Erik Ninn-Hansen: Syv år for VKR. (Schønberg, 1974), 264 s.

Erik Ninn-Hansjns bog »Syv ar for VKR« kommer pa et tort sted. Det gor naesten enh^er politikererindring i Danmark. Vi liar sa fa af dem, fa som er gode, og der er meget behov for dem. De fleste af disse biografier daekker enten over et meget kort tidsrum eller daekke*, pa en meget overfladisk made, over et langt tidsrum. Fa kan del for siges at have en kvalitet, og derfcr en sa betydelig almen interesse, som P. Munchs erindringer, der, ud^ver at vaere spaendende laesning, er kilde af hojeste vaerdi til en lang raskke centrale begivenheder i nyere dansk politik.

Det gaslder i ovrigt de fleste politikererindringer, it de er en blanding af forsvarsskrif_te r for egen indsats, samtidig med at de er impressionistiske skitser. Dette gor, at de kun lasses med virkeligt udbytr.e af »insiders«. Folk der har vasret med i, eller taet pa, de begivenhedsforlob, som skildres i biografien.

Disse generelle betragtninger gaelder delvis ogsa Ninn-Hansens. Han gor det selv klart, at der. er et forsvarsskrif t, ikke eksplicit i forhold til hans egne gerninger, men i forhold til VKR-samarbejdet. Endvidere kan hans bog i lange passager kun laeses med virkeligt udbytte af dem, som direkte eller indirekte vanned. Og udbyttet haenger se vfolgelig ogsa. lidt sammen med, hvordan man dengang forholdt sig til de begivenheder, som skildres i bogen. Man plejer nok at sige, at sejrherren skrive:: historien. Da de begivenheder, Ninn-Hansen skildrer, ikke rigtigt havdo nogle sejrende, men kun labere, sa. sker der for sa vidt ikke ncget bruc pa hovedreglen. Endvidere gaelder det her, som i andre lignende biografier, at forfatteren fatterenbedst ser sin side af »sandheden«, medens modparters argumenter og holdninger kommer til at sta lidt uskarpt.

Ninn-Hansens grundholdning er, sadan som den skildres i bogen, praeget af et paradoks, som Iober ned gennem hele den 262 sider lange skildring. Hvad ville Ninn-Hansen egentlig selv? Langt hen i bogen siger han det meget aerligt og efter min bedommelse ogsa meget daekkende. Ninn-Hansen skildrer, hvad det var, som fik Poul Sorensen til at onske Det konservative Folkeparti i regeringen i slutningen af 60'erne. Det var efter Ninn-Hansen opfattelse i hoj grad det brudte samarbejdsforhold til Venstre, efter Hartlings Svanninge-tale, der fik Poul Sorensen til at mene, at nu matte tiden vaere inde. De konservative havde efter bruddet i forhold til Venstre mistet indflydelsesmuligheder, og det kunne konservative vaelgere ikke vaere tjent med. Ninn-Hansen skriver om sin egen holdning til dette: »Jeg havde selv nogle betaenkeligheder, der ikke alene skyldtes min lyst til at virke med et parlamentarisk arbejde og ikke med det administrative, som udgor en vaesentlig del af en ministers virksomhed. Jeg var aengstelig for, at vor fremgang ville standse, hvis vi skulle ga pa kompromisser med andre partier. Jeg aendrede dog i nogen grad opfattelse, efter at VKR-muligheden opstod som en perspektivrig politisk nydannelse.«

I dette citat mener jeg forfatteren abent skildrer sin egen oprindelige og grundlaeggende holdning. Det paradoksaleligger i, at han gjorde sig til en regeringskonstellations forste og sidste talsmand. Ikke nok med at den var en konstellation, som kun for alvorkunne fungere i regeringssituationen;men det var en alliance, som

matte haemme parlamentarikerens frie bevsegelighed. I Ninn-Hansens fremhaevelseaf egen lyst til netop det parlamentariskearbejde ligger efter min opfattelse en negation af de faste parlamentariske alliancer, som kun har rimelig mening, nar de ses i sammenhaengmed regeringsposition elleren bevist straeben efter en sadan.

Dette er dog kun den ene halvdel af citatets betydning. Den anden del er nok sa betydningsfuld. Han var bange for politiske kompromisser, som kunne standse partiets fremgang. Ja, det var just, hvad Ninn-Hansen altid var, og det var denne holdning som, med et moderne ord, fremmedgjorde partiets unge i forhold til ham selv og folketingsgruppen. iEngstelse for at fa »snavsede hasnder*, for at fa »jord under neglene«, som det blev udtrykt i de interne partidiskussioner dengang, var, hvad der prasgede Ninn-Hansen og det flertal, han til det sidste havde i folketingsgruppen.

To hovedtemaer i hans bog skal berores. Det forste VKR's fiasko som regering. - Et sted i hans skildring af VKRs regeringsperiode beskriver han vanskelighederne ved at fa folk fra tre forskellige partier til tillidsfuldt at arbejde sammen. Han forklarer disse vanskeligheder med en henvisning til de vidt forskellige partitraditioner, som de tre hold ministre var vokset op i. Kun en erfaren mand og en god iagttager far fremdraget sadanne oversete forhold. Her er et tema for en skelsaettende sociologisk eller social-psykologisk afhandling om de forskellige normer, normstrukturer og socialiseringsprocesser, der hersker inden for de forskellige politiske partier. Et politisk parti er et socialt system med sin egen historie og sine egne sasregenheder. Dette forhold er af ganske overordentlig betydning tydningfor forstaelsen af begivenhedsforlob i dansk politik

Ninn-Hansens hovedforklaring pa, hvorfor det gik som det gik med VKR-regeringen, er, at den led af velforstaelig reformitis. Man ville vise, at man var lige sa god til at reformere samfundet som socialdemokraterne. Man ville ganske vist ikke gore det helt pa samme made, men reformeres skulle samfundet dog. »Vi faldt alle for denne tankegang, og VKR faldt saerligt hardt, fbrdi vi glemte den naturlige og forstaelige konservatisme, der findes i befolkningen«, skriver Ninn-Hansen. Hvad jeg kan have svaert ved at forsta er, at ingen satte foden i jorden pa et tilstraekkeligt tidligt tidspunkt. Heller ikke Ninn-Hansen. Hvad han og hele VKR-regeringen kunne bebrejdes var, at de ikke med meget storre beslutsomhed satte deres embedsmaend til at analysere konsekvenserne af den lovgivning, der var sat pa skinner de foregaende ar. Dette haenger sammen med, at savel danske embedsmasnd som politikere lever i en jurist-tradition. Man konciperer enkeltlove, men konsekvensanalyser over lasngere sigt og af mere kompleks karakter ligger fjernt. Hvad det kunne have vaeret meget spaendende at fa Ninn-Hansens forstehandforklaring pa er, hvorfor ministre, nye som gamle, men selvfolgelig ikke mindst nye, hurtigt identificerer sig med den ene af de hatte, de hele tiden baerer. De er i det danske system bade overste forvaltningschefer og politiske ministre. Det er den forste opgave, som synes at ligge mest naturligt for de fleste danske ministre. De identificerer sig med centraladministrationen og ikke mindst med det lille segment, de selv er chefer for. Hvad er arsagen til dette?

Det andet tenia, der iskal diskuteres, er VKR's sammenbrud i 1973. I foraret 1973 vai tre afgorende politiske sporgsmal lil behandling og afgorelse. Det var forsvarssporgsmalet, miljoloven og bol glovgivningen. Monstret i de tre sa^er var vidt forskelligt; men i alle tre tilfselde viste de meget betydelige brudlinier mellem VKR-partierne sig. I forsvarssagen var det forholdet til de radikale, der var mest betaendt. Sadan havde det altid vaeret, sa d;r var i og for sig ikke noget maerkdigt i dette. Det var dog bemaerkelses /aerdigt, at forliget blev sluttet uder for rammerne af VKR-samarbejdet, idet de afgorende abninger kom i forholdet mellem socialdemokraterne og de konservative, hvad Ninn-Hansen da. ogsa skildrer.

I miljolovgivningen gik Det konservative Folkepa'ti alene og lavede et betydningsfuldv forlig med Socialdemokratiet efter meget harde tosidede forhandlin^;er. Hverken V eller R vanned i dette; tvaeitimod svirrede det med fc rlovelsesrygter om disse to partier. De konservative skulle holdes udenfor, og dette var Ninn- Hansen allerede dengang (naturligvis) fuldstaendigt opmasrksom over for.

Det tredje sporj;smal var boligforhandlingerne. Der var lasnge et meget naermere samaibejde mellem socialdemokraterne og de konservative i denne sag, end der var mellem VKR. De tre partier tilsammen kunne og ville ikke noget, og det vidste alle. Ninn-Hansen lod i denne situation Det konservative Folkepartis forhandler pa boligomradet ga meget dybt ind i rekogncseringer i forhold til Socialdemokratiet, og der forela muligheder for, av de kcnservative kunne demonstrere deres bevaegelsesfrihed og deres evne til at arbejde politisk-konstruktivt pa e^en hand. Da denne mulighec gik op for V og R, matte det naturligvis vaere vigtigt for dem, at de konservative ikke tog konsekvensen af V og R »kissemisseriet« og gik deres egne veje. Det kunne fa det hele til at se lidt latterligt ud for V og R. Slutspillet i boligforhandlingerne blev derfor tilrettelagt af V og R sadan, at de konservative ikke skulle fa lov til at ga deres egne veje. Om dette siger Ninn- Hansen, at Hartling onskede at tydeliggore sin politiske holdning over for VKR samarbejdet.

Jeg tror, Ninn-Hansen lod sig bluffe i disse maneder. Begivenhederne mod slutningen af aret 1973 synes da ogsa at understrege dette. Venstre var ikke loyal over for det samarbejde, Ninn- Hansen holdt fast i til det sidste. - Hvad der kan undre er, at han ikke diskuterer det retrospektivt. Er sagen, nar det kommer til stykket, den, at Ninn-Hansen egentlig aldrig kom til at tro pa VKR samarbejdet, men folte sig bundet af den staerke loyalitet, han uden diskussion kan fole. Der er nemlig noget underligt skyggeagtigt ved specielt bogens sidste halvdel. - Ganske vist var pressen, og ikke mindst Berlingske Tidende, efter hans opfattelse farligt imod. Det var der selvfolgelig ogsa nogle enkelte tillidsmaend og nogle forflojne unge, der var, men stort set havde han hele partiet med sig, skriver han, direkte og indirekte. Alligevel gik han sin vej. Var sandheden om Ninn- Hansen og denne periode, at han egentlig ikke troede pa det, han var blevet advokat for, med absurditet som resultat. Bogens slutreplik ma vendes om. Hilmar Baunsgaards karakteristik af Ninn-Hansens evner som golfspiller lyder: »Dv (N-H) slar ikke saerligt langt, men temmelig lige«. Maske slar Ninn-Hansen temmelig langt, men ikke saerligt lige.