahlstrom.

»D anm a rk s H i s to ri e«, bind 10, Politikens forlag 1964, pag. 161-178.

»Svensk Biografisk Leksikon«, 3. Bandet, Stockholm 1922, pag. 308-309,
Bandet, Stockholm 1967.

»Svenska Man och Kvinno r«, Stockholm 1942. 1, pag. 219 »Benzelstierna«.
Stockholm 1944. 2, m.fl.