Harald Langberg: Kongens teater. Komedienuset på Kongens Nytorv 1748-1774. (Gyldendal, 1974). 101 s., 78 ill.

Den nuvaerende teaterbygning pa Kongens Nytorv, Vilhelm Dahlerups eklekticistiske hcedarbejde, der indviedes 1874, er dm naermeste danske pendant til de store eurosaeiske opera - og teaterhuse der opfores under det industrielle borgerskabs gennemslagsfaser i sidste halvdel af 1800-tallet. Det var den Forende arkitektoniske opgave; bygningstypen var den mest velegnede ti' at artikulere bourgeoisiets kulturelh selvhaevdelse i repraesentative maskeringer, som referede tilbage til ene/aeldsbarokken eller rensessancen. Er Dahlerups teater primaert det konsoli lerede borgerskabs, er dets forgaenger, Harsdorffs bygning fra 1773-74, knyttet til udviklingen af det bcrgerlige drama fra o. 1780'erne, opk^msten af den borgerlige offentlighed og teaterinstitutionens selvstaen liggorelse gennem udviklingen fra hofteater, som det legaliseres ved Det kgl. Teaters overgang til statsdrift efter 1849. Harsdorffs teaterbygni ig var ingen »uropforelse«, men en gennemgribende istandsaettelse af det dengang 25 ar gamle komediehm, hvor Eigtved og den venetianske :eaterarkitekt Jacobo boFabris var de to hovedkraefter pa det arkitektoniske felt.

Deter denne bygning, der er emnet for Harald Langbergs fremstilling. Bogen giver en omhyggelig bygnings - og stilhistorisk redegorelse, der helt folger det traditionelle monster, hvor den konkrete bygning og den genrekategori, som den tilhorer, isoleres fra de generelle samfundsmaessige udviklingstendenser. En behandling af teatret som bygningstype kan ikke Iosrives fra teaterinstitutionens udviklingshistorie, som Langberg gor det. Der er her tale om en monarkfikseret gennemgang, der nok antydningsvist far knyttet bygningen til den representative hofkultur, men som ikke soger efter brydninger bestemt af den stigende okonomiske magt hos det kobenhavnske (stor)borgerskab.

Komediehuset ma sikkert ses som et krydsningspunkt mellem hofkulturen og den spirende borgerkultur i sidste halvdel af 1700-tallet. Forklaringen pa de bygningsmasssige inkongruenser mellem Eigtveds og Fabris' anparter skal maske soges her, ligesom ogsa begrundelsen for dets korte historie og Harsdorffs nodvendige udvidelse har sin sammenhaeng med et ekspansivt borgerligt publikum, der tematiserede sine erfaringer i sit eget drama (jvf. den Biehlske dramatik). Denne spaending mellem monarkisk-adelig representation og borgerlig selvtematisering ma inddrages strukturelt i en bygningsanalyse, der har dette teater som sin genstand. At initiativet til bygningens opforelse var borgerligt og ikke udgik, som eksempelvis i Berlin, fra monarkistisk direktiv er prsegnant i dette perspektiv. Sadanne storre problematikker, der her blot er antydet, leveres der knapt ansats til i denne publikation.