Hans H. Worsøe: Slægtshistorie, en vejledning. (Dansk historisk Fællesforenings Håndbøger 1973). 103 s.

I arene 1962-69 afholdtes pa Kong Folkehojskole slaegtshistoriske sornmerkurserunder ledelse af arkivar Hans H. Worsoe. Til disse kurser udarbejdedeWorsoe en »Grundbog i Slaegtshistorie«, der blev en stor succes.Den kom i fern oplag og blev benyttet ved de aftenkurser, der i stadig voksende antal af AOF, FOF o. a. er sat i gang over hele landet.

I sin sjette udgave er bogen nu, revideretog
noget udvidet, blevet indlemmeti
DHF's handbogsserie.

At Worsoe ikl:e har haft til hensigt at lave en .orbedret »Fabritius og Hatt« (Albert Fabritius og Harald Hatt: Handbog i Slaegtsforskning (1943 og 1963)) vedgar han i sin indledning - men nok et alternativ. Og det har han gjort ret i. »Fabritius og Hatt« er i viikeligheden ikke for begyndere. Forst nar en slasgtsinteresseret har gjort adskillige: erfaringer, vil han eller hun fa virkelig glaede af den storre og mere detaljerige bog.

Worsoes bog er egentlig bedst i den forste halvde'., hvor han prsesenterer de slaegtshisi oriske systemer (de forskellige tavleformer), og hvor han giver ideer til ir.dsamling af, hvad han kalder »materiale i familiens eje«. I afsnittene om sla;gtshistoxien pa biblioteker og arkiver ma han flere gange stoppe op og henvise til specialvaerker og -registraturer. E;egynderens behov er dog rige igt daekket, og han har for arkivernes vedkornmende pa den beskedne plads virkelig haft held til at gore det klart, hvilke oplysninger der kan forventes i de mangeartede fonds. Kt par smiting er ved gennemlassninj'en faldet i ojnene: S. 16 skrives, at kvinder ved nummerering med anebiok far ulige slutnummer - »ligeson kvinder har ved CPR-nummerering«. Det sidste er ikke rigtigt. S. 46 star der, at Dansk biografisk Handleksikon (afslutningsaret 1936 er kun en trykfejl; det rigtige, 1926, findes i litteraturfortegnelsen) ikke tilnaermelsesvis er sa udtommende som DansV biogra::isk Leksikon. Deter naturligvis korrekt; men der kunne have vaeret grund til at pege pa, at det lille trebindsvaerk i mangfoldige tilfaeMe har flere henvisninger end det store.

I »Fabritius og Hatt«s reviderede udgave fra 1963 er udeladt et afsnit om slasgtsforskning uden for landets graenser. Det har Worsoe her radet bod pa med et lille afsnit, hvori der isaer er lagt va;gt pa. henvisninger til formalstjenlige vaerker.

Bogens karakter af vaerktoj understreges af en liste over latinske ord, isasr i kirkeboger, en timeplan til aftenskolekursus, en fortrinlig litteraturoversigt og et stikordsregister. Den vil fortsat vaere en noglebog ved aftenskolekurser, hvor man i tilslutning til den kan praesentere dele af det opgivne materiale. Men det sidste er ogsa nodvendigt - hvoraf folger, at »selvstuderende« ikke kommer langt uden biblioteks- og arkivtalent. Men det gor de heller ikke med »Fabritius og Hatt«.