Erik Beukel: Socialdemokratiet og stationeringsproblemet 1952-53. sikkerhedspolitisk beslutning. (Odense University Press, 1974), 72 s.

Formalet med Erik Beukels afhandling har vaeret: »ved hjaelp af en naermere analyse af en konkret beslutning i et sikkerhedspolitisk sporgsmal at forsoge at bidrage til formuleringen af hypoteser om, hvilke faktorer der under forskellige betingelser bestemmer et lands sikkerhedspolitik, specielt de begraensninger i alliancepolitikken, stater som Danmark og Norge har valgt at fastholde« (s. 9). Den sikkerhedspolitiske beslutning, der er tale om, er beslutningen om ikke at modtage tilbudet om en permanent stationering i fredstid af amerikanske flystyrker i Danmark. Beslutningen blev truffet af Socialdemokratiet og meddelt pa partiets kongres i juni 1953 af partiformanden Hans Hedtoft, og som folge af Socialdemokratiets nogleposition med hensyn til dansk sikkerhedspolitik var sagen dermed afgjort. Det blev i den politiske debat og specielt i valgkampen forud for septembervalget 1953 mere end antydet, at beslutningen skyldtes usaglige indenrigspolitiske hensyn og saledes var udtryk for den rene opportunisme fra Socialdemokratiets side. Denne pastand genspejles i den foreliggende bog, idet forfatteren som en sekundaer og mere snasver opgave har sat sig for at »klarlaegge, hvilken betydning partiets indenrigspolitiske interesser og mal havde for afgorelsen« (s. 16).

Der er altsa. bade et mere principieltog et mere konkret sigte med afhandlingen. En forudsaetning for begge opgavers losning er imidlertid, at der bliver tegnet et nogenlunde daekkende billede af beslutningens tilblivelse: en analyse af en begivenhed(her: en beslutnings tilblivelse) ma bygge pa en fremstilling af begivenheden;man ma nodvendigvis kunne fortaelle, hvad der skete, for nojere at kunne analysere det. Deter ikke lykkedes forfatteren at tegne et klart billede af udviklingen frem til beslutningens offentliggorelse pa partikongressen.Det skyldes i nogen grad, at han ikke har haft fuld adgangtil det relevante kildemateriale, saledes at kildegrundlaget er meget ujaevnt. F. eks. er den tidligste fase af

de socialdemokratiske lederes overvejelserforholdsris godt belyst, fordi Hans Hedtoft i sommeren 1952 var i USA og i den tid korresponderede med H. C. Hansen, men som helhed er det smat med materiale. der direkte belyser de interne ove rvejelser, og det saetter naturligvis jjreenser for, hvor sikre resuliater man kan tilvejebringe.Et stykke videre kan man dog komme, hvis man prover at taenkeproblemet systematisk igennem og forsoger at rekonstruere den situation,som de socialdemokratiske lederebefandt sig i.

I maj 1952 opfordrede Natos militaere overkomrr. ando i Europa den amerikanske og den danske regering til at optage tosidede forhandlinger om placering af amerikanske fly i Danmark. Dermed var sporgsmalet for alvor rejst, og Socialdemokratiet stod over for et sikkerhedspolitisk problem, der var indenrigspolitisk übehageligt, efteisom det kunne forudses, at en permanent stationering af amerikanske fly ville blive betragtet med betydelig uvilje hos store dele af vaelgerne. De socialc.emokratiske ledere matte tagc stilling; til, om de sikkerhedspolitiske hensyn vejede tungere end de indcnrigspolitiske ulemper. Udtalelser, savel ofi'entlige som private, af de socialdemokratiske ledere fra sommerHi 1952 tyder pa, at de allerede pa clet tidspunkt havde accepteret princippet om en amerikansk flystatione-ing. Saledes tolker Erik Beukel ogsa kilderne, og det virker umiddelbirt sandsynligt (s. 30 f. og note 7 s. 65). Til gengeald skulle det vaere betonet staerkere, for hvis deter rigtigt, aendrer situationen dermed i nogen grad karakter. Hvis Hedtoft og H. C. Hanse:i allerede i sommeren 1952 lar besluttet at acceptere princippei om flyutationering, betyder det, at dt- principielle sikkerhedspolitiske hedspolitiskehensyn er blevet tilgodeset i forste omgang, og problemstillingen bliver derefter en lidt anden, idet de indenrigspolitiske hensyn nu kan veje tungere til. Efter at forste led af beslutningen er truffet, bliver problemet at vurdere, om det var en sikkerhedspolitisk nodvendighed / den aktuelle situation at modtage amerikanske flystyrker. Hvis det nemlig ikke er det, og hvis der ikke kan argumenteres for, at deter en nodvendighed, ma de indenrigspolitiske betaenkeligheder, som der gores udmserket rede for i bogen, veje til. Set i lyset af denne rekonstruktion kan der ogsa gives en bedre forklaring pa, hvorfor Norges basepolitik spillede en sa. stor rolle for det danske Socialdemokrati: det ville vaere meget vanskeligt for Socialdemokratiet at fremstille amerikanske baser som en sikkerhedspolitisk nodvendighed, hvis modstandere af baserne kunne henvise til, at den norske regering mente at kunne klare sig uden (jvf. s. 43 og s. 53).

Det forekommer derfor, at man kan give et mere prascist billede, hvis man ta?nker Socialdemokratiets situation igennem i hele tidsrummet, fra sporgsmalet for alvor bliver rejst i maj 1952, til partiets beslutning offentliggores i juni 1953, idet det da viser sig, at partiet ikke stod i en og samme situation, men at situationen aendrede sig i periodens 10b. Der var tale om en beslutningsproces, der strakte sig over et ar, og som resulterede i en toledet beslutning: forst en accept af princippet om en stationering og derpa en afvisning af at modtage en stationering i den ojeblikkelige

Nar man pa den made inddrager det dynamiske aspekt, kan man med langt storre sikkerhed udtale sig om, hvilke faktorer der pavirkede partiet.

Der er en tilbojelighed i den foreliggendebog til at betragte beslutningenud fra en statisk tankegang, og det gor det vanskeligt for forfatteren at besvare sporgsmalet om, hvilken betydning de indenrigspolitiske hensynhavde. Pa den ene side mener han at konstatere, at indenrigspolitiske hensyn spillede en rolle (s. 53, 56 og 59 f.), og pa den anden side konstaterede han, at Socialdemokratietikke ansa sin beslutning for at vaere skadelig i forhold til den sikkerhedspolitiskemalsaetning (s. 41). Det bliver man ikke meget klogere af. Hvis man henholder sig til ovenstaendeforsog pa at rekonstruere den situation, Socialdemokratiet befandt sig i, og faestner sig ved, at princippetom en stationering ret hurtigt blev accepteret, kan man deraf udlede,at partiledelsen derefter bedre kunne lade indenrigspolitiske hensyn influere pa afgorelsen. Det harmonerergodt med, at partiet bade i selvebeslutningens formulering og ogsa ved senere lejligheder udtrykkeligt reserverede sig og kommende regeringerret til i en senere situation at modtage en stationering, hvis omstaendighederneskulle tilsige det. Det forekommer evident, at dette sikkerhedspolitiskehensyn, som tidligt blev tilgodeset — man kan sa mene forskelligtom vaerdien af det - har gjort det muligt for de socialdemokratiskeledere at tillaegge indenrigspolitiskehensyn storre vaegt for beslutningenom, hvad der skulle gores i den aktuelle situation. Dermed har man noglen til det forhold, som konstateres(s. 56), men ikke klarlaegges nojere, nemlig at hensynet til Det radikale Venstre forst synes at spille en rolle i foraret 1953, hvilket passerind i det generelle monster, at de ledende socialdemokrater i 1952 nasrmestudtalte sig for en stationering og i 1953 naermest imod. Der gores bl. a. opmaerksom pa aandringer i den internationale situation: Eisenhower afloser Truman i jan.1953, og Stalin dor i marts. Derimod overses en aendringi den indenrigspolitiske situation,nemlig den at der kort efter nytar 1953 opnas enighed om en ny grundlov, hvilket rykker et valg betydeligtnaermere. Det aktualiserer i hoj grad de indenrigspolitiske grunde,der taler for, at Socialdemokratietskal sige nej til en stationering, og dette sammenholdt med betydningenaf, at princippet om baser er accepteret, forklarer, hvorfor de indenrigspolitiskebetragtninger gerensa fremtrasdende rolle i foraret1953.

Kildegrundlaget er som naevnt spinkelt, og enhver fremstilling af beslutningsprocessen ma derfor gives og tages med forbehold, men med anvendelse af historisk metode kan man na. et stykke endda. Det forekommer, at tankegangen bag bogen er for skematisk, og man sidder tilbage med en fornemmelse af, at forfatteren ikke har vaeret helt pa det rene med, hvordan han skulle fa belyst sine sporgsmal. Det virker, som om han leder i kilderne efter eksplicitte svar pa sine sporgsmal (s. 50, jvf. s. 19 og note 1 s. 70), men deter jo langtfra altid, at man kan finde kilder, der kan bruges pa den made. Langt hyppigere er det, at man ma forsoge at udlede oplysninger af kilderne ved at foretage bade en positiv og en negativ bestemmelse af dem og ved at gennemtaenke konsekvenserne af og forudssetningerne for de bestemmelser, man har kunnet foretage.

Bogen havde, som det blev naevnt i indledningen, et dobbelt sigte. Forudendet snasvrere at undersoge, hvilkenvasgt man kan tillaegge de indenrigspolitiskehensyn,

rigspolitiskehensyn,er der ogsa et bredere, nemlig at bruge analysen af en konkret beslutning til at formulerehypoteser af generel art. Dertiler at sige, at det kan man selvfolgeliggodt: hypoteser kan man fremsa2tte til hver en tkl og pa selv det spinkleste materiale; men vaerdienaf dem bliver ogsa derefter. Og vaerdien af en generalise ring - selv i hypoteseform - ud fra et enkelt eksempelforekommer meget tvivlsom, jvf. anmeldelsen af Hans Branner: Smastat mellem stormagter i HistorieX, 2, s. 318. Forfatteren henviser til en artikel af Arend Lijphart (note 7 side 62), hvoii der b'l. a. omtales forskellige typer af case-studies. Den foreliggende afhandling ma ud fra Lijpharts typologi klassifioeres som en hypotese-skabends case-study, og netopden type tilla:gges i artiklen stor teoretisk vaerdi. Del: bekraeftes ikke af denne bog. Forfatterun formulererfire hypoteser, hvoraf de tre er generelle, mens cen fjerde drejer sig konkret om forbindelsen mellem dansk og norsk sikkerhedspolitik efter 1949. De tre and re er formuleret generelt,og faelles for dem er, at tagetefter palydende er de uholdbare. Den forste gar ud pa, »at en smastats basepolitik som led i en alliancepolitikma forstas ud fra forventninger om, at alliancepartneren I krisesituationervil udvise en tilbageholdende adfaerd« (s. 59). Hypotesen er overordentliguklart formuleret. Menes der, at enhver smastats basepolitik uanset indhold (a tsa bade accept og afvisning) ma forstas ud fra, at alliancepartneren(det ma vel vaere lig med basemagten, men hermed har man pa forhand udelukket en basepolitik,der omfatier staticneringer af flere forskellige alliancepartneres styrker i en smastat) altid er tilbageholdendei krisesituationer? Hvis en faktor (alliancepartnerens tilbageholdenhed)er konstant, sa bidrager den ikke i sig selv til forstaelsen af en variabel storrelse (smamagts basepolitikken).Skal hypotesen forstas sadan,er den meningslos. Den kan masketolkes pa en anden made, nemligsadan at basepolitikken ma forstasud fra, / hvor hoj grad smastaten har forventet, at alliancepartneren ville vaere tilbageholdende i krisesituationer,saledes at forsta, at jo mere tilbageholdende alliancepartneren regnedes,jo ivrigere var smastaten for at modtage baser, og jo mindre tilbageholdendealliancepartneren des,jomindre tilbojelig var smastaten til at modtage baser. Saledes tolket er hypotesen uanvendelig, fordi den ikke udsiger noget om smastaters basepolitiskepraksis, som meget vel kan vaere resultatet af et pres fra en alliancepartnersside, hvorved en smastatkan vaere tvunget til at fore en en basepolitik stik imod ovennaevnte hypotese. Den er heller ikke holdbar. Den erf. eks. for snasver til at daekke Islands basepolitik. Nar deter sa vanskeligtat forsta hypotesen, haenger det sammen med, at den rummer nogle meget uldne udtryk. Begrebet 'forstas ud fra' er altfor vagt. Det uforpligtende begreb er formentlig taget i anvendelse, fordi grundlaget er sa spinkelt, at det ikke tillader praecise formuleringer.

Den anden hypotese gar ud pa, »at interne faktorer spiller en storre rolle ved den Iobende udformning af en smastats alliancepolitik end ved selve valget af alliancepolitikken« (s. 60). Ogsa den forekommer at vaere formuleret mere generelt, end der er daekning for. Den har i hvert fald ikke gyldighed for Danmarks Natopolitik. Beslutningen om / princippet at acceptere stationering af allierede tropper var et led i den Iobende ud-

formning af alliancepolitikken, men det kan ikke vises, at interne faktorer har spillet en storre rolle for den beslutning end for beslutningen om at tilslutte sig Atlantpagten. (Derimod har interne faktorer sandsynligvis influeret mere pa beslutningen om ikke / den foreliggende situation at acceptere nogen stationering, men det aendrer ikke ved, at hypotesen ikke kan opretholdes i den anvendte formulering).

Den tredje hypotese er en formodning om, »at i den lobende udformning af en smastats sikkerhedspolitik indgar en stadig hensyntagen til befolkningens historisk betingede skepsis over for selve det at deltage i en kollektiv forsvarsorganisation - for sa. vidt smastaten traditionelt har fort alliancefrihedspolitik« (s. 60). Den er nasppe heller holdbar; gaelder den f. eks. for Graekenland? Ogsa. her bruges der alt for vage begreber, f. eks. 'hensyntagen til', og det bevirker, at hypotesen ikke er saerlig anvendelig. Det samme gaelder de ovrige hypoteser. De er ad hoc-formuleringer; der er ikke meget perspektiv i at begynde at teoretisere over en smastats Z>oyepolitik som led i en a///a«c<?politik. Hvis Beukel havde inddraget et langt storre materiale og arbejdet bredt komparativt, havde han formentlig opgivet at arbejde med sa. sma moduler som disse. Bogen er praeget af en alt-andet-ligetankegang, troen pa at man ved at isolere en enkelt faktor og undersoge situationer, hvor kun den varierer, efterhanden kan etablere en fuldfuldstaendig viden om de enkelte faktorers rolle og betydning. Det gor, at bogen i sin grundlaeggende betragtning er statisk og derved star i vejen for sig selv: Man kan ikke ved hjaelp af en statisk, dvs. udialektisk tankegang na til forstaelss af eller indsigt i en dynamisk og dialektisk virkelighed. Det eksemplificeres bl. a. i en betragtning s. 37. Forfatteren formoder, »at en hypotese om, at basepolitikken pavirkes af vurderingen af den ydre trussel, i hvert fald ma raodificeres, idet en stationering antoges i visse situationer at kunne oge risikoen for landet, dvs. at truslen i realiteten blev foroget.« Det forekommer urimeligt at modificere hypotesen om den ydre trussels betydning med den naevnte begrundelse; hypotesen bliver tvsertimod bestyrket. Hvis en basepolitik pavirkes af vurderingen af den ydre trussel, dvs. at en positiv basepolitik har til formal at mindske den ydre trussel, sa bestyrkes den opfattelse, nar en positiv basepolitik opgives, fordi den skonnes at fore til det modsatte af det tilsigtede, nemlig til en nettoforogelse af den ydre trussel. Raesonnementet forekommer som led i en vurdering af faktoren »ydre trussel« og faktoren »forsvarsevne«. Forfatteren er inde pa, at der bestar en interdependens mellem de to faktorer, men han tager ikke konsekvensen af denne erkendelse.

Bogen er formentlig kun taenkt son et bidrag til en teoridannelse; de gene relle udsagn er formet som hypote ser, altsa som formodninger. Men hy poteser, der er formuleret pa et s; spinkelt grundlag som en undersogel se af et eksempel - tilmed et eksem pel som kun har kunnet belyses man gelfuldt - er for tilfaeldige og speci fikke. Det havde vaeret langt men givende, om opgaven var blevet kon centreret om det konkrete begiven hedsforlob, hvor Beukel kunne havi brugt en konsekvent gennemtaenkt sy stematik til at karakterisere det kon krete begivenhedsforlob. Det villi have vaeret et betydelig storre bidraj til en teoridannelse.