I bind X, hsefte 3 af dette tidsskrift har Sjoqvist og Fink i hver sin opsats underkastet Nissens behandling af optakten til told- og montunionsforhandlingernemed Tyskland i juli-august 1940 en alvorlig kritik¹. Den davserendedirektor for udenrigsministeriet, Otto Mohr, havde d. 18. juli 1940 en samtale med en embedsmand i det tyske udenrigsministeriums afdeling for krigsokonomi, ambassador Karl Ritter. Denne samtale var den direkte foranledning til, at Ritter d. 30. juli s. a. dukker op i Kobenhavnmed et krav om en ojeblikkelig principiel tilslutning til en toldogmontunion mellem Danmark og Tyskland. Denne blev som bekendt ikke til noget, men deter naturligyis klart, at samtalen mellem Mohr og Ritter er vigtig at undersoge med henblik pa, hvem der tog initiativet til selve samtalen, hvem der tog initiativer og til hvad under samtalen osv. Der foreligger tre referater af samtalen fra Mohrs side og et fra Ritters side². Det kildekritiske problem bestar i, at Nissen godtager Mohrs

---

1. »Historie«, Jyske samlinger, Ny raekke X, 3, 1973; Sjoqvist: s. 426-432, Fink: s. 509-517. (Herefter forkortet »Historie« med sidehenvisninger).

2. Mohrs referat af 19. juli 1940 er her gengivet som bilag I, aftrykt efter Viggo S j 0 q v i st: Erik Scavenius. Bd. 2 (1973) s. 310ff. Ritters referat af 19. juli 1940 er her gengivet som bilag 11, aftrykt efter »Den Parlamentariske Kommission« Bd. XIII, 1954, s. 260f. (Den Parl. Komm. er herefter forkortet til P. K.). Mohrs referat af 18. juli 1940 er her gengivet som bilag 111, aftrykt efter P. K. XIII s. 294ff. Endelig er Mohrs referat af 25. juni 1946 her gengivet som bilag IV, aftrykt efter P. K. V, 1948, s. 39Iff.

dateringer og <z>vrige oplysninger i dennes referater, mens Sjoqvist og Fink er af den Dpfattelse, at det oprindelige, autentiske, referat fra Mohrs side er den sakaldte »officielle« version af 19. juli 1940, som Scavenius samme dag forslagde ior det samlede ministerium, mens en anden, laengere,version dateret d. 18. juli, der af Mohr opgives som den oprindelige,af Sjoqvis': og Fink opfattes som en forfalskning. Mohr skulle have lavet denne forfalskning i slutningen af eller efter krigen for at distancere sig fra Scavenius.

Jeg vil starts min egen undersogelse med at analysere Mohrs og Ritters versioner af 19. juli 1940 hver for sig og derefter sammenligne dem. Resultaterne sammenlignes med en analyse af Mohrs to andre versioner, der sammenlignes indbyrdes. Endelig gennemgas Sjoqvists og Finks vigtigste argumenter imod Nissens opfattelse.

Mohrs referat af 19/7-40. (Bilag I).

Det forste, indledende. afsnit fra »Under opholdet i Berlin . . .« indtil ». .. og egentligt kontcrarbejde« ... bestar udelukkende af pastande om haendelsesforlob, altsa berettende elementer. Ordvalget indicerer, at der ikke var tale om en till"aeldig visit. Over for laeseren fremgar dette af udtrykkene »benyttede jeg lejligheden« og »Jeg motiverede mit besog med det gamle beke:idtskab og mod at 'han . . . nu svaevede over vandene paa det handelspolitiske omrade'«. Men da den sidste ssetning jo ogsa er en beretning om, hvad hai sagde til Ritter, saledes at denne bade ma have faet et indtryk af tilfaeldighed, nemlig ud fra det gamle bekendtskab, og noget formalsbestemt, nemlig ud fra Mohrs antagelse af Ritters tilknytning til det har del spoil tiske, ma Ritter med det samme have vaeret klar over, at Mohr ikke kom af hoflighedsgrunde alene. Indholdet af det naeste afsnit indtil »at ideerne endnu var 'plastiske' . . .« gar ud pa, at det er Ritter, der lager initiativet med hensyn til at sporge om Danmarks eventuelle beredvillighed til okonomisk samarbejde med Tyskland allerede inden f reds slutningen. Mohr svarer bekraeftende.

I det nseste aTsnit indtil »og derefter med 'hojere Steder'« er det Mohr,
som dcemper R tters foler om et hojere forhandlingsniveau ned til de allerede
eksisterende regeringsudvalg.

Deter i forbindelse med Ritters papegen af de okonomiske fordele for det danske landbrug og Mohrs udtryk for bekymring pa. den danske industris vegne, at Ritter kommer ind pa »betydelige toldnedsaettelser eller maske endcg toldunion, men dette skulle ikke afskraekke os (Danmark) «.

Ritters notits af 19/7-40. (Bilag II).

Notitsen er inddelt i to klart adskilte dele. Det forste bestar udelukkende
af berettende elementer. Det andet nsesten udelukkende af ikkeberettende

I 1. dels forste afsnit siger Ritter, at samtalen med det samme kom ind pa Scavenius' erklaering. I det nseste afsnit, 1. dels hovedafsnit, er det Mohr, som tager initiativ til okonomiske forhandlinger i Berlin om de okonomiske sporgsmal, som rejser sig i forbindelse med 8. juli-erklaeringen. Da disse sporgsmal ikke var afklaret internt i Tyskland, undgik Ritter at tale om bestemte former som toldunion, montunion og erhvervsunion. Mente dog, at Mohr taenkte pa sadanne former i forbindelse med frygt for, at enkelte danske industrigrene ikke ville kunne klare sig uden toldbeskyttelse mod den tyske konkurrence.

Derefter sagde Mohr, at eventuelle forhandlinger fra dansk side ville blive ledet af Styhr, som sandsynligvis ville fa tilforordnet lederen af det danske regeringsudvalg, idet der matte opretholdes forbindelse mellem de bestaende regeringsudvalg. 1. del slutter med, at Ritter endnu en gang pointerer, at initiativet til forhandlinger er udgaet fra den danske regering, samt at der intet er aftalt om den videre fremgangsmade.

2. del bestar naesten udelukkende af ikke-berettende elementer i form
af performative udsagn af Ritter (forslag til rigsudenrigsministeren) i forbindelse
med forudsigelser (hypoteser om fremtiden).

Indholdet er, at det danske initiativ bor gribes til afsluttelse af en okonomisk
traktat med en okonomisk union som mal og det sa hurtigt som
muligt, dog uden af foregribe de hidtil bestaende hensigter fra tysk side.

Hele Ritters notits indeholder i hvert fald to inkonsistente passager. I 1. dels hovedafsnit haevder Ritter, at deter Mohr, som tager initiativet til okonomiske forhandlinger, oven i kobet gentagne gange og i indtrsengende form. Ritter siger endvidere udtrykkeligt, at han ikke har nsevnt konkrete former som told-, mont- eller erhvervsunion, men at Mohr har tamkt pa sadanne. Det eneste eksempel, Ritter giver pa, at Mohr skulle have taenkt i disse baner, er, at Mohr udtalte frygt for konsekvenserne for den danske industri ved den eksisterende toldbeskyttelses bortfald.

Hvis Mohrs opfattelse af okonomiske unioner kun kan saettes i forbindelse med hans frygt for dem, er det ikke logisk at ssette hans pastaede initiativ til forhandlinger i forbindelse med noget onske om, at de skulle fore til nogen form for toldunion.

Altsa: Ritter kseder Mohrs (af Ritter pastaede) onske om okonomiskeforhandlinger

miskeforhandlingersammen med det onske om en okonomisk union, som Ritter selv gor sig til talsmand for i notitsens 2. del. Her foregriber Ritter for ovrigt ved sine forslag netop det, han pastar ikke at ville foregribe,nemlig de hidtil bestaende tyske hensigter.

Konklusione i er, at Mohr ifolge Ritters eget referat af deres samtale d. 18. juli 1940 ikke kan have taget initiative! til forhandlinger, som skulle munde ud i nogen form for okonomisk union, isaer da ikke en toldunion, man kan snarers sige tvaertimod.

Deter ogsa et sporgsmal, om Mohr overhovedet har sagt noget, der af Ritter med rette har kunnet opfattes som et initiativ fra den danske regerings side med henblik pa specijikke okonomiske forhandlinger med Tyskland udovzr det generelle tilsagn i selve 8. juli-erklseringen om at ville underordne sig Tysklands forerskab politisk som okonomisk.

En sammenlign:ng mellem Mohrs og Ritters referater:

Saledes som begge de herrers referater af 19. juli foreligger for os, er der kildekritisk set tale om to beretninger om det samme hsendelsesfor-10b, af to af hinanden uafhaengige forstehandsvidner, af kategorien ansvarlige, aktive deltagere. Med ansvarlige menes her, at referaterne er skrevet til, og med ansvar over for, deres respektive overordnede, saledes at de to referater ma klassificeres som aktstykker.

Det ma strak s gentages og fastslas, at Mohrs referat i sig selv er konsistent, mens der i Ritters er pavist i hvert fald een vigtig inkonsistens. Endvidere viser en sammenligning flere betydningsfulde kontradiktioner. Ritter siger, at samtalen siraks kom ind pa 8. juli-erklseringen. Mohr siger, at der forst var nogle indledende bemEerkninger fra hans side, og at Ritter i denne jammeniasng stillede sporgsmalet, om erklaeringen skulle forstas pa den made, at Danmark allerede, for krigen var forbi, var rede til at drofi:e det fremtidige samarbejde mellem Tyskland og Danmark. Dette besvares bekraeftende af Mohr, men han tilfojer, at Danmarks interesse la i en droftelse pa et tidspunkt, der la tidligt nok til, at tyskernes ideer endnu var »plastiske.« Ritter pastar, i umiddelbar fortssettelse af sin pastand om, at samtalen straks kom ind pa 8. juli-erklaeringen, at Moh:- indtra;ngende og gentagne gange udtrykte onske om, at der meget snart blev ndledt forhandlinger, og det i Berlin, om de okonomiske sporgsmal, der rejste sig som folge af erklseringen. Der er her en klar kontradiktion med hensyn til, hvem af de to herrer, der har taget initiativet til at ssette 8. juli-erklaeringen og dens overraekkelse i Berlin i forbindelse med snarlige konkrete okonomiske forhandlinger mellem Danmark og Tyskland.

Endvidere siger Ritter, at eventuelle forhandlinger fra dansk side vil blive ledet af Styhr, og at der under forhandlingerne matte opretholdes forbindelse med de bestaende regeringsudvalg, saledes at Styhr ville fa tilforordnet lederen af det danske regeringsudvalg.

I Mohrs gengivelse er det Ritter, som starter pa denne del af samtalen ved at sporge, om droftelserne om okonomisk samarbejde ikke burde lsegges op i et hojere niveau end regeringsudvalget. Mohrs svar herpa er, at han egentlig havde teenkt sig, »at droftelserne skulde begynde saledes, at den danske formand for det dansk-tyske regeringsudvalg hr. Wassard samt, hr. Styhr . . . rejste til Berlin . . .«, hvilket blev tiltradt af Ritter.

Her bestar kontradiktionen atter i, at initiativet er byttet om, samt at Styhrs og Wassards roller ogsa er byttet om som led i kontradiktionen angaende de eventuelle forhandlingers niveau, nemlig om de skulle fores pa eller over regeringsudvalgsplan.

Begge parter er imidlertid enige om, at Mohr har udtrykt frygt eller
bekymring pa den danske industris vegne i forbindelse med det fremtidige
okonomiske samarbejde mellem Danmark og Tyskland.

Det afgorende punkt er, hvem der har taget initiativet til videregaende forhandlinger, der eventuelt skulle munde ud i en okonomisk union. Kontradiktionerne drejer sig jo netop om dette, og de ma oploses til fordel for Mohrs version. Af to grunde: 1. Ritters version er inkonsistent som ovenfor papeget. 2. I anden del af Ritters notits (de performative udsagn) gor denne sig til talsmand for, at det danske initiativ, saledes som det beskrives i forste del af notitsen, af politiske grunde skal gribes, og gribes hurtigt, dog uden at de hidtil bestaende tyske hensigter skal foregribes. Dette er ogsa, som pavist ovenfor, inkonsistent, ved at handle sa hurtigt foregriber man jo netop. Begrundelsen er, at det danske initiativ kan blive betydningsfuldt for Tysklands forhold bade til de besatte lande og til det ovrige udland, hvis man hurtigt afslutter en traktat med Danmark om en okonomisk union.

Uanset udtalelsen »Unbeschadet der bisher bestehenden Absichten« tager Ritter altsa i anden del af sin notits initiativet til, at der fra tysk side skal afsluttes en traktat om en okonomisk union med Danmark, og at dette skal blive en rettesnor for Tysklands okonomiske politik over for andre besatte lande. Denne klare stillingtagen fra Ritters side i anden del af notitsen giver os mulighed for at se, hvorfor Ritters beskrivelse af, hvad han kalder den danske regerings initiativ, er holdt i sa kategoriske vendinger: de er ikke blot ment som en rapport om en samtale, men dannersamtidig basis for Ritters egne forslag. Med andre ord: diskrepansen

mellem Ritter og Mohr kan forklares som vaerende betinget af Rittershensigt
mcd sin no tits som helhed.

Konklusionen er, ai: Mohr i sin samtale med Ritter d. 18. juli 1940 pa direkte foresporgsei fra Ritter har svaret positivt angaende Danmarks (den danske regerings] beredvillighed til, allerede for krigens afslutning, at drofte det fremtidige okonomiske samarbejde med Tyskland, »sa snart man fra tysk side havde gjort sig sa megen forestilling om det fremtidige okonomiske samarbejde, at en droftelse overhovedet havde nogen fornuftig mening. En forudsaetning for, at et fremtidigt samarbejde kunde blive harmonisk, ville vel netop vsere, at droftelser begyndte sa tidligt, at ideerne endnu var »plastiske««. Mohrs tilsagn var altsa ledsaget af ikke übetydelige forbehold og kan bestemt ikke tages til indtaegt for noget onske om nogen form for okonomisk union, som indbefattede en toldunion, men har tvaertimod vaeret praeget af bekymring eller endda frygt for noget sadant.

Sporgsmalet emu, cim en sammenligning af de tre versioner, der foreligger fra Mohis side, kan aendre noget ved dette resultat. Mohrs korteste version er den, vi lige har gennemgaet. Der er ingen grund til at betvivle dens aegthed i den for stand, at deter den version, som med Mohrs underskrift i form af hans initialer blev forelagt det samlede ministerium af Scavenius i mmistermodet d. 19. juli. Den nsestkorteste version er den, som ifolge Moirs skrivelse til Den parlamentariske Kommission af 11. marts 1953 er den oprindelige, og som er dateret den 18. juli og undertegnet med Moiirs initialer (Bilag III). Det ses med det samme, at sporgsmalet om initi ativerne behandles pa samme made i versionen af 19. juli og versionen af 18. juli, blot er forbeholdene fra Mohrs side trukket tydeligere og mure detailleret op i versionen af 18. juli.

Den mest betydningsfulde forskel imellem disse to versioner gar pa udenrigsminister Scavenius' person. I 19. juli-versionen svarer Mohr ganskekort og tilsyneladende positivt bekraeftende pa Ritters sporgsmal, om 8. juli-erklseringen var saledes at forsta, at Danmark allerede, inden krigenvar forbi, var rede til osv. I den laengere 18. juli-version besvarer Mohr Ritters sporgsmiil ved i forste omgang at haevde, at han aldrig har droftet dette med Scavenius, dernsest, efter at Ritter havde bemaerket,at Mohr dog matte have et indtryk af sin egen ministers indstilling, ved at sige, at sporgsmalet utvivlsomt matte besvares bekraeftende, hvis fortolkningsgrundlaget udelukkende skulle vaere Scavenius' indstilling. Herefter folger i samme version Ritters sporgsmal, om Scavenius havde gjort sig »saerli;*e tanksr« angaende det fremtidige okonomiske samarbejdemed Tyskland. E>ette benaegter Mohr, men udtaler, at han formoder,at

der,atScavenius forventer, at danskerne bliver hort i forbindelse med
tyske planer, som ogsa matte omfatte vore forhold.

Det ses umiddelbart, at dette afsnit i den laengere version kan give indtryk af, at Scavenius star i noget af en saerstilling i forhold til det ovrige ministerium, med hensyn til viljen til positivt samarbejde med tyskerne.

Den laengste version er led i Mohrs redegorelse over for Den parlamentariske Kommission dateret d. 25. juni 1946 (Bilag IV). Denne version indledes med et dementi fra Mohrs side af forlydender om, at det skulle have vaeret Scavenius, som havde taget initiativet til samtalen mellem Mohr og Ritter den 18. juli. Tvaertimod haevder Mohr, at det var kammerherre Zahle, som mente, at det var nodvendigt for Mohr at aflsegge hoflighedsvisitter hos embedsmaend i det tyske udenrigsministerium, han kendte fra tidligere tid. Scavenius havde blot givet sit samtykke til Zahles forslag.

Mohr udtrykker ogsa sin overraskelse over, at Ritter d. 17. juli alligevel onskede visit af Mohr, efter at denne tidligere pa dagen havde aflyst den, og isaer over, at Ritter havde beregnet sa rigelig tid (en time) dertil; dette matte betyde, at han (Ritter) pataenkte en saglig droftelse af en eller anden art, og at han maske ville robe noget om de eventuelle tyske okonomiske planer over for Mohr, idet 8. juli-erklasringen kunne have virket som en orienterende henvendelse.

Resten af denne version indeholder den samme beskrivelse af selve modet d. 18. juli 1940, som den naestkorteste version, der er dateret d. 18. juli 1940, men ispraengt forklarende kommentarer og efterfulgt af en laengere fortolkning. De to versioners faelles stof er affattet ncesten verbaloverensstemmende. Kommentarerne og fortolkningen til sidst gar alle ud pa at fortolke Mohrs faktiske, af ham selv beskrevne udtalelser sa defensivt og henholdende over for Ritter som muligt. Det ses ogsa, at den laengste version er i overensstemmelse med den naestlaengste, hvad angar afsnittet om Scavenius' holdning til okonomiske droftelser med Tyskland allerede inden krigens afslutning, som er beskrevet ovenfor i forbindelse med den naestlsengste version.

Saledes som Mohrs tre versioner foreligger for os er den naestkorteste dateret d. 18. juli 1940, den korteste d. 19. juli 1940, og endelig er den laengste version led i en redegorelse dateret d. 25. juni 1946. Alle tre versioner er enige om, at Mohr i og for sig (over for Ritter) har taget initiativettil samtalen, samt at Mohrs motiv var at orientere sig sa godt som muligt om tyskernes eventuelle konkrete planer om det fremtidige okonomiske forhold mellem Danmark og Tyskland. Alle tre versioner er

ogsa enige om, at det var Ritter, der havde initiativet med hensyn til samtalensindhold, idet han - efter at Mohr havde motiveret sit besog med det gamle bekendtskab og med, at Ritter havde noget at gore med det handelspolitiske omrade - spurgte Mohr, om 8. juli-erklaeringen skulle forstas saledes, at Dan mark var rede til at drofte det fremtidige okonomiskesamarbejde med Tyskland allerede inden fredsslutningen, hvilket for Ritter var el afgorende sporgsmal.

Alle tre versioner indeholder et bekrseftende svar pa dette sporgsmal, men med den forskel, at den korteste version (af 19. juli, som Scavenius samme dag forelagde tele ministeriet) indeholder en tilsyneladende uforbeholden bekrajftelse, mens de to andre forst giver bekrseftelsen via en direkte foresporgsel fra Ritter om Scavenius' indstilling, saledes som ovenfor beskrevet. [ den korteste version ksedes den uforbeholdne bekraeftelse direkte satnmen med, at Danmark »vilde vsere staerkt interesseret« i en sadan droftelse, si snart man i Tyskland havde en nogenlunde klar forestilling om, hvad nan ville, men tids nok til, at ideerne endnu var »plastiske«. I de to andre versioner er svaret en folge af en foresporgsel fra Ritters side, om Mohr havde noget kendskab til, om Scavenius i forbindelse med 8. juli-erklaeringen havde »gjort sig sserlige tanker« angaende det okononiske samarbejde. Dette benaegter Mohr, men udtaler som sin formodning. at Scavenius i al fald nseppe havde taenkt sig osv. Alle tre versioner er endvidere enige om, at deter Ritter, som kommer ind pa realiteterne ved et fremtidigt okonomisk samarbejde ved at papege fordelene for landbruget; dette forer til at Mohr giver udtryk for bekymring for den danske industri, hvilket far Ritter til at tale om betydelige toldnedsaettelser og maske en toldunion. I den korteste version fortsaetter Ritter umiddelbart efter, »at dette ikke skulle afskraekke os«, mens denne udtalelse i de to andre versioner forst folger efter, at Mohr ved ordet »toldunion« har »reageret« eller »studset«.

Mohrs versioner kendetegnes altsa alle tre ved, at de ligner hinanden mere (og pa de afgorende punkter er i overensstemmelse), end nogen af dem ligner Ritters version, som oven i kobet pa det afgorende punkt er inkonsistent. Kontradiktionerne ma derfor oploses til fordel for Mohrs version(er).

Endelig er der sporgsmalet, om Mohrs versioner er blevet til i den raekkefolge,som hans date ringer angiver. Den naestkorteste version, dateret d. 18. juli 1940, som blev trykt i P. K. i 1954, er saledes ifolge Mohr den oprindelige verson nedskrevet samme dag, som samtalen fandt sted. Offentliggorelseni P. K. har fundet sted i form af en afskrift af Mohr selv som et led i den skrivelse, han sendte P. K. under datoen 11. marts 1953.

Indholdet af denne version svarer, som ovenfor nasvnt, sa at sige ord til andet til den version, der indeholdes i den skrivelse, som Mohr sendte P. K. under datoen 25. juni 1946, og som blev trykt i P. K. i 1948. Denne sidste version er den laengste, fordi den indeholder forklarende indskud af Mohr samt en laengere fortolkning, beregnet for P. K. Dette vil sige, at indholdet af 18. juli-versionen - og stort set ogsa formen - har vaeret offentligt kendt siden 1948, af P. K. endda siden slutningen af juni 1946. Den korteste version, dateret d. 19. juli og underskrevet af Mohr og af Scavenius forelagt for ministeriet samme dato, er trykt i 1973, bade hos Henrik Nissen og hos Viggo Sjoqvist. Konsekvensen af Mohrs dateringerer altsa, at den korte version af 19. juli er en forkortelse af den oprindelige version af 18. juli. Er der noget i vejen for det?

Den vigtigste forkortelse er det afsnit, hvori Scavenius kommer til at fremtrsede i en sserposition i forhold til det ovrige ministerium, som jo har godkendt 8. juli-erklaeringen i sin helhed. Samtidig har denne forkortelse givet anledning til en kortere og tilsyneladende mere positiv bekraeftelse fra Mohrs side pa Ritters sporgsmal, hvilket som tidligere pavist pa ingen made har rokket ved denne versions hovedtendens: en sondering af de tyske hensigter under bibeholdelse af den storst mulige danske selvstaendighed i okonomisk henseende, saledes at alle initiativer derudover var pa Ritters side. De ovrige forkortelser er i deres virkning en neddsempning - men heller ikke mere - af Mohrs forbehold.

At disse forkortelser var i overensstemmelse med Scavenius' interesser og synspunkter, fremgar til overflod af hans egne og alle andres udtalelser under og efter begivenhederne: ingen har jo haevdet, at Scavenius' udenrigspolitik - selv i dens mest »aktive« forhandlingsperiode - pa nogen made har tilstrsebt en okonomisk union - for slet ikke at tale om en toldunion - med Tyskland. At Mohr - uanset hvad han ellers matte have ment om Scavenius og hans politik - har kunnet underskrive den forkortede version uden egentlig at ga pa akkord med den oprindelige version ses af, at den forkortede har bevaret det vassentlige: de centrale forbehold, bekymring samt placeringen af initiativerne hos Ritter.

Vi vil nu behandle de indvendinger, der er rejst mod denne opfattelse
af Viggo Sjoqvist og Troels Fink.

Sjoqvist skriver³: »Hvis forfatteren (Henrik Nissen) har ret i disse pastande,sa kaster de et sasrdeles odiost skasr over Erik Scavenius' karakter og haederlighed, ja ogsa over hans intelligens, og giver samtidig en skildringaf forhandlingen den 18. juli, der i modstrid med ambassador

---

3. »Historie«, s. 426f.

Ritters referat.-* Ovens taende er naeppe et heldigt udgangspunkt for en kildekritisk redegorelse; hvilket »skaer« Scavenius efter endt historisk undersogelsekommer til at sta i, bor selvfolgelig ikke vsere vejledende for kildekritikeren, men dei: antyder en apologetisk holdning hos Sjoqvist over for Scavenius. Hvad angar modstriden med Ritters referat er det vel ikke pa. f orhand give t, at Rit :ers er korrekt.

Sjoqvist antyder dermed ogsa en fjendtlig holdning fra Nissens side over for Scavenius, hvilket jeg mener er überettiget. Nissens forfatterskab i almindel ighed og hans disputats i sserdeleshed ma vist uden toven betegnes som sare forstaende over for, hvad han kalder forhandlingspolitikken under bssaettelsen. I almindelighed kommer Nissens grundholdning klart frem i folgende citat⁴: »Efter krigen blev forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken set og bedomt i lyset af de allieredes sejr. Hvad enten imn ankkigede eller forsvarede, blev problemerne anskuet ud fra retsopgo:ets symvinkel. Denne synsvinkel har ikke vaeret min ... Men forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken i 1940 lader sig ikke forsta uden bevidstheden om, at de allieredes sejr i begyndelsen af aret kun var en mulighed, og fra juni kun var et spinkelt, tilsyneladende urealistisk hab. -i Nissens holdning over for Scavenius selv kan aflaeses ud fra folgende citat⁵: »Scavenius' stilling i denne sag - som i det hele taget i det forstt halve ar af hans ministertid - kan ikke forstas, hvis man ikke holder sig for oje. at det var hans opfattelse, at det demokratiske sty re endnu kun havde en galgenfrist, og at det hele kunne blive vaeltet over ende, hvac dag det skulle vaere. Hvis det skulle komme til en vabenstilstand og fredsforhandlinger i efteraret 1940, ville hver dag, der var vundet for en dansk regering, vaere en fordel - mere end det, det var formalet med all, hvad Scavenius foretog sig.«

Nu til Sjoqvi:;ts argumentation i enkeltheder. Han mener, at autencitetenaf Mohrs referatei: haenger sammen med deres proveniens, som efterhans opfatte seer tvivlsom, ja endda at der er tale om forfalskninger fra Mohrs side, fordi denne efter krigen ikke ville sta som den, der havde givet anledning til de ciansk-tyske forhandlinger om en mont- og toldunion.Mohrs referat ai' 19. juli skulle saledes ved sin lighed med Rittersaf samme de.to vaere kompromitterende for Mohrs senere gengivelse af sin holdning, salsdes som den fremtrseder i hans andre versioner, isaer den laengste af 25. juni 1946. Endelig undrer Sjoqvist sig over, at Mohr forst i 1965, altsa efier Scavenius' dod, moder op i Udenrigsministeriet med

---

4. Henrik S. Nissen: 1940. Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken (1973); herefier forkortet til N is s e n s. 13f.

5. N is sen s. 2i:9.

referat af en samtale, dateret d. 19. juli 1940 mellem ham og Scavenius, hvori han udtrykker sin misfornojelse med, at Scavenius har forkortet hans oprindelige referat af 18. juli (deter denne forkortelse, som er lig med versionen af 19. juli) til brug ved forelaeggelsen i ministeriet. Sjoqvistmener, at der havde vaeret en oplagt lejlighed for Mohr til at gore rede for dette over for P. K. allerede i 1946. Endelig finder Sjoqvist det meget »egnet til at vsekke opmaerksomhed«, at Mohr ved denne lejlighedi 1965 i Udenrigsministeriet lader samtalen med Scavenius renskrivesammen med referatet af samtalen med Ritter af 18. juli, hvorefter begge originaler med flere andre destrueres af Mohr.

Hertil er at sige, at der, som ovenfor pavist, netop ikke er tale om overensstemmelse mellem Ritters og Mohrs rejerater af 18. juli; Sjoqvist gar abenbart ud fra, at denne af ham pastaede overensstemmelse er abenbar, idet han ikke ved sammenligning har pavist den ved henvisning eller citat.

Jeg skal ikke her tage stilling til, om Mohr allerede i 1940-41, som Sjoqvist mener, har forsogt at leegge afstand imellem sig og 19. juli-versionen, eller som Nissen mener, allerede i en samtale med Scavenius d. 19. juli; det afgorende er dels det faktum, at Mohr har underskrevet 19. juli-versionen og dermed godkendt den, dels at denne version som ovenfor pavist ikke afviger pa de vaesentlige punkter fra 18. juli-versionen nemlig med hensyn til forbehold og initiativer. Der er, som tidligere sagt, intet maerkeligt i, at Scavenius ikke har onsket over for ministeriet som helhed at medtage det afsnit, hvori Mohr har ladet ham sta i en saerposition over for tyskerne. Det afgorende er stadigvaek, at heller ikke Scavenius, selv i sin mest »aktive« forhandlingsperiode over for tyskerne har gjort eller sagt noget, som tyder pa et onske om nogen form for okonomisk union med Tyskland, men blot at slippe sa billigt fra, hvad der matte vise sig at vaere uundgaeligt, hvilket ogsa fremgar af 19. juli-versionen.

Hvad angar det for Sjoqvist pafaldende i, at Mohr i sin skrivelse af 25. juni 1946 til P. K. ikke har benyttet »en oplagt lejlighed« til at nsevne sin samtale med Scavenius d. 19. juli, bor det for det forste naevnes, at Mohr i samme skrivelse gengiver sin omtale af Scavenius' holdning i fuld overensstemmelsemed 18. juli-referatet, for det andet den vigtige omstasndighed,at han i indledningen af samme skrivelse udtrykkeligt pointerer, at initiativet til hans samtale med Ritter d. 18. juli ikke stammer fra Scavenius,som blot har godkendt det, men fra gesandten i Berlin, kammerherreZahle. Altsa: samtidig med at skrivelsen af 25. juni 1946, foruden referatet af samtalen med Ritter, indeholder Mohrs indskudte forklaringerog

gerogfortolkning, som afgjort skal vise P. K., at Mohr var sa defensiv og henholdende som muligt over for tyskerne, som hans mission i forbindelsemed 8. juli-erklseringen tillod, fritager han udtrykkeligt Scavenius for ansvaret for. at samtalen overhovedet fandt sted.

Her synes folgende plausibilitetsforklaring at vaere rimelig: Mohr har onsket at vaere loyal over for Scavenius i tiden for P. K.s afhoringer, men i 1965, efter Scavenius' dod og efter at bolgerne i forbindelse med efterkrigstidens opg<2r havde lagt sig, vil han for sin egen skyld gore rede for baggrunden for de forskelle, der nu engang er imellem de to versioner af henholdsvis 18. cig 19. juli, hvoraf den forste i sin helhed rent faktisk blev fremk.gt for P. K. i 1946 og uden indskud, igen i 1953. Det ma for ovrigt konstateres, at den brevveksling, som pa P. K.s initiativ fulgte mellem Mohr og Scavenius efter Mohrs skrivelse af 25. juni 1946, i brev af 7. juli 1947 fra Mohr til P. K.6 indeholder en henvisning til en mundtlig redegorelse afgivet af Mohr til Scavenius d. 19. juli, hvori Mohr haevder at have naevnt Ritters omtale af en toldunion, hvilket Scavenius i det foregaende brev har undret sig over skulle vaere blevet sagt. Det ma vere derne samtale, hvis skriftlige referat Mohr i 1965 har ladet renskrive i Udenrigsministeriet. Med hensyn til holdbarheden af Mohrs pasta nd om, at det var Ritter, som kom ind pa betydelige toldnedssettelser og mas'.lce endog en toldunion, henvises for en sikkerheds skyld endnu en gang til min analyse af Ritters notits og sammenligningen med Mohrs referat af 19. juli; kildekritisk set er det disse to samtidige kilder der taeller.

Sjoqvist giver nogle eksempler, der skal godtgore, at Mohrs forklaring pa 18. juli-versionens proveniens er forkert: Sjoqvist mener⁷, at det er masrkeligt, at Mohr il'olge 18. juli-versionen pa Ritters anmodning om at hjaelpe ham med at fortolke 8. juli-erklaeringen svarer, at han aldrig havde droftet de :te sporgsmal med Scavenius. Sjoqvist slutter dette eksempel med et sporgsmal: ». . . hvis Scavenius har stroget sa meget i »18. julireferatet«, hvorfor har han da ikke ogsa stroget disse famose ord, der var sa kompromittersnde for samarbejdet mellem minister og direktor?« Dette sporgsmal ma skyldes en simpel fejlhuskning eller -laesning fra Sjoqvists side, idet >: disse famose ord« faktisk ikke findes i 19. juli-versionen, som star aftrykt bade hos Sjoqvist⁸ og Nissen 9.

Sjoqvist skriver videre: »Til gengaeld skal Scavenius sa have stroget

---

6. P. K. V s. 399f;;.

7. »Historie« s. 4^:9

8. Se bilag I.

9. Nissen s. 456ff.

denne saining: »at han (Mohr) i alt fald nasppe havde tasnkt sig, at man i Tyskland udarbejdede planer, der ogsa tog sigte pa vore forhold, uden at vi i forvejen havde faet lejlighed til at gore vore synspunkter gaeldende«. . . Derimod skal Scavenius have ladet Mohrs anbefaling af at fore forhandlingerne pa regeringsudvalgsplan sta urort . . . Nu ved vi fra Mohrs referat af samtalen med Scavenius den 19. juli, at denne ansa den forstnaevnte udtalelse for klog og den sidstnsevnte for uklog. Hvorfor skulle Scavenius sa have stroget den forste udtalelse og ladet den anden sta? Det vil jo sige, at han har stroget det for ham positive og bibeholdt det negative! Hvor er logikken?«.

Hertil er at sige: ordet »Mohr« i parantesen i begyndelsen af afsnittet ma skyldes en laesefejl, idet det ganske klart fremgar af 18. juli-versionen, at deter Scavenius, det drejer sig om. Det ma ogsa bemserkes, at nok er saetningen ikke at finde i 19. juli-versionen, men dens indhold udtrykkes jo stadigvsek i ordene: »en forudsaetning for, at et fremtidigt samarbejde kunne blive harmonisk, ville vel netop vaere, at droftelser begyndte sa tidligt, at ideerne endnu var »plastiske««. Angaende passagen »Derimod skal Scavenius have ladet Mohrs anbefaling af at fore forhandlingerne pa regeringsudvalgsplan sta urort« fremgar det af 18. juli-versionen, at Mohr som svar pa Ritters direkte sporgsmal, om droftelserne skulle laegges op i et hojere niveau end regeringsudvalget, blot har udtalt, at det ville vasre hensigtsmasssigt, at formasndene for regeringsudvalgene deltog i droftelserne, og at disse begyndte saledes, at Wassard og Styhr rejste til Berlin osv. Dette er jo ikke det samme som Sjoqvists fortolkning af denne passage.

Der er ogsa grund til at hasfte sig ved, at Sjoqvist i sin argumentation omtaler og benytter Mohrs referat af sin samtale med Scavenius d. 19. juli. Altsa kan samtalen ogsa ifolge Sjoqvists opfattelse have fundet sted¹⁰ og med hensyn til dens indhold kan i hvert fald ogsa ifolge Sjoqvist siges, at den har indeholdt bemaerkninger fra Scavenius' side om klogskaben af en formulering, der kun findes i 18. juli-versionen. Konklusionen ma vaere, at en sadan samtale kun kan have haft en mening, hvis der har foreligget et forlaeg for 19. juli-versionen. Sjoqvist slutter sine eksempler med: »Endelig er der grund til at omtale den vigtigste udtalelse under hele samtalen med Ritter, nemlig Mohrs svar pa Ritters sporgsmal om den danske regerings beredvillighed til at forhandle allerede under krigen. Dette afsnit er helt forskelligt i de to versioner, skont Scavenius pa dette punkt ifolge Mohr ikke skulle have foretaget nogen udstregning.

---

10. »Historie« s. 427 linje 8 foroven kunne tyde pa, at Sjoqvist tvivler pa, at samtalen overhovedet har fundet sted.

De to versioner har folgende ordlyd:
18. juli-refen tet.

Det ville vaere en nasrliggende logisk slutning, at en droftelse ville
vaere af interesse allerede, sasnart man fra tysk side havde . . . etc.

19. juli-ref era tet.

Danmark ville vasre staerkt interesseret i en sadan droftelse, sa snart
man fra tysk side .. . etc:.

18. juli-formuleringen er, som det vil ses, ulden og forbeholden, mens 19.
juliformuleringen er et klart positivt og bekrasftende svar pa sporgsmalet.«

Hertil er at sige, at saledes som de to citater er modstillet hinanden, har Sjoqvist for sa vidt ret, men hvis man tager den i begge versioner enslydende f ortsaeti else mcd, ser det anderledes ud. Fortsaettelsen lyder: ». .. sa snart man fra tysk side havde gjort sig sa megen forestilling om det fremtidige okonomiske samarbejde, at en droftelse overhovedet havde nogen fornuftig mening. En forudssetning for, at et fremtidigt samarbejde kunne blive harmonisk, ville vel netop vaere, at droftelser begyndte sa tidligt, at ideerne endnu var »plastiske« .. .«. Set i sin sammenhaeng bliver det som Sjoqvist kalder »et klart og positivt bekraeftende svar« en ekstra understregning af de efterfolgende forbehold! Hvad angar det maerkelige i Mohrs senere destruktion af originalt kildemateriale, skal jeg vende tilbage til det i :_orbinddse med gennemgangen af Troels Finks indvendinger, da det for Fink spiller en na?sten endnu storre rolle end for Sjoqvist.

Fink kalder stykket om mont- og toldunionen for det »mest vaerdifulde afsnit i Henrik Nissens afhandling« xl, en kompliment der dog bliver nogettvivlsom, nai Fink et par sider Isengere fremme - i forbindelse med sporgsmalet om proveniensen af Mohrs forskellige versioner - skriver: »Det hele er meget mystisk. Henrik Nissen folger helt og fuldt Mohrs senest fremkomne referat, altsa det, der er dateret 18. juli 1940, og det forekommer anmelderen at vaere en meget alvorlig anke imod hans videnskabelighed, at har. ikke i teksten gor opmaerksom pa, hvor svagt det foreliggende kildemE.teriale er. Det fremgar derimod af noterne og et anhang, hvor forfatteren naermere argumenterer til fordel for Mohrs pastand; men de:- fremla;gges ikke bevis for dens rigtighed . . .«. Disse barske order eftcr min cpfattelse ikke berettigede, i hvert fald ikke i den sammenhaeng, hvari de fremkommer. Deter fuldt legitimt at fremlsegge

---

11. »Historie« s. 511.

resultaterne af sine overvejelser i selve hovedteksten og at fore den kildekritiskedetailargumentation ud i noter og anhang. Deter jo egentlig ogsa Nissen selv, der pa en made har lagt grunden til sine kritikeres indvendingerved i anhanget^x 2 at foretage et falsificeringsforsog pa sin opfattelse,hvilket i sig selv vel ma siges at vaere sa videnskabeligt, som nogen kan forlange. Men hvis Fink mener, at Nissen ikke har fremlagt bevis for sin opfattelses rigtighed, sa er jeg enig i den forstand, at Nissen kunne have underbygget og fremlagt sit kildekritiske arbejde og dets resultater pa en bedre og mere tydelig made, end han har gjort. Deter denne opfattelse, som er baggrunden for dette indlaeg, foruden at det giver anledning til nogle mere principielle betragtninger, som jeg senere skal komme ind pa.

For Fink er sporgsmalet om, hvorfor Mohr i 1965 braendte den oprindelige 18. juli-version lige ved at vaere det vigtigste kildekritiske problem *3. Men lige sa lidt som Sjoqvist giver Fink nogen klar begrundelse for, at denne kendsgerning skulle umuliggore Mohrs og Nissens (og min) opfattelse af segtheden af deres dateringer. Begge saetter destruktionen fra Mohrs side i direkte forbindelse med de motiver, de selv tillaegger ham. Sjoqvist haelder naermest til den anskuelse, at Mohr har fabrikeret 18. juli-versionen i slutningen af eller umiddelbart efter krigen, »da motivet ville vaere klart«, mens Fink noget mere forsigtigt taler om Nissens pa Mohrs vegne foretagne efterrationalisering (antagelig forstaet saledes, at Mohr ved hjaelp af den senere skrevne 18. juli-version selv som den forste har foretaget denne »efterrationalisering«).

Med hensyn til destruktionen vil jeg bemaerke, at den naturligvis ogsa forekommer mig maerkelig. Deter vel normalt, at historikere foler for den slags pa samme made, som politifolk formodes at fole det, nar de under ransagning i en mistaenkts hjem finder varm aske efter braendte papirer i kaminen! Men det forudssetter dog en begrundet mistanke.

Her er det vaerd at bemaerke, at Mohr gav Nissen lov til at affotografere18. juli-versionen for destruktionen, at Mohr lod det og andre dokumenterafskrive (renskrive) i Udenrigsministeriet for destruktionen og endelig, at 18. juli-versionen sa at sige i sin helhed og med klare verbaloverensstemmelserforela i Mohrs skrivelse til P. K. af 25 juni 1946, samt at selve 18. juli-versionen fremkommer i Mohrs skrivelse til P. K. af 11. marts 1953, og at begge versioner er trykt i P. K. henholdsvis i 1948 og 1954. De kan altsa ikke siges at vaere »bortkommet« i normal forstand. Isaer synes det maerkeligt, at Mohr, hvis han skulle have onsketat

---

12. Nissen s. 464ff.

13. »Historie« s. 514.

sketattilintetgore en forfalskning, forst tillader en historiker at affotografereden
til videnskabeligt brug.

Men hovedbeviset for Fink som for Sjoqvist er trods alt deres opfattelse af, at den »officielle« version af 19. juli, som Scavenius samme dag forelagde for ministsriet, er i overensstemmelse med Ritters af samme dato, hvilket, som pavisi: ovenfor, aldeles ikke er tilfaeldet. Denne overensstemmelse forekommer abenbart dem begge sa givet, at de ikke har foretaget en sysiematisk analyse og sammenligning af dem. Men derved er de i realiteten kommst til at sammenligne Ritters version med Mohrs to andre version sr uden at have opdaget inkonsistensen hos Ritter, hvorved de har overset de fundamental ligheder imellem alle Mohrs versioner i forhold til Ritters. Dette er det afgorende i kildekritisk henseende, ikke sporgsmale; om hvorfor en original kilde, efter trykning i P. K., affotografering af Nissen og afskrivning i Udenrigsministeriet, er blevet destrueret af sin ophavsmand, hvor uforstaeligt dette end kan vaere.

Det bor jo ikke overses, at den vigtigste forskel imellem den korte version af 19. ju.i og de andre blot er, at den korte ikke indeholder passagen med Mohrs svar pii Ritters sporgsmal om Scavenius' personlige indstilling, en passage som kunne ssette Scavenius i en saerposition i forhold til de ovrige ministre, hvilket han forstaeligt nok ikke kan have onsket, nar det samlede ministerium nu en gang havde godkendt 8. juli-erklaeringen og derfor sammen med ham matte tage de eventuelle folger af den. Dette ma Mohr ved sin underskrift af 19. juli-versionen have anerkendt. At Mohr i sin skrivelse af 25. juni 1946 over for P. K. og den danske offentlighed har onsket at gengive og kommentere hele indholdet af den oprindeligs version af 18. juli forekommer mig ganske naturligt. Deter for mig ogsa klart, at Mohr i 1953 efter af P. K. at vsere blevet praesenteret for Fitters version - notitsen af 19. juli 1940 - som svar fremlasgger sin oprmdelige version - af 18. juli s. a. - for P. K., idet denne version - uden de defensoriske indslag fra Mohrs skrivelse af 25. juni 1946 - indeholder de forbehold, som Ritter ser bort fra, men indirekte alligevel kommer til at robe (Mohrs frygt pa den danske industris

I samme skrivelse har Mohr - uanset hvilket forhold han matte have haft til Scavenius for, under og efter besaettelsen - udtrykkeligt fremhasvet,at Scavenius ikke ha:: taget initiativet til Mohrs samtale med Ritter d. 18. juli 1940 med denif flydende folger. Resultatet er ironisk nok, at Sjoqvists bekymrmger mcd hensyn til Nissens opfattelse af Scavenius' karakter, haederlighed og sagar intelligens er overflodige: hverken Scavenius,Mohr eller begge i faellesskab har den 18. eller 19. juli 1940

foretaget sig nogetsomhelst, som kan give en anden opfattelse af Scaveniusog
hans politik end den, bade Sjoqvist og Nissen i virkeligheden er rorendeenige

Tilbage bliver Henriks Nissens egen behandling af det kildekritiske problem, han selv har opstillet. I afsnittet »Ritters initiativ« i hovedteksten skriver Nissen bl. a.¹⁴: »Med Scavenius' erklaering i handen og med direktoren for det danske udenrigsministerium pa en »tilfseldig« hoflighedsvisit i sit kontor, matte Ritter uvaegerligt vaere disponeret for at se en dansk invitation til okonomiske forhandlinger i Mohrs replikker - ncesten uanset hvad der rent faktisk blev sagt. Resultatet af denne situation kommer til udtryk i de to meget forskellige referater, der foreligger fra Mohrs og Ritters side«. Efter at have refereret visse lighedspunkter i de to versioner fortsaetter Nissen: »Men nar dette er sagt, ma man unaegtelig papege de aldeles afgorende forskelle. Alene de forste saetninger af det egentlige referat er ikke gengivelse af, hvad Mohr har sagt, men en grov overfortolkning af, hvad Mohr blev presset til at sige om sin ministers indstilling. Mohrs forsigtige fortolkning af hensigten med Scavenius' erklsering bliver i Ritters gengivelse til: »Mohr ytrede i forbindelse med dette (erklaeringen af 8. juli) gentagne gange og i indtraengende form onsket om, at der meget snart indledes forhandlinger, og det i Berlin, om de okonomiske sporgsmal, der rejser sig som folge af denne erklaering (Europas nyordning i okonomisk henseende under Tysklands

Ritter har iflg. sin notits helt undladt at tale om bestemte former for dette samarbejde. Hans egen (ganske vist meget übestemte) bemaerkning om toldunion undlader han at tage med; men deter lidet sandsynligt, at Mohr pa dette meget vigtige punkt skulle huske forkert. Ritter skyder her - som i det hele taget - ansvaret over pa Mohr, idet han lader udtalelsen om toldunionen fremsta som en selvfolgelig fortolkning af Mohrs bekymring for enkelte danske industrier.« Nissen illustrerer denne gennemgang med tre noter, der indeholder uddrag af de relevante dele af Ritters notits.

Jeg er, som det fremgar af min egen gennemgang ovenfor, stort set enig med Nissen, men: Nissen gar her ud fra som noget givet, at det er Mohrs version, der er den rigtige, og Ritters version behandles i overensstemmelsemed dette. Selvfolgelig har Nissen sammenlignet de to tekster,det fremgar jo tydeligt nok, men der mangier lige sa tydeligt en systematiskundersogelse af kildernes indre konsistens hver for sig, en undersogelse,der for mit vedkommende, som redegjort for ovenfor, har

---

14. Nissen s. 294f.

fort til pavisningen af inkonsistensen hos Ritter netop i forbindelse med det meget vigtige punkt om toldunionen. Derfor far Nissen ikke fat pa betydningen af, at Ritter omtaler Mohrs frygt pa dansk industris vegne (som Mohr selv udtrykker som bekymring). Hos Nissen bliver mulighedenfor at fremfore et afgorende argument derfor forpasset, og han ma nojes med den meget svagere plausibilitetsforklaring: »... men deter lidet sandsynligt, at Mohr pa dette meget vigtige punkt skulle huske forkert.« Derfor er mit udtryk »illustrerer« det rette ord om Nissens fremgangsmade: han pdviser ikke noget med sine citater.

Jeg gar ud Ira, at c.et bl. a. er denne mangel pa egentlig kildekritisk argumentation, som hos Nissen udloser en usikkerhed, der i hans »Kommentar .. .«¹⁵ (som Fink kalder »anhang«) giver sig udtryk i folgende passus: »Det v<egtigste argument for en hypotese om, at der foreligger en forfalskning, e:- den overensstemmelse, der er mellem Ritters referat, skrevet den 19 juli, og det »officielle« referat fra det danske udenrigsministerium. Selv om der naturligvis er forskelle, ville samtalen den 18. juli, hvis den var forlobet som gengivet i det »officielle« referat, netop have berettiget Ritter til at fremstille sagen som et helt klart initiativ fra dansk side med det si^te at komme i forhandling pa hojt plan om en toldunion melkm de to lande«. Selv om denne passus ma ses som et led i et i sig selv meget rosvaerdigt forsog pa at falsificere sin egen opfattelse, er den dog sa Is ontradiktorisk over for de lige citerede udsagn fra hovedteksten, at jeg lillader mig at gaud fra, at det ikke mindst er denne passus hos Nissen. der har faet Sjoqvist og Fink til at reagere sa kraftigt. Resultatet er nsmlig, at Nissen, som abenbart nu er meget usikker pa sin egen opfattelses holdbarhed, derefter gar over til at understotte den med rene plausibilitetsibrklaringer: ud fra forarbejderne til den sakaldte »grabog«^1G mener han at kunne uddrage slutninger angaende hvor tidligt Mohr skulle have opponeret mod Scavenius. Disse betragtninger har Fink, efter min mening med rette, nedvurderet 17.

Der er i de senere ar, ikke mindst i samtidshistorie, skrevet bindstaerke vaerker, adskillige af dsm disputatser, der ligesom Nissens omfangs- og detailrige arbejde synes at tyde pa, at den ogsa i Norden stigende interesse for teoretisk kildekritik og historisk metode ikke giver sig ret mange praktiskeudtryk i de konkrete forskningsresultater. Et andet eksempel: Sven Henningsen skiiver, i sin trykte gengivelse af sin opposition ved Tage

---

15. Senote 12.

16. Nissen s. 465f.

17. »Historie« s. M6f. (Fink taler fejlagtigt om en b1 a bog)

Kaarsteds disputats: Paskekrisen 1920¹⁸, folgende: »Efter min opfattelsekan den anke rettes mod Tage Kaarsteds afhandling, at han ikke i en samlet analyse har gjort rede for de kritiske problemer, som dette materiale af berettende kilder har stillet ham overfor, og hvorledes de er blevet behandlet ... I hvert fald ville afhandlingen og hovedtesen have vundet i vsdgt, hvis forfatteren havde taget trovasrdighedsproblemet op i dets helhed eller i hvert fald gjort sine lsesere delagtige i den kritik af kilderne, som han har foretaget«.

Savel hos Nissen som i Sjoqvists og Finks kritik af ham er der efter min opfattelse isaer een faelles mangel i kildekritisk henseende: ingen af dem skelner tilstrsekkeligt imellem, hvad jeg vil kalde den mere kildekritiske argumentation, og hvad der sammenfattende kan kaldes plausibilitetsforklaringer. Deter i praksis ikke altid lige nemt at holde disse to argumentationsformer ude fra hinanden, men det betaler sig som regel at forsoge. I dette tilfselde har vi 4 tekster, som forst bor analyseres enkeltvis ud fra deres palydende: forst den almene fortolkning og herunder klassifikation 1⁹ som dokument/aktstykke eller beretning. Derefter konstatering af om indholdet er berettende og/eller ikke-berettende. Hvis der findes ikke-berettende elementer, som jo udelukkende er kilde til ophavsmand, kan disse (hvor deter relevant for problemstillingen) yderligere differentieres2 °. De berettende elementer kan jo for ovrigt vise sig at vaere maskerede ikke-berettende ditto, altsa at den grammatiske form ikke er lig mcd den logiske^{21.2 1}. Dette er igen et led i den almene tendenskritik: ikke-berettende elementer maskerede som berettende kan ofte i forbindelse med vaerdidomme (vserdiladede elementer) afslore muligheden for tendensbetinget diskrepans² 2. Endelig bor man altid - som i dette tilfselde - undersoge, om den enkelte tekst er konsistent.

Nar dette er gjort, ma teksterne sammenlignes indbyrdes; i dette tilfaelde ma det ud fra Sjoqvists og Finks pastande vaere relevant at starte med at undersoge, om en sammenligning af Ritters og Mohrs versioner af 19. juli afslorer kontradiktioner, derefter at sammenligne Mohrs tre versioner indbyrdes og dem alle med Ritters, saledes som ovenfor beskrevet. Deter en rent kildekritisk argumentation at oplose en kontradiktion til fordel for den ene af de to tekster, nar den anden pa det relevante sted er inkonsistent.

---

18. Historisk Tidsskrift 12. r. bd. VI, 3-4, 1973, s. 625f.

19. Jakob Pasternak og Niels Skyu m-N ielsen: Fundamental kildekritik. Skrift, billede, lyd (1973), s. 15ff.

20. Fundamental kildekritik s. 19.

21. Fundamental kildekritik, s. 24f.

22. Fundamental kildekritik, s. 39ff.

En rent kildekritisk argumentation vil som regel foreligge, nar gradueringen af to el er flere tekster eller tekstelementer er resultatet af slutninger, som i d;t store og hele er draget ud fra selve teksterne. Plausibilitetsforklaringer vil som regel vaere basis for gradueringer, som er resultatet af slutn nger, som er draget af forhold uden for teksterne.

En plausibilitetsforklaring er af mig benyttet til at sandsynliggore, at Mohrs version af 19. juli er en forkortelse af versionen af 18. juli. Den hviler pa antagelsen om, at Scavenius over for det ovrige ministerium ikke kunne vasre interesseret i at fremtrasde i en saerposition over for tyskerne, nar heh minisieriet nu engang havde godkendt 8. juli-erklaeringen. Hvis det cmvendt drejer sig om en senere tilffijelse til 19. juli-versionen, ma det vaere ud fra den antagelse, at Mohr d. 25. juni 1946 havde brug for en distancering fra Scavenius. Dette sidste er selvfolgelig muligt, men dette synspunkt modarbejdes i hvert fald i nogen grad af, at Mohr i den sainme skrivelse udtrykkeligt fralaegger Scavenius initiativet til, at Mohrs samtale med Ritter overhovedet kom i stand. Den sidste omstaendighed skulle i en plausibilitetsforklaring vaere nok i sig selv til at fa vaegtskalen til at synke ned til fordel for den forste antagelse, men der er endnu en vigtig begrundelse til fordel for den: de pastande og dateringer som 18. juli-versionen selv indeholder foruden Mohrs senere pastande om proveniensen er principielt at opfatte som omstodelsespdstande23. Dette vil sige, ai: bevisbyrden ligger pa den, der vil haevde noget andet, og at det ikke er nok, at en anden opfattelse kan vaere lige sa sandsynlig (hvilket som nasvnt ikke er tilfaeldet her); hvis begge opfattelser er mulige, ma den angrebr e staved magt, indtil en virkelig omstodelsesgrund foreligger.

En plausibilitetsforklaring vil som regel sta svagere end en rent kildekritisk argumentation: som for omtalt er det netop den situation, Nissen bringer sig selv i, ved kun at kunne fremfore en plausibilitetsforklaring pa trods af, at en rent kildekritisk argumentation til fordel for hans standpunkt er rr.ulig, ja endda naerliggende, hvis han var gaet noget mere systematisk frerr..

Jeg vil naturl:gvis ikke pasta, at den fremgangsmade, jeg her har skitseret, er den eneste rigtige eller mulige, men jeg mener, at det kildekritiske grundlag for en historisk afhandling ma vasre noget, der fra forfatterens side bevidst er taget stilling til - og systematisk benyttet. Efter op mod en halv snes metodekonferencer pa nordisk plan, og efter at nye laereboger i kildekritik og metode er udkommet i alle de nordiske lande, er dette vel heller ikke helt urimeligt.

---

23. Fundamental kildekritik, s. 47.

Bilag I

Mohrs referat af samtalen med Ritter den 18. juli 1940.

Om forlobet af modet med Ritter i Berlin findes der pa Udenrigsministeriets
akter et referat af den 19. juli 1940 fra Mohrs hand. Det har folgende ordlyd:
»Referat af samtale med ambassador Ritter i det tyske Udenrigsministerium.

Under opholdet i Berlin benyttede jeg lejligheden til at besoge ambassador
Ritter, hvem jeg kendte godt fra forhandlinger for nogle ar tilbage, da han
var chef for det tyske Udenrigsministeriums handelspolitiske afdeling.

Jeg motiverede mit besog med det gamle bekendtskab og med, at han -
savidt jeg havde forstaet — nu svaevede over vandene pa det handelspolitiske
omrade.«

Han svarede, at dette udtryk forsavidt var rigtigt, som han pa grund af sin store erfaring pa dette omrade var blevet anmodet om at arbejde i Udenrigsministeriet som radgiver for »de hojeste steder«, men at han havde betinget sig at vaere fri for akter og egentligt kontorarbejde.

Han naevnede, at han netop fra statssekretaeren havde modtaget en afskrift af den note med den danske udenrigsministers erklaering, som kammerherre Zahle og jeg den foregaende dag havde afleveret. Han ville i den anledning sporge mig, om denne erklaering var saledes at forsta, at Danmark var rede til med Tyskland at drofte det fremtidige samarbejde pa. det okonomiske omrade allerede forinden fredsslutningen og ikke ffirst efter denne. Dette var efter hans mening et meget afgorende sporgsmal.

Jeg svarede, at der ikke kunne vaere nogen tvivl om, at dette sporgsmal matte besvares bekrasftende. Danmark ville vaere stasrkt interesseret i en sadan droftelse, sa snart man fra tysk side havde gjort sig sa megen forestilling om det fremtidige okonomiske samarbejde, at en droftelse overhovedet havde nogen fornuftig mening. En forudsaetning for, at et fremtidigt samarbejde kunne blive harmonisk ville vel netop vasre, at droftelserne begyndte sa tidligt, at ideerne endnu var »plastiske«.

Herr Ritter gav mig ret i dette synspunkt. Han ville endossere det overfor »de hojeresteder« og mente at kunne gennemfore det der, sa meget mere som tilkendegivelsen om villighed til droftelse inden fredsslutningen formentlig ville falde i yderst god jord. Helt beredt til droftelser var man fra tysk side knap nok endnu, men laenge ville det nseppe vare. Hvorledes havde jeg taenkt mig, at det rent praktisk skulle gribes an, droftelserne skulle vel laegges op i et hojere niveau end regeringsudvalget?

Jeg svarede, at det dog maske ville va;re hensigtsmaessigt, om formaendene for regeringsudvalget, der var sa godt inde i alle sporgsmal med hensyn til det nuvasrende okonomiske samarbejde dog i alt fald deltog i disse droftelser. Jeg havde egentlig taenkt mig, at droftelserne skulle begynde saledes, at den danske formand for det dansk-tyske regeringsudvalg herr Wassard samt herr Styhr (om hvis stilling og person jeg gav nogle oplysninger) rejste til Berlin og blev sat i forbindelse med de tyske herrer, der forberedte de pagaeldende problemer.

Herr Ritter mente ogsa, at det maske ville vaere den bedste fremgangsma.de.
Han ville nu tale med den tyske formand for regeringsudvalget dr. Walter og
derefter med »hojere steder«.

Med hensyn til realiteterne i et fremtidigt okonomisk samarbejde fremhasvede herr Ritter, at et sadant ville vaere til gavn for det danske landbrug, der kunne regne mcd sikker afsaetning til Ionnende priser - noget der ikke altid havde vaeret tilfaeldet med afsaetningen til England. Jeg henledte opmaerksomheden pa, at det kun var 1/3 af Danmarks befolkning, der var beskasftiget med landbrug, og at det ogsa drejede sig om at sikre den ovrige befolkning. Herr Ritter spurgte i den anledning, om jeg havde bekymringer med hensyn til den danske industri's stilling i et fremtidigt samarbejde med Tyskland. Jeg svarede, at jeg nok kunne vaere bekymret, hvis man ikke sorgede for at undga at sla eksisterende vaerdier i stykker.

Pa et yderligere sporgsmal om, hvilke industrier mine bekymringer navnlig gjaldt, naevnede jeg eksempelvis textil- og skotojsindustrien. Herr Ritter rnente, at selv for sadanne industrier var mine bekymringer overflodige. Han kunne i fortrolighed sig 2, at de tyske planer antagelig ville gaud pa betydelige toldnedsxttelser eller maske endog toldunion, men dette skulle ikke afskraekke os. Man kunne sor^;e for gennem kontingenteringer eventuelt gennem specialisering at opretholce den danske industri's produktion. Dette ville i alt fald blive den indstilling, han ville gore til »hojere steder«, og han habede pa at »fa disse synspunkte- gennemfort, hvad der ville vaere lettere efter vor samtale med den betydningsfulde fortolkning af »Erklaeringen«.

Forelobig ville han io>'rigt arbejde pa, at vi i en naermere fremtid - sasnart
man fra tysk side var rede - fik en opfordring til at sende repraesentanter til
Berlin til en fore]obig drjzlftelse.

O.M. 19.7.1940.«

Bilag II

Notits af ambassador Ritter ang. samtale med direktfir Mohr 18. juli om
tysk-danske okoromiske forhandlinger

19. juli 1940

Botschafter Ritte.r
Aktenvermerk

Gesandter Mohr (Generalsekretar im Danishen Aussenministerium) suchte mich am 18. Juli auf. Die Unterredung dauerte 40 Minuten. Das Gesprach kam sogleich auf das Schreiben des Danischen Gesandten an den Herrn RAM vom 17. juli unc die darin enthaltene Erklarung des Danischen Aussenministers Scavenius. (Aufzeichnung des Herrn St. S. vom 17. Juli)

Mohr ausserte dabei wiederholt und in dringlicher Form den Wunsch, dass liber die aus diessr Erklarung sich ergebenden wirtschaftlichen Fragen (»neue Ordnung Europas in wir ;schaftlicher Hinsicht unter Fiihrung Deutschlands«) sehr bald verhandelt wird und zwar in Berlin. Da bei uns intern noch nicht geklart ist, in welcher Form und in welchem Tempo die kiinftige wirtschaftspolitischeund -rechtliche Stellung Danemarks zu Deutschland geregelt werden soil, habe ich es vermiecen, iiber bestimmte Formen (Zollunion, Wahrungsunion,Wirtschaftsunion) zu sprechen. Aus der Erorterung einzelner landwirtschaftlicherund industrieiler Fragen habe ich aber entnommen, dass Mohr bei

der Unterredung an solche Form en gedacht hat. So ausserte er zum Beispiel die Befiirchtung, dass einzelne danische Industriezweige in Zukunft nicht mehr aufrecht erhalten werden konnen, weil der jetzt bestehende Zollschutz gegeniiberdem deutschen Wettbewerb wegfalle. Er erwahnte dabei die danische Textilindustrie und Schuhindustrie.

Mohr sagte, dass etwaige Verhandlungen von danischer Seite voraussichtlich von einem Herrn Styhr geleitet wiirden. Styhr war wahrend des Weltkrieges im danischen Regierungsdienst, hat sich dann aber privatwirtschaftlichen Aufgaben gewidmet. Bei den Verhandlungen miisse Verbindung mit den bestehenden Regierungsausschussen gehalten werden. Zu diesem Zweck werde Herrn Styhr voraussichtlich der Leiter des Danischen Regierungsausschusses beigegeben

Ich stellte bei der Unterredung fest, dass die Initiative fiir solche Verhandlungen
von der Danischen Regierung ausgeht. Über das weitere Procedure ist
nichts verabredet worden.

Die Initiative der Danischen Regierung ist m[eines] E[rachtens] eine politisch bedeutsame und verwertbare Tatsache. Unbeschadet der bisher bestehenden Absichten iiber das Tempo, in dem die besetzten Gebite dem deutschen Grosswirtschaftsraum angegliedert oder eingegliedert werden sollen, halte ich es fiir richtig, dass diese danische Initiative aufgenommen und dass schnell ein Wirtschaftsvertrag mit Danemark abgeschlossen wird. Ein solcher erster Vertrag aus der Initiative der Danischen Regierung ware sowohl gegeniiber den anderen besetzten Staaten (Norwegen, Holland, Belgien, Luxemburg) bedeutungsvoll, als auch allgemein politisch gegeniiber dem Ausland. Ich halte es daher fiir notwendig, dass alsbald eine Entscheidung des Herrn RAM herbeigefiihrt wird, ob solche Verhandlungen sofort aufgenommen werden sollen. Das Ziel solcher Verhandlungen kann nur eine allgemeine Wirtschaftsunion sein. Dariiber miisste, falls der Herr RAM dem zustimmt, zunachst mit den beteiligten inneren Stellen gesprochen werden.

Berlin, am 19. Juli 1940.

gez. Ritter.

Bilag III

Madrid, den 11. marts 1953.

Til Den af Folketinget under 25. oktober 1950 nedsatte Kommission i henhold
til Grundlovens § 45, Kobenhavn.

Jeg anerkender modtagelsen af kommissionens skrivelse af 3. ds. med bilag
og finder anledning til folgende bemaerkninger til det fremsendte materiale.
Samtalen med Ritter 18. juli. (Ritters Aktenvermerk af 19. juli 1940).

Om indholdet af denne samtale skrev jeg samme dag folgende meget detaillerede

Referat af Samtale med Ambassador Ritter i det tyske Udenrigsministerium
18. Juli.

Ritter begyndte Samtalen med at nasvne, at han efter Statssekretaerens Meddelelseom
mit forlaengede Ophold gerne havde villet benytte Lejligheden til

en Samtale. Jeg havde jo den foregaaende Dag selv haft til Hensigt at aflaegge
ham et Besog. FJ avde jeg noget saerligt paa Hjerte?

Jeg svarede, at Motrvet til det paataenkte Besog kun havde vaeret gammelt
Bekendtskab. Jeg tilfojede en Bemaerkning om, at Ritter, - saavidt jeg havde
forstaaet - nu >:sva;vede over Vandene paa det handelspolitiske Omraade«.

Han svarede, at dette Udtryk forsaavidt var rigtigt, som han paa Grund af sin store Erfaring paa det handelspolitiske Omraade var bleven anmodet om at arbejde i Udenrigsministeriet som Raadgiver for »de hojeste Steder«, men at han havde betinget sig at vaere fri for Akter og egentligt Kontorarbejde.

Han nasvnede, at han netop fra Statssekretaeren havde modtaget en Afskrift af den Note med den danske Udenrigsministers Erklaering, som Kmh. Zahle og jeg den foregaaende: Dag havde afleveret. Han vilde i den Anledning sporge mig, om denne var saaledes at forstaa, at Danmark var rede til med Tyskland at drofte det ;'remtidige Samarbejde paa det okonomiske Omraade allerede forinden Fredsslutningen og ikke forst efter denne. Dette var efter hans Mening et afgorende sporgsmaal. Jeg maatte vel kunne hjaelpe ham med »Fortolkningen«.

Jeg svarede, at jeg ikke kunde hjaelpe ham, da jeg aldrig havde droftet dette sporgsmaal med Udenri£;sministeren. Dertil bemaerkede Ritter, at jeg dog i alt Fald maatte have et Indtryk paa Grundlag af min egen Ministers Indstilling. Jeg svarede, at hvis Fortolkningsgrundlaget udelukkende skulde vaere min egen Ministers Indstilling, gik jeg ud fra, at der ikke kunde vaere Tvivl om, at Sporgsmaalet maatte b esvares bekraeftende. Men - spurgte jeg - var Sporgsmaalet saa betyd lingsfuldt, saalaenge Krigen varede?

Ritter sagde, it saaledes havde han ogsa forestillet sig Indstillingen hos min Minister, som ht.n desvaerre ikke kendte personligt, men netop de sidste Dage havde han haft Lejlighec til at hore en Del om ham. Sporgsmaalet om Droftelser allerede nu var hetydningsfuldt, fordi der netop nu blev udarbejdet Planer for det frsmtidige okonomiske Samarbejde med de forskellige europaeiske Lande, og det vilde derfor snart blive aktuelt. Havde den danske Udenrigsminister gjor: sig saerlige Tanker, naar han i Erklaeringen talte om Danmarks Opgave med Hensyn til at finde sin Plads i Samarbejdet med Tyskland?

Jeg svarede Ritter, at jeg ikke havde noget Kendskab til »saerlige Tanker« hos min Minister, men jeg vilde formode, at han i alt Fald naeppe havde taenkt sig, at man i Tyskland udarbejdede Planer, der ogsaa tog Sigte paa vore Forhold, uden at vi i Forvejen havde faaet Lejlighed til at gore vore Synspunkter gaeldende. Det vilde vaere en naerliggende logisk Slutning, at en Droftelse vilde vaere af Interesse allerede, saasnart man fra tysk Side havde gjort sig saa megen Forestilling om det fremtidige okonomiske Samarbejde, at en Droftelse overhovedet havde nogen fornuftig Mening. En Forudsaetning for, at et fremtidigt Samarbejde kunde: blive harmonisk vilde vel netop vaere, at Droftelserne begyndtc saa tidligt, at Ideerne endnu var plastiske og ikke havde taget fast Form men kunc e aendres.

Ritter kunde tiltraede dette Synspunkt. Han vilde endossere det overfor »de hojere Stecler« og mente at kunne gennemfore det der, saa rneget mere som Tilkendegivelse om Villighed til Droftelser inden Fredsslutningen formentligvilde falie i yderst god Jord. Helt beredt til Droftelse var man fra tysk Side knap n:>k endnu, men laenge vilde det naeppe vare. Hvorledes havde

jeg taenkt mig, at det rent praktisk skulde gribes an. Droftelserne skulde vel
laegges op i et hojere Niveau end Regeringsudvalget?

Jeg svarede, at jeg ikke havde taenkt mig noget, da Sporgsmaalet for mig var helt nyt, men at det dog maaske vilde vaere hensigtsmaessigt, om Formaendene i Regeringsudvalget, der var saa godt inde i alle Sporgsmaal med Hensyn til det nuvaerende okonomiske Samarbejde, dog i alt Fald deltog i disse Droftelser. Rent personligt kunde jeg i givet Fald taenke mig Droftelserne begyndt saaledes, at den danske Formand for det dansk-tyske Regeringsudvalg, Herr Wassard, samt Formanden for Udenrigsministeriets handelspolitiske Udvalg, Herr Styhr (om hvis Stilling og Person jeg gav nogle Oplysninger), til sin Tid rejste til Berlin for at orientere sig og blev sat i Forbindelse med de tyske Herrer, der forberedte de paagseldende Problemer. Men iovrigt kunde jeg uden Kendskab til Realiteterne vanskeligt udtale mig om Formen.

Ritter mente ogsaa, at det maaske vilde vaere den bedste Fremgangsmaade. Han vilde nu tale med den tyske Formand for Regeringsudvalget, Dr. Walter, og derefter med »hojere Steder«. Med hensyn til Realiteterne i de tyske Planer var det saaledes, at de vilde vaere til Gavn for det danske Landbrug, der kunde regne med sikker Afsaetning til Ionnende Priser - noget der ikke altid havde vaeret Tilfaeldet med Afsaetningen til England.

Jeg henledte Opmaerksomheden paa, at det kun var 1/3 af Danmarks Befolkning, der var beskaeftiget ved Landbrug. Det var en almindelig Misforstaaelse, at Danmark udelukkende var et Landbrugsland, saa man let glemte, at det ogsaa drejede sig om at sikre den ovrige Befolkning. Ritter spurgte, om jeg havde Bekymringer med Hensyn til den danske Industri's Stilling i et fremtidigt Samarbejde med Tyskland. Jeg svarede, at man nok kunde vaere bekymret, hvis man ikke sorgede for at undgaa at slaa eksisterende Vaerdier i Stykker. Paa et yderligere Sporgsmaal om, hvilke Industrier mine Bekymringer navnlig gjaldt, nasvnede jeg eksempelvis Textil- og Skotojsindustrien, men tilfojede, at det naturligvis var vanskeligt at have nogen Mening navnlig uden naermere Kendskab til, hvor meget de fremtidige tyske Planer afveg fra det nuvaerende.

Ritter mente, at selv for saadanne Industrier var mine Bekymringer overflodige. Han kunde i Fortrolighed sige, at de tyske Planer antagelig vilde gaa ud paa betydelige Toldnedsaettelser eller maaske endog Toldunion. Da jeg ved Ordet Toldunion reagerede og begyndte at tage til Genmaele, afbrod Ritter mig hastigt med en Haandbevaegelse og en Bemaerkning om, at der ikke var Grund til her at diskutere noget, »der laa saa langt borte«. Han fortsatte: Planerne skulde ikke afskraekke os. Man kunde sorge for gennem Kontingenteringer eventuelt gennem Specialisering at opretholde den danske Industri's Produktion. Dette vilde i alt Fald blive den Indstilling, han vilde give til »hojere Steder«, og han haabede paa at faa disse Synspunkter gennemfort, hvad der vilde vaere lettere efter vor Samtale, og den »betydningsfulde« Fortolkning af Erklaeringen, som han meget haabede vilde vise sig rigtig. Forelobigt vilde han arbejde paa, at vi i en naermere Fremtid — saasnart man fra tysk Side var rede, antagelig i Lobet af et Par Maaneder — fik en Opfordring til at sende Repraesentanter til Berlin til en forelobig Droftelse.

Jeg indskraenkede mig til at bemaerke, at jeg naturligvis vilde referere vor
Samtale i Kobenhavn, saa at Regeringen kunde overveje, hvilken Stilling den

vilde tage til en uventuel Opfordring til Droftelser. Planerne, saaledes sorn han
her havde skitseret dem (betydelige Toldnedsaettelser), vilde dog naeppe virke
fristende.

Ritter svarede, an Planerne jo senere kunne blive Genstand for en naermere
Diskussion, selv ventede han dog ikke at skulle deltage i eventuelle saglige

Da vi efter Samtalen sammen gik ned til Vognen, bemaerkede Ritter, at han havde ulejliget inig med denne Samtale, fordi han »for gammelt Bekendtskabs Skyld« havde onsket at forberede mig paa, at vi om et Par Maaneder som Svar paa den danske Udenrigsministers Erklaering kunde vente at modtage en officiel Opfordring til okonomiske Droftelser.

O. M. 18. Juli 40.

Bilag IV

Med Hensyn til Optakteri til det tyske Forslag om Told- og Montunion mangier
der i Udenrigsministeriets Akter en Del Oplysninger, der turde vaere af
Interesse til Belysning af Sporgsmaalet.

1) Der har vaeret Forlydender om, at min Samtale med Ambassador Ritter
i Berlin den 18. Juli fandi: Sted paa Udenrigsminister Scavenius' Initiativ. Dette
er ganske forkert Forholdet var folgende:

Da Udenrigsministeren meddelte, at han agtede at sende mig til Berlin for at overlevere Erklaeringen af 8. Juli til den tyske Regering og holdt fast ved denne Beslutning, foreslog jeg, at vi skulde konferere med Kammerherre Zahle. Denne kem omgaaende herop og foreslog principalt, at man undlod at overraekke Erklaeringen, subsidiaert at den blev overrakt af ham. Det lykkedes ikke at gennemfore nogen af disse Forslag, men Udenrigsministeren gik med til, at Erklaeringen blev overrakt af Kammerherre Zahle og mig i Forening. Kammerherre Zshle skulde i Ribbentrops Fravaerelse overlevere Erklaeringen til Statssekretaer v. Weis2 acker med en Note stilet til den tyske Udenrigsminister, og jeg aftalte med Kammerherre Zahle, at han skulde fore Ordet ved den Lejlighed, sadedes at jeg indskraenkede mig til at ledsage ham.

Kammerherre Zahle mente det vilde vaere nodvendigt, at jeg blev et Par Dage i Berlin og benyttede Lejligheden til at aflaegge Hoflighedsvisit hos de af Embedsmaendene i det tyske Udenrigsministerium, som jeg kendte fra tidligere Tid. Jeg mente ikke, at dette kunde vaere paakraevet, men da det viste sig, at det kun drejede sig om 2 Personer, Gesandt Grundherr og Ambassador Ritter, blev vi sam et Kompromis enige om, at jeg skulde aflaegge disse to Besog, saafremt det kunde arrangeres enten umiddelbart for eller efter Besoget hos Statssekretaeren. Jeg omtalte inden min Afrejse dette for Udenrigsministeren, der ikke havde saerlige onsker, men blot bad mig folge Kammerherre Zahles Anvisnin.ger i saa Henseende.

Da jeg den 17. Juli kom til Berlin, ringede Gesandtskabet til det tyske Udenrigsministerium for at arrangere de 2 Besog. Gesandt Grundherr havde Ferie, og Ambassador Hitter var optaget den 17., men bad mig komme om Formiddagen den l\i. Jeg lod svare, at jeg omgaaende maatte tilbage til Kobenhavn og derfcr maatte opsaette Besoget til en anden Lejlighed.

Da Kammerherre Zahle og jeg om Eftermiddagen den 17. kom til Statssekretaeren,inviterede

sekretaeren,inviterededenne os til Frokost naeste Dag. Da jeg beklagede ikke at kunde modtage Indbydelsen, fordi jeg havde arrangeret omgaaende at flyve tilbage til Kobenhavn, hvor jeg havde et Mode naeste Dag, blev Statssekretaerentilsyneladende lidt piqueret og spurgte, om det Mode var saa vigtigt, at det ikke kunde udsaettes. Kammerherre Zahle greb ind og sagde, at jeg underOmstaendighederne burde udsaette Modet, hvorefter jeg tog mod Frokostindbydelsen.Statssekretaeren naevnte derefter blandt Gaesterne til Frokosten Ambassador Ritter, som han vidste, jeg kendte godt fra tidligere Tid. Jeg naevnte da, at Hr. Ritter nok vilde blive forbavset over at se mig, da jeg havde afslaaet et Besog hos ham under Henvisning til, at jeg omgaaende skulde tilbagetil Kobenhavn. Statssekretaeren mente, det var bedre at undgaa Misforstaaelser,tog Telefonen til Ambassador Ritter og spurgte, om han havde noget onske om en Samtale, naar han saa mig til Frokosten naeste Dag. Ritter foreslog, at jeg kom til ham en Time for Frokosten, saa kunde vi sammen folges til denne.

2) Kammerherre Zahle havde ikke ventet, at der skulde falde Udtalelser
af saerlig Betydning, da Overleveringen af Noten og Erklaeringen til Statssekretaeren
fandt Sted.

Der passerede imidlertid folgende:

Statssekretaeren havde foran sig en Liste over Ministeriet Staunings Medlemmer. Han fremhaevede, at han havde vanskeligt ved at forstaa, at disse Ministre, hvoraf han kendte nogle personligt, kunde have tiltraadt Udenrigsministerens Erklaering. Han naevnte som Eksempel Handelsministeren, Christmas Moller. Hvad var Forklaringen? Efter en kort Pause svarede Kammerherre Zahle, at Forklaringen maatte soges i Statsministerens Autoritet. Statssekretaeren bemaerkede dertil, at han til Nod kunde tasnke sig, at Stauning selv var gaaet med til Erklaeringen, men han kunde stadig vaek ikke forstaa, hvorledes det var muligt, at Stauning havde kunnet faa alle de andre Ministre til at gaa med. Det var for ham et Mysterium. Trods en Pause fra Statssekretaerens Side svarede hverken kammerherre Zahle eller jeg paa denne Bemaerkning.

Statssekretaeren bad derefter om nogle »personalhistoriske« Oplysninger om
de af Ministrene, han ikke kendte.

Vi var noget overraskede over Statssekretaerens saa direkte udtalte Mistillid til Erklaeringens Oprigtighed. Den kunde efter vor Mening maaske bl. a. henfores til, at Renthe-Fink's Hjaelpegesandt Hencke umiddelbart efter Erklaeringens Udstedelse havde vaeret kaldt til Berlin til Konference.

Zahle vilde nu i en kort politisk Beretning hjem give Meddelelse om Erklaeringens Overlevering. Han ansaa det imidlertid for mest hensigtsmaessigt deri at undlade at omtale Statssekretaerens Skepsis med Hensyn til Erklaeringens Oprigtighed og henstillede, at jeg i Stedet for mundtligt gjorde Udenrigsministeren bekendt med det paagaeldende Intermezzo, hvad jeg saa gjorde, da jeg kom hjem.

3) Det virkede overraskende, at Ritter paa Statssekretaerens Foresporgsel udtalte onske om at faa min oprindeligt paataenkte men siden opgivne Visit retableret, og at han beregnede saa rigelig Tid dertil. Det kunde tyde paa, at han paataenkte en saglig Droftelse af en eller anden Art. Ritter, der sidst havde vaeret Ambassador i Brasilien, havde nu Specialopgaver i Udenrigsministeriet,men

nisteriet,meniavde erter Kammerherre Zahles Mening stadig en vis Tilknytningtil
den handdspolitiske Afdeling, for hvilken han engang havde
vasret Chef.

I det danske Udenrigsministerium havde der nogen Tid paa Grundlag af tyske Kilder verseret Rygter om, at der af den tyske Regering blev udarbejdet Planer med Hensyn til det fremtidige okonomiske »System«, vel navnlig over for de besatte Lande. I den Anledning var det kort for Udenrigsministerskiftet inder for Udenrigsministeriets handelspolitiske Af deling blevet foreslaaet, at vi ved Henvendelse til Tyskerne underhaanden skulde faa oplyst, hvad disse Planer gik ud paa. Saavel den davzerende Udenrigsminister som jeg mente iog, at selv om det vilde vaere en Fordel at faa Kendskab til eventuelle tyske Planer for i Tide at kunne fremsaette vore Synspunkter og Indvendinger, \ilde Paxsivitet dog vcere mest hensigtsmcessig, navnlig hvis det skulde vise sig, at Rygterne var grundlose eller Planerne ikke umiddelbart forestaaende.

Nu var der r aturligv s en Mulighed for, at Erklaeringen af 8. Juli kunde have virket paa samme Maade som en orienterende Henvendelse. Hvis Ritter stadig havde at »ore med Tysklands Handelspolitik, kunde hans onske om en saa lang Samtak med mig betyde, at han havde i Sinde at robe eventuelle tyske Planer for mig. Ellers kvnde vi ikke taenke os, hvorfor han skulde beregne naesten en Time til nit Besog.

Ritter begyndte Samtalen den 18. Juli med at naevne, at han efter Statssekretaerens Meddelelse om mit forlaengede Ophold gerne havde villet benytte Lejligheden til en Samtale. Jeg havde jo den foregaaende Dag selv haft til Hensigt at afl&'gge ham et Besog. Havde jeg noget saerligt pa Hjerte? Jeg svarede, at Motivet til det paataenkte Besog kun havde vaeret vort Bekendtskab fra tidligere Aais hande spolitiske Forhandlinger. Jeg havde for Resten hort, at han stadig beskaeftigede sig med handelspolitiske Sporgsmaal, omend han, efter hvad jeg havde forsiaaet, »svaevede over Vandene«.

Ritter bekraeftede, at dette var Tilfaeldet, for saa vidt som han paa Grund af sin store ErfEring vai blevet anmodet om at arbejde i Udenrigsministeriet som handelspolitisk Raadgiver for »de hojeste Steder«. Han havde netop for sig en fra Statssekretasre a modtaget Genpart af Noten og den danske Erklsering, som Kammerherre Zahle og jeg den foregaaende Dag havde overrakt. Jeg kunde maaske hjaelpe ham med Fortolkningen. Skulde den forstaas saaledes, at Danmark vilde va^re rede til at drofte det fremtidige okonomiske Samarbejde allerede inden Fredsslutningen eller forst efter? Dette fandt han et afgorende

Jeg havde Fo-nemmelsen af, at han vilde fortsastte Statssekretaerens Forhor om Erklaerir gens Oprigtighed og svarede undvigende, at jeg ikke kunde hjaelpe ham med Fortolkningen, da jeg ikke havde droftet dette Sporgsmaal med Udenrigsmiiisteren. Ritter mente, at jeg dog i alt Fald maatte have et Indtryk paa Grundlag af min egen Ministers Indstilling.

Begraenset saaledes syrites Sporgsmaalet overflodigt. Den danske UdenrigsministersIndstilling maatte vaere kendt i det tyske Udenrigsministerium, de andre danske Ministres vel til Dels ogsaa gennem Renthe-Fink's og Hencke's Beretninger. Jeg svarede da, at hvis Fortolkningsgrundlaget udelukkende skulde vaere min egen Ministers Indstilling, vilde jeg gaa ud fra, at Sporgsmaalet

maatte besvares bekraeftende. Men var Sporgsmaalet saa betydningsfuldt, saa
lasnge Krigen varede?

Ritter sagde, at saaledes havde han ogsa forestillet sig Indstillingen hos min Minister, som han ikke kendte personligt, men netop de sidste Dage havde han haft Lejlighed til at hore en Del om ham. Sporgsmaalet ora Droftelser for eller efter Fredsslutningen var betydningsfuldt, fordi der netop nu blev udarbejdet Planer for det fremtidige okonoimiske Samarbejde med de forskellige europaeiske Lande, og det vilde derfor snart blive aktuelt. Havde den danske Udenrigsminister gjort sig saerlige Tanker, naar han i Erklaeringen talte om Danmarks Opgave med Hensyn til at finde sin Plads i Samarbejde med Tyskland?

Ritters Udtalelser skulde vel forstaas saaledes, at vi maatte vaere forberedt paa, som Svar paa Erklaeringen af 8. Juli, at faa tilstillet Opfordring til okonomiske Droftelser, saa snart de tyske Planer under Udarbejdelse forelaa faerdige.

At gore noget for at afvaerge en saadan Opfordring maatte selvsagt anses for haablost, Selv om jeg over for Ritter vilde have haevdet, at vi ikke vilde vaere villige til okonomiske Droftelser for efter Krigen, vilde et saadant Svar uvaegerligt vaere blevet efterfulgt af en Foresporgsel i Kobenhavn gennern Renthe-Fink.

Opfordringen kunde altsaa ikke afvasrges, og den danske Regering vilde have at tage Stilling til Sporgsmaalet, naar det til sin Tid blev rejst officielt. En Afvisning med den Motivering, at man af principielle Grunde ikke var villig til okonomiske Droftelser for efter Fredsslutningen, vilde det nasppe blive let at opnaa Enighed om eller at gennemfore, navnlig da ikke efter Udstedelsen af Erklasringen af 8. Juli, der i saa Fald i Tyskernes ojne vilde staa i et ejendommeligt Lys.

Det sandsynligste vilde vel vaere, at vi vilde ende med at gaa ind i Droftelser og under disse vilde gore Modstand mod de tyske Planer, der sikkert vilde vise sig yderst vidtgaaende. Maaske vilde de tyske Reaktioner, hvis vi under en saglig Forhandling sagde nej til at gaa ind paa de nye okonomiske Planer, blive lige saa voldsomme som Folgerne af en formel Afvisning af Droftelser. Det var vanskeligt at bedomme, ligesom det overhovedet var vanskeligt at se, hvilken handelspolitisk Interesse de nye okonomiske Planer kunde have for Tyskerne, saa laenge Krigen varede. Men muligvis vilde et Afslag under en Forhandling dog vaere mere acceptabelt for Tyskerne end en absolut Afvisning af Forhandling. I alt Fald, Forhandlingsvejen vilde vel snarest blive den Vej, vi valgte.

Men Folgerne af et Nej til de tyske Planer vilde under alle Omstaendigheder sikkert blive mindre skaebnesvangre, hvis Droftelserne i givet Fald korn til at foregaa paa et saa tidligt Stadium, at Tyskerne ikke havde lagt sig saa fast paa Planerne, at Gennemforelsen blev et Prestigesporgsmaal for dern. Det kunde da blive af afgorende Betydning, at den Opfordring til Droftelser, der svaevede over vore Hoveder, kom, for de tyske Planer havde faestnet sig.

Efter lidt Betaenkning svarede jeg da Ritter, at jeg ikke havde noget Kendskabtil »saerlige Tanker« hos min Minister, men jeg vilde formode, at han i alt Fald naeppe havde taenkt sig, at man i Tyskland udarbejdede Planer, der ogsaa tog Sigte paa vore Forhold, uden at vi i Forvejen havde faaet Lejlighed

til at gore vore Synspun kter gaeldende. Det vilde vaere en naerliggende, logisk Slutning, at en Droftelse vilde vaere af interesse, allerede saa snart man fra tysk Side var kommet saa vidt, at en Droftelse overhovedet havde fornuftig Mening. En Fo "udsaetni ng for, at et fremtidigt Samarbejde kunde blive harmonisk,var vel netop, at Droftelserne begyndte saa tidligt, at Ideerne endnu ikke havde taget fast Form, men kunde aendres.

Ritter bemaerkede, at han kunde tiltraede disse Synspunkter og mente at kunne gennemf^re dem »paa hojere Steder«, saa meget mere som Erklaeringen og »Tilk<:ndegive^sen« af Villighed til Droftelser inden Fredsslutningen formentlig vilde fakle i yderst god Jord.

Ritters Bemarkning om »Tilkendegivelsen« af Villighed stemte jo ikke helt med mine Udtalelser og var for saa vidt Spilfaegteri. Jeg var ikke klar over, om denne Manovre, der var typisk for ham, kun skulde understrege, at vi af Hensyn til vore egne Interesser ikke burde foreslaa Droftelserne udsat til efter Krigen, eller om han vilde provokere Modsigelse fra min Side for at fremkalde en Diskussion om, i hvilken Grad de ovrige Ministre delte Udenrigsministei ens Inds tilling.

Jeg lod ham cla uforstyrret tale videre, og han fortsatte med en Meddelelse om, at man encnu ikke var helt beredt til Droftelser, men laenge vilde det naeppe vare. Hvorledes jeg havde taenkt mig, at det rent praktisk skulde gribes an? Droftelserne sku de vel laegges op i et hojere Niveau end Regeringsudvalget.

Jeg svarede, a: jeg ikke havde taenkt mig noget, da Sporgsmaalet jo for mig var ganske nyt. Men maaske vilde det dog i givet Fald vaere mest hensigtsmaessigt, at Formaer.dene fcr Regeringsudvalget deltog. Rent personligt kunde jeg taenke mig, at den danske Formand for Regeringsudvalget og Formanden for Udenrij;sministeriets handelspolitiske Udvalg i givet Fald rejste til Berlin for at blive orierteret om de tyske Planer. Men i ovrigt kunde jeg uden Kendskab til Realiteterne vanskeligt udtale mig om Formen.

Med Hensyn :il Realiieterne i de tyske Planer var det, sagde Ritter, saaledes, at de vilde vaere ril Gavn for det danske Landbrug, der vilde kunde regne med sikker Afsaetiing til Ionnende Priser. Jeg henledte Opmaerksomheden paa, at kun en Trediedel af Danmarks Befolkning var beskaeftiget med Landbrug. Ritter spurgte, om jeg havde Bekymringer med Hensyn til den danske Indistri, og hvilke Industrier mine Bekymringer navnlig gjaldt, hvortil jeg eksempelvis nsevnte Tekstil- og Skotojsindustrien, men i ovrigt var det naturlig\is vanskeligt at have nogen Mening, navnlig uden naermere Kendskab til, hvor meget de fremtidige tyske Planer afveg fra det nuvaerende.

Ritter mente, at mine Bekymringer var overflodige. Han kunde i Fortrolighed sige, at de tyske Planer antagelig vilde gaa ud paa betydelige Toldnedsaettelser eller maaske en dog Toldunion. Da jeg ved Ordet Toldunion studsede og begyndte at tage lil Genmaele, afbrod Ritter mig hastigt med en Haandbevaegelse og en Bemaerkning om, at der ikke var Grund til her at diskutere noget, »der laa saa langt borte«.

Jeg gik dengang ud fra, at Ritters Afbrydelse betod, at et Forslag om Toldunion virkelg var en meget fjern Mulighed, men Ordet Toldunion kan naturligvis have vaeret en »Foler«, som han skyndte sig at traekke tilbage igen. I ovrigt Iod »betydelige Toldnedsaettelser« jo ogsaa yderst foruroligende.

Ritter fortsatte imidlertid med nogle Bemaerkninger om, at Planerne ikke skulde afskraekke os. Man kunde sorge for gennem Kontingentering, eventuelt gennem Specialisering at afbode Virkningerne af Toldnedsasttelser. Det vilde i alt Fald blive den Indstilling, han vilde give, og som han mente at kunne gennemfore »efter den betydningsfulde Fortolkning«, som forhaabentlig vilde vise sig at vaere rigtig. Forelobig vilde han arbejde paa, at vi i en naer Fremtid - saa snart man fra tysk Side var rede, antagelig i Lobet af et Par Maaneder - fik en Opfordring til at sende Repraesentanter til Berlin til en forelobig Droftelse.

Jeg indskraenkede mig til at bemasrke, at jeg naturligvis vilde referere vor Samtale i Kobenhavn, saa at Regeringen kunde overveje, hvilken Stilling den vilde tage til Opfordringen til Droftelser, naar den korn. Planerne, saaledes som han her havde skitseret dem, skulde ikke friste til at gaa ind i Droftelser. Ritter mente, at Planerne senere kunde blive naermere diskuteret. Selv ventede han ikke at skulle deltage i eventuelle saglige Droftelser.

Der har vaeret fremsat den Opfattelse, at min Samtale med Ritter skulde vaere Aarsagen til, at vi overhovedet fik Opfordringen til okonomiske Droftelser (Told- og Montunion). Dette turde vaere ganske »uhistorisk«. Betragtningen, der ligger til Grund for naevnte Opfattelse skulde vaere den, at jeg over for Ritter skulde have godkendt den Fortolkning af Erklaeringen af 8. Juli, at vi var villige til okonomiske Droftelser inden Krigens Ophor. Rent bortset fra, at en saadan Udtalelse ikke vilde have haft bindende Virkning for Regeringen, var Forholdet folgende: Ritter sondrede i sine Sporgsmaal mellem Fortolkningen og »mit Indtryk paa Grundlag af min egen Ministers Indstilling«. Det forste Sporgsmaal erklaerede jeg mig ude af Stand til at besvare. Mit Indtryk var, at Ritter forud kendte min Ministers Indstilling og, ligesom Statssekretaeren, antagelig ogsaa til Dels Divergensen inden for det danske Kabinet. Ganske vist anstillede Ritter sig et Par Gange i Samtalen, som om han ansaa Udenrigsministerens Indstilling for afgorende for Fortolkningen, men dette ansaa jeg for »Teater«. Det var nu engang den Maade, Ritter plejede at forhandle paa. Ved de enkelte Udtalelser i saa Henseende modsagde jeg ham ikke for ikke at komme nsermere ind paa, i hvilken grad de andre danske Ministre stod bag Udenrigsministerens Erklaering. Men i en Bemaerkning ved Samtalens Slutning understregede jeg for en Sikkerheds Skyld, at okonomiske Droftelser under Krigen var et Sporgsmaal, Regeringen maatte overveje og tage Stilling til, naar den adviserede tyske Opfordring til sin Tid kom.

Der skulde da ikke vaere nogen Misforstaaelse mulig. Det, der skete, var
i store Traek utvivlsomt folgende:

Tyskland udarbejdede nye okonomiske Planer, og det var — ogsaa inden Erklaeringen af 8. Juli - sikkert Hensigten at opfordre bl. a. Danmark til Droftelser. Hvis vi modtog Opfordringen, skulde vi sende Repraesentanter til Berlin for at de kunde orientere sig ikke hos ham, men hos dem, der udarbejdede Planerne.

I Stedet for kom Ritter selv til Kobenhavn, ikke et Par Maaneder, men
knap 14 Dage senere (30. Juli), og med et Forslag om en Told- og Montunion.
Og dette til Trods for, at de tyske handelspolitiske Planer ikke var naaet videre,og

dere,ogtil Trod 5 for, at hverken de tyske sagkyndige eller den tyske Regeringendnu havde taget Stilling til Sporgsmaalet Toldunion eller ikke. Forslaget kunde derfor kun frems£3ttes i Princippet, saaledes at »Rammeoverenskomsten«forelobig ikke skulde vaere forbindende.

Denne »Program£endring« maa vaere fremkaldt ved Indgriben fra anden Side. Paa GrundJag af senere Begivenheder og Oplysninger kan det vistnok fastslaas, at den skyldtes Indgriben fra den tyske Udenrigsminister, Ribbentrop. Det synes, som denne havde Brug for omgaaende at fremsaette et Toldunionsforslag som et Instrument ved politiske Aktioner, som han benyttede Lejligheden til at foretage i Anledning af den danske Erklaering af 8. Juli. Dette er i alt Fald den Forklaring, der maa anses som den sandsynligste.

4) Udenrigsminister Scavenius blev ikke foruroliget ved den Advis om Opfordring til okonomiske Droftelser, der var fremkommet ved Samtalen rned Ritter, men han mente, at de eventuelle Forhandlinger burde laegges op i et hojere Plan end R egeringsudvalgene, for at der kunde blive Lejlighed til Kontakt med indflydesesrige tyske Personer, som der da kunde blive Lejlighed til at paavirke ogsaa uden for det handelspolitiske Omraade.

Imidlertid kom Ritter overraskende hertil allerede en halv Snes Dage senere
(30. Juli), ikke med en Opfordring til Droftelser, men med Forslag om
en omgaaende principiel Tilslutning til Tanken om en Told- og Montunion.

25. Juni 1946.

O. C. Mohr.