Vagn Dahl Pedersen: Danmark og de Internationale arbejdskonventioner. (Det danske Forlag, 1974). 332 s.

I 1919 oprettedes som led i fredsordningerne efter 1. verdenskrig Den internationale Arbejdsorganisation (ILO). Organisationens op gave var at soge at forbedre befolkningens kar i de enkelte medlemslande ved at gore landenes socialpolitiske, ikke mindst arbejder-, lovgivning sa ensartet som mulig. En af maderne, hvorpa dette mil kunne nas, var gennem udarbejdelsen af de sakaldte internationale arbejdskonventioner, der fastsatte normer i en lang raekke arbejdersporgsmal. Gennem de forlobne 56 ar er der udarbejdet knap halvanden hundrede konventioner; men langt fra alle lande har ratificeret dem, og Danmark indtager pa ingen made nogen fremtraedende placering blandt de lande, der har tiltradt konventionerne, tvaertimod. Det land, som hele verden ser op til som et foregangsland (efter dets egen mening) pa det socialpolitiske omrade, har kun ratificeret 1/3 af konventionerne.

Vagn Dahl Pedersen behandler i sin bog om Danmark og de internationale arbejdskonventioner forholdene omkring Danmarks ringe interesse for ILO's arbejde. Forst gennemgas de argumenter, der har vaeret fremfort for og imod ratificeringen af de forskellige konventioner. Derefter behandles de organisatoriske forholds indvirkning pa ratifikationssporgsmalet samt til sidst den parlamentariske situations betydning. En af konklusionerne pa behandlingen er, at Danmark ikke er sa internationalt indstillet, som vi ofte tror. Vagn Dahl Pedersen mener selv, at det vigtigste resultat er pavisningen af »det rette ojeblik«s betydning. Hvis de internationale tionalearbejdskonventioner skulle have haft betydning for dansk lovgivning, skulle deres gennemslag vaere indtruffet i 1920'erne, da savel arbejdsmarkedets parter som en raekke partier var positivt indstillet over for dem. Vagn Dahl Pedersen fremsaetter den generelle hypotese, at den praksis, der bliver fastlagt de forste 5-10 ar af Danmark over for et nyt internationalt indslag, vil vaere afgorende for indslagets gennemslagskraft i det hele taget.

Bogen er udsprunget af et statskundskabsspeciale, afleveret ved Aarhus Universitet i 1970. Der er dog foregaet en omarbejdning, saledes er de mere metodiske og teoretiske betragtninger samlet i et appendix. Resultatet er blevet en bog, der lader sig laese af et storre publikum. Forfatteren ma komplimenteres for sit velformede og letlaeselige sprog.