Svar til Jakob Pasternak

Med megen inteiesse har jeg laest Jakob Pasternaks kildekritiske analyse af de foreliggende referater af samtalen i Berlin mellem ambassador Ritter og direktor Mohr 18. juli IS'4O. Jeg er ikke blevet overbevist af hans argumentation, og jeg slutter mig til de indvendinger, som dr. Sjoqvist har fremsat i det foregaende. Deter muligt, at Mohr har haft optegnelser ved siden af det officielle referat af 19. juli, men der er ikke fort bevis for, at Scavenius har haft nogen direkie forbindelse med den beretning af Mohr, som er dateret den 18. juli 1940. Det forekommer mig, at dr. Sjoqvist har ret i sin pavisning af, at Ritters beretning na;ppe kan kaldes inkonsistent; men derudover vil jeg gerne henlede opmaerksomheden pa, at Jakob Pasternak har stillet sig sin opgave for snaeve-t. Man kan ikke isolere analysen af beretningerne om samtalen i Berlin den 18. juli; den ma ses i sammenhaeng med 8. juli-erklaeringen, som dagen forincen i hojtidelig form var overgivet det tyske udenrigsrninisterium. Jakob Pasternak anser samtalen den 18. juli for den direkte foranledning til forhandlingerne om en mont- og toldunion og finder det derfor vigtigt at unders^ge samt.alen med henblik pa, hvem der tog initiativet til selve samtalen, hvem der log initiativer og til hvad under samtalen osv. (Hvad dette »osv.« betyd^r, far vi ikke at vide).

For mit vedkommende er denne problemstilling underordnet det forhold, at notificeringen af 8. ji.li-erklaeringen ganske klart var et dansk initiativ. Det fremgar af ordene: >:Det vil vaere Danmarks opgave herunder at finde sin plads i et nodvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland«; det naeste danske initiativ er derpa brevet fra Mohr til Ritter den 22. juli 1940, et brev som Mohr ikke har ansvar for, selv om han underskrev det. Deter dette brev, som er den direkte foranledning til, at Ritter den 30. juli 1940 dukker op i Kobenhavn, og ikke som hasvdet af Pasternak samtalen af 18. juli. Denne samtale var en soldering, der gav stodet til en fortsat aktivitet. Samtalen var ogsa interessant for Ritter som basis for et udspil i kaplobet mellem Auswartiges Amt og Rigsokonomiministeriet, eller hvis vi skal benytte navne, var det et kaplob mellen Ribbentrop og Funk, men samtalen mellem Mohr og Ritter kunne ikke uden videre af Ritter benyttes i forhold til den danske regering.

Da Mohr kom hjem fra Berlin den 18. juli, var situationen den, at han hverken ifolge den ene eller den anden version af referatet havde forpligtet sig til noget som heist. Scavenius var frit stillet, om han ville spinde traden videre eller ej; samtalen mellem Mohr og Ritter fik forst politisk betydning, da Scavenius i brevet af 22. juli 1940 lod Mohr meddele Ritter, at »den danske regering er beredt til at indlede disse droftelser (om fremtidens okonomiske sporgsmal), sa snarl det matte forekomme den tyske regering at vaere praktisk formalstjenligt«.

Deter stadig niin opfattelse, at bade Henrik Nissen og Pasternak tillaeggerembedsmanden
Mohr en politisk betydning, som han ikke havde; ansvaretfor

retforden politik, der blev fort, var alene regeringens og ganske specielt
udenrigsministerens.

Det forekommer derfor besynderligt, at Jakob Pasternak anforer, at Mohr med skrivelse af 25. juni 1946 til den parlamentariske kommission udtrykkeligt fritager Scavenius for ansvar for, at samtalen den 18. juli overhovedet fandt sted. Der var nemlig intet saerligt ansvar forbundet hermed. Nar den danske regering spillede sa staerkt ud, som det skete med notificeringen af 8. juli-erklceringen i Berlin, matte man da nodvendigvis vente en reaktion. Der var mange muligheder for en sadan; nu blev det en samtale mellem Ritter og Mohr, hvorved traden blev spundet videre, men deter for hele udviklingen underordnet at udsondre denne samtale af sammenhaengen og tillaegge ansvaret for, at den kom i stand, en saerlig betydning.

I min opposition ved Nissens doktordisputats ankede jeg over, at doktoranden ikke i teksten gjorde opmaerksom pa, hvor svagt det foreliggende kildemateriale matte siges at vaere. Deter mig kaerkomment at fa lejlighed til at uddybe dette punkt. Jakob Pasternak finder det legitimt, at en forsker fremlaegger resultaterne af sine overvejelser i selve hovedteksten, og at han forer den kildekritiske detailargumentation i noter og i anhang. Dette er fuldt ud legitimt, hvis man fastholder en sondring mellem »historieskrivning« og »historieforskning«, men denne sondring er efter min opfattelse foraeldet, det er ikke pa nogen made aerekraenkende at opretholde den, men det giver anledning til at anke over videnskabeligheden. I en doktorafhandling ma videnskabeligheden have en fremtraedende plads og med al respekt for, at detailargumentationen kan fores i noter og anhang, ma hovedtraekkene i kildegrundlaget kunne erkendes i teksten. Hvor vigtigt deter at karakterisere kildernes art ogsa i teksten, ses af et eksempel s. 290. Henrik Nissen omtaler her den modtagelse, som Scavenius gav det referat, som Mohr forst havde udarbejdet, (altsa det referat af 18. juli, som striden star om) med folgende ord: »Mohrs referat kunne ikke i den foreliggende form bruges i ministermodet. Scavenius gav sig til at strege i referatet, enkelte linjer og hele afsnit skulle vaek. »Alle disse overflodige detailler matte udga«, sadan gengiver Mohr i sine optegnelser ministerens bemaerkninger«. I forste saetning refereres, hvad Scavenius matte formodes at tsenke, derpa beskrives i anden saetning, hvad Scavenius pastas at have gjort, og til sidst bruges et citat. Hertil ma bemaerkes, at kildegrundlaget ikke er samtidigt, det burde ogsa fremga af teksten, at man kun har Mohrs udsagn for, at Scavenius »gav sig til at strege i referatet«, og at deter noget, han fortaeller adskillige ar efter, at begivenheden skal have fundet sted.

Deter misvisende, at Henrik Nissen kalder brevet fra Mohr til Ritter af 23. juli 1940 for et takkebrev. Det skyldes, at Nissen har anskuet problemet mere ud fra Mohrs formodede tankegang end ud fra udenrigsministerens. Ogsa her ville en kortfattet redegorelse for kildegrundlaget have vaeret pa sin plads i teksten, allerbedst, at brevet var blevet refereret i sin helhed.

Idet jeg takker Jakob Pasternak for hans interesse for at fore en videnskabelig debat, vil jeg gerne fremhaeve, at min hovedindvending mod Henrik Nissen gik pa, at en biperson, Mohr, blev skubbet for langt frem i forhold til hovedpersonen Scavenius, og at det har givet en skaevhed i bedommelsen. Denne indvending vil jeg gerne fastholde ogsa over for Jakob Pasternak, og jeg synes stadigvask, deter et problem, hvorfor Mohr har braendt sit referat af 18. juli 1940.