|
Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 11 (1974 - 1976) 1H.N.Andersen og de tyske fredsforsøg 1914-150. K.s direkttpr, H. N. Andersen, forsfigte flere gange under den (orste verdenskrig at fa en fred i stand. Arkivar, mag. art. Susanne Krogh Bender redegfir i denne artikel for de bestrcebelser, H. N. Andersen i forstdelse med den danske udenrigsminister Erik Sca;enius udfoldede i 1914 og 1915 for at skabe kontakt mellem de krigsf</>rende, f</>rst og fremmest England, Tyskland og Rusiiind. Del var alene i Tyskland, det danske forsfig blev nupdt med 'irkelig interesse, men kun i den grad, det kunne drejes til udetukkende at blive et arbejde for tysk-russisk separatfred. H. N. Andersens fredsaktion var ikke den eneste vej, tyskerne forstpgte jor at fa finsket om separatfred opfyldt. Den danske fredsaktion udviklede sig snart til et tovtrcekkeri mellem de tyske onsker om separatfred og H. N. Andersens onske om at tilvejebringe almindelig jred. Fra tysk side fors^gte man at fa assistance fra den danske udenrigsminister, som ud fra sin opfattelse af, at et godt forhold til Tyskland var en ntpdvendighed for Danmark, ikke var helt utilbojelig til at ga. med dertil, uden at han dog spillede en egentlig c.ktiv roll? for at bringe en tysk-russisk separatfred i stand. Af Susanne Krogh Bender IndledningProblemstillingI lobet af 1914 og 1915 udfoldedes der fra dansk side bestraebelser for at tilvejebringe en afslutning pa den forste verdenskrig. Hovedmanden i dette danske l:redsforsog var 0. K.s direktor, H. N. Andersen, der forhandlede om fred bad^ i England, Tyskland og Rusland. Fredsbestraebelserne Denne behiardlmg al: den danske fredsaktion har som formal at gennemga, hvordan og hvorfor bestraebelserne blev sat i gang, og hvordan aktionen udviklede sig Dernaest at belyse, hvilken baggrund de implicerede havde for deres udtalelser og handlinger, og endelig hvorfor der intet resultat kon ud af disse bestraebelser1. Det kan straks
slas fast, at det danske forsog kun i Tyskland blev
1. Denne afhandling gengiver i omarbejdet form en konferensaflosningsopgave, afleveret vec Kobenhavns Universitet i 1970. Hvor deter skonnet pakraevet, er der taget hensyn til senere udkommet litteratur. Side 63
det spil, der stadig foregik mellem de tyske og danske aktorer, og den modsa^tning, der var mellem de tyske interesser: at dreje den danske fredsauktion i retning af bestraebelser for en tysk-russisk separatfred, og de danske onsker: tilvejebringelse af en almindelig fred gennem formidling af kontakt i forst raekke mellem England, Tyskland og Rusland. En forudssetning for det danske fredsforsog var, at det skulle forega i hemmelighed. Formelt bestod det i et tilbud fra den danske konge til statsoverhovederne i de naevnte tre lande om kontaktformidling, reelt var det H. N. Andersen, der i forstaelse med den danske udenrigsminister var den udfarende kraft. Pa tysk side var hovedaktorerne gesandten i Kobenhavn, Ulrich von Brockdorff-Rantzau (i forstaelse med den tyske regering) og generaldirektoren for Hamburg-Amerika-linien, Albert Ballin. Kilder og litteraturDet vigtigste danske kildemateriale er de skriftlige rapporter, »kvartalsoversigter«, H. N. Andersen med nogle maneders mellemrum afgav til Christian 10. I disse rapporter fremstiller H. N. Andersen sig selv som en saerdeles betydningsfuld person og soger at pavirke kongens syn pa den danske stilling under krigen. H. N. Andersens tendens er pro-engelsk, og han onskede forst og fremmest at bidrage til et godt forhold mellem England og Tyskland. Ud fra disse rapporter blev der i 1926 under H. N. Andersens auspicier, med juristen Frantz Dahl, historikeren Knud Fabricius og redaktor Hendrik Stein som forfattere, udsendt et trykt vasrk »Danmark under Verdenskrigen«, der ligeledes laegger vaegt pa H. N. Andersens store betydning. Kort efter forste verdenskrigs afslutning var der kommet meddelelser i pressen om, at H. N. Andersen havde arbejdet for en tysk-russisk separatfred, og deter magtpaliggende i »Danmark under Verdenskrigen« at demonstrere, at pressemeddelelserne var urigtige2. 2. Danmarks under Verdenskrigen, udarbejdet paa Grundlag af Etatsrad H. N. Andersens Optegnelser, Breve o. a. Dokumenter, af F. Dahl, K. Fabricius og H. Stein, 1926 (trykt i 30 eksemplarer), (cit.: Dahl m. fl.) I H. Steins privatarkiv (Rigsarkivet, pakken »H. N. Andersen*) findes en del materiale, der viser, hvor snsevert forfatterne arbejdede sammen med H. N. Andersen, og hvilket materiale de fik udleveret fra ham. H. N. Andersen havde talt om at fa Erik Arup og Aage Friis som forfattere, men dette afvistes af H. Stein. - H. N. Andersen: Fremstilling efter optegnelser i Krigsperioden, trykt som Manuskript (Kgl. Bibliotek, mikrofilm 194; cit.: Fremstilling). Professor Tage Kaarsted har venligst stillet en xeroxkopi af denne film til min radighed. - Om dette materiale, se Tage Kaarsted: Danmark og Storbritannien 1914-1920, s. 71-72. - Pressemeddelelserne og akterne vedr. den danske reaktion herpa findes i UM 6 G 46 (Udenrigsministeriets arkiv), jfr. note 4. Side 64
Det tyske kildemateriale bestar hovedsageligt i de talrige og fyldige indberetninger, gesandten i Kobenhavn, Brockdorff-Rantzau, sendte til Auswartiges Amt. Hslier ikke han undervurderer sin egen indflydelse. Som diploma tindberetninger i almindelighed lider ogsa Rantzaus indberetninger af den svaghed, at han er tilbojelig til at anskue forholdene ud fra en bilateral synsvinkel, in casu det tysk-danske forhold. Brockdorff-Rantzau onskede under krigen at bibringe det tyske udenrigsministerium en positiv holdning til den danske udenrigsminister, Erik Scavenius, der efter bans mening var den person, man fra tysk side var bedst tjent med at lave pa posten som dansk udenrigsminister3. Det forste, der efter krigen udkom pa tryk om H. N. Andersens fredsmission, var et indteeg af rigskansler Theobald von Bethmann-Hollweg i 1919, hvoral det fremgar, at H. N. Andersen i lighed med flere andre arbejdede for tysk-russisk separatfred. Og det har hidtil vaeret den fremstilling, man liar kunnet laese i de fleste udenlandske vaerker, der naesten udelukkende bygger pa tysk materiale. I mange af disse vaerker fremstar H. N. Andersens fredsaktion som et af de vigtigste forsog, tyskerne gjorde pa at tilvejebringe en separatfred med Rusland4. Forst for nylig er der fra dansk side kommet fremstillinger, denned brug af dansk materiale giver en anden version. I Tage Kaarsteds »Storbritannienog Danmark 1914-1920« ses H. N. Andersens fredsforsog i sagens natur hovedsageligt ud fra vinklen: det dansk-engelske forhold, 3. De indbereminger, der vedrorer fredsmissionen 1914-15, findes i Rigsarkivet, Fotokopier af akter fra Auswartiges Amt nr. 359-359 (cit.: AA.). En del af disse doknir enter sarat andre tyske akter er trykt i: L'Allemagne et les Problemes de la Paix, bd. I, Paris 1962. - Om Rantzaus indberetninger, se H. C. Branner: Smasiat mellem stormagter, 1972, s. 105f. og 202 og V. Sjoqvist: Erik Scavenius, bd. 1, 1973, s. 115 og 167-68. 4. Th. v. Bethmann-Hollweg: Das Friedensangebot von 1915, i Preussische Jahrtucher 17 8, 1919, s. 114-116. (jfr. note 2). - K. E. B ir nb aum: Peace-Moves and U-boat Warfare, 1958. - L. Ce cil: Albert Ballin, 1967. - Fritz Fischer: Griff nach der Weltmacht, Sonderausgabe 1967. - O. Ho et s ch, ed.: Die internationalen Beziehungen im Zeitalter des lmperialismus, 11, 61-S, 712, 81, 1934-36 (cit.: Hoetsch). - C. V. La feb er: Vredes- en Bemiddelingspogingea uit het eerste jaar van Wereldoorlog I, 1961. Dette vaerk indeholder en Jetaljeret gennemgang af »mission Andersen« ud fra det tyske materiale samt behandler noje alle andre fredsforsog i den pagaeldende periode. - G. Rittcr: Staatskunst und Kriegshandwerk, 111, 1964. Mens Ritter anser de tyske fredsforsog for oprigtige, er Fischer normalt af den modsatte opfattelse. — R. Stadelmann: Friedensversuche im ersten Jahre des Weltkrieges, i Historsche Zeitschrift 156, 1937, s. 485-545. - P. R. Sweet: Leaders and Policies: Germany in the Winter of 1914-15, i Journal of Central European Affairs 16. 1956, s. 229-52. - E. Zechlin: Friedensbestrebungen und Revolutionsversuche im ersten Weltkriege, i Aus Politik und Zeitgeschichte 20, 1961 og 22, 1963. Side 65
og bedommes som en ikke synderlig betydningsfuld affsere. I Viggo Sjoqvists »Erik Scavenius« bind I er hovedvaegten lagt pa udenrigsministerErik Scavenius' rolle i fredsaktionen. Aktionen bedommes som temmelig fantastisk og tillige som farlig i lyset af den opfattelse af Scavenius'rolle, der kommer til udtryk i Rantzaus indberetninger. Sjoqvist anser disse beretninger som stserkt usaglige, for ikke at sige bevidst usande, og tilskriver det Rantzaus overspaendte, naesten hysteriske temperament.Da Sjoqvist i andre forbindelser gor brug af Rantzaus indberetningerog kalder ham »en erfaren diplomat* og »saerdeles intelligent*,er det min opfattelse, at Sjoqvist i for hoj grad har onsket at neddsempede faktorer, der kan bidrage til at kritisere Scavenius. Sjoqvist kan neeppe siges helt fri for at tolke Brockdorff-Rantzaus indberetninger ud fra sin personlige mening om, hvad en dansk udenrigsminister kunne tillade sig (og det var efter Sjoqvists mening ikke et arbejde sarnmen med tyskerne for separatfred) og ud fra en pa forhand antaget opfattelse af, at et sadant arbejde var i modstrid med Danmarks interesser5. Da vi kun har Rantzaus indberetninger som kilde til Scavenius' synspunkter og udtalelser - og intet materiale fra Scavenius selv - beror det pa et skon, hvor stor vaegt man i hvert enkelt tilfselde skal tillaegge beretningerne. Deter langt fra altid, vi kan kontrollere, om Scavenius virkelig har gjort, som han i folge Rantzaus indberetninger har sagt at ville gore. - Det ma dog fremhaeves, at den danske fredsmission ikke var det eneste tilfselde, hvor en offentlig person var indblandet i tyske separatfredsforsog6, samt at den formodede fare herved: reaktionen i England, maske kan vasre overvurderet; det har vist sig, at man i England ikke tillagde sagen storrebetydning. 5. V. Sj 0q vist: Erik Scavenius, 1-2, 1973. Anmeldt af J. O. Krag i »Politiken« 1973 29/8, af Tage Kaarsted i Historie, Ny raekke X 3, s. 504-09 og af W. M. Carlgren i Svensk historisk tidsskrift 1974, 1, s. 117-119. 6. SJoqvist anforer i bd. 1, s. 160, at Scavenius var den ansvarlige minister. Heroverfor kan anfores en udtalelse af Scavenius: fredsaktionen var ingen statsaktion og kunne altid desavoueres (AA. Rantzau til AA. 1915 23/6). - De ovrige tyske separatfredsforsog er behandlet af Lafeber (anf.skr.), og i W. M. Carlgren: Neutralitdt oder Allianz, 1962 s. 135-136 o.a.st. gores der rede for svensk deltagelse i disse forsog; bl. a. havde man fra tysk side kontakt med udenrigsminister Wallenberg. Det fremgar af et brev fra Bethmann til Falkenhayn (1915 30/7, trykt i L'Allemagne I nr. 119), at man regnede med at kunne henvende sig i lige grad gennem Sverige og Danmark for at opna kontakt med russerne. Herom, se ogsa Z. A. B. Z e m a n: A Diplomatic History of the first world War, 1971, s. 88 og 100-103. Side 66
Den danske baggrundOpfattelsen al: Danmarks stilling under den 1. verdenskrig»Kendetegnet pa, om et lille land forer en neutral politik er, at dets politik vinder anerkendelse fr£. begge sider; og det fik vor sakaldte uneutrale politik under forrige. krig<<. Sadan har Erik Scavenius udtrykt sit syn pa Danmarks stilling under 1. verdenskrig. Udenrigspolitikken udovedes dengang i hojere grad end nu selvstsendigt af ministeren, og de andre regeringsmedlemmer blandede sig ikke meget deri - de satte deres lid til Scavenius. Denies grundsynspunkt, som hans regeringskolleger ikke satte sporgsmalstegn ved, var, at Danmark var militsert afrnsegtigt over for vor sydlige nabo, og at det for at undga en invasion var nodvendigt at indgive den tyske regering tillid til os 7. Scavenius troede laenge, Tyskland og dets allierece ville vinde krigen. Fra dansk side overvurderede man formodentlig den tyske vilje og evne til en militaer intervention i Danmark under den forste verdenskrig. - I England anerkendtes det danske synspunkt pa forholdet til Tyskland i det store og hele, og Danmark ansas for vaerende inden for tysk interessesfsere. Selv om danske regeringsmedlemmer sensre haevdede, at de under krigen ikke troede pa Englands evne til at foretage en aktion i ostersoen, har den nyeste forskning vist, at den danske regering faktisk ikke ved krigens begyndelse kunne vsere klar over, i hvor hoj grad man fra engelsk side havde afskrevet ostersoe n8. I praksis viste den danske regering sig under krigen heller ikke sikker pa Englands hoLdning, idet den flere gange var nervos ved rygter om et engelsk ostersofremstod, som Englands allierede, Rusland, kunne onske sig som stotte mod Tyskland. Krigen igennem matte Danmark udfore en handelspolitisk balancegang mellem England og Tyskland. I handelsforhandlingerne gjordes ofte brug af organisation r og enkeltpersoner fra det private erhvervsliv. Fremgangsmadenmedforte, at man kunne drage nytte af erhvervslivets ekspertiseog svaekke eveniuel kritik af regeringens resultater, nar en del af de mulige kritikere selv var medvirkende; endelig var det Scavenius' synspunkt,at ikke; selve regeringen alene, men ogsa organisationerne kom til at sta med ansvaret, safremt forhandlingsresultaterne ikke var strengt 7. Erik Rasmusseni Politikens Danmarkshistorie bd. 13, 1965, s. 37-61. - Erik Scavenius: Dansk Udenrigspolitik under den ffirste Verdenskrig 1959, s. 13-35. - CitE.tet fra Scavenius er trykt hos Sjoqvist bd. 2 s. 280 udtalelsen bkv fremsa.t under Scavenius' afhoring 1946 i den Parlamentariski Kommission. 8. P. Munch i Schult*.' Danmarkshistorie VI, 1943, s. 14-15; Scavenius anf.skr. s. 25. - B r a n n e r s. 199; S j 0 q v i st bd. 1 s. 98-100. Side 67
»neutrale« ud
fra den klassiske opfattelse af begrebet neutralitet.
Denne H. N. Andersen0. K.s direktor argumenterede straks ved krigsudbruddet for et samarbejde mellem regering og erhvervsliv og kom ofte til at indtage en ledende stilling i handelsforhandlingerne. Han havde gode Internationale kontakter, ogsa uden for erhvervslivet. Saledes havde han gennem den tidligere generalguvernor i Canada, Earl Albert Grey, der var faetter til den engelske udenrigsminister Edward Grey, gode forbindelser til den engelske regering, i det mindste indtil premierminister H. H. Asquith og udenrigsminister Grey gik af i 1916. I Tyskland havde han kontakt til Hamburg-Amerika-liniens generaldirektor Albert Ballin, der stod kejser Wilhelm 2. og en del ledende tyske politikere samt gesandten i Kobenhavn naer. I Rusland havde H. N. Andersen naere forbindelser, bl. a. af okonomisk art, til enkekejserinde Dagmar. Ogsa til det danske kongehus havde han et nsert forhold og ovede stor indflydelse pa Christian 10. jfr.s. 63)i0. Flere danske regeringsmedlemmer undrede sig over H. N. Andersens evne til at skaffe sig indpas i de hojere kredse og til at omgas hojtstaende personer blandt alle de krigsforende parter. Konseilspraesident Zahles ofte citerede karakteristik af H. N. Andersen: »Han taler dansk med syngende lollandsk dialekt, har hverken kundskaber eller nogen art dannelse. Men snu er han, og mennesker ma han forsta sig pa,« er snart klassisk. Indenrigsminister Ove Rode karakteriserede hans konversation som: almindeligheder, men med en vis hypnotiserende indflydelse1 i. Pa samme linie, dog mere uelskvserdigt har den tyske gesandt Brockdorff-Rantzau udtrykt sig, nar han taler om »Weltfrieden, fiir den er (d. v. s. H. N. Andersen) sich zu Zeiten mit etwas bourgeoiser Sentimentalitat erwarmt« og om »seine allgemeinen nicht von Sentimentalitat freien Friedensideen, mit denen er bezeichnenderweise sehr hoehstehende Damen zu Tranen riihrt«. Scavenius kunne ogsa omtale H. N. Andersen i lignende spydige vendinger og fik senere et spaendt forhold til hami 2. 9. Scavenius anf.skr. s. 53-58; E. Cohn: Danmark under den store Krig, 1928, s. 276; S j 0 q v i st bd. 1 s. 190-193. 10. Kaarsted s. 70ff.; den tyske gesandt mente, H. N. Andersen udovede en »suggestiv indflydelse* pa kongen (AA. Rantzau til AA. 1915 13/6 (nr. 975)). 11. Ove Rodes dagboger (ed. T. Kaarsted 1972) s. 180; Zahles dagbfiger (ed. T. Kaarsted 1974) s. 56. 12. AA. Rantzau til AA. 1915 13/6 (nr. 975) og 7/8. Om Scavenius' ytringer, bl. a. AA. Rantzau til AA. 1915 24/3 (nr. 492). - Om Scavenius' og H. N. Andersens senere relationer, se S j 0 q v i st bd. 2 s. 19-26. Side 68
Der er naeppe tvivl om, at H. N. Andersens evner som politisk diplomat var ret utetydelige. Han har selv udtalt, at »med forstand kommer man ingen vegne i politik«; derimod lagde han stor vaegt pa tillid. Men da han vedblev at fole det som en asre, at han - en daglejers son - kunne omgas de hojeste kredse, var han tilbojelig til at opfatte disse hoje personers almindelige h^Z'flige udtalelser til ham, f. eks. om fredsonsker, som et udtryk for oprigtighed og for en saerlig tillid til ham. Af H. N. Anderser s syn pa krigen og dens folger far man et godt indtryk i et memorandum, han forfattede i august 1914. Han fremstar her som en tilhamger af Ententen, hvis sejr efter hans mening ville bringe verden (og vel ikke i mindre grad 0. K.) okonomisk fremgang. Af okonomiske grande var det nodvendigt at fa fred snarest. Sagt pa Rantzaus uelskvserdige facon: »H. N. Andersen ist Kauffmann und braucht Frieden«. Som en af sine vigtige opgaver under krigen sa H. N. Andersen det i England at opveje den »tyskvenlighed«, den danske regering beskyldtes for1 !t. Scavenius' fredsfølereStraks efter krigsudbruddet foretoges fra amerikansk side fredssonderinger,og ogsa andre nsutrale stater onskede at maegle. Den 17. sept, sendte udenrigs minister Scavenius en uofficiel henvendelse til den danskegesandt i Washington, C. Brun, om - uden at omtale noget mandat fra sin regering - at forhore sig om andres syn pa muligheden for at fa en eventuel fredskonference placeret i Kobenhavn. Herefter droftede Scavenius sagen med sine regeringskolleger, og der blev den 28. sept, sendt en instruks til Biun indeholdende en rsekke konkrete sporgsmal til den amerikanske regering om dens syn pa andres medvirken ved et amerikanskfredsinitiativ eller - hvis U. S. A. intet initiativ tog - et selvstsendigtfredsinitiativ f;:a anden neutral side. Den amerikanske viceudenrigsministerRobert Lansing ville erindre sig forslaget om Kobenhavn som fredssaede, hvis en fredskonference skulle forega i Europa, mens udenrigsministe: William J. Bryan foretrak en amerikansk by. Om selve fredsinitiativel svarede Lansing, at president Wilson nok ville hilse et forsog fra andres side pa at formidle kontakt mellem de krigsforende velkommen,men selv ville forbeholde sig en egentlig maegling. Inden det 13. RA. H. N. Andersens privatarkiv, memorandum af 1914 16/8. Indledningen til den forste kvartalsoversigt indeholder nojagtigt samme synspunkter. - H. N. Andersens ultalelse: AA. Rantzau til AA. 1915 8/4; Rantzaus bemaerkning: AA. Rantzau til AA. 1914 10/12. - Om H. N. Andersen og England: Kaarsted s. 76. Side 69
sidste svar var indlobet i Kobenhavn og pa baggrund af en udtalelse af den tyske gesandt i Washington (om at han fandt tanken om Kobenhavn som fredsssede udmaerket) samt af presseomtale af denne mulighed sendte Scavenius instrukser til de danske gesandter i U. S. A., Tyskland, Englandog Frankrig om at forhore sig om de respektive regeringers syn pa ideen om Kobenhavn som muligt fredssaede, og argumenterede for Kobenhavnsfortrin i sa henseende fremfor andre hovedstaeder. De danske gesandters svar var dog lidet opmuntrende14.1 4. Den tyske stilling til fredsspørgsmålet i efteråret 1914Efter de indledende kampe pa vestfronten, der forelobig endte i stillingskrig, droftede de tyske ledere i november 1914, hvordan man skulle komme ud over det dode punkt. Marineminister Alfred von Tirpitz, der ansa England for hovedmodstanderen, argumenterede den 15. nov. over for generalstabschef Erich von Falkenhayn for, at man skulle slutte fred med Rusland og koncentrere sin kraft mod vest. Da Falkenhayn ansa en fuldstaendig sejr pa ostfronten for umulig, var han ikke svaer at overbevise. Falkenhayn viste sig i en samtale med rigskansler Bethmann- Hollweg den 18. nov. ikke utilbojelig til endog at invitere russeme til forhandlinger om separatfred; nar forst Tyskland og Rusland havde sluttet fred, kunne man efter Falkenhayns mening fa en fred i stand med Frankrig, som man dog ikke direkte skulle invitere, men afvente et udspil fra. Bethmann-Hollweg afviste ikke blankt denne argumentation, men tvivlede om muligheden for at opna separatfred med Rusland. Forskellen mellem hans og Falkenhayns syn kan udtrykkes sadan, at mens Falkenhayn mente, man snarest skulle foretage et udspil over for russerne, fandt Bethmann, at man forst senere - nar den militaere situation i ost var bedre - skulle forhandle med Rusland, heist uden selv at tage initiativet. Udenrigsminister Gottlieb von Jagow synes at have delt Tirpitz' syn pa sporgsmalet, medens understatssekretser Arthur Zimmermann var af den modsatte opfattelse: man burde snarere forst slutte fred med Frankrig og koncentrere sine kraefter mod ost i kampen mod »panslavismen« 15. Mens disse
droftelser foregik, var det, H. N. Andersen gennem
direktor 14. RA. UM 6 G 13 og 6 G 15; Ges.arkiv Berlin, Udberetninger 1913-15. - P. Munch: Erindringer 111 s. 10-11. 15. Alfred von Tirpitz: Politische Dokumente 11, 1926, s. 161 og 166ff.; Birnbaum s. 11-15; Fischer s. 155-56; Ritter s. 59-62; Sweet s. 231-36. - Under disse droftelser opholdt kejseren, Bethmann og Jagow sig sammen med Falkenhayn i hovedkvarteret, medens Zimmermann var i Berlin. Side 70
H. N. Andersens fredsmissionFørste fase: Arbejde for almindelig fredEnglandsrejser i efteråret 1914Ifolge H. N. Aidersen var det den danske udenrigsminister, der selv opsogte ham den 26. august 1914; om samtalen har Scavenius intet efterladt, og H. N. Andersens referat gengiver som sa ofte kun, hvad han selv har sagt. Resultatet blev, at H. N. Andersen skulle rejse til England forst og fremraest for at forhore sig om de engelske fladeplaner. Scavenius har overrakt H. N. Andersen nogle - ikke bevarede - optegnelser om de synspunkter, han onskede fremstillet over for den engelske regeringX 6. Deter muligt, at Scavenius ogsa gav H. N. Andersen i opdrag at forhore sig om det engelske syn pa muligheden af Kobenhavn som fredsssede og pa et eventuelt dansk fredsinitiativ. H. N. Andersen fremstiller ganske vist sagen, som om det var Edw. Grey, der som den forste kom ind pa tanken om en fredskonference i Kobenhavn; men da Scavenius samtidig med H. N. Andsrsens ophold i London - der varede 16.-21. sept. - foretog sin foler over for U. S. A. (se s. 68) og vel at maerke inden han havde hort noget derom Era H. N. Andersen (som forst fortalte om ideen efter sin hjemkomst) er tanken om Kobenhavn som fredsssede ikke fremsat forste gang under Greys og H. N. Andersens samtale. Ifolge H. N. Andersen skal Grey have ment, at en fredskonference i Kobenhavn kunne give Danmark et plaster pa saret for 1864. Den 24. okt. rejste H. N. Andersen atter til London, hvor han opholdt sig 28. okt.-8, nov. Fonnden havde han sammen med kongen og udenrigsministeren droftet den videre fremgangsmade i forbindelse med fredssonderingerne. Pa dette tidspunkt var svaret fra Brun vedrorende det amerikanske sy;i pa Kobenhavn som fredssaede indlobet. Nu var det ikke muligheder for at afholde en fredskonference i Kobenhavn, de tre droftede, men en dansk kontaktformidling og eventuel msegling. Ifolge H. N. Andersen var del ham selv, der fremsatte det forslag, at et dansk fredsinitiativ skulle frer.ista som den danske konges og veere uofficielt. Hvad Scavenius egentlig har tasnkt om forslaget, ved vi ikke, muligvis betragtede han det bio: som en anden made at fremsaette det danske tilbud om at virke for freden pa ved siden af de fredsfolere, han selv foretog. Han gik i hvert i aid med til planen. H. N. Anderson
kunne folgelig rejse til London med et tilbud fra den
16. Fremstilling s 13-15; D ahl m. fl. s. 10. Side 71
sensideom at kontakte Tysklandl7. Ifolge P. Munch fremstillede Scaveniusdet senere over for regeringsmedlemmerne, som om Grey havde onsket, russerne skulle sporges, for man henvendte sig til Tyskland; herom star der intet i H. N. Andersens referat af samtalerne med Grey, sa har Scavenius sagt sadan til sine regeringskolleger, har det nok vaeret for at begrunde den livlige aktivitet, man fra dansk side udfoldede for at fa Rusland med (se nedenfor s. 76ff.). Under alle omstaendigheder foretogesingen henvendelse til Rusland, for Tyskland var kontaktet18.1 8. Efter H. N. Andersens tilbagekomst fra England blev han, Christian 10. og Scavenius enige om at foretage henvendelsen til Tyskland gennem direktor Ballin. Pa dette tidspunkt stod det klart for Scavenius, at Danmark ville komme til at konkurrere med U. S. A., safremt en egentlig, officiel mseglingsaktion blev sat i gang fra dansk side. For ikke at skade selve sagen var der kun tilbage at handle bag kulisserne, og Sjoqvist har sikkert ret i, at netop det hemmelige ved aktionen har tiltalt Scavenius *•9. Kontakt med TysklandDen fredsaktion, der nu var ved at tage form, skulle vsere uofficiel og forega pa det »familiefyrstelige plan«. Formalet var tilvejebringelse af almindelig fred; en form for separatfred kunne man pa grund af Ententens solidaritetserklcering af 5. sept, nasppe arbejde for uden at laegge sig ud med Ententens medlemmer20. Fremgangsmaden skulle vsere, at den danske konge med H. N. Andersen som mellemmand skulle formidle kontakt mellem sine to fsetre - den engelske konge og den russiske zar - og kejser Wilhelm21.2 1. H. N. Andersens motiver til at forsoge sig som fredsstifter var formodentliggrundet i hans onske om ikke at se England slaet og dermed verdenshandelen - og 0. K.s stilling - skadet (se s. 68), altsa okonomiske hensyn, ved siden af helt personlige prestigehensyn. Scavenius lod sig mest diktere af hensynet til Danmarks sikkerhed. De har begge bade i indland og udland fremhsevet, at muligheden for at fa en fredskonference placeret i Kobenhavn kunne bidrage til at gore Danmarks stilling over for de krigsforende mere sikker. I sine samtaler med medlemmer af fyrstefamiliernehir 17. Fremstilling s. 21-23; D ah 1 m. fl. s. 20-21. 18. Munch: Erindringer 111 s. 42. 19. Fremstilling s. 23; Sj 0 qv is t bd. 1 s. 158. 20. Trykt hosHoetsch 11, 61 nr. 220. 21. Kejser Wilhelm var fsetter til den engelske konge; hans bror var gift med en soster til zarina'en, og hans son med den danske dronnings soster. Frederiks 8. af Danmark, prins Valdemar, den engelske enkedronning og enkekejserinde Dagmar var soskende. Side 72
stefamiliernehirH. N. Andersen lagt vaegt pa, at fyrstehusenes prestigeville oges, safremt det lykkedes ad denne vej at tilvejebringe fred, og dette argument har gjort sin virkning pa Christian 10. - der ellers pa intet tidspunkt synes at havis taget noget selvstaendigt initiativ i denne sag - og pa enkekejserinde Dagmar. Ud over kongen,
udenrigsministeren og H. N. Andersen var ingen Dog har H. N. Andersen opsogt den tyske gesandt i Kobenhavn umiddelbart for sin forste rejse til Tyskland. Deres samtale er ikke naevnt i H. N. Andersens beretning til kongen, og deter uvist, om han har talt med Scaveniusi derom, idet det ikke i Rantzaus indberetninger omtales, at han og Scavenius pa dette tidspunkt har droftet fredsbestrsebelserne. Ifolge Rantzaus referat har H. N. Andersen strengt fortroligt fortalt om Edw. Greys bekymrirg over krigens fortsaettelse og hab om en tysk-engelsk forstaelse2 2. Straks efter denne samtale telegraferede H. N. Andersen til direktor Ballin, som han den 20. nov. modte i Berlin. Ifolge sin egen beretning, der stemmer godt overe:ns med Ballins referat til kejser Wilhelm af 21. nov., har H. N Andersen forst talt om muligheden for at placere en fredskonference i Koberhavn (dette mangier dog i Ballins referat) og derefter gengivet sine :»indtryk« af den engelske - isser Edw. Greys - holdning. Han har fremsat Christian lO.s tilbud om at »henvende sig« til den engelske konge og til 2;aren, safremt kejser Wilhelm var indforstaet. I folge Ballins referat skulle »henvendelsen« besta i at lade H. N. Andersen tale med kong George og zar Nikolaj. H. N. Andersen laegger i sin beretning vaegt pa, at han ikke fortalte Ballin, at Edw. Grey var indviet i planen for henvendelsen til Tyskland, og det naevnes heller ikke i Ballins referat23. Kejser Wilhelm radforte sig med rigskansler Bethmann-Hollweg og generalstabschef Falkeniayn, og rigskansleren refererede den 24. nov. det danske forskig for Auswartiges Amt og talte den 30. nov. selv med Ballin2 4, der samme dag telegraferede til H. N. Andersen om at komme til Berlin og fa iet tyske svar. Den 2. dec. modtes H. N. Andersen og Ballin atter. Bethmann-Hollweg
havde ment, man burde svare, at der fortes en 22. AA. Rantzau til AA. IS 14 18/11; modet fandt sted den 17. 23. H. N. Andersens referat: Fremstilling s. 23-25; Dahl m. fl. s. 23-24. Ballins referat. L'Allemagne I nr. 14. 24. Af et brev :fra Ballin :il Bethmann af 2/12 {UAllemagne I nr. 21) fremgar, at de talte sammen. - Jl'r. Lafebers. 190-91 og S we e t s. 242. Side 73
forsvarskrig, men at man var villig til at prove sadanne fredsforslag, der gav Tyskland erstatning og sikring mod nye overfald fra de tre modstandere.I ovrigt onskede han egentlig forst at svare efter en afgorelse ved ostfronten2 5. Auswartiges Amt har udformet svaret sadan, at krigen var en patvungen forsvarskrig, at den tyske militaere stilling var for god til, at man selv kunne tage et fredsinitiativ, men at kejseren var villig til at prove de forslag, modstanderne kunne sende gennem Christian 10. - i forstaelse med sine allierede. (Betingelserne er udeladt)26. Og sadan har Ballin ifolge sit eget referat til Bethmann ogsa sagt, dog med den undtagelse, at de allierede ikke omtales27. Den danske plan havde jo som forudsEetning, at sagen skulle hemmeligholdes, og der havde ikke vaeret talt om at henvende sig til andre end Tyskland, England og Rusland,sa udeladelsen skyldes sikkert Ballin, der ikke har onsket at bidrage til at bremse aktionen. Ud over at gengive dette svar sagde Ballin til H. N. Andersen, at man burde henvende sig til Rusland forst, da kejseren mente, zaren var mest fredstilbojelig, og at det »ville vaere ham (d. v. s. kejser Wilhelm) kaert« at slutte separatfred med Rusland. Ballin fik sikkert mundtligt palaeg herom under sin samtale med Bethmann den 30. nov. Ifolge »Danmark under Verdenskrigen« afviste H. N. Andersen at arbejde for en separatfred; men da der intet star herom i kvartalsoversigten (der medtager kejserens onske herom), er dette formodentlig tilfojet i den trykte udgave. Den udkom jo efter fremkomsten af rygterne om H. N. Andersens arbejde for separatfred, mens kvartalsoversigten blev afgivet den 31. dec. 1914, just som H. N. Andersen var i faerd med at taenke pa en henvendelse til Rusland. H. N. Andersen er ene om at referere, at kejseren og rigskansleren gav deres tilslutning til tanken om Kobenhavn som fredssaede; tvaertimod fremgar det af det tyske materiale, at man ikke onskede at tale om en almindelig fredskongres2 8. Brockdorff-Rantzau fik gennem Auswartiges Amt at vide, at Ballin havde svaret i overensstemmelse med udkastet, der meddeltes gesandten, men fik ordre om ikke at lade sig maerke med, at han vidste noget om sagen. Ifolge Auswartiges Amts kommentar var det ikke kejser Wilhelm, 25. L'Allemagne I nr. 14 note 4. 26. Ibid. nr. 20. 27. Ballins referat, se note 24. - H. N. Andersens referat: Fremstilling s. 26; D a h 1 m. fl. s. 24-25. 28. Derfor er det ikke udelukket, at H. N. Andersen forebragte sporgsmalet for Ballin, som muligvis har svaret, at det vel ikke var umuligt, kejseren og Bethmann kunne tilslutte sig en sadan tanke til sin tid. Side 74
men den danske
konge, der ansa zaren for mest tilbojelig til fred29.
Det tyske svar er blevet tolket bade som imodekommende3 ° og som et hofligt afslag31. Det star fast, at man gav udtryk for, at man onskede en henvendelse til Rusland foretaget forst, og at man ikke selv ville tage initiativet. Betimanns onske om at afvente situationen pa ostfronten og ikke saette en kraftig iredsaktion i gang straks, synes at have slaet igennem. I forbindelse med denne kontakt til Tyskland blev kredsen af indviede betydeligt udv del: Wilhelm 2. og Ballin - det la i selve planen - samt den tyske rigskansler, hvis inddragelse H. N. Andersen var vidende om. Derimod var han tilsyneladende ikke klar over, at savel Falkenhayn som Jagow, Zimmermann og maske endnu flere i Tyskland var inddraget; det star der nsmlig iritet om i hans eller Ballins referater. At man fra tysk side inderi afgivelse af svaret havde indhentet accept fra den ostrigskc kejser og udenrigsminister, fik han heller ikke at vide32. Foreløbig pauseH. N. Andersen var den 3. dec. tilbage i Kobenhavn med det tyske svar, og derefter encdes han, kongen og Scavenius om jorelobig at lade sagen bero3S. Gruncen hertil kan soges i selve sagens udvikling eller i andre faktorer. Kaarsted anforer, at man ville holde inde, fordi man ikke ville indlade sig pa ai arbejde for separatfred, og ogsa Sjoqvist mener, talen om separatfred virkede afsvalende 3 4. Deter uvisi;, om Scavenius allerede nu har indset, at man fra tysk side kun ville vav,re med i bestrsebelser for separatfred med russerne, eller har troet, at det var muligt at fastholde den danske fredsaktion som en aktion for c lmindelig fred3 5. H. N. Andersen har dog tsenkt sig, man kunne vedblivo at arbsjde for en almindelig fred, og ladet denne opfattelse ga videre 'il kongen. H. N. Andersen
anforer selv, at grunden til pausen var et onske om
29. AA. Jagow til Rantziu 1914 3/12. 30. R i 11 e r s. 52 og Sweet s. 242. 31. Fischer s. 159, hvor der laegges stor vaegt pa betingelserne, men disse blev jo ikke meddelt Danmark, men diskuteredes blot blandt de tyske ledere. 32. Om kontakien med ostrig: L'Allemagne I nr. 18 og 19. 33. Fremstilling s. 27; D a h 1 m. fl. s. 25. 34. Kaars te J s. 76; S j oqvist s. 160-161. 35. Inden henvendelsen til Tyskland var man i Danmark naeppe klar over, at tyskerne kunne onske separatfred - og de tyske planer var jo heller ikke udformede. - Men den 8. dec. kunne den danske gesandt i Berlin, C. Moltke, meddele, at de • i Tyskland naeredes onske om separatfred med Rusland (RA. UM 6F 14\ Side 75
at afvente en
bedring i den russiske militaere situation; nar den var
indtruffet,kunne Den vigtigste grand til pausen i fredsarbejdet skal dog nok soges i det dansk-engelske forhold, der netop i december 1914 var meget spaendt. Scavenius var opbragt over det engelske onske om at fa dannet en organisation parallelt med »the Netherlands Oversea Trust« som en garanti mod det pastaede smugleri af kontrabandevarer gennem Danmark. Han har vel onsket at undga alt, hvad der kunne irritere englaenderne, f. eks. mulige rygter om, at Danmark arbejdede for tysk-russisk separatfred, og han har haft al mulig grand til at undga enhver faktor, der kunne vanskeliggore de komplicerede dansk-engelske handelsforhandlinger. En skaerpet engelsk holdning over for de neutrale lande kunne heller ikke tydes som et tegn pa storre fredsvilje. H. N. Andersen, der var orienteret om vanskelighederne med England, onskede altid at arbejde for et godt forhold mellem Danmark og England3 7. Anden fase: Almindelig fred contra separatfredFredsaktionen genoptagesHele december
gik, uden at man fra dansk side foretog sig noget i
sagen. Det fremstilles
ofte, som om fredsaktionens genoptagelse udelukkende
Den tyske rigskanslers holdning, der omkring 1. dec. havde vaeret tovendem. h. t. ivserkssettelse af en fredsaktion over for Rusland, synes i 10betaf maneden at have aendret sig, formodentlig i takt med den mere pressede situation pa ostfronten4 °. I hvert fald skrev han den 25. dec. 36. Fremstilling s. 27. 37. K a a r stst e d s. 85-90; D ah 1 m. fl. s. 29-30. 38. AA. Rantzau til AA. 1915 4/1 (nr. 14) og 9/1 (nr. 32). I et brev af 31/12 til Albert Grey (Tillasg til Fremstilling) har H. N. Andersen fortalt, han efter en Englandsrejse nok skulle til Petersborg, men eller intet konkret meddelt om sadanne planer. 39. Sweet s. 243; Ze chl in anf.skr. 40. Selv om det naesten var et dogme, at man kun ville forhandle fred ud fra en staerk militasr position, var dette jo umuligt for alle parter, og derfor gjaldt det om at give indtryk af, at man stod militsert staerkt (selv om man maske i realiteten folte sig presset) og ikke selv behovede at tage et fredsinitiativ (selv om sandheden var, at man skulle skynde sig, inden den militaere situation blev vaerre). Dette er klart udtrykt i et brev fra Bethmann til Falkenhayn af 1915 30/7 (L'Allemagne I nr. 119). Side 76
til Ballin og spurgte, om denne havde hort noget om den danske henvendelsetil Ruslar.d; han fik til svar, at Ballin straks efter nytar ville forhore sig41. Samtidig fik Brcickdorff-Rantzau instruks fra Auswartiges Amt om at undersoge, hvorvidt H. N. Andersen var taget af sted til Rusland eller om Christian 10. havde skrevet til zaren. Rantzau matte den 29. dec. svare, at der, se vidt han vidste, intet var sket. Den 2. jan. liavde P.antzau - der ellers endnu ingen naermere instruks havde faet om sagen -- en samtale med Scavenius, hvor de, vistnok for forste gang, talte om fredsaktionen. I forbindelse med Scavenius' omtale af de fredsonsker, der var fremsat i nytarshilsener fra den danske konges sltegtninge i England og Rusland, viderebragte Rantzau Auswartiges Amts foresporgsel til Scavenius, der lovede at bringe sporgsrnalet pa bane over for kongen Samme dag var det, H. N. Andersen efter eget sigende opfordrede Christian 10. til at skrive til zaren42. Dagen efter Rantzaus og Scavenius' samtale spurgte Scavenius H. N. Andersen, om han havde taenkt at rejse til Petersborg, og H. N. Andersen sagde ja. Dette skete, inden Rantzau fik instruks (af 4. jan.) om, at det var en god ide at sende H. N. Andersen til Petersborg4 3. En af de forste dag i januar, vistnok den 4. eller 5., ankom Ballins betroede medarbejder, Bernhard Huldermann, til Kobenhavn for at forhore sig om f redsak ionens gang. Den 7. kunne han fortselle, at den danske konge nu havde sendt brevet tU zaren44; det samme kunne Rantzau med H. N. Andersen selv som kilde meddele den 8. Forst den 9. fortalte Scavenius Rantzau at brevet var afsendt45. H. N. Andersen erk serede over for den tyske gesandt, at baggrunden for at sende brevet var de fredsonsker, enkekejserinde Dagrnar havde fremsat i et bre v til sin bror prins Valdemar, og Scavenius meddelte, at H. N. Andersen gennem prins Valdemar indvirkede pa kongen for at fa brevet af sted. Hverken i sine egne optegnelser eller over for Rantzau 41. Bethmann tii Ballin 1914 25/12 (L'Allemagne I nr. 25), hvori ogsa den russiske politiker grev Witte naevnes som en mulighed for at komme i kontakt med den russiske regering. Ballins svar af 1914 28/12 {L'Allemagne I nr. 27) viser, at forbindelssn til Witte ogsa gik via Kobenhavn, nemlig gennem J. Melnik. 42. AA. Jagow 11 Rantzau 1914 27/12, Rantzau til AA. 1914 29/12, 1915 3/1 (nr. 8; trykt: L'Allemagne I nr. 31) og 8/1 (nr. 29; trykt: L'Allemagne I nr. 34). 43. AA. Zimmertnarm til Rantzau 1915 4/1. 44. Om Huldermanns rej:>e: Lafeber s. 193; Cecil s. 278-79; Zechlin anf.skr. - Den omtales ikke i H. N. Andersens beretninger. 45. AA. Rantzau til AA. 1915 8/1 (nr. 29; trykt: L'Allemagne I nr. 34) og 9/1 (nr. 32). Side 77
har H. N.
Andersen omtalt den forbedrede russiske militsere
stilling Det ser saledes ud til, at initiativet til sagens genoptagelse udgik fra H. N. Andersen; det fremgar dels af hans egne udtalelser til Rantzau (hvor han dog naturligvis ikke forringer sin egen rolle), dels af Scavenius' meddelelser til gesandten. Rantzau mente, at Scavenius ikke var synderlig velinformeret om sagen; og det kan fastslas, at selv om han muligvis var velinformeret, sa har han ikke meddelt sin viden til Rantzau, for denne allerede var underrettet af H. N. Andersen47. I hvor hoj grad Scavenius egentlig selv onskede at medvirke, er uvist; han nojedes forelobig med at holde Brockdorff-Rantzau underrettet om, hvad han vidste, og med at lade dennes sporgsmal og forslag ga videre, samt endeh'g at udtale sin tilslutning til sagens genoptagelse. Det pastaede tyske pres har saledes ikke virket gennem Scavenius. Problemet er da, om H. N. Andersens aktivitet skyldes pres via Bernhard Huldermann. Deter svaert at afgore, da vi ikke ved, om Huldermann havde talt med H. N. Andersen, for det besluttedes at sende brevet. Det er efter mit skon ikke udelukket, at meddelelserne om de russiske fredsonsker kan have vseret incitament nok for H. N. Andersen til at genoptage Havde det dansk-engelske forhold, der var en vigtig grund til at holde en pause i fredsbestraebelserne, bedret sig, sa at man fra dansk side nu kunne se mere afslappet pa forholdet til England? De handelsforhandlinger, der foregik i London, var vanskelige til det sidste, og forst den 9. jan. kunne en aftale underskrives; da var brevet til zaren jo afgaet. Det forekommer derfor ikke rimeligt at operere med dette forhold som en grund til fra dansk side at genoptage fredsaktionen. Som grund til den ogede danske interesse for fredsarbejdet har Vagn Dybdahl fremhaevet de formodede engelske ostersoplaner, der som baggrundhavde russiske onsker om en stotteaktion4 8. Det ma understreges, at den eneste interesse, Danmark eventuelt kunne have i en tysk-russiskseparatfred, 46. AA. Rantzau til AA. 1915 6/1 (nr. 14) og 8/1 (se foreg. note). Jfr. note 38 (brevet til Albert Grey). 47. Mens Scavenius i en samtale med Rantzau den 7. jan. (AA. Rantzau til AA. 1915 7/1 (nr. 20)) talte om, at kongen i denne omgang maske kun ville skrive til zaren - og ikke til kong George - og om hvordan brevet kunne udformes, kunne Huldermann s.d. meddele, at der var skrevet, og kun til zaren (se note 44); H. N. Andersen havde den 5. set et udkast til brevet (AA. Rantzau til AA. 1915 8/1 (se note 45)). Forst den 15. jan. fortalte Scavenius Rantzau om brevets indhold (AA. Rantzau til AA. 1915 16/1 (nr. 63)). 48. Vagn Dybdahli »Aktuelt« 1960 16/2 og 18/2. Side 78
siskseparatfred,var af sikkerhedspolitisk art: hvis Rusland trak sig ud af krigen, forsvandt det russiske pres pa England om at foretage en ostersoaktion og denied faren for en tysk modaktion i form af en invasion af Denmark. - Fra slutningen af december 1914 til slutningen af januar 191:5 diskuierede de engelske ledere, om en aktion til stotte for russerne skulle foretages gennem ostersoen eller Straederne; men den sidste plan havde reelt vundet storst tilslutning ved midten af januar. Hvor meget man omkring nytar i Danmark har vidst konkret om disse engelske droftclser, er usikkert; men der var rygter i omlob, og man var i det mindste sa nerves, at H. N. Andersen blev sendt til England bl. a. med det formal at forhore sig herom. Deter saledes ikke umuligt, at disse rygter kan have medvirket til Scavenius' positive holdning til fredsaktionensgenoptagelse og ogsa pavirket H. N. Andersen4 9. I sit brev til zar Nikolaj appellerede Christian 10. til »zarens milde hjerte«, tilbod at bidrage til fredens tilvejebringelse og foreslog, at H. N. Andersen kom til Petersborg, safremt zaren mente, dette ville vaere nyttig t5 °. Det russiske svar kid vente pa sig. Det kommenteredes af Scavenius med, at zaren nok ville sporge andre til rads, og af H. N. Andersen med, at zaren sikkert forst ville sporge den engelske konge51. Det sidste er muligvis rigtigt, i hveri: fald har man i England hort rygter om, at Tyskland onskede £t drage Rusland ud af Ententen, for Edw. Grey lod meddele i Petersbcrg, at Ententens medlemmer burde radsla, hvis der viste sig tegn pa tysk fredsvilje 52. I ovrigt var det engelsk-russiske forhold i jan. 1915 no^.et spaendt, fordi det trak ud med den af russerne onskede engelske stotteaktion. H. N. Andersen i England og TysklandPa grund af dei
dansks nervositet for de engelske fladeplaner blev H. N.
49. Kaarstecl s. 74; W. Churchill: The World Crisis, II s. 29-30, 41, 44, 98ff., 104-122 og 148f.; Lloyd George: War Memoirs, I s. 375. - I det det danske udenrigsministeriums akter har det ikke vaeret muligt at finde materiale til algorelse af, hvor meget Scavenius praecist kan have vidst om de engelske fladeplaner. 50. L'Allemagne I nr. 34 51. AA. Rantzau til AA. 1915 16/1 (nr. 63) og 21/1 (nr. 89). 52. Hoetsch, 11, 62, 1915 12/1. - Den russiske udenrigsminister erklaerede sig enig, med understregning af, at sadanne konsultationer matte forega i dybeste hemmelighed for ikke at give modstanderne det indtryk, at man var militaert svag (Ho e t s c h, 11, 1\ 1915 14/1); jfr. note 40. Side 79
rejste (den 22. jan.) havde Brockdorff-Rantzau bedt ham om en samtale, og da de talte sammen den 21., lovede H. N. Andersen — givetvis pa opfordring - ikke at bibringe englaenderne det indtryk, at Tyskland trsengte tilfred53. Pa vejen til England modtes H. N. Andersen med Ballin i Hamburg, og de diskuterede fredsmissionen. Ifolge H. N. Andersens beretninger foreslog Ballin (der forinden havde talt med Bethmann) »efter bemyndigelse«, at Edw. Greys privatsekretaer William Tyrell og den tidligere tyske legationsrad Richard von Kiihlmann skulle modes i Schweiz og drofte fred, og i referatet af H. N. Andersens samtale med Grey haevdes det ligeledes, at Ballin havde fremsat denne ide54. Men til Rantzau har H. N. Andersen sagt, ideen var Greys, og det samme har Ballin senere ladet forsta i Auswartiges Amt5 5. Kan det vaere
tilfaeldet, at man fra autoritativt tysk hold ville
foresla I Ballins referat af samtalen med H. N. Andersen er dette tysk-engelske mode slet ikke omtalt, men de fredsonsker, der ifolge H. N. Andersen var indlobet til Danmark fra savel russisk side (isaer fra enkekejserinden) som fra engelsk, omtales56. I Auswartiges Amts kommentar over for Rantzau til dette referat, kaldes de engelske fredsonsker onsketeenkning fra H. N. Andersens side, mens der lsegges stor vaegt pa de russiske - hvilket vel i lige sa hoj grad kunne kaldes onsketsenkning i Auswartiges Amt, hvor man abenbart spejdede efter enhver chance for at forhandle fred med russerne. Denne holdning stemmer darligt overens med et initiativ i retning af forhandlinger med England5 7. Det lyder ikke sserlig sandsynligt, at man fra tysk side gav Ballin een instruks (om tysk-engelsk mode) og Rantzau en anden (om tysk-russisk separatfred), og denne losning ma ogsa udelukkes i betragtning af, at Ballin meddelte den tyske rigskansler, at planen om det tysk-engelske mode opstod under H. N. Andersens ophold i London. Den mest
sandsynlige forklaring er, at ideen om dette mode er
fostret 53. H. N. Andersens privatarkiv, Rantzau til H. N. Andersen 1915 20/1; AA. Rantzau til AA. 1915 21/1 (nr. 89). 54. Fremstilling s. 34-35: D ah 1 m. fl. s. 38. 55. AA. Rantzau til AA. 1915 14/2; Ballins beretning af 1915 4/2 er trykt i L'Allemagne I nr. 45. 56. Ballin til Bethmann 1915 23/1 {U Allemagne I nr. 39). 57. AA. Zimmermann til Rantzau 1915 26/1. Side 80
forstaelse5 8.
Ideen skulle sa fremsta i England som et tysk forslag, i
Tysklandsom Ifolge H. N. Andersen, der af samtalen med Ballin havde faet det indtryk, at Tyskland mest onskede separatfred med Rusland, har han og Edw. Grey droftet diisse onsker; men den engelske udenrigsminister udtrykte sin tillid til imsernes solidaritet. Under denne droftelse sagde H. N. Andersen :ilsyneladende intet om brevet til zaren; men efter at han under sit ophold i London havde faet telegram fra Scavenius, at zarens svar var kommet: velkommen i Petersborg i slutningen af februar, fortalte han Gre) om dea planlagte rejse, og ifolge H. N. Andersens beretning var Grey »sa:rdeles tilfreds dermed« 5 9. Af H. N. Andersen;? beretning til Ballin om sit ophold i London fremgar, at Grey havde underrettet den engelske gesandt i Petersborg, George Buchanan, om, at: man fra den engelske regerings side stillede sig sympatisk til jcelles engelsk-russiske fredsfolere over for Tyskland (jfr. s. 78), og til Rantzan. fortalte han, at Grey havde givet ham introduktionsskrivelse til Buchanan og bedt denne vaere H. N. Andersen behjaelpelig6°. Ballin fik den 4. febr. en udforlig mundtlig beretning fra H. N. Andersen om dernes indtryk af staerke fredsonsker i England, savel hos enkedronningen som hois Edw. Grey og i erhvervskredse. Denne beretning meddeltes rigslcansleren. Under sin samtale med Ballin fik H. N. Andersen ifolge sit e *et referat en stserk fornemmelse af, at de tyske onsker om separatfred var blevet styrket; og det fremgar bade af hans og Ballins referat, at Ballin (efter instruks) havde sogt at virke i denne retning, men at H. N. Andersen havde afslaet at arbejde for en tysk-russisk separatfre d61. Det ser ud til,
at H. N. Andersen nu endelig er blevet klar over, 58. Om Ballins opfattelse: Cecil s. 262-275 og 283. - Hans synspunkt kommer bl. a. til udiryk i et brev til admiral v. Capelle af 1915 21/1 (trykt i Tirpitz: Politische L'okumente, 11, s. 299). 59. Fremstilling s. 34-37; D ahl m. fl. s. 39. H. N. Andersen havde dog tidligere omtalt en mulig Ruslandsrejse (note 38), sa englaenderne var delvist forberedte. 60. Som note s:>. 61. Fremstilling s. 37-38; D ahl m. fl. s. 38-39. Af et interview med H. P. Prior (i Steins privatarkiv i RA., pakken »H. N. Andersen*) fremgar det, at H. N. Andersen efter samialen med Ballin havde sagt, at der skulle sluttes fred i Kobenhavn, og Nordslesvig skulle tilbagegives Danmark (!). Der havde vaeret tale om, at .i. N. Andersen skulle modes med kejseren, men at H. N. Andersen mente, mod ;t skulle jdsaettes. Side 81
ham, for da han
kom tilbage til Kobenhavn, udtalte han til Rantzau,
Man kan stille det sporgsmal, om H. N. Andersen, nar han endelig var naet til denne erkendelse, ikke burde have opgivet sagen? Men nu var det jo for sent at opgive rejsen til Rusland. Endelig har han tilsyneladende vaeret stserkt pavirket af sine indtryk om fredsonsker i England, sa at han ikke har opgivet habet om at tilvejebringe ogsa en tyskengelsk Scavenius' holdningBade for H. N. Andersens afrejse til London og under hans ophold der sagde Scavenius til Brockdorff-Rantzau, at han dels ansa chancerne for en tysk forstaelse med England for sma, dels mente, en tysk-russisk separatfred kunne vaere nyttig for Danmark, selv om han foretrak en tyskengelsk forstaelse. Disse udtalelser faldt, inden H. N. Andersen havde telegraferet fra London (25. Jan.), at England ikke for tiden patasnkte at foretage en ostersoaktion, d. v. s. mens der hos den danske regering var en vis nervositet herfor. Scavenius sagde ligeledes til Rantzau, at den igangvaerende fredsaktion efter hans mening ikke skulle standses, selv om fredsonskerne i England skulle vise sig at vaere mindre, end H. N. Andersen pa forhand havde troet63. Scavenius' bedommelse af chancerne for en tysk forstaelse med England pa dette tidspunkt er uden tvivl mere realistiske end H. N. Andersens, idet den optrapning af den engelske og tyske Sokrigsforelse, der fandt sted omkring l. febr., kun styrkede bitterheden pa begge sider. Pa grundlag af disse samtaler er det svsert at se, at Scavenius saerlig aktivt har arbejdet direkte for en tysk-russisk separatfred. Der er i materialet intet spor af, at han inden H. N. Andersens afrejse til Petersborg ligefrem sogte at pavirke H. N. Andersen i den retning. Derimod sogte Rantzau at pavirke H. N. Andersen, som til den tyske gesandts tydelige irritation klart udtrykte sin uvillighed til at arbejde for noget, der kunne ligne tysk-russisk separatfred6 4. At H. N.
Andersen virkelig onskede at arbejde for fred pa et sa
bredt 62. AA. Rantzau til AA. 1915 14/2. 63. AA. Rantzau til AA. 1915 21/1 (nr. 89 og 98); Fremstilling s. 34 og Dahl m. fl. s. 35-36, med gengivelse af H. N. Andersens telegram af 25/1. 64. Som note 62. Side 82
rededenfranske
gesandt i Kobenhavn, dog uden at dette korn til
Brockdorff-Rantzauskundska H. N. Andersers første RuslandsrejseH. N. Andersei rejste fra Kobenhavn den 22. febr. og ankorn via Sverige til Petersborg den 26. Han medbragte breve fra kongen og prins Valdemar til enkekejserinde Dagmar, som var den forste, han modtes med. Hun vanned pa tanken om Kobenhavn som fredssaede - som nu atter blev fremdraget. H. N. Andersen har lagt vaegt pa, at det danske kongehus' presige vill2 oges, og at Danmark ville fa oprejsning efter 1864, hvis denne fredsmission lykkedes. H. N. Andersen sagde efter rejsen, at hendes iredsonsker bl. a. kom til udtryk i et brev til prins Valdemar, hvor hun skrev »havde min mand endnu levet, var freden allerede kommet« 6 6. H. N. Andersens samtale med den engelske gesandt Buchanan var ikke slet sa pro Dlemfri. Buchanan syntes at vaere overbevist om, at H. N. Andersen kun e.rbejdede for tysk-russisk separatfred, og havde sagt dette ligeud; herpa havde der udspundet sig en skarp diskussion, hvorunder H. N. Andersen som bevis for, at han ikke gik tyskernes serinde, bl. a. havde fremhaevet, at han havde orienteret den franske gesandt i Kobenhavn. Buchanan havde kort for H. N. Andersens ankomst advaret den russiske udenrigsminister - og dermed ogsa zaren - om de tyske bestraebelser for separatfred67. Dette dannede ikke netop den bedste baggrund for de droftelse:, H. N. Andersen skulle fore med zar Nikolaj og udenrigsminister Sasonoff. Eikekejserinden skaffede ham foretraede for dem. Under sin samtale med zaren den 5. marts kunne H. N. Andersen ikke undga at komme md pa de tyske separatfredsonsker, som zaren bestemtafviste at ville ga ind pa. I ovrigt fremsattes den danske konges tilbud om maegling, og H. N. Andersen gengav sine indtryk af samtalernemed Edw. Grey og fra Tyskland; zar Nikolaj bad ifolge kvartalsoversigtenH. N. Andersen gengive sine udtalelser til den engelske konge og udenrigsminhter og indbod H. N. Andersen til at komme igen. Ifolge »Danmark under Verdenskrigen« havde H. N. Andersen pa zarens foresporgselsagt, at han havde talt med den engelske konge om denne sag, 65. Fremstilling s. 43; D a h 1 m. fl. s. 39. 66. Fremstilling ;, 42-44; AA. Rantzau til AA. 1915 10/3 (nr. 421; trykt: L'Allemagne 1 nr. 54) og 11/3 (nr. 429, trykt ibid. nr. 55). 67. D ahl m. fl. s. 42; AA. Rantzau til AA, 1915 11/3 (se foreg. note). - I H. N. Andersens Fremstilling s. 42-43 omtales, hvordan Buchanan ikke havde faet den fornodne forklaring fra Edw. Grey og derfor var mistroisk. Side 83
samt erklseret sig parat til pa zarens opfordring at tale med kejser Wilhelm.Herom star der intet i kvartalsoversigten, og H. N. Andersen har forst sagt det til Rantzau, ejter at besoget hos kejser Wilhelm var aftalt. Deter i modstrid med kendsgerningerne, at H. N. Andersen havde droftetfredsaktionen med den engelske konge, og han kan naeppe have 10jetpa den made over for zaren, der jo matte formodes at have lejlighed til at fa pastanden verificeret i England. Omtalen af zarens onske om at skabe kontakt til kejser Wilhelm kan H. N. Andersen have fundet pa for at demonstrere, at russerne virkelig onskede fred - det ville han jo gerne selv tro 6 8. Derefter fulgte et mode med udenrigsminister Sasonoff, der ligesom zaren bad om at fa den russiske solidaritet over for Ententen understreget i England; man ville - men kun i forstaelse med England og Frankrig - tage eventuelle tyske forslag, der matte blive fremsat gennem den danske konge, under overvejelse. Dette sidste, som star i kvartalsoversigten, er i H. N. Andersens referat til Rantzau blevet til, at den russiske udenrigsminister havde anbefalet rejser til Berlin, London og Paris. Har Sasonoff virkelig sagt det, skal det sikkert forstas sadan, at han ikke kun onskede en henvendelse til Tyskland, men i givet fald ogsa til Ruslands allierede6 9. For sin afrejse
satte H. N. Andersen den danske gesandt i Petersborg
Bethmann-Hollwegs fredstilbudDen tyske rigskansler ventede spsendt pa udfaldet af H. N. Andersens rejse; den 6. marts fremsatte han et formeligt fredstilbud, som Rantzau straks skulle give videre til Scavenius, og som vel skulle meddeles H. N. Andersen under dennes ophold i Petersborg: Tysklands betingelser over for Rusland er kun sma graensekorrektioner (saledes ikke Warszawa) og okonomiske aftaler. Tyskland onsker en varig fred med Rusland. Men 68. Dahl m. fl. s. 40; AA. Rantzau til AA. 1915 9/3, 11/3 og 13/3 (nr. 421, 429 og 449). - Det kan taenkes, at fremstillingen hos Dahl m. fl. er udformet sadan, fordi besoget hos kong George virkelig kom i stand, og det gerne skulle scud, som om der var arbejdet i fuld forstaelse med bade englaenderne og russerne; H. N. Andersens formal med at sige det til Rantzau er mere usikkert. - Omtalen af zarens onske om et besog hos kejser Wilhelm skal tjene til at demonstrere zarens fredsonsker. 69. FremstiUing s. 45-46; Dahl m. fl. s. 40-41; AA. Rantzau til AA. 1915 11/3 (nr. 429). 70. Dahl m. fl. s. 41-42; FremstiUing s. 49 med den begrundelse, at gesandten let kunne fa noget at vide fra anden side. Side 84
tilbuddet kom
for sent. H. N. Andersen havde natten mellem den 5. og
6. Rigskanslersns grind til at ga sa vidt som til at fremssette et fredstilbud var muligvis den samtale, han den 4. marts havde med Hindenburg, der var nedslaet over det ringe resultat af vinterslaget i de Masuriske sumpe og vistrok tilradede en snarlig fred mod 0st7 *. Scavenius erkkerede i anledning af dette fredstilbud (den 8. om aftenen), at han selv ville vaere villig til at overtage en masgling mellem Tyskland og Rusland, men blot frygtede, at det skulle komme for dagen. Denne bemasrkelsesvaerdige udtalelse fra Scavenius kan nseppe helt vaere opspind fra BrDckdorf^-Rantzaus side eller ganske uoprigtigt ment af Scavenius; det ville jo komme for dagen, hvis Scavenius alligevel ikke bragte tilbudet videre. Naturligvis kan udenrigsministeren have ytret noget sa imodekommende, fordi han var klar over, at H. N. Andersen var kommet tilbage, og der irigen lejlighed var til at oversende tilbudet straks; men det var alligevel lidt langt at ga, hvis han var helt uvillig til at ga ind pa tyskernes plane r7r7 2. - Folgende hypotese kan maske tjene til belysning af sammenhEengen: Netop den 6. marts meddelte Scavenius sine ministerkolleger, at der var kommet antydninger fra tysk side om villighed til at diskutere en ordning af problemet Sonderjylland; den 8. fortalte han, at Rantzau havde meddelt, at man fra tysk side ville tage sporgsmalet op, at der kunne vaere tale om lempelser i sprogpolitikken eller maske grasnsereguleringer; og den 12. berettede Scavenius, at den tyske gesandt havde fact fuldmagt til at behandle sagen. Selv om kollegerne mente, man ikke under krigen burde ga i forhandlinger med Tyskland om Sonderjylland, er det ikke udelukket, at Scavenius har fundet Rantzaus antydninger sa va^sentlige, at han fandt det nodvendigt at vise saerlig imodekommenhed7 i. Resultatet af RuslandsrejsenBade i H. N. Andersens egen beretning og i hans referater til Scavenius og Brockdorff-Rantzau udtrykkes hans skuffelse tydeligt: »Jo lsengere jeg rejser, desto mere fjerner jeg mig fra fredstankerne,« sagde han til udenrigsministeren. Han sogte alligevel at se de mulige lyspunkter, 71. AA. Bethmann til Rantzau 1915 6/3 (trykt: L'Allemagne I nr. 52). - Om modet med Hindenburg, se Rill er s. 74, er i lighed med Zechlin bedommer dette skridt som betydningsifuldt, mens Fischer gar let hen over det (s. 161). 72. AA. Rantzau til AA, 1915 9/3 (nr. 418). 73. Munch: Enndringe>- 111 s. 40-41; Rodes dagboger s. 79; Zahles dagbfiger s. 43. Jfr. nole 61. Side 85
talte om
enkekejserinde Dagmars fredsonsker, om udenrigsminister
Mens H. N. Andersens skuffelse som baggrund havde den russiske mistro til hans forehavende og den ringe russiske fredsvilje, var Rantzau skuffet over, at det tilsyneladende ikke havde vseret muligt at anvende H. N. Andersen til at pavirke russerne i retning af separatfred, og han mistsenkte H. N. Andersen for at have overset mulige russiske fredsonsker ud fra Andersens egne onsker om tysk-engelsk forstaelse. Desuden mente den tyske gesandt, at H. N. Andersen holdt en del af sin viden skjult for ham selv og Scavenius74. Under alle omstaendigheder fik Rantzau intet at vide om, at H. N. An- Andersen sendte en beretning om Ruslandsrejsen til England. Bade den russiske zar og udenrigsminister havde onsket, at Edw. Grey fik klart indtryk af, at russerne ikke taenkte pa at slutte separatfred med Tyskland, og den 15. marts sendte H. N. Andersen via Albert Grey et brev til den engelske udenrigsminister, hvori han meddelte zarens tilkendegivelse; samtidig lod han forsta, at den danske konge onskede, kong George blev orienteret. Et sadant onske hos Christian 10. er vel som ssedvanlig blevet til under inspiration fra H. N. Andersen. Edw. Grey svarede gennem faetteren den 24. marts, at den engelske konge glaedede sig over, at Christian 10. og H. N. Andersen ikke havde villet ga tyskernes aerinde, men at han for sin del ikke kunne se, at der kunne gores mere nu; tyskerne matte forst opgive deres planer om separatfred7s. Men inden dette svar kom, havde H. N. Andersen allerede vaeret hos kejser Wilhelm. H. N. Andersen hos kejser WilhelmDen russiske udenrigsministers pastaede anbefaling af rejser til Tyskland,England og Frankrig synes at have dannet udgangspunkt for et sporgsmal fra Brockdorff-Rantzau, om H. N. Andersen ville modes med den tyske kejser. Ifolge H. N. Andersen har han selv tilbudt over for kejserennaermere at udlaegge sine synspunkter om den skadelige virkning, de stadige rygter om tyske separatfredsonsker havde pa fredsmissionen. 74. AA. Rantzau til AA. 1915 9/3 (nr. 421), 11/3 (nr. 429), 12/3 (nr. 436) og 13/3 (nr. 449). - I folge H. N. Andersen selv (Fremstilling s. 49-50) blev Rantzau kun orienteret i det omfang, der ansas for rigtigt. 75. Kaarsted s. 76-77; brevet til Grey (af 15/3) findes i hans Private papers, og en redegorelse til Albert Grey er aftrykt i Tillaeg til Fremstilling. H. N. Andersens brev til Albert Grey er trykt hos Dahl m. fl. s. 43. Edw. Greys brev til Albert Grey af 24/3 og sidstnaevntes folgeskrivelse er i H. N. Andersens privatarkiv (RA). Side 86
Rantzau
anbefalede naturligvis, at kejseren modtog H. N.
Andersen, og Den 13. marts modtog Christian 10. Rantzau i privataudiens og opfordrede ham til at fzilge med H. N. Andersen til Berlin77. Audiensen, som Scavenius muligvis kan have foranstaltet, omtales ikke af H. N. Andersen, der dog vel naeppe kan have vaeret uvidende herom, men jo til stadighed onskede ai sta som fredsaktionens hovedperson og stadige initiativtager. H. N. Andersen rejste den 16. marts og ankom samme aften til Berlin - dagen for var Rantzau kommet dertil. Det fremgar af materialet, at Rantzau hele tiden sogte at overvage H. N. Andersen - vel for ikke at risikere, at sagen tog en udvikling bort fra tysk-russisk separatfred. H. N. Andersen modtes den 17. forst med Ballin, der ifolge H. N. Andersens beretning stadig var enig med ham i, at de matte arbejde for en almindelig fred, og av en tysk-engelsk forstaelse matte vaere vejen dertil. Ogsa med rigskansleren talie H. N. Andersen om fred med England; de tyske betingelser va:*: kompensationer for ofrene og en fremtraedende okonomisk stilling i Belgien 78. Allerede i januar havde Grey sagt til H. N. Andersen, at England ingen indrommelser ville gore i Belgien, og dette var gaet viderj til Auswartiges Amt, sa der var ingen vej frem, og det onskede Bethmann tilsyneladende heller ikke 7 9. Den 18. kori der besked fra hovedkvarteret i Charleville, at H. N. Andersen var velkommeii hos kejseren, og samme dag gav Bethmann instruks til kejseren om, hvad der burde siges til H. N. Andersen: krigen var en patvunget defensivkrig (som man havde sagt i november, og som Bethmann gentog clen 17. marts), og den militaere stilling var for god (havde man ogsa sagt i november) til, at Tyskland kunne soge fred. Betingelsen matte vsere: en varig fred (som Bethmann havde sagt i sit fredstilbud til Rusland den 6. marts), der star mal med det tyske folks ofre (som Bethmann sagde den 17. marts). Den engelske politik burde fordommes (i samtalen med H. N. Andersen havde Bethmann udtrykt stor bitterhed mod englsende:-ne), og den danske konge takkes80. - Fra tysk side var der saledes intet nyt; man gentog, hvad man tidligere havde sagt. I det tyske
materiale findes intet referat af H. N. Andersens
samtale 76. Fremstilling s. .50; AA. Rantzau til AA. 1915 11/3 (nr. 429) og Bethmann ti Rantzau 1915 12/3. Jfr. note 61. 77. AA. Rantzai til AA. 1915 13/3 (nr. 446). 78. Fremstilling s. 51-55; D ah 1 m. fl. s. 44-45. 79. D ahl m. fl. s. 38; AA. Rantzau til AA. 1915 14/2. 80. L'AUemagnc I nr. 59 med note 2 samt nr. 60. Side 87
Andersen, det ene i »Danmark under Verdenskrigen«, det andet det, der blev overrakt til zaren under H. N. Andersens besog i Petersborg i juli 1915. Begge disse beretninger (der nedenfor benaevnes henholdsvisden danske og den russiske version) er forkortede udgaver af den kvartalsoversigt, H. N. Andersen afgav til Christian 10., men deter ikke de samme passager, der er udeladt81.8 1. H. N. Andersen talte med kejseren i naervasrelse af rigskansleren, hvilket udelades i den russiske version, men medtages i den danske. H. N. Andersen blev modtaget »overordentlig hjerteligt«; kejseren understregede sit naere slaegtsskab med Christian 10., der af alle monarker var den bedst egnede til at maegle i denne strid, hvori kun monarker kunne maegle - i modsaetning til president Wilson, »som jeg har vist tilbage« (president Wilson er ikke omtalt i den russiske version). Kejseren fremsatte stasrke bebrejdelser mod de engelske og russiske statsledere og regeringsmedlemmer; i den russiske version er bebrejdelserne mod russerne mildnet og nedkortet, medens til gengaeld de positive ting, kejseren kunne sige om sit forhold til zar Nikolaj, er med her, men ikke i den danske version. En diskussion om arsagerne til, at Tyskland og Rusland kom i krig, er helt udeladt i den danske version, men medtaget i den russiske pa den made, at kun H. N. Andersens gengivelse af den russiske argumentation er medtaget og ikke kejser Wilhelms modargumenter. De muligheder for en tysk-engelsk forstaelse, der droftedes, crude— ladt i den russiske version. Denne har desuden slet intet om det forslag, H. N. Andersen fremsatte for at bringe fredsaktionen videre: nemlig et mode mellem en russisk repraesentant og Brockdorff-Rantzau i Kobenhavn. Pa det tidspunkt, H. N. Andersen gav zaren referatet, havde zar Nikolaj nemlig naegtet at sende nogen repraesentant, og det var ikke droftet under H. N. Andersens forste ophold i Petersborg. I ovrigt fulgte kejseren Bethmanns instruks uden storre sendringer (rigskansleren var jo ogsa til stede), dog saledes at hansom grund til ikke selv at tage noget fredsinitiativ lagde mere vaegt pa »den behandling, jeg har vaeret ude for«. Han udtrykte sin forstaelse for, at H. N. Andersen ikke kunne medvirke i bestraebelser for en separatfred, men troede dog, vejen til fred gik over zarens gode hjerte - en formulering, der noje svarertil 81. Fremstilling s. 57-64; Dahl m. fl. s. 46-50; Hoe ts ch, 11, 71 nr. 384 (i tysk oversaettelse efter den engelske original). Da Hoetsch' publikation udkom allerede i 1930'erne, har den russiske version laenge vaeret kendt og har prasget forskningen; »Danmark under Verdenskrigen« blev forst almindeligt tilgaengelig i 1952. I Tillaeg til Fremstilling findes et engelsk refer at, der er sa godt som enslydende med den russiske version, men lidt mere fyldigt. Side 88
rertilden,
Christian 10. anvendte i sit brev til zaren i januar
(jfr. s. 78), og De aendringer, den russiske version har i forhold til den oprindelige beretning, tjener saledes til at fjerne zarens mistanke om et dansk arbejde for tysk-russisk separatfred, men skal samtidig oge muligheden for at gore zaren mere fredsviUig over for Tyskland. Resultatet af samtahn var det nye forslag om en forhandling i K.obenhavn mellem Rant2au og en russisk repraesentant. Kejseren og rigskansleren gav straks deres stotte dertil, og fra tysk side glemte man ikke denne ide. H. N. Andersen havde rigtignok taenkt sig, at man pa en eller anden made kunne kombinere dette mode med det tidligere (s. 79) omtalte mode mellem Tyrell og Kiihlmann; men det var man ikke interesseret i fra tysk side og heller ikke fra engelsk. Danske regeringsmedlemmer orienteresIfolge Scavenius, der overvaerede H. N. Andersens mundtlige referat til kongen, skal H. N. Andersen have vseret helt overvaeldet af sine indtryk af rejsen, og kongen rort over »de milde vinde« fra Tyskland. Ogsa over for Rantzau udtrykte H. N. Andersen, hvor imponeret han var af kejseren: »Jeg vil over for kong George og Edw. Grey skildre kejseren sa stor, som jeg har set harn«. Scavenius ytrede, at H. N. Andersen nok var blevet »omvendt« til at arbejde for tysk-russisk separatfred og udtalte sig i ovrigt i denne tid ret irriteret over H. N. Andersen, der »holdt tradene i sin hand«. Ifolj*e Rantzaus indberetninger ser det ogsa ud til, at det var H. N. Andersen, og ik^e Scavenius, der pressede pa for at fa kongen til at skrive til zar Nikolaj og foresla det nsevnte mode mellem en russisk og tysk repiaesentant. Samtidig skulle prins Valdemar meddele enkekejserinde Dagmar forslaget; dette brev kom af sted for den 30. marts, mens kongens pa grund af dennes sygdom forst afgik den 8. april82. Samtidig lod H. N. Andersen forsta, at han havde faet opmuntrende efterretninger fra England - hvilket jo var i modstrid med kendsgerningerne. Rantzau sogte at bremse hans iver for en tysk-engelsk forstaelse og indskserpede atter, at englsenderne endelig ikke matte fa det indtryk, at man f:-a tysk side tog noget fredsinitiativ over for England8 3. 82. AA. Rantzau til AA. 1915 24/3 (nr. 492, tog 495), 26/3 (nr. 503), 30/3 (nr. 527) og 8/4 (nr. 57K). 83. AA. Rantzau til AA. 1915 24/3 (nr. 495). H. N. Andersen mente ikke, der fra engelsk side v lie komme vanskeligheder p.gr.a. dette brev til zaren; sadan sagde han, for Edw. Greys svar var kommet; men selv efter modtagelsen af svaret har han ikke stand set forehavendet. -■ Om Rantzaus argumentation: AA. Rantzau til Aa. 1915 B'4 (nr. 578). Side 89
Grunden til, at Scavenius ikke ville presse pa for at fa forslaget af sted til zaren var den, at han var meget betsenkelig ved udsigten til et tysk-russisk mode i Kobenhavn. Sa betaenkelig, at han for forste gang omtalte fredsaktionen for Zahle, Munch, Rode og Brandes og udtrykte sin bekymring for, at Danmark - hvis modet i Kobenhavn kom i stand - skulle fa ord for at medvirke til separatfred mellem Tyskland og Rusland. I ovrigt har han ud fra alle referater af modet med regeringskollegerne at domme intet sagt om, at man henvendte sig til Tyskland for H. N. Andersens forste Petersborgrejse; ifolge Munchs referat sagde han endog, at det var englasnderne, der onskede, at russerne skulle sporges forst (jfr. s. 71). Samtidig har han fremstillet sin egen rolle som mindre, end den havde vseret og fremhaevet H. N. Andersens rolle. Scavenius lagde vssgt pa, at aktionen kunne medvirke til at sikre Danmarks stilling: hvis de krigsforende regnede Kobenhavn for det fremtidige fredssaede, ville de maske tage storre hensyn til Danmark. Denne faktor omtales af Rode og Zahle, og sidstnaevnte logger stor vasgt herpa, mens Munch ikke naevner dette moment og anforer, at regeringsmedlemmerne ikke troede, fredsmissionen kunne fore til noget84. Hvis Scavenius var sa betaenkelig, hvorfor havde han sa de sidste maneder gentagne gange forsikret Rantzau om, at han kunne indse nytten af en tysk-russisk separatfred og givet forsikringer om sin medvirken? Var disse forsikringer kun bluff? Forklaringen er sikkert, at det ud fra Scavenius' synspunkt var een ting at tilsige Rantzau sin stotte - det kunne kun forbedre forholdet til Tyskland og behovede ikke at blive abenbaret i England; men det var noget ganske andet at foranstalte et mode i Kobenhavn. Et sadant mode kunne vanskeligere skjules, og sagen saledes ikke laengere holdes hemmelig, hvilket hele tiden havde vaeret en forudsaetning. H. N. Andersens rejser havde jo altid flere formal, han rejste formelt set som privatmand og tilhorte et neutralt land. Det var noget andet, hvis en reprsesentant for det krigsforende Rusland viste sig i Kobenhavn. Kom et tysk-russisk mode i Kobenhavn for dagen, kunne det formodentlig skade vor stilling i England (sadan sagde han i det mindste til sine ministerkolleger). H. N. Andersen i EnglandEn forestaende
Englandsrejse omtales i Edw. Greys brev af 24. marts,
84. Munch: Erindringer 111 s. 42-43; Rodes dagboger s. 84-86; Zahles dagbifiger s. 55-56. Side 90
for at fa modet mellem Tyrell og Kiihlmann i stand, og bragte det pa bane over for Bethmann-Hollweg, som han modtes med under udrejsen, men som ikke viste megen vilje til forhandling med England og ligesom Rantzau lagde vaegt pa, at englaenderne ikke matte fa indtryk af noget tysk fredsinitiativ ove* for England. I folge H. N. Andersen havde rigskanslerendog givet sin tilslutning til, at det tysk-engelske mode blev bragt pa bane85. Om han - eller Rantzau - pa forhand havde indskaerpetH. N. Andersen intet at sige i London om det planlagte tyskrussiskemode, fremgar ikke; men H. N. Andersen nsevnte det ikke i London. I England fandt har kun »platonisk« interesse for fred: Edw. Greys udtalelser var lige sa uiorsonlige som den tyske rigskanslers, og han onskede ikke modet mellem Tyrell og Kiihlmann arrangeret nu. H. N. Andersen medbnigte et brev fra Christian 10. til den franske president og havde taenkt sig muligvis at rejse til Paris; Bethmann havde ikke vaeret meget for en sadan rejse, og Edw. Grey forhindrede simpelthen, at dette brev blev afleveret. Under dette besog droftede H. N. Andersen for forste gang fredssporgsmalet med den engelske konge, der nok bad ham takke Christian 10., men i ovrigt ikke mente, tiden var inde til at forsoge at fa fredsforhandlinger i gang. Han gav dog H. N. Andersen et brev med til den danske konge, dets indhold betegnedes af Scavenius som »konventionelt «86. Bethmann-Hollweg havde bedt H. N. Andersen om at laegge hjemrejsenover Tyskland. Den 19. april modtes H. N. Andersen og Ballin, den sidste beklagede sig over, at de tyske regeringsmedlemmer ikke ville hore pa hans synspunkter (d. v. s. angaende tysk-engelsk forstaelse). Dagen efter talte H. N. Andersen med Bethmann, og folte, »at det medforte visse übehagel gheder at vaere stodpude«. Som basis for eventuelle fredsforhandlingerkunne cen danske konge foresla status qvo; men det ville Bethmann ikke hore tale om. Han lovede dog at viderebringe H. N. Andersensforslag, at den danske konge skulle henstille til statsoverhovedernei England, Rusland og Tyskland »sa vidt muligt übemaerket« at sende en repr;esentant til Kobenhavn, og udtrykte sin taknemmelighed over et tilbud Ira H. N. Andersen om at komme til Berlin, nar det onskedes.Pa Ballin s opfordring talte H. N. Andersen ogsa med udenrigsministerJagow og unclerstatssekretaer Zimmermann - der jo begge laenge 85. Fremstillin? s. 73-75; Dahl m. fl. s. 52-53. 86. Fremstillint s. 76-91); Dahl m. fl. s. 52-55; AA. Rantzau til AA. 1915 29/4 (nr. 700). Side 91
havde vaeret
orienteret; han fandt udenrigsministeren mere
fredsvillig Baggrunden for den irritation, Bethmann lagde for dagen, var sikkert, at det endnu ikke havde vaeret muligt at fa H. N. Andersens fredsforsog drejet udelukkende i retning af separatfred mellem Tyskland og Rusland, sa meget mere som centralmagternes stilling i ost var blevet svaekket ved Przemysls fald den 22. marts, og man jo gerne ville forhandle ud fra en bedre militaer position (jfr. note 40). Ny pauseFra maj maned
1915 findes ingen omtale i materialet af de danske
For H. N. Andersens vedkommende var grunden givetvis skuffelse over sagens udvikling. Den fredsaktion, der i efteraret 1914 var indledt med ham selv som hovedmanden, med udgangspunkt i droftelser i England, skulle efter hans - og generaldirektor Ballins - rnening tjene til at tilvejebringe en almindelig fred gennem forst og fremmest en tysk-engelsk forstaelse, og sadan var sagen ogsa lagt op fra begyndelsen. Han var blevet modtaget saerdeles imodekommende i Tyskland, men under sit sidste besog der for forste gang med mindre venlighed, og det matte nu sta ham klart, at tyskerne ikke onskede at hore tale om fred med England. H. N. Andersen havde indtil april troet pa - eller i hvert fald sagt han troede pa - at englaenderne var velvilligt indstillet til hans fredsbestraebelser. Af det engelske materiale fremgar, at man i England ikke var saerlig interesseret; hidtil havde man dog lyttet velvilligt til H. N. Andersens »indtryk« fra besogene i Tyskland og Rusland, men nu bad man ham endelig utvetydig om at indstille aktiviteten. Udenrigsminister Scavenius var fra begyndelsen af januar blevet mere inddraget i fredsaktionen, i forbindelse med, at man fra tysk side staerkt pressede pa for at tilvejebringe en separatfred med Rusland og gennemBrockdorff-Rantzau sogte at bearbejde ham, for at han kunne virke i den retning. I hvor hoj grad han virkelig har troet pa, at H. N. Andersens fredsarbejde kunne bsere frugt, er uvist - han synes ikke altid at have naeret lige stor tillid til H. N. Andersens dommekraft i en sa speget sag. Mens H. N. Andersen hardnakket over for tyskerne holdt fast ved, at han ikke ville befatte sig med tysk-russisk separatfred, havde Scaveniusdels 87. Fremstilling s. 90-95; Dahl m. fl. s. 56-57. - Der blev intet referat sendt til Rantzau af samtalerne, mSske et tegn pa, at de tyske ledere ikke lige for tiden sa nogen vej videre frem og heller ikke var helt sa ivrige. Side 92
veniusdelstidligere indset, at
det kun var en sadan fred, tyskerne onskede,dels
Selv om Raritzaus indberetninger om Scavenius' beredvillighed til at arbejde for separatfred givetvis er overdrevne, kan de naeppe helt vaere pure opspind - saledes forstaet, at Scavenius sikkert har udtalt sig forstaende m. h. t. de tyske onsker og erklgeret, at han ikke ansa en tyskrussisk fred for ganske unyttig for Danmark (selv om en tysk-engelsk forstaelse var mere nyttig - den sa blot ret uopnaelig ud). Han var tilsyneladende endda villig til at viderebringe de tyske fredsbetingelser til russerne. Det stod for Scavenius som noget virkelig vsesentligt at bevare et godt forhold til Tyskland, og hans erklaeringer ma have haft dette til formal; de kem jo ingen andre end de tyske ledere for ore, sa laenge sagen kunne holdes hemmelig. Deter derfor naturligt, at han forst blev betaenkelig, da sa^;en tog en vending, der medforte risiko for, at den blev kendt, og vel at mgerke kendt i England som en dansk medvirken til tyskrussisk Fra tysk side foretrak man en fred med Rusland. Hver gang H. N. Andersen skulle til England, fik han palaeg om ikke at fremstille sit aerinde som uds af et tysk fredsinitiativ over for englaenderne, og siden januar 19] 5 havde man sogt at bremse hans aktivitet over for England, hvor man pa sin side heller ikke var synderlig interesseret. Siden december 191:5 havde man i Tyskland onsket at fa Rusland ud af Ententen, og i disse bestraebelser var H. N. Andersens mission kun et forsog blandt andre, mere eller mindre realistiske. Man havde vistnok de storste forhabninger til H. N. Andersen og til den russiske politikergrev Witte, der i Tyskland gik for at vasre tyskvenlig; men da grevendode i marts 1915, forsvandt denne mulighed. Rigskansleren kunne ga sa langt som til at fremsaette et formeligt fredstilbud over for russerne; men det naede kke frem, mens H. N. Andersen var i Petersborg, sikkerttil nogen sxuffelse i Tyskland. De ostvendte fredsbestrsebelser var i nogen grad et kaplob ried tiden, da den militaere position i lobet af foraretforvaerredes, og man onskede at fa forhandlingerne i gang i den bedst mulige milita?re udgangssituation. Derfor blev der presset pa for at fa arrangeret et tysk-russisk mode, og det lykkedes ogsa at fa den danske konge til at foresla det for zaren, samtidig med det af H. N. Andersenog Ballin pataenkte arrangement med et tysk-engelsk mode og den danske ide om en henvendelse til Frankrig ikke blev til noget, hovedsageligtpa grund af engelsk modstand. I lobet af maj bedredes centralmagternesmilitsere stilling mod ost, og den 3. juni blev Przemysl atter indtaget,hvorefter Falkenhayn straks mente, man burde tilbyde russerne Side 93
vabenstilstand.
Bethmann sogte dog at bremse Falkenhayns iver ved at
Det eneste, der atter ville kunne sastte gang i fredsaktionen, var forslaget om det tysk-russiske mode. Men i maj indtraf intet svar fra zaren, og i forbindelse med den danske konges fodselsdagshilsen til ham den 19. maj pressede hverken H. N. Andersen eller Scavenius pa for at rykke for svar8 9. Ved den engelske regeringsomdannelse i maj frygtede den danske udenrigsminister, at det skulle gore vor stilling over for England vanskeligere. Edw. Greys stilling var nu svaekket og dermed ogsa H. N. Andersens indflydelse pa den engelske regering. Samtidig udtrykte Scavenius atter nervositet for et engelsk ostersofremstod, som russerne efter hans mening pressede pa for9 °. Den 2. juni indtraf svaret fra zar Nikolaj: »My reply can only be a negative one,« og meddelelsen blev straks videregivet til Auswartiges Amt. Svaret citeres ikke i H. N. Andersens beretning, hvoraf det heller ikke fremgar, at England fra dansk side blev orienteret om korrespondancen med russerne om modet. Scavenius udtalte til sine regeringskolleger, at fredsbestrsebelserne for sa vidt var standset hermed, og det skulle man ogsa tro, nu hvor bade England og Rusland havde sagt fra91.9 1. H. N. Andersen rejste den 8. juni til London, bl. a. for at sondere angaendede engelske ostersoplaner. Forinden var der til prins Valdemar kommet meddelelser om fredsonsker ved det russiske hof - de kan dog i betragtning af zarens svar ikke have vasret naeret af alle ved hoffet - og H. N. Andersen havde taenkt sig at omtale i London, at russerne raaskeville traekke sig ud af Ententen; herimod advarede Rantzau efter ordre kraftigt ud fra det synspunkt, at en sadan omtale i London kunne oge den engelske aktivitet i Petersborg og hindre en spraengning af Ententen. H. N. Andersen fik atter palaeg om ikke at tale om noget tysk fredsinitiativ over for England92. For ovrigt blev der ikke droftet fred under hans Londonophold. Han talte atter med kong George, der ifolge H. N. Andersen opfordrede ham til at rejse til Petersborg for at praecisere de engelske synspunkter vedrorende Balkan, men ikke for at foresla 88. Lafeber s. 204;Ritter s. 88; St a d e lm an n s. 524-25 89. AA. Rantzau til AA. 1915 27/5. 90. Munch: Erindringer 111 s. 43 og 62. 91. AA. Rantzau til AA. 1915 2/6 (nr. 912); Munch: Erindringer 111 s. 62 Rodes dagb<f>ger s. 92. 92. AA. Rantzau til AA. 1915 31/5 (nr. 898), 1/6 (nr. 903), 2/6 (nr. 912) og 3/6 (nr. 920). Side 94
fredsforhandlinger. Konklusionen
blev, at »fredsmaeglingen matte sta hen Nar bade H. N. Andersen og Scavenius mente, aktionen matte indstilles, nar England shit ikke ville hore tale om fred, og nar russerne ogsa naegtede, var der ikke megen basis for at fortsaette dette fredsarbejde. Det v£.r kun i Tyskland, man stadig onskede at forhandle om fred - og kun med russerne; dette onske blev grunden til, at H. N. Andersens fredsmission blev genoptaget. Tredie fase: Arbejde for separatfredDansk-tyske drøftelserInden afrejsen til England var det aftalt, at H. N. Andersen skulle komme til Berlin pa hjemrejsen for at tale med Bethmann-Hollweg94. De modtes den 19. juni; rigskansleren argumenterede for, at H. N. Andersen skulle rejse til Fetersborg, og i anledning af H. N. Andersens afvisning af at arbejde for en separatfred anforte han, at Rusland jo kunne drage England med ind i fredsdroftelserne. En ny Petersborgrejse havde vaeret pa tale, inden zarens afvisende svar ankom, og ifolge H. N. Andersen skulle den engdske konge jo have onsket, han talte med zaren (jfr. ovenfor), ganske vist ikke om fred. Dette onske fra den engelske konges side omtalte H N. Andersen for Bethmann uden at naevne den egentlige baggrund9 s. Efter sin hjemkomst aflagde H. N. Andersen referat til Scavenius den 22. juni og til kongen den 23. juni, og de enedes om, at Petersborgrejsen burde vente, ifolge H. N. Andersen pa grund af de nye russiske nederlag. Lemberg erobredes af tyskerne den 22. juni, og dette blev kendt i Danmark den 23. - Men den 22. juni havde Scavenius sagt til Rantzau, at H. N. Andersen skulle til Petersborg om en uges tid, og det kan jo ikke kaldes en opsaette se. Efter hvad Rantzau meddeler, skal Scavenius have foreslaet, ;it H. N. Andersen som sit »indtryk« skulle fortaelle i Petersborg, at han i Berlin havde konstateret fredsvilje. Til syvende og
sidst, sagde Scavenius, var H. N. Andersens aktion jo
93. Fremstilling s. 116-123; D a h 1 m. fl. s. 68-70. 94. Fremstilling s. 114; AA. Rantzau til AA. 1915 28/5 (nr. 883) og 31/5 (nr. 898) og Jagow til Rantzau 1915 29/5. 95. Fremstilling s. 125-26; Dahl m. fl. s. 70-71; AA. Jagow til Rantzau 1915 22/6. - Om den tidligere omtale af en Ruslandsrejse: Rantzau til AA. 1915 1/5 (nr. 901) Side 95
ingen statsaktion og kunne altid desavoueres i nodstilfaelde - d. v. s. hvis der kom noget ud96. Og den risiko tog man i betragtning pa dette tidspunkt,idet der i den tyske presse havde vaeret rygter, der af H. N. Andersentolkedes som en omtale af den danske aktion, og som fremhaeves i hans kvartalsoversigt; disse rygter har tilsyneladende bidraget til at bremse hans iver for sagen 9 7. Den 23. - da Scavenius havde talt med H. N. Andersen og kongen - mente han, rejsen til Rusland ville blive udsat. Men da havde Rantzau allerede indberettet, at en sadan rejse var under planlsegning, og rigskansler Bethmann og udenrigsminister Jagow pressede fra nu af pa for at fa H. N. Andersen af sted. Rigskansleren skal i denne tid have vaeret saerlig indstillet pa at opna fred med Rusland9B, og der blev uafladelig sendt instrukser til Rantzau om, at H. N. Andersen burde rejse og om, hvad han burde sige i Petersborg. H. N. Andersen tovede stadig og ansa ikke det »psykologiske« tidspunkt for at vaere kommet (jfr. ovenfor om Lembergs fald). Samtidig argumenteredes der imidlertid fra tysk side dels med, at man havde palidelige oplysninger om staerk russisk fredsvilje: det havde i midten af juni vseret pa tale at foretage en henvendelse til Christian 10. om at formidle kontakt til Tyskland (herom tvivlede H. N. Andersen dog), dels - som saedvanlig - med, at en tysk-russisk forstaelse kunne bane vejen for en almindelig fred, idet Rusland kunne drage England og Frankrig Scavenius synes ogsa at have henstillet til H. N. Andersen, at han burde rejse, og bl. a. argumenteret med, at man ikke matte vise sig uvillig over for tyskerne, da det var magtpaliggende for Danmark at bevare et godt forhold til Tyskland. Netop i slutningen af juni og i begyndelsen af juli var der tale om en omdannelse af den danske regering. Over for Tyskland lagde man (d. v. s. kongen via H. N. Andersen over for Rantzau) vaegt pa, at en eventuel aendring ikke ville medfore noget udenrigsministerskifte. Scaveniuslagde over for Rantzau ikke skjul pa, at H. N. Andersen var hans bedste stotte ved hoffet, hvor kongen vist gerne havde set Scavenius ga. Omvendt fremsatte den tyske regering den anskuelse, at den danske udenrigspolitiks trovaerdighed afhang af Scavenius' person. Det var i dennetid 96. AA. Rantzau til AA. 1915 21/6 (nr. 1029), 22/6 (nr. 1040) og 23/6; Fremstilling s. 126; D a h 1 m. fl. s. 73. 97. Fremstilling s. 128. 98. Rill er s. 90; Scavenius' udtalelse: AA. Rantzau til AA. 1915 23/6. Side 96
netidfolgelig
magtpOiggende for Scavenius at have et godt forhold til
Straks efter H. N. Andersens og Rantzaus forste samtale (26. juni) efter Andersens hjemkomst fra rejsen til London og Berlin gik H. N. Andersen da ogsa med til at henstille til prins Valdemar om telegrafisk at forhore sig hos enkekejserinde Dagmar om muligheden for, at H. N. Andersen kunne kornme til Petersborg. Svaret indlob den 28.: zaren bortrejst de nseste t3 uger, men H. N. Andersen velkommen1 °°. Endvidere gik H. N. Andersen med til i Petersborg at meddele som sit »indtryk« ;if samtilerne i Tyskland: Tyskland er villig til en billig fred med Rusland og anser videre blodbad mellem de to lande for formalslost. Christian 10. gav ogsa sit samtykke til, at forslaget om et tyskrussisk mode i Kobenhavn blev genfremsat, safremt man ikke kunne komme nogen vegne med zaren; denne ide var fremsat af Rantzau, der vel atter sa sin chance for at spille en rolle som fredsforhandler1 °1. Udover frecsdroftelserne havde H. N. Andersen for egen regning et par andre aerinder i Rusland: Han ville intrigere for at fa den russiske udenrigsminister styrtet! Det havde han allerede omkring 1. juni fortalt Rantzau, og tanken anbefaledes fra tysk sidei °2. Desuden havde han de tidligers naevnte meddelelser fra kong George til zaren. Han ville saledes i England kunne haevde, at han ikke kun rejste i tyskernes serinde. H. N. Andersens anden RuslandsrejseAf rejsen skete
den 11. juli, og efter et ophold i Stockholm ankom H. N.
I betragtnin ?
af, at der kort efter denne rejse fremkom
pressemeddelelser Samtalen mcd zaren
er gengivet i en raekke versioner. Fra H. N.
Andersenshandhar 99. AA. Rantzau til AA. 1915 22/6 (nr. 1040), 27/6 (nr. 1066), 28/6 (nr. 1073), 29,6 (nr. 1C82), 6/7 (nr. 1131) og 9/7 (nr. 1149), Bethmann til Rantzau 1915 25/6 og 9/7, Jagow til Rantzau 22/6 og 29/6. - Fremstilling s. 130-32 og 141. - Om Scavenius' stilling: Munch: Erindringer 111 s. 107-109; Rodes dagbfiger s. 102-103 (hvor antydning af lempelser i den tyske politik i Sonderjylland omtales); S j 0 q v i s i; bd. 1 s. 178-180. 100. Fremstilling s. 131. 101. AA. Rantzau til AA. 1915 6/7 (nr. 1131), 9/7 (nr. 1149) og 11/7 (nr. 1157). 102. AA. Rantzau til AA 1915 31/5 (nr. 898), 1/6 (nr. 901), 3/6 (nr. 920) og 28/6 (nr. 1073), Bethmann til Rantzau 1915 1/6. Side 97
dersenshandharvi en fyldig kvartalsoversigt, afgivet til kongen den 31. juli og i forkortet form gengivet i »Danmark under Verdenskrigen« 1 °3. Fra russisk side foreligger en kort optegnelse om, hvad zaren efter samtalenmeddelteudenrigsminister Sasonoff104. Desuden har H. N. Andersenaflagtmundtligt referat til Scavenius, Rantzau og den danske konge, gengivet i Rantzaus indberetningerx °5, samt til Ballin og Bethmann,derbegge har nedskrevet referatet straks efter deres samtale med H. N. Andersen. Bethmann har desuden efter krigen ladet en beretning trykke med det formal at vise, at han ikke havde forsomt nogen fredsmulighedmodost. Endelig findes et kort referat i den ostrigske udenrigsministerserindringer;det bygger pa tyske meddelelser og bringer intet nyt i forhold til disse106. Hvad H. N. Andersens udtalelser angar, stemmer referaterne overens, nar det gaelder hans indtryk af tilstedevaerelsenaftyske onsker om en billig fred med russerne; han har virkelig gengivet, hvad han forinden havde lovet. Ifolge alle referater har han ogsa bragt begrebet »separatfred« pa tale, men ifolge sit eget referat og den mundtlige redegorelse til Christian 10. i den form, at han staerkt har fremhasvet, at man fra dansk side ikke kunne medvirke til tilvejebringelse af separatfred 1 °7, ifolge Ballins og Bethmanns referater derimod i den form, at han direkte har spurgt zaren, om denne ville forhandle om separatfred.Derer naeppe tvivl om, at H. N. Andersen over for zar Nikolajvirkeligtog afstand fra at arbejde for separatfred; han har sa stroget det i sit referat i Tyskland for at give det udseende af, at han havde virket loyalt i overensstemmelse med de tyske onsker. - I den russiskeversionfremstar hans indtryk som en redegorelse for, hvordan de ledende tyske politikere var delt i to grupper. Den ene (Tirpitz' parti) onskede en absolut sejr, den anden (Bethmann, Jagow m. fl.) onskede en separatfred, men var indbyrdes uenige om, hvorvidt man skulle tilnaermesigEngland eller Rusland - stemningen var dog overvejende for 103. Fremstilling s. 135-144; D a h 1 m. fl. s. 73-77. 104. Hoetsch, 11, 81 nr. 361. 105. Referatet til Scavenius: Rantzau til AA. 1915 29/7 (nr. 1241); Bethmann lod straks dets indhold ga videre til Falkenhayn {L'Allemagne I nr. 118 og 119). Referatet til Rantzau: Rantzau til AA. 1915 2/8 (nr. 1264). Referatet til kongen, givet efter pressemeddelelsernes fremkomst, men i ovrigt overensstemmende med H. N. Andersens kvartalsoversigt vedr. denne samtale med kongen (s. 159): Rantzau til AA. 1915 12/8. 106. Ballins referat af 1915 9/8 og Bethmanns af s.d. trykt i L'Allemagne I nr. 127 og 128. - Bethmanns senere beretning, se note 4. - S. von Burian: Drei Jahre, 1923, s. 139. 107. Han skal have sagt, at han ogsa over for Bethmann havde afvist det, men at rigskansleren havde svaret, at England og Frankrig ogsa kunne inddrages. Side 98
det sidste. Af H. N. Andersens egen beretning fremgar det, at der var talt om en sadan opdeling af de tyske politikere, rigtignok ikke under samtalen med zaren, men under hans droftelser med Sasonoff. Nu svarerdennekara kteristik af den tyske holdning til, hvad H. N. Andersen andetsteds i kvartalsoversigterne fremssetter, og han understreger, at hans egne og Sasonoffs ytringer om de tyske politikere i mangt og meget stemte overens, sa deter for sa vidt af mindre betydning, hvem der fremsatte disse udtalelser. Det sr dog symptomatisk, at deter dette emne, der i det russiske udenrigsministerium laegges vaegt pa. Ingen af beretningerne lader H. N. Andersen fremsaette noget egentligt tysk fredstilbud. Kun ifolge referatet til Rantzau har H. N. Andersen over for zaren berort forslaget om et tysk-russisk mode i Kobenhavn; det naevnes saert nok ikke i rapoorterne til Ballin og Bethmann. Al omtale af udsendelse af en russisk rtpraeseniant til droftelser i Kobenhavn er ogsa stroget i det referat af samalen msd kejser Wilhelm i marts, som H. N. Andersen overrakte zaren. H. N. Andersen kan derfor naeppe have naevnt forslaget for zar Nikolaj, men han har ladet Rantzau tro det, da den tyske gesandt nu engang var sa interesseret. I forbindelse med croftelserne med zar Nikolaj overrakte H. N. Andersen sin beretning om besoget hos kejser Wilhelm. Den var som ovenfor vist (s. 88) tilpasset efter forholdene, sa at russerne skulle fa indtryk af tysk fredsvilje, mens enhver antydning af et snaevert dansk-tysk samarbejde i fr^dsakticnen var udeladt. Zar Nikolajs udtalelser gik ifolge alle beretninger ud pa, at Rusland pa trods af de stedfundne nederlag ikke folte sig endeligt slaet, at der ikke kunne vaere tale om separatfred; men at man ville holde fast ved Ententen. Beretningerne har flere indbyrdes afvigelser. Saledes skal russerne ifolge Scavenins' gengivelse til Rantzau ikke have folt had over for tyskerne, men beundrst deres militaere evne. En sadan udtalelse genspejler Scavenius' eget syn og er rimeligvis tilfojet af Scavenius for egen regning. Rantzau hasvcer, at H. N. Andersens referat til ham selv stemte overens med Scavenius,', men gengiver det ikke i detaljer, sa formuleringerne kendes ikke. Ifolge H. N. Andersens beretning har zar Nikolaj derimod fremsat anklager mod Tyskland for at vsere skyld i krigen. - I Scavenius' gengivelse er zarens fastholden ved Ententen blevet til, at han ikke turde slut:e separatfred og var bange for, at de eksisterende uoverensstemmelser mellem England og Rusland skulle komme frem; det kan igen vaere Scavenius' egen version og siger da mere om Scavenius' holdning til Tyskland end om zarens holdning til England. Side 99
Ifolge Rantzaus indberetninger ville zaren forela;gge sporgsmalet om fred for dumaen. Efter H. N. Andersens beretning var det udenrigsminister Sasonoff, der havde omtalt dumaen. Under alle omstasndigheder blev de tyske separatfredsbestraebelser droftet i dumaenX °8. Ruslandsrejsens resultatBade H. N. Andersen, Scavenius, Rantzau og Bethmann-Hollweg matte bedomme rejsens resultat som lig nul. En separat droftelse med Tyskland ville russerne ikke gamed til, og der var intet udgangspunkt for at ivaerkssette fredsdroftelser pa bredere basis1 °9. Englsenderne var tilsyneladende ikke forinden blevet orienteret om, at H. N. Andersen skulle drofte fred med russerne, de var kun informeret om, at H. N. Andersen skulle til Petersborg; Buchanan - der jo under H. N. Andersens sidste ophold i Petersborg havde voldt problemer - var ikke informeret. Der blev heller ikke sendt noget referat til England, blot en kort meddelelse om, at H. N. Andersen var kommet tilbage. Derimod lovede H. N. Andersen under sit forste mode med Rantzau efter hjemkomsten at aflsegge beretning i Tyskland, hvor man naturligvis var interesseret. Forinden gav Rantzau Auswartiges Amt gode rad om, hvordan H. N. Andersen burde modtages: man skulle blot hore pa ham, indtil han havde »lettet sig« for sine sentimentale ideer, derefter var han tilgaengelig for fornuft og havde en del »sunde ideer«110. Den eneste ide, H. N. Andersen dog kunne fremsaette ved sit mode den 9. aug. med rigskansleren, var et mode mellem Bethmann, Sasonoff og Edw. Grey, f. eks. i Kobenhavn! Om han virkelig selv har troet pa, at nogen af parterne var villige hertil, ma sta hen; Bethmanns reaktion tydede ikke pa storre begejstring; han sagde dog at ville overveje det til senere pa dage n111. Men inden han havde overvejet, indlob meddelelser i Berlin om, at fredsmissionen var robet i pressen, i den form, at Christian 10. havde overbragt Rusland et tysk fredsforslag, men faet afslag. 108. Ifolge kvartalsoversigten har H. N. Andersen overbragt den engelske konges meddelelse fra juni. Han talte ogsa med enkekejserinde Dagmar og den danske gesandt. Med udgangspunkt i sit referat af samtalen med kejser Wilhelm har han diskuteret arsagerne til krigens opstaen. 109. AA. Rantzau til AA. 1915 29/7 (nr. 1241) og 2/8 (nr. 1264), Bethmann til Falkenhayn 1915 30/7 (se note 105). 110. AA. Rantzau til AA. 1915 7/8. 111. Fremstilling s. 115; Dahl m. fl. s. 78. - I Bethmanns referat (se note 106), star der intetsomhelst om et sadant mode, idet han heri kun beskaeftiger sig med forholdet til Rusland, og givetvis ikke har regnet H. N. Andersens forslag for en farbar vej. Side 100
Fredsaktionen indstillesSelv om H. N Andersens navn ikke direkte var naevnt, var der ingen tvivl om, at det var hans fredsbestraebelser, denned meddelelser fra Petersborg son. kilde snart blev omtalt i hele verdenspressen112. H. N. Andersen blev naermest ude af sig selv og rasede mod russerne, der, efter at have givet ham en venlig modtagelse, havde kompromitteret ham, o. s. v., o. s. v.11 1 3. Han var nervos for, at hans navn skulle komme frem, og derfor var he.nog Scavenius enige om, at der ikke skulle udsendes noget officielt dementi, der kunne give anledning til diskussion i pressen med risiko for, at der skulle komme mere frem. Derfor bebrejdede man i"ra dansk side ogsa Auswartiges Amt, at der derfra udsendtes et officielt dementi, skont Scavenius pa foresporgsel havde opfordret til at behandle sagen »fra oven og ned« og blot henfore den til russisk opspind, samt undga enhver offentlig diskussion herom1 *4. For Scavenius syntes det v;esentligste at vaere, at sagen blev holdt sa skjult som muligt, mens det for H. N. Andersen var magtpaliggende at blive renset for beskyldningerne. Fra dansk side foretoges ikke andet, end at prins Valdemar over for enkekejserinden af Rusland protesterede mod denne »sensationelle efterretning, der 3a pafa'dende vis var tilladt af den russiske censur«, og at Christian IC. skrev et forklarende brev til den engelske kongells. For ovrigt kan det nseppe undre, at der endelig kom noget frem i pressen; deter jo f remgaet af ovenstaende behandling, at et betragteligt antal personer ef :erhanden var blevet informeret om, at H. N. Andersen var i gang med en fredsaktion. H. N. Andersens nervositet var hovedsageligt begrundet i forholdet til England; men da han i slutningen af august var derovre, kunne han til sin beroligelse konstatere, at der tilsyneladende ikke var kommet skar i forholdet til englaenderne. Og konklusionen var for sa vidt rigtig, som H. N. Andersen ogsa herefter kunne bruges som dansk forhandler i England. 112. »Politiken« 1915 10/15, »Berlingske Tidende« 11/8 (med referat af italienske pressemeddeblser), »Nationaltidende« 13/8, »Times« 9/8 (med referat af russiske pressemeddelelser), m. fl. a. 113. AA. Rantzau til AA. 1915 12/8 (nr. 1330). - H. N. Andersen og de ovrige implicerede var i tvivl om, hvorvidt Sasonoff eller Buchanan stod bag (Fremstillings. 114. AA. Jagow til Rantzau 1915 10/8 og 12/8, Rantzau til AA. 1915 10/8 (nr. 1309) og 13/8 (nr. 1342). - Dementiet stod i »Norddeutsche Allgemeine Zeitung« den 12. aug. 115. AA. Rantzau til AA. 1915 13/8 (nr. 1340) om protesten til Rusland; en kopi af Valdemars telegram findes i H. Steins privatarkiv (RA.); Fremstilling s. 159 om henvondelsern; til Rusland og England. Side 101
land.- Men om fred ville man intet hore i London og sagde det ligeud, selv om H. N. Andersen som ssedvanlig sogte at bibringe det indtryk, at tyskerne, isser Bethmann, var fredsvillige. Men stemningen var - bl. a. som folge af Bethmanns tale i den tyske rigsdag den 19. august om de tyske sejre og den tyske vilje til at fortsastte krigen - mere bitter mod Tyskland end tidligere, hvilket H. N. Andersen med beklagelse matte konstatere over for Bethmann, som han pa hjemvejen atter talte med. - Endnu et moment har medvirket til at bibringe H. N. Andersen en opgivendeholdning, nemlig enkekejserinde Dagmars omtale af, at man fra tysk side ogsa ad anden vej havde forsogt at fa russerne med pa separatfred.Selv om Bethmann benaegtede det, ma H. N. Andersen endelig vaere blevet klar over, at man fra tysk side kun havde betragtet ham som et redskab blandt andre *i 6. Savel H. N. Andersen som Scavenius og Rantzau matte nu konstatere, at der ikke var mere at gore. Frankrig havde man aldrig faet rigtig kontakt med. I England havde man sagt fra allerede i foraret 1915, og nu havde ogsa russerne sagt udtrykkeligt fra. Forudsaetningen: aktionens hemmeligholdelse, var borte. - H. N. Andersen stillede sig ganske vist til disposition, og han og Scavenius forsogte senere under krigen flere gange at formidle kontakt mellem de krigsforende. Fra tysk side opgav man i praksis, i hvert fald for en tid, forsogene pa at fa en separatfred i stand med russerne; Rantzau fik forelobig ikke flere instrukser desangaende, og hans virksomhed med henblik pa Rusland tog nu en anden retning: revolution117. SammenfatningDen danske fredsaktion, der tog sin begyndelse i September 1914, havde som udgangspunkt dels de fredsfolere, udenrigsminister Scavenius foretoggennem de danske gesandter, dels H. N. Andersens droftelser og indtrykunder sin forste Englandsrejse. I lobet af efteraret tog planen fastere form, og den danske konge gav sit samtykke. Planen gik ud pa, at H. N. Andersen pa kongens vegne skulle tilbyde at skabe kontakt mellem statsoverhovedernei 116. Om opholdet i London: Kaarsted s. 79. - D a h 1 m. fl. s. 79; Fremstilling s. 168 og 174-178; AA. Bethmann til Rantzau 1915 2/9. - Telegrammet fra kejserinde Dagmar indlob, mens H. N. Andersen var i London, og han fik vistnok meddelelse herom via den danske gesandt i London (Dahlm. fl. s. 86-87). -Om Bethmanns tale: Fischer s. 168; Rill er s. 94. 117. Birnbaum s. 18; Fischer s. 167-169; Ritter s. 94; Zeman s. 87. - Om de senere forsog, se Kaarsted s. 79-84; Dahl m. fl. s. 110-118, 150-166, 202-203, 206-207; Munch: Erindringer 111 s. 283-84. Side 102
overhovederneide krigsforende
lande, forst og fremmest England, Tysklandog
I Tyskland var der storst interesse for forslaget, vel at mserke safremt aktionen kunne omdannes til et forsog pa at skabe tysk-russisk separatfred. I England horte man med hoflig velvilje pa H. N. Andersens planer, men sa^de i april 1915 fra. I Rusland var der i praksis ingen storre interesse. Frankiig, som H. N. Andersen ogsa onskede at fa inddraget, kom man ikke i sgentlig kontakt med i denne forbindelse. Den danske udenrigsminister, der var informeret om og indforstaet med H. N. Andersens aktiviteter, deltog til dels ogsa selv. Han synes pa et tidligt tidspunki at vaere blevet klar over, at man fra tysk side udelukkende var interesseret i separatfred - det har den tyske gesandt ikke lagt skjul pa. Aktionens hovedmand, H. N. Andersen, der foretog alle rejserne og formelt haudlede som repraesentant for den danske konge, var engelsk-orienteret eg mente, ligesom direktor Ballin, at vejen til en almindelig fred matte ga gennem en tysk-engelsk forstaelse. Selv om han omkring 1. februar 1915 var klar over, at der i Tyskland var en staerk stemning for separatfred med russerne, synes han lamgere end Scavenius at have troet, der var chancer for at fa englsenderne inddraget i underhandlinger med Tyskland. I april 1915 matte det naesten sta klart for H. N. Andersen - der ellers kunne se »fredsonsl:er« hvor ingen andre kunne - at man fra engelsk side ikke var interesseret, men forinden havde den danske konge allerede foreslaet zaren at sende en repraesentant til forhandling i Kobenhavn med en tysk uds ending. Da det russiske nej forela omkring 1. juni 1915, var den del af den danske fredsaktion, denned en del god vilje kunne kaldes arbejde for almindelig fred, uigenkaldeligt slut. Grunden til, at der overhovedet kom en ny fase, hvor den danske fredsmission blev spasndt for den tyske vogn, var det staerke tyske onske om at fortsaette bestraebelserne for separatfred med Rusland. Selv om H. N. Andersen stsedigt fastholdt, at han intet egentligt tysk fredstilbud havde fremsat, ma selve den kendsgerning, at han i det hele taget tog til Petersborg i juli for at underrette russerne om den tyske vilje til fred, tolkes som et arbejde til gunst for de tyske bestraebelser. Der var ikke meget, der pa dette tidspunkt tydede pa nogen staerk fredsvilje fra Ruslands side; men deter muligt, at H. N. Andersen har overvurderet chancerne, fordi han fik sine informationer fra enkekejserinde Dagmar. Hun v*.r selv interesseret i sagen, bl. a. ud fra et onske om at styrke det danske kongehus' prestige og give Danmark genoprejsning efter 1864. Side 103
De motiver, der fra dansk side la bag iveerksaettelsen af denne aktion, var flere. Ud over rent personlige prestigehensyn, som formodentlig har drevet bade H. N. Andersen og kongen, nserede man den forestilling, at man gennem fredsarbejdet kunne oparbejde en good-will hos de krigsforende og dermed sikre Danmark mod at blive krigsskueplads - sadan fremstillede udenrigsminister Scavenius det over for sine regeringskolleger. Hertil kom for H. N. Andersens vedkommende hans okonomiske interesser. - Den danske udenrigsminister, der under hele krigen bestraebte sig for at bevare et godt forhold til Tyskland, hvorfra man mest frygtede en militser aktion, og som Scavenius lsenge ansa for at ville blive sejrherren, gik unsegteligt ret langt i sine bestraebelser for at bevare det gode forhold til den sydlige nabo, ogsa selv om man tager den tyske gesandts indberetninger med alt muligt forbehold. - Deter tsenkeligt, at Scavenius har ment, at hvis russerne kom ud af krigen, ophorte det russiske pres pa England for at foretage en fladeaktion i ostersoen og dermed faren for en tysk modaktion i form af en invasion af Danmark. Selv om Scavenius kunne have nasret sadanne tanker, har denne faktor ikke vaeret den vsesentligste grund til, at han gik med til fredsaktionen ogsa i dennes sidste fase; den vigtigste arsag var hans opfattelse af nodvendigheden af at sta sig godt med Tyskland. Men ogsa til England matte man have et godt forhold, og det var et abenlyst dansk arbejde for en tysk-russisk separatfred ikke velegnet til at skabe, hvilket Scavenius udmaerket var klar over. Han synes dog at have ment, det ikke var betsenkeligt i hvert fald at tilsige Rantzau sin stotte og lade H. N. Andersen drofte fred, hvor han kom frem - der var som regel altid flere formal med H. N. Andersens rejser. Men da det kom pa tale at arrangere en tysk-russisk sammenkomst i Kobenhavn, blev han betaenkelig: Der var betydelig risiko for, at et sadant mode blev opdaget, og det ville vaere svaert at bortforklare over for englsenderne. Scavenius var mindre betaenkelig ved at lade H. N. Andersen rejse til Rusland i anden omgang. I det hele taget er det ikke udelukket, at han slet ikke har ment, russerne pa noget tidspunkt ville vaere imodekommende. Nu kom der pa grund af russernes uvilje og pressemeddelelserne intet resultat ud af aktionen, og den endte for sa vidt heldigt for Danmark, idet forholdet til England (hvor man ikke lagde storre vaegt pa denne sag) tilsyneladende ikke blev skadet, og idet forholdet til Tyskland fremdeles var godt. Det tyske onske
om separatfred var i den forste del af 1915 staerkt, og
Side 104
til H. N. Andersen, der vitterlig ikke var sserlig ivrig for en tysk-russisk forstaelse, hvac man ogsa var klar over i Tyskland, mens flere andre forsog udfortes af folk, der onskede en separatfred. Grunden var vel dels H. N. Andersens gode kontakter til hofferne i de ledende krigsforende lande, dels at man hele tiden har ment, at det var muligt at dreje hans aktioni den onskede retning. I Tyskland var man ikke klar over, hvor megetH. N. Andersen fortalte englsenderne om aktionen, og deter givet, at H. N. Andersen og isaer Scavenius over for tyskerne ikke har underdrevetden danske villighed til at arbejde i forstaelse med tyskerne, for Scavenius' vedkommende for at bevare et godt dansk-tysk forhold, for H. N. Andersens vedkommende mere for ikke at spille sig missionen af heende. AppendixOversigt over H.
N. Andersens rejser 1914-1915 1914 e », , November December 1915 Januar Februar Marts 5. afg. Petersborg. 8- ««*• Kobenhavn. 16 _19 . Berljn charleville. April Juni 8. afg. Kobenhavn. 10. ank. London. 17. afg. London. 19. i Berlin. Mi 11. afg. Kobenhavn. 18- ank. Petersborg. „_ . ... , & 27- ank" Kobenhavn- A^U QS\ _ ,?.-9. ?B«h»?B«h»- . 26. ank. England. & September
|