I. Problemstillinger og materiale.

Den begyndende politiske organisering af bonderne i 1840'erne omkring Almuevennen, I. A. Hansen, Rasmus Sorensen, Peder Hansen Lundby med flere satte i foraret 1843 gang i en gruppe godsejere for at organisere sig til forsvar for de faelles interesser i standen. Fremstillingen tager derfor sit kronologiske udgangspunkt her og vil slutte, da det for godsejerne og deres organisationer centrale sporgsmal om fsesteaflosningen fandt sin forelobige afslutning med Monrads faestelovforslag af 1861. Den midlertidige afspaending, som reformen tilvejebragte mellem godsejere og bonder, indvarslede nemlig en ny politisk situation, der tillader os at betragte tidsrummet 1843-61 som et afsluttet hele i godsejerorganisationernes

Dette nsesten 20-arige forlob muliggor en pavisning af godsejernes centralepolitiske
malssetning, saledes som den fremtrseder fri for alle ojebliksbestemtetaktiske

bliksbestemtetaktiskehensyn og forbehold. Det vil endvidere blive muligt at anlasgge en org;anisations-analytisk synsvinkel pa foreningernes historie,idet der kan konsiateres en stadig veksling mellem interesseorganisationog politisk parti.

Hverken i politisk e'.ler social henseende var begrebet godsejere entydigt, og deres crganisaiioner ma derfor placeres i forhold til de politiske og sociale delirgslinier. som herskede inden for standen. Problemet bliver med andre ord at vurdere tilslutningen til organisationerne og dermed i sidste instans ceres muligheder for at vinde politisk indflydelse,

En del af ki derne er trykt og udgivet; det gaelder forst og fremmest staender- og rigsdagstidenderne og periodens brevsamlinger og dagbogsudgivelser. Det vigtigsie materiale er imidlertid utrykt og findes i forskellige privatarkiver. I forste rsekke ma her nsevnes Godsejerforeningens forhandlingsprotokol, der beror hos sekretseren for Majoratsforeningen og Foreningen af Skov- og Landejendomsbesiddere i Danmark, hojesteretssagforer Bent Jacobsen¹.

Protokollen er desvaerre meget summarisk og omhandler ikke de ovrige godsejerorganis ationer. Den ma derfor suppleres med andet materiale sasom breve, regnskabsr og trykte arsberetninger, der er righoldigt repraesenteret i godsejernes privatarkiver.

II. Godsejerforeningens dannelse, dens organisation og målsætning

A. Den historiske baggrund for Godsejerforeningens dannelse

I en indbydelse til at tiltraede Godsejerforeningen defineres formalet med foreningen saledes:: »Foreningens ojemed vil fornemmelig gaud pa: A) at give rigets godsejere; lejlighed til at stifte nsermere bekendtskab med hverandre ved sammenkomster og samtale om anliggender af faelles interesser.B) Efter evne at fremme hvad der kan anses at have interesse for flerheden ai¹ godsejsrne, idet en samvirken til et faelles mal habes at blive folgen af foreningens deliberationer. Som eksempel pa, hvad der saledes muligen kai blive genstand for foreningens virksomhed, kan

---

1. Godsejerforeningens forhandlingsprotokol bestar af 78 handskrevne foliosider med generalforsamlini»sberetninger fra foreningens stiftelse i juni 1843 til juni 1867. Bag i protokollen findes der endvidere to medlemslister; den ene er fort kronolog.sk fra 1343 til begyndelsen af 60'erne med angivelse af indmeldelsesdato inctil 1853. Den anden er en fortegnelse over foreningens medlemmer den 16. dec. 1864. Endelig findes der en kontingentliste, der daekker perioden 1853—18(i5 med angivelse af hvert enkelt medlems arlige indbetalinger, hvorved manjlerne ved den kronologisk forte medlemsfortegnelse afbodes.

naevnes a) at straebe at fremme en bedre ordnen af fEesteforholdet. b) at blive enig om den rette made, pa hvilken man bor behandle husmandsklassen.c) at indga med andragender og forestillinger til regeringenom genstande, der har interesse for den hele stand, d) at modarbejdede skseve og falske anskuelser, som man matte finde udbredt blandt publikum om godsejernes stilling, e) at forberede sig til valg af deputeredetil

Det stiftende mode fandt sted den 16. juni 1843 i Kobenhavn, og deltagerne var grev Gebhard Moltke-Hvitfeldt til Moltkenborg, baronerne H. K. Rosenorn-Lehn til Guldborgland og C. F. Zeuthen til Tollose, amtmand over Prassto amt Johan Ferdinand de Neergaard til Fuglsang og Prierskov og hans to brodre, etatsrad Carl de Neergaard til Gunderslevholm og Peter Johansen de Neergaard til Forslev; endvidere Carl Vilhelm Raben-Levetzau til Beldringe, Peder Bronnum Scavenius til Gjorslev og Benjamin Wolff til Engelholm 2.

Nar disse ni godsejere i 1843 ansa det for nodvendigt at organisere sig, er det et vidnesbyrd om den alvor, hvormed de betragtede den begyndende politiske bevaegelse i bondestanden. Agitationen i landbefolkningen faengede forst og fremmest i de udpraegede faesteegne, hvor den fandt naering i bondernes utilfredshed med fsesteforholdet. Foreningens stiftere matte derfor i saerlig hoj grad vaere interesseret i at imodega propagandaen. De havde alle deres vaesentligste besiddelser placeret pa oerne i udpraegede faesteamter, sasom Holbaek, Praesto, Soro, Svendborg og Maribo, og de var alle sammen indehavere af betydelige msengder bondergods. Fire af dem var endog lens- eller stamhusbesiddere, hvis interesser i saerlig grad var knyttet til faestesporgsmalet, da len og stamhuse var bundne besiddelser, hvis ejere kun kunne afhaende bondergodset ved bevilling3.

Den umiddelbare anledning til godsejernes initiativ i 1843 var husmandenPeder Hansen Lundby, hvis agitatoriske virksomhed i Praesto amt blev genstand for en udforlig klage bade i Praesto amtsrad og i ostifternesstaenderforsamlin g4. Hovedmaendene bag klagen, amtmand J. F. de

---

2. Indbydelse til at tiltraede foreningen, dateret Gjorslev 2/10 1843. RA, general Steinmanns (d. 1854) arkiv, pk. 2. Jfv. udateret koncept til indbydelsen, RA, P. B. Scavenius' arkiv, pk. A lI—III.

3. Om de pagaeldende godsejeres besiddelser omkring 1850: Statistisk tabelvaerk, ny rk. 6 (1852) indeholdende en tabellarisk fortegnelse over de storre landejendomme og deres tilliggende.

4. Roskilde Staendertidende 1844, sp. 2901 f. og 2970f. Koncept til bilag til Praesto amtsrads betaenkning om husmandssagen 1844. RA, P. B. Scavenius' arkiv, pk. H.

Neergaard og Benjamin Wolff, var begge stiftende medlemmer af Godsejerforeningen,og der la saledes et konkret forhold til grund for foreningensprogrampunkt om »at modarbejde de skaeve og falske anskuelser,som man matte iinde udbredt blandt publikum om godsejernes stilling.*

B. Godsejerfereningens organisation

Foreningens struktur var meget 10s. Dens to hovedorganer var formanden og generalforsamlingen, mens den ikke havde nogen landsorganisation baseret pa lokale afdelinger. Formanden udgjorde bindeleddet mellem foreningen og medlemmerne, idet disse i arets 10b kunne henvende sig til ham med deres forskellige forslag, som han derpa forelagde den nsermest folgende generalforsamling. Med enkelte afbrydelser fungerede P. B. Scavenius som formand i over 20 ar.

Generalforsamlingen havde den besluttende myndighed og sammentradte
halvarligt ved terminstid hver den 16. juni og 16. december i Kobenhavn.
Ind meldelsesgebyret og det arlige kontingent var 10 rbd.5.

Medleinsrekruiteringen var meget snaever og skete ved selvsupplering, idet alle nye medlemmer skulle indfores af et aeldre medlem. Ejere af et komplet jordegods, d. v. s. pa mindst 200 tdr. hartkorn bondergods, kunne optages. i foreningen uden afstemning, andre ejere af storre landejendomme kanne kun blive medlemmer efter afstemning i generalforsamlingen med et flertal pa 2/3 af de tilstedevasrende.

Foreningen var altja taenkt som en interesseorganisation af store faestegodsbesiddere, og dens sociale og okonomiske potentiel omfattede saledes primsert kongerigets 344 komplette jordegodser. Medlemskriterierne understregede dermed faestevaesenet som det vigtigste programpunkt i overensstemmelse med det indtryk, som vi allerede fik ved en analyse af de stiftende medlemmers sociale og geografiske tilhorsforhold.

I arene op :il 1848 naede foreningen op pa ca. 50 medlemmer, hvoraf over 1/3 var adelige lens- og stamhusbesiddere, og kun 5 medlemmer ikke var ejere af et komplet jordegods. Nar i det folgende betegnelsen godsejer er anvendt, daskker den derfor gruppens overste sociale lag⁶.

Der var sa godt som ingen medlemstilgang fra Jylland, hvad der for

---

5. Trykte eksemplarer af lovene i RA, P. B. Scavenius' arkiv, pk. H.

6. ForhandlingsprotokoLlens medlemsliste 1843 til begyndelsen af 60'erne. Vedr. medlemmernes besiddelser, se note 3. Historikeren og godsejeren Hector J. Estrup tog afstand fra foreningen som »et laugshus« og en »association, der allerede har og i sin udvikling stedse mere vil have isolerede stands- og ejendomsinteresser til foimal«. Estrup til Constant Dirckinck-Holmfeld 21/12 1843. RA.

en del kan skyldes datidens kommunikationsforhold, men andre sociale og okonomiske faktorer ma utvivlsomt ogsa tages i betragtning. Den langt ringere udbredelse af faestevaesenet i Jylland bevirkede, at der ikke var nogen basis for en forening, hvis vitale programpunkt netop var faestevsesenet.

Det kan saledes konstateres, at Godsejerforeningen primgert var en
godsaristokratisk organisation med sit stasted pa oerne, forst og fremmest

C. Godsejerforeningens program — fæstespørgsmålet og forfatningen

Den dominerende socialokonomiske faktor bag 1840'ernes skaerpede frontdannelse mellem godsejere og bonder var faestesporgsmalet, der bl. a. skal ses pa baggrund af jordvaerdistigningen, der gjorde faestegodset til et attraktivt investeringsobjekt for begge parter. Denne interessekonflikt fik sit naturlige forum i stcenderforsamlingerne, og efter forskellige tillob tornede godsejere og bonder samrnen under forhandlingerne i Roskilde i 18447. Disse forhandlinger ma betragtes som representative for Godsejerforeningens malsaetning i faestesagen, da flertallet af de deputerede for saedegardsejerne i Roskilde ogsa var medlemmer af foreningen, nemlig 10 ud af 17.

Udgangspunktet for diskussionen i 1844 var en raekke andragender fra landdistrikterne om faestes tvungne overgang til selveje eller arvefaeste. Disse krav stodte pa en skarp modstand fra godsejerne, karakteriseret af respekten for »velerhvervede rettigheder« og den hellige og ukraenkelige ejendomsret. Under indtryk af den vedvarende konfrontation med kravet om en tvangsaflosning, blev det ironisk nok godsejernes lod ikke alene retsligt, men ogsa landokonomisk at fremhaeve den bestaende tilstand, saledes som den var blevet skabt af landboreformerne - en tilstand, som de blot 50 ar tidligere havde karakteriseret som et alvorligt og forfejlet indgreb i deres ejendomsretB.

Dette kan synes som en svag afglans af den liberalisme, der allerede pa landboreformernes tid havde faet godsejerne til at modsaette sig enhverstatsregulering af faesteforholdet. Side om side med denne tilbageholdenhedgiver forhandlingerne i 1844 i virkeligheden ogsa udtryk for

---

7. Om landbosagen i 1844: Hans Jensen: De danske stcenderforsamlingers historie. 11, s. 503ff.

8. Kammerherre C. F. O. Benzon omtalte saledes faesteindretningen som »nyttig og gavnlig til det heles vel«. Roskilde Stsendertidende 1844, sp. 3023. Jvf. amtmand J. F. Neergaard ibid. sp. 2969. Om landboreformerne og godsejernes reaktion: Hans Jensen: Dansk jordpolitik. I passim.

en anderledes radikal landbopolitisk malsaetning. Saledes erklserede P. B. Scavenius direkte, at hole faesteforholdet ville finde sin bedste losning ved en ophsevelse £.f faestetvangen, og i samme retning udtalte P. A. Tutein sig₉.

Disse anskuelser kom helt uforbeholdent til udtryk i et brev, som Hans Carlsen, Gl. Kagegaard, skrev til etatsrad Carl Neergaard, Gunderslevholm, i maj 1843 i arledning af planerne om at danne en forening af godsejere. Carlsen kraevede her, at faestevaesenet blev ophaevet eller i det mindste delvis erstattet af »et antageligt forpagtningssystem ved siden deraf«. Allerhelst sa han dog en fuldstaendig ophsevelse af bondebeskyttelsen, og Tutein og Scavenius var saledes ikke ene om at vurdere det lovbefalede faesteforhold som en skadelig tvang, der burde afskaffes ved at overlade faestegodset til godsejernes frie disposition¹ °.

Ligesom i landbokornmissionens tid var godsejernes program i 1844 et liberalistisk alternativ :il den bestaende statsregulering af landboforholdene, et alternativ der sigtede mod en lige sa vidtgaende sendring af status quo son bondernes krav om en tvungen faesteaflosning. Blot matte godsejernes liberalisme under de aktuelle politiske forhold og under indtryk af de foregaende ars angreb pa faestevaesenet fremtraede i en mere afdsempet form. I sit brev til Carl Neergaard indrommede Carlsen saledes, at det var nodvendigt at »ga varligt frem«, og i staendersalen erklserede Tutein, at tidspunktet naeppe muliggjorde faestetvangens ophor, da der ikke var »gunstig stemning i folket for en sadan overgang« 11.

Det var denne »stemning i folket«, der tvang godsejerne i defensiven,
det vil sige til at forsvare det mindre onde status quo over for det storre,
tvangsaflosningim.

Sporgsmalet bliver nu, om godsejerne af taktiske hensyn var villige til at slaekke pa deres landbopolitiske malsaetning og give konkrete indrommelser til bondurne. Enigheden om at »ga varligt frem«, gav nemlig vidt spillerum for divergerende synspunkter vedrorende taktikken.

I nogle brevs til broderen P. B. Scavenius foreslog Jacob Scavenius, Basnaes, at Goclsejerfoieningen skulle tilbyde frivilligt bortsalg af en vis del af faestegodset nil bonderne mod, at godsejerne til gengseld fik dispositionsretover den resterende del. Jacob Scavenius var altsa indstillet pa et kompromis riellem de stridende interesser - tydeligvis af frygt for, at regeringen kunne blive tvunget til at efterkomme langt mere yderliggaendekrav. I sajen om hartkornsegaliseringen, som ogsa var pa stasndernesdagsorden

---

9. Roskilde Staendeitidencle 1844, sp. 3006ff. og 3422ff.

10. H. Carlsen til C. Neergaard, 20/5 1843, Gl. Kgd. pk. XXV.

11. Roskilde Staenderddencle 1844, sp. 3423.

nesdagsordeni 1844, motiverede han saledes sin accept af den tilbudte ufuldstsendige erstatning pa folgende made: ». . . for freds skyld bor man jo gore meget, og klogt er det vel at tage erstatning, mens man kan fa den, for ikke at lade sig beklippe yderligere.« 12

Godsejernes taktik under stsenderforhandlingerne i 1844 var imidlertid ikke praeget af Jacob Scavenius' fleksible tankegang. Typisk var saledes amtmand Neergaards krav om en fast og übojelig holdning over for bondernes krav om selvejendom for at forebygge yderligere pression. Dette standpunkt gjaldt ikke blot en tvangsaflosning af faesteforholdet, men ogsa den frivillige overgang til selvejendom, der ifolge Neergaard, P. B. Scavenius og P. A. Tutein m. fl. oversteg bondernes okonomiske formae n^{13.1 3}.

Uoverensstemmelsen i faestesagen mellem Jacob Scavenius og hans standsfseller i staenderforsamlingen afspejlede i forste raekke forskellen mellem en politisk og en okonomisk vurdering af faestesporgsmalet. P. B. Scavenius og P. A. Tutein pegede sandsynligvis pa den afgorende drivkraft bag godsejernes forbehold over for selvejendom, nar de fremhaevede de okonomiske fordele, der ville blive folgen af at frigore de sma faestegarde til den langt mere rentable stordrift under et frit forpagtningssyste m^* 4.

Omvendt var Jacob Scavenius af politiske hensyn villig til at slaekke pa sine okonomiske interesser i fsestesporgsmalet. Han frygtede den begyndende koalition mellem det liberale borgerskab og bonderne, der var ensbetydende med en kombination af bondernes standsinteresser og en fri forfatning. Det gjaldt derfor om at fjerne grundlaget for denne koalition ved at fa lost de konfliktskabende sporgsmal i fsesteforholdet pa en made, der ogsa var acceptabel for fsesterne. »De liberales styrke hviler for en del pa bondernes liberalisme og disses atter pa fasstelovgivrnngen«, skrev han saledes til broderen i november 1843^x 5.

Jacob Scavenius' politiske malsaetning skal vurderes pa baggrund af det stadig mere hojrostede forfatningskrav, der matte virke sorn en alvorligpamindelse til godsejerne om at komme ud af deres politiske isolation,mens tid var. Sporgsmalet bliver derfor, om Godsejerforeningens malsaetning fra 1843: »at straebe at fremme en bedre ordnen af fassteforholdet«var

---

12. Udateret brev fra november 1843. RA, Borreby, pk. med breve vekslet mellem medlemmer af familierne During, Moltke og Scavenius. Endvidere brev af 17/11 1844. Danske politiske breve. 11, nr. 643.

13. Roskilde Stamdertidende 1844, sp. 2975, 3010, 3415f. og 3466.

14. Ibid. sp. 3007f. og 3422f.

15. Udateret brev fra november 1843. Se note 12.

forholdet«vartaenkt som et middel til at bryde denne isolation ved at
bortrydde dens vreseniligste arsag og dermed vinde indflydelse pa forfatningssagen.

Det var tyceligvis en sadan tankegang, der bestemte Hans Carlsens forventninger til Godsejerforeningen. I ovennaevnte brev til Carl Neergaard gik han ud fra den forudsaetning, at de konstitutionelle krav var uafviselige, og at det gjaldt om at fa hand i hanke med forfatningssagen for at forebygge et fait accompli, der implicerede en kraenkelse af godsejernes ejendomsret over fsestegodset. Carlsen mente derfor, at det matte blive foreningens vigtigste malsaetning at gore de store jordejendommes politiske nodvendighed almindelig accepteret for at bane vejen for et konservativt forfatningsprogram med en passende godsejerrepraesentation. Denne politik forudsatte imidlertid en harmonisering af godsejernes interesser med ce ovrige samfundsklassers, og i denne sammenhaeng blev faestevaesenets ophor et helt uomgaengeligt kra.v^{16.1 6}.

Carlsens standsfaeller har dog naeppe delt hans synspunkter. Flertallet af dem afviste ethverv. forfatningskrav og fastholdt enevaelden som det sikreste vaern ;'or deres interesser i tillid til regeringens modstandskraft over for de politiske og sociale krav. En af godsejernes ivrigste talsmsend i Roskilde og et fremtraedende medlem af Godsejerforeningen, C. H. Grevenkop-Castenschiold til Frederikslund, erklserede saledes: ». . . skal ikke radikalerr e Iobe af med vores ejendom og alt, ma Danmarks brave mamd slutte sig sammen og understotte vores aedle konge, der vil det rette, men overalt finder hindringer der ikke lettelig lade sig overvinde.«

Dette forhindrer dog ikke, at det modsatte standpunkt var repraesenteretinden
for foreningen af Carlsen og Jacob Scavenius. De betvivlede
enevaeldens modstandskraft over for liberalisme og bondebevaegelse og

---

16. H. Carlsen til C. Neergaard, 20/5 1843. Se note 10. Brevet er genstand for en udforlig omtiile i Poul MOll er: H. R. Carlsen. I, s. 25f. Poul Moller fortolker brevet derhen, at der »foresvaevede« Carlsen en forstaelse mellem godsejerne og gardmaendene, men som vi har set (se s. 34), foreslog Carlsen en fuldstaendig oplu^velse ai' bondebeskyttelsen. Denne liberalisering vurderede han som et midc.el til at blive den privilegerede bondestand kvit »med alle de erindringer og fordomme, der haenger ved den« i hab om derved at »forringe modstanden« mod go<lsejerne. Det ligger implicit i dette raesonnement, at Carlsen forestillede sig en ny klasse af landboere, en middelstand af forpagtere og proprietaerer, hvis interesser stemte overens med godsejernes. Forst i sit »Sendebrev« fra 1849 (se s. 25) fremsatte Carlsen tanken om faestevaesenets aflosning i forstaelse med bonderne.

17. C. H. Grevenkop-Caslenschiold til B. Wolff, 8/11 1844. Danske politiske breve. 11, nr. 639.

betragtede landboforholdenes losning som et skridt pa vejen til storre
politisk indflydelse for den store jordbesiddelse.

III. Godsejerforeningen og forfatningsomvæltningen

Nar der ses bort fra en beskeden indsats i den offentlige debat, forholdt
foreningen sig nassten fuldstaendig passiv indtil 1848, der markerer indledningen
til en ny fase i dens udviklinglB.

Med enevseldens ophor var det hidtidige faste bolvserk for godsejernes ejendomsret bortfaldet, uden at de forinden havde formaet at bryde deres politiske isolation. Fasstesporgsmalet stod ulost, og bondestandens sociale krav fik en hidtil ukendt styrke i forbindelse med den almindelige valgret, hvortil kom, at regeringen ved forskellige lejligheder tilkendegav sin vilje til at tage fat pa landbosporgsmalene. Denne udvikling matte godsaristokratiet betragte som virkeliggorelsen af deres vaerste anelser: en forfatning hvis demokratiske karakter udgjorde en trussel mod ejendomsretten og en regering, der viste imodekommenhed over for bondernes krav pa festegodset^{19.1 9}. Under disse truende auspicier tog foreningens virksomhed et meget betydeligt opsving. I juni 1848 blev der saledes tegnet ekstrabidrag pa 1150 rbd., og i februar 1849 indkom der yderligere 4.000 rbd. Belobene blev stillet til radighed for etatsrad Carl Neergaard, der som medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og af landbokommissionen blev foreningens ledende kraft i denne periode. Fra sommeren 1848 til udgangen af 1849 modtog han ialt 6.000 rbd. af foreningens midler, hvoraf han brugte knap 5.000 20.

Med de store pengebidrag satsede foreningen forst og fremmest pa en virksomhed i pressen, og efter forgives at have forsogt selv at stable et blad pa benene besluttede den i stedet for »indtil videre at burde assistere... Den danske Folkeven« 21. Denne beslutning skulle vise sig megetlukrativ

---

18. Foreningens initiativ for 1848 indskraenkede sig til udgivelsen af I. C. Kalis pjece: Om jordegodsfideikommiser o. s. v. Pjecen udkom under pseudonymet C. Brun. Kail blev ligeledes engageret som foreningens taleror til pressen, men fik ikke taget sig sammen til at offentliggore noget. Forhandlingsprotokollen, s. 4, 7, 10 og 13f.

19. For godsaristokratiske stemninger, se isaer Baron C. Zeuthens dagbog i Danske Magazin, 7. rk. IV.

20. LA, Engelholm gods, pk. 139. Foreningens finansielle forhold fra 1848-1850 er kun overleveret yderst fragmentarisk i form af B. Wolffs koncepter til revisionsbetaenkninger, ialt 4 stykker. Alle finansielle angivelser i afsnit 111 og IV skyldes dette materiale.

21. Forhandlingsprotokollen, s. 17.

getlukrativfcr bladet, der gennem sin korte levetid fra juli 1848 til
december 1845 blev »assisteret« med 4.500 rbd.

I sin tendens forna:gtede bladet da heller ikke sin finansielle kilde. Den danske Folkeven behandlede isa?r de sporgsmal, som den nye forfatning rejste, og fra begyndelsen indtog den en meget forbeholden stilling over for den almitidelige valgret. I artikelserier som »Hvorledes bor folkets deltagelse for de offentlige anliggender ytre sig?« og »Folkets valg til rigsforsamlingerne«, advares bonderne mod at vaelge rigsdagsmsend af deres egen midte, eg grundlovsudkastets valgretsbestemmelser kritiseredes meget skarpt son en foranstaltning, »der kaster valget af nationens repraesentanter og nationens vel og ve i den ukyndige og sa let vildledte masses haender.«2 2

Den danske Folkeven var simpelt hen et erklasret forsog pa at imodega Almuevennens propaganda og ma som sadan betragtes som Godsejerforeningens organ i den offentlige debat. Den konservative tendens, der betingede foreningens stotte til bladet, matte imidlertid virke lidet befordrende pa dets udbrecelse i cle »egentlige folkeklasser«, som redaktoren ifolge sin programartkel havde onsket at fa i tale, og i december 1849 matte det ga ind.

Foreningens understottelse af blade, der ikke indskrsenkede sig til det landbopolitiske, men behandlede tidens politiske sporgsmal over en bred front, var en konsekvens af godsejernes erkendelse af forfatningsomvaeltningens betydning for deres mest vitale interesser²³. For at varetage disse krasvedes en indsats, der daekkede alle omrader af det politiske spektrum, en indsars der varslede en emancipering fra det snsevre interessefelt til et almindeligt politisk program.

I samme retning peger godsejernes bestraebelser under valgene til den grundlovgivende rigsforsamling, hvor foreningen nedsatte en valgkomite bestaende af knsbaron C. Zeuthen og etatsrad Carl Neergaard²⁴. Forhandlingsprotokollenoplyser ikke naermere om retningslinierne for komiteeneller om resultaterne af dens arbejde, men dens virksomhed kan delvis spores i godsejernes korrespondance. Mest betydningsfuldt blev det, at Carl Nesrgaard sogte kontakt med liber ale kredse uden for godsejerstandenfor at modarbejde Bondevennerne. Han arbejdede saledes

---

22. Den danske Folkeven, 1/8 og 3/11 1848.

23. Foruden Der danske Folkeven understottede Godsejerforeningen ogsa T. G. Repps tidsskrft Tiden med 300 rbd. Tiden agiterede for indforelsen af et aristokratisk forstel:ammer i lighed med det engelske overhus.

24. Forhandlingsprotokolkn, s. 15-16.

ivrigt for Laurids Skaus valg, og selv blev han understottet af en kornite,
der stod i naer forbindelse med de Nationalliberale.

Carl Neergaard blev valgt i Slagelse-kredsen som den eneste af de
fern opstillede godsejerforeningsmedlemmer, og hans initiativ syntes saledes
at afstikke nye og bredere veje for en effektiv godsejerpolitik25.

I Godsejerforeningens historie markerer valgbestrsebelserne trods det pauvre resultat en nyorientering: da landaristokratiet blev henvist til at deltage i det politiske liv pa lige fod med de andre staender, optog foreningen for forste gang et politisk initiativ - det vsere sig nok sa spinkelt - som gik ud over den opinionsdannende virksomhed i pressen. Den havde dermed i fimktionel henseende taget et forste meget beskedent skridt mod en virksomhed som politisk parti, en parallel til dens understottelse af Folkevennen, der sigtede videre end den snaevre interesseorganisations

Det blev dog landbosporgsmalene, der aktiverede foremngen til dens mest betydningsfulde indsats. Godsejerne havde aengsteligt fulgt fsestesagens gang i den grundlovgivende rigsforsamling og planlagt forskellige erklaeringer, hvori de kraevede staerke forfatningssikrede garantier for ejendomsretten for at forhindre en tvangsaflosning 2 6.

Med landbokommissionens nedssettelse i februar 1849 blev de for alvoralarmeret. Kommissionen var ganske vist i sin oprindelse udtryk for en overenskomst mellem bondevenner (B. Christensen og A. Gleerup) og godsejere (C. Neergaard og F. M. Knuth), men dens sammenssetning kuldkastede ojeblikkelig godsaristokratiets tillid til foretagendet. Zeuthen konstaterede saledes, at Neergaard var blevet »taget ved naesen«, fordi Tscherning og Bang »havde bestemt kommissionens medlemmer uden at tage ham pa rad med,« og amtmand Neergaard omtalte den som »denne

---

25. Laurids Skau til H. Fiedler, 28/9 1848, RA. H. Fiedler til L. Skau, 9/10 1848. Carl Neergaard til Skau, 21/9, 28/9 og 3/10 1848. P. J. Neergaard til Skau, 23/9 1848. NkS. 1727, KB. Niels Neergaard: Valgene til den grundlovgivende rigsforsamling, Venstres almanak for 1890, s. 78. J. P. Jensen: Valgene til rigsdagen.

26. Zeuthen, 20*12 1848, s. 170. Udateret betaenkning fra Hans Carlsen, Gl. Kogegaard, 1848/49 vedlagt et senere brev til C. F. Blixen-Finecke, 9/3 1852. Gl. Kgd. pk. XXV. I stedet for grundlovsudkastets § 68: »Ingen kan tilpligtes at afsta sin ejendom, uden hvor almenvellet kraever det. Det kan kun ske ifolge lov og mod tilsvarende erstatning«, foreslog Carlsen folgende formulering: »Ejendomsretten er hellig og uknenkelig. Ingen kan tilpligtes at afsta sin samlcde ejendom eller nogen del deraf, uden hvor det almindelige vel bevisligen udkraever en sadan afstaelse. Det kan kun ske ifolge en tidligere given lov og imod en fuldstaendig og imod ejeren billig erstatning«.

ulykkeligt sammensatte landbokommission.« Godsaristokratiet folte sig saledes underreprassenteret i kommissionen, og Hans Jensen har da ogsa taget dens samnensaetriing til indtaegt for Bondevennernes store indflydels e²⁷.

Kommissionen matte synes sa meget mere faretruende i betragtning af dens arbejdsprogram, hvor det vigtigste punkt var indenrigsminister Bangs forslag ti) faestegEirdenes overgang til selvejendom i forbindelse med en ophaevelse af faestetvangen.

Under disse omstaendigheder afholdt Godsejerforeningen en ekstraordinaer generators amling den 28. februar 1849, hvor der nedsattes en komite, der skulle konferere med de to kommissionsmedlemmer, etatsrad Carl Neergaard og lens greve F. M. Knuth, om landbokommissionens arbejde2B. Det synlige resultat af komiteens virksomhed blev en »Erklaering angaende landboforholdene«, der blev sendt til rigsdagens formasnd i begynddsen af 1850 efter at have cirkuleret blandt godsejerne til underskrift. I alt fik erklaeringen 174 underskrifter, og den ma saledes betragtes som en betydelig godsejerdemonstration2 9.

Erklaeringen var godfiejernes svar pa Bangs landbopolitiske program og var primsert rettet mod hans forslag til faestevaesenets aflosning. Med syvtommersom iastslog den, at godsejerne besad deres faestegods med fuld, uindskraeniet ejendomsret uanset indskraenkningerne i deres brugsret. Over for dette retsslandpunkt matte alle Bangs okonomiske og sociale prasmisser vige, og almenvellet efter grundlovens § 87 kunne derfor ikke tages til indtaegt for en tvangsaflosning. Erklgeringen prioriterede altsa ganske klart ejendomsrettens ukraenkelighed over for almenvellets pastaede krav i faestesagen, og argumentationen falder saledes i trad med godsejerries onske om staerke forfatningsmasssige garantier for ejendomsretten.

Erklaeringen betegner imidlertid et skridt pa indrommelsernes vej i forhold til staenclerforhandlingerne i 1844. Enhver tanke om dispositionsfrihedfor godsejerne over bondergodset er skrinlagt, og erklaeringen munder ud i en forsikring om et foroget bortsalg af faestegods til selvejendom,nar

---

27. Om landbokomnissionen og dens forhandlinger: Hans Jensen: Jordpolitik. 11, s. 233ff. Kommissionens nedsaettelse: Zeuthen, 25/1, 27/1, 30/1, 1/2, 5/2 og (citatet) 7/2 1849, s. 183-190. Amtmand J. F. Neergaard til H. Carlsen, 9/2 1849, Gl. Kj;d-

28. Forhandlingsprotokollen, s. 18f.

29. Landstingstidenc e 1850, :;p. 816. Folketingstidende 1850, sp. 1239. Et eksemplar af erklaeringen pa Gl. Kgd. pk. XXV.

ejendom,narblot retten til Me overenskomster bibeholdes. Situationen
var nu blevet sa kritisk for godsejerne, at deres politik i faestesporgsmalet
hovedsagelig blev en defensiv kamp for bestaende rettigheder.

Det var som interesseorganisation, at Godsejerforeningen ydede sin vsesentligste indsats fra 1848-50, og dens initiativ ma karakteriseres som en succes, fordi det for forste gang var lykkedes foreningen at bryde sin egen snaevre aristokratiske kreds og samle en stor del af landets godsejere til en faelles optraeden. For at organisere denne demonstration, havde foreningen benyttet sig af den mulighed, som forela ifolge dens love til at nedsaette udvalg til overvejelse af sporgsmal, som ikke umiddelbart kunne afgores i generalforsamlingen. Erklaeringen er saledes et eksempel pa, at et mere kontinuerligt organ end generalforsamlingen var forudsaetningen for at na til resultater af en vis betydning.

En lignende erkendelse af det utilstraekkelige i foreningens lose struktur har sikkert vaeret en afgorende drivkraft bag de planer, som forskellige medlemmer af Godsejerforeningen naerede om at skabe en ny organisation.

IV. Den patriotiske Forening 1849.

Fra foraret 1848 forsogte en raekke sjaellandske godsejere, deriblandt P. B. Scavenius, baron C. F. Zeuthen, Carl Neergaard og amtmand J. F. Neergaard at danne en politisk forening under ledelse af den tidligere praesident for det slesvig-holstenske kancelli Otto Joachim Moltke. Den sidste trak sig dog snart tilbage fra droftelserne; hvad der oprindelig var taenkt som en adelsaristokratisk organisation udviklede sig nemlig med Carl Neergaard som primus motor til en borgerlig konservativ partidannelse, der tradte frem for offentligheden i marts 1849 som Den patriotiske

Blandt de 37 hovedsagelig borgerlige stiftere var der kun tre medlemmeraf Godsejerforeningen, men kildematerialet efterlader dog ikke megentvivl om Den patriotiske Forenings godsaristokratiske oprindelse³ °. Foreningen blev da ogsa understottet finansielt af Godsejerforeningen, der allerede pa den ekstraordinaere generalforsamling den 28. februar 1849 - altsa jor Den patriotiske Forening officielt eksisterede - bemyndigedeCarl

---

30. O. J. Moltke til P. B. Scavenius, 12/5, 26/8 og 14/9 1848, RA. Zeuthen, 7/2 1849, s. 190. H. Fiedler til L. Skau, 11/3 1849. Danske politiske breve. IV, nr. 1083. Forhandlingsprotokollen, s. 17. Den patriotiske Forenings beretninger I, hvor der bringes en fortegnelse over stifterne (s. 4).

digedeCarlNeergaard til at finansiere den med 4.000 rbd. til udgivelsen
af et blad.

Bladplanerne 10b cog ud i sandet, efter at Neergaard forgseves havde forsogt at overtale professor Peder Hjort til at overtage redaktionen. I stedet for mcdtog Den patriotiske Forening 1.236 rbd., som den lod ga videre til bladet Den danske Folkeven^{31.3 1}.

Den patrioiiske Forening appellerede forst og fremmest til borgerskabets voksende betaenkeligheder ved den almindelige valgret, som det frygtede ville fore ti' et »bonderegimente«. Grundlovsudkastets demokratiske valgr^tsbetingelser burde derfor modificeres af konservative garantier i form af valgklasser til sikring af kobstaedernes og det storre landbrugs representation over for den numerisk overlegne landalmue af husmeend og iidsiddere. Pa dette grundlag kunne godsejere og byfolk modes, og foreningen kan derfor betragtes som en direkte forlzengelse af Carl Neergaards forbindelse med borgerlige liberale kredse under valgene til rigsforsamlingen32.

Den patriotiske Fcrening ville virke for sine ideer ved at stotte »besindige frihedsvenner«s kandidatur til rigsdagen og ved at arbejde pa »sand og god oplysnings udbredelse«, sasom »ejendomsrettens betydning i staten«. Endvidere var det stifternes onske, at foreningens virksomhed skulle basere;? pa en landsorganisation, og efter sine mal og midler ma den saledes kara kteriseres som en partidannelse af konservativ observan s³ 3.

Ved de foiste rigsdagsvalg i december 1849 forsogte Den patriotiske Forening at fa dannet lokale valgkomiteer som modvaegt mod BondevennernesSe^skab. Pa grund af det sparsomme kildemateriale er det ikke muligt nasrmere at folge dette initiativ, men Bondevennernes store valgsejr i ostifterne tyder dog ikke pa, at Den patriotiske Forening fik nogen vaesentlig indflydelse i provinsen. I hovedstaden fik foreningen ifolge Niels Neergaard valgt 3 af sine kandidater til folketinget, nemlig de to professorer N. David og I. E. Larsen, samt overretsassessor C. F. L. Mourier. Deter imidlertid umuligt at bestemme foreningens andel i dette

---

31. Forhandlin^sprotokollen, s. 18-19. C. Neergaard til P. Hjort, 28/7 1849. Peder Hjort. Udvaig af breve, s. 536ff. For de 1236 rbd. henvises til de i note 20 omtalte revisionsbeteenkninger.

32. Jacob Scavenius skrsv saledes til broderen P. B. Scavenius, 2/7 1849: »Hovedsagen er irnidlertid at virke pa valgene, og kan der gennem Den patriotiske Forening v rkes noget i den retning, giver jeg gerne min skaerv. -« RA.

33. Den patriotiske Forenings beretninger, 1-4.

resultat, der skal vurderes pa baggrund af en betydelig konservativ reaktioni
Kobenhavn34.

V. Grundejerforeningen 1850.

Dannelsen af Den patriotiske Forening afspejlede godsejernes onske om at finde en afloser for Godsejerforeningen, og allerede i december 1848 var en oplosning uofficielt pa tale. Sa vidt kom det dog ikke; i stedet for blev det i juni 1850 overladt en komite bestaende af bl. a. P. B. Scavenius og baron C. F. Blixen-Finecke til Dallund at fremkomme med forslag til en omdannelse, og i lobet af et par maneder forela komiteens betsenkning3s.

Betaenkningen anbefalede en forening, hvis fornemste malssetning skulle vaere ejendomsrettens beskyttelse: »Hovedformalet for foreningen vil blive: at vage over og virke for, at den enhver mand tilkommende aldeles naturlige ret til at blive i sikker besiddelse og uhindret brug af sin lovligt erhvervede ejendom . . . betragtes som hellig og uantastelig; kort sagt: arbejde for en sund og fornuftig fortolkning af grundlovens § 87.«

»En sund og fornuftig fortolkning af grundlovens § 87« skal naturligvis ses i sammenhseng med fsesteforholdet og godsejernes aengstelse for en tvangsaflosning. For at foregribe denne mente komiteen, at foreningen burde arbejde pa at fremme overgangen fra fseste til selvejendom ved frivillige overenskomster.

Betaenkningen var en pendant til erklaeringen om landboforholdene fra samme ar: pa den ene side videreforte den Godsejerforeningens hidtidige modstand mod enhver tvangsforanstaltning i fsesteforholdet, pa den anden side erklasrede komiteen sig nu indforstaet med selvejendom som den vigtigste vej til ophsevelse af fsestevaesenet og forbigik enhver tanke om udvidet dispositionsret for godsejerne.

---

34. Valgcirkulcere fra bestyrelsen for Den patriotiske Forening, 23/8 1849, KB (smatryk). Cirkulaeret er en opfordring til at danne valgkomiteer. Neergaard: Under Junigrundloven. I, s. 587. Neergaard angiver ingen dokumentation for sin oplysning. Hverken David, Larsen eller Mourier ses at have haft personlig tilknytning til Den patriotiske Forening. Derimod blev to af foreningens stiftere valgt i Kobenhavn, nemlig grosserer C. A. Broberg til folketinget og generalfiskal O. C. Blechingberg til landstinget, den sidste ved suppleringsvalg i januar 1850. Professor H. M. Velschow, der var bestyrelsesmedlem i foreningen, blev kun knebent besejret i Kobenhavns 4. kreds af jernbanedirektor V. Rothe. Den patriotiske Forenings beretninger. I, s. 4 og J. P. Jensen: Valgene til rigsdagen.

35. Zeuthen, 17/12 1848, s. 169. Forhandlingsprotokollen, s. 20f. Komiteens betsenkning er dateret 31/7 1850, RA, general Steinmanns (d. 1854) arkiv, pk. 2.

For at give den nye organisation den bredest mulige appel anbefalede komiteen, ». . . at den nye forening, uden at vasre godsejerforening eller landmandsforsamling, bor lade disse elementer tjene som grundlag for et samfund, der fra scdanne udgangspunkter kunne bemcegtige sig hvilket som heist sporgsmal af almindelig interesse.i

Dette almene sigte er karakteristisk for et politisk parti og skyldes komiteens onske om at forlene godsejernes snsevre klasseinteresser med et konservativt program, der kunne skabe kontaktflader til andre grupper, der delte godsejernes bekymring for ejendomsrettens skaebne under demokratiet. Komiteen tilradede saledes fri medlemstilgang og forestillede sig foreningen som et forum for landejendomsbesiddere, embedsmasnd og kapitalister. Det var dst samme onske om at kompensere for deres fatallighed, som lavde motiveret godsejernes forbindelse med Den patriotiske

Organisatorisk skulk; den nye forenings virkekraft baseres pa en landsorganisation bestaende af tre provinsbestyrelser med regelmaessig modevirksomhed og orientering af medlemmerne. Provinsbestyrelserne skulle bl. a. vaere virksomme under valgene.

Komiteens forslag var ensbetydende med en omdannelse af den hidtidige interesseorganisa :ion til et politisk parti, og den henstillede derfor til medlemmernes overvejelse, om Godsejerforeningen skulle indga i den nye forening eller fremt: dig besta ved siden af denne.

Dette sporgsmal blev afgjort pa generalforsamlingen den 16. decernber 1850, hvor det mcd 17 stemmer mod 12 blev vedtaget at opretholde foreningei, og saume dag udsendte godsejerforeningsmedlemmerne C. F. Blixen-Firecke, C. E. Frijs-Frijsenborg, W. Haffner til Egholm, C. H. Holstein-Holsteinborg, J. Neergaard til Svenstrup og Carl Plessen til Selso indbydelse til at indtraede i en Grandejerjorening, der skulle varetage alle ejenclomsbesidderes faelles interesser³⁶. Sporgsmalet bliver nu, hvorledes dette skridt skal vurderes i lyset af den hidtidige udvikling inden for Godseje rforeningen.

Grundejerforeningen var i sit program og hele sin tendens pa vsesentlige omrader idcntisk rred komitebetsenkningen; i formuleringen af ejendomsrettens ukiasnkelighed var der saledes direkte verbal overensstemmelse.

Imidlertid havde stifterne af den nye forening draget meget vide konsekvenseraf
kcmiteens anskuelser vedrorende faestevaesenet. Komiteen

---

36. Forhandlingspi otokollen, s. 22. Programmet og en raekke dokumenter fra Grundejerforeningens forste ar er trykt i den forste arsberetning: (C. F. Blixen- Finecke:) Crundejerforeningen.

havde i almindelighed udtalt, at den pataenkte forening burde soge at fremme fasstevaesenets aflosning ved frivillige overenskomster, mens Grundejerforeningen gjorde denne f£esteaflosning til en personlig forpligtelsefor de medlemmer, der var ejere af feestegods. Ved saledes at fjerne dette evige stridssporgsmal habede stifterne, at bonder og godsejere kunne finde sammen i en faelles politisk indsats, hvor godsejerne ville indtage deres naturlige plads som »de forste mellem ligemaend«.

Citatet og tankegangen overhovedet stammer fra Carlsens »Sendebrev fra en godsejer til sine medbrodre« fra 1849, og i virkeligheden er Grundejerforeningen en konsekvens af hans og Jacob Scavenius' arelange krav om en losning af de landbopolitiske sporgsmal som den nodvendige forudsaetning for at bryde godsejernes politiske isolation³⁷.

Med sit radikale aflosningsprogram kan Grundejerforeningen ikke betragtes som den organisatoriske udbygning af komitebetasnkningen. Nar Godsejerforeningen vedblev at besta uforandret, kan det derfor tages som et udtryk for en mere forbeholden indstilling over for fsestegodsets bortsalg. I sine erindringer erklaerer baron G. F. O. Zytphen-Adeler saledes, at han bifaldt flere af Grundejerforeningens formal, men undlod at indtraede som medlem, fordi han ikke ville forpligte sig til at bortsselge sit bondergods.

Ligeledes er det symptomatisk, at Godsejerforeningens formand, P. B. Scavenius, kunne tiltrsede komitebetasnkningen, men ikke Grundejerforeningen, ligesom det ifolge Tscherning var ham, der forhindrede en sammensmeltning af de to foreninger³ 8.

Grundejerforeningen kan betragtes som kulminationen pa den latente modsaetning, der fra starten havde hersket inden for Godsejerforeningen mellem en politisk orienteret floj, der var indstillet pa betydelige indrommelser i fsestesagen og en okonomisk orienteret floj, der ikke onskede at ofre sine personlige interesser i fsesteforholdet.

Det falder godt i trad med dette synspunkt, at Grundejerforeningens stiftere horte til landets storste godsbesiddere, der havde rad til at tage de rent okonomiske sporgsmal med personlig overlegenhed. De var derfor villige til at prioritere principielle og politiske hensyn frem for

---

37. Udateret koncept i Carlsens hand. Gl. Kgd. pk. XXV.

38. G. F. O. Zytphen-Adelers erindringer, ark. 3. RA, Zytphen-Adelers arkiv, pk. II b-e. Erindringerne foreligger handskrevet af Godsejerkomiteens sekretaer, J. J. Nielsen. A. F. Tscherning til B. Christensen, 10/7 1851. Af Anthon Frederik Tschernings efterladte papirer. 111, s. 59. Forhandlingsprotokollen oplyser intet om Godsejerforeningens vurdering af Grundejerforeningens dannelse i dec. 1850, men i senere referater betones medlemmernes onske om at opretholde et godt forhold mellem de to organisationer (s. 24 og s. 29-30).

okonomiske. Blixen-Finecke og Frijs-Frijsenborg afloste saledes store maengder faestejord pa yderst lempelige betingelser for at skabe de nodvendigebetingslser for det politiske samarbejde med bonderne, som de mente var en beting else for at redde ejendomsretten som princip.

De msend, der fcrtsat sluttede op om Godsejerforeningen, kraevede derimod deres fulde frihed til at udove ejendomsretten over faestegodset pa den made, de ansa for okonomisk mest fordelagtig. Deter saledes karakteristisk, at Zytphen-Adeler i 1877 i sine erindringer anforer hensynet til jordvaerdistignmgen som arsag til sin modstand mod at bortsaelge faestegodset i 1850. Videre anforer han, at han ved at vente med salget i 10-15 ar havde indclraget en betydelig konjunkturgevinst, idet han pr. td. htk. havde opnaet mere end det dobbelte af, hvad Blixen-Finecke og Frijs-Frijsenborg havde faet i 1850³⁹.

VI. Godsejerforening og Grundejerforening 1850-1855.

Fra 1850 til 1555 traengte monarkiets forfatningsforhold fsestesporgsmaleti baggrunden, og Godsejerforeningen stod helt i skygge af Grundejerforeningen,dei udvidede sin virksomhed til de rigspolitiske sporgsmal og arbejdede for sine ide^r ved valgene, pa rigsdagen og gennem pressen.

---

39. Zytphen-Adders erindringer, ark 4. Jaevnfor disse betragtninger med Frijs- Frijsenborgs overvejelser angaende bondergodsets bortsalg. Han skrev herom til M. A. Coldschm'dt, at han havde mistet sin »livsglaede« og fortsatte: ». .. for en vaesentlig del bidrager hertil, at jeg nu skal til at afhaende mit nedarvede gods, thi hvorvel jeg godt kan sige mig, at dette er det rigtige set savel fra det almindelige standpunkt, som det nu engang er en pligt for mig efter mit en gang udtalte oid, sa har det dog for mig eller rettere sagt for min folelse noget stodende at skille sig ved den overdragne ejendom, nar man ikke kan se, at dette kan bidrage til andet gavn end en ojeblikkelig gevinst for de forste erhververe. Dog, jeg Deder Dem betragte dette som uskrevet, thi jeg kan ved en forstandig betragtning af forholdene meget godt se, at et sadant umyndighedsforhold ingerlunde kan passe til en fri tilstand, hvis vi skulle vaere sa heldige at opleve en sadan udvikling i vort faedreland; og stemmer med mit hele hjerte i, at enhver faedrelandssindet mand bor gore alt til, for at dette kan blive muligt. ..« Der var allsa tale om et betydeligt idealistisk engagement hos Grundejerforeningens stiftere. C. E. Frijs-Frijsenborg til M. A. Goldschmidt, 10/11 1851. NkS 4252, KB. Frijs-Frijsenborg havde ved udgangen af 1852 aflost fasstegods til en vasrdi af omkring 100.000.000 kr. omregnet i 1968-priser. Han gav saledes afkald pa et millionbelob i konjunkturgevinst. Vagn Wahlin: 10. Oktobeiforeningen 1865-1870, s. 24-25. Ifolge Zytphen-Adelers erindringer fik koberne ea rentencdsaettelse af restgaelden pa mellem 1 og 2 %. Wahlin fortolker fejlagtijt Zytphe n-Adeler derhen, at totalrenten af restgaelden skulle udgore 1 a 2 %, hvad der ville vaere et endnu stoire okonomisk offer. Naervaerenc e artikels forfatter star i gaeld til lektor Vagn Wahlin, Arhus Universitet for rad og bistand under udarbejdelsen.

Grundejerforeningen fungerede med andre ord som et politisk parti og matte derfor vaskke storre opmserksomhed end Godsejerforeningen, hvis virkefelt var den snaevre interesseorganisations. Deter da ogsa mserkbart, at Godsejerforeningen blev tappet for en del medlemmer i de forste ar efter 1850 40.

Grundejerforeningen identificerede sig forst og fremmest med ministerierne Bluhme og orsteds bestraebelser pa at realisere helstaten og kom der ved til at arbejde side om side med Bondevennerne i en faelles front mod de Nationalliberale. Da Bondevennerne senere under I. A. Hansens ledelse sluttede sig til den nationalliberale opposition mod ministeriet orsted, brast forudssetningerne for samarbejdet, og Grundejerforeningen mistede sin betydning og sygnede hen. Ganske vist sympatiserede det store flertal af godsejere med dens helstatslige absolutistiske tendenser, men nogen varig organisation formaede denne overensstemmelse ikke at tilvejebringe.

Grundejerforeningen var saledes blot et politisk stjerneskud, mens Godsejerforeningens eksistens var langt solidere funderet, fordi den byggede pa et fast interessegrundlag, faestesporgsmalet. Den forste vellykkede demonstration af et faelles godsejerstandpunkt efter 1850 opstod da ogsa inden for Godsejerforeningens rammer i forbindelse med faesteproblematikken.

VII. Komiteen for de forenede Godsejere 1856.

I samlingen 1855/56 syntes det gamle stridspunkt om faestevassenet omsider
at naerme sig sin afslutning med et forlig pa rigsdagen mellem
godsejere og Bondevenner under de Nationalliberales asgide.

I februar 1856 vedtog bade landstinget og folketinget en motiveret dagsorden om faestevassenets aflosning i form af en moderat tvangslov svarende til et kompromis, som forinden var blevet sluttet i folketinget mellem bondevennerne I. A. Hansen og Tscherning og godsejeren P. A. Tutein. I landstinget stottede grev A. W. Moltke-Bregentved den motiverededagsorden, men den 20. februar overbragte grev F. Bernstorff til Kattrup og J. F. J. Grevenkop-Castenschiold til Frederikslund pa 27

---

40. I forhandlingsprotokollens kontinuerligt forte medlemsliste er der noteret 12 udmeldelser. Udmeldelserne er i modsaetning til indmeldelserne ikke dateret, men kun en af de udmeldte er opfort i kontingentlisten for 1853. De ovrige 11 udmeldelser ma altsa have fundet sted mellem 1843 og 1853, og deter da nasrliggende at pege pa tiden 1850-53 som det mest sandsynlige tidsrum. Tiden op til 1850 bragte nemlig en vaeldig tilgang til foreningen, hvorefter der skete en stagnation.

godsejeres ve^ne en protest til landstinget mod den vedtagne dagsorde
n41.

Denne lynaktion var organiseret af Godsejerforeningen, der allerede i december 1855 havde overdraget en komite bestaende af Benjamin Wolff, P. B. Scavenius, Joachim Neergaard, grev Bernstorff og Grevenkop-Castenschiold at udarbejde en protest mod et af I. A. Hansen fremsat tvangsaflosningsforslag. Den motiverede dagsorden fremskyndede imidlertid sagens gang, fordi komiteen fandt det fornodent hurtigst muligt at fastsla, at Moltkes tilslutning ikke havde daekning blandt godsejerne. Tutein havde forinden aendret holdning under indtryk af sine kollegers mod stand.

Godsejernes aktion i februar var saledes primaert rettet mod grev Moltke som »en sol en tilkendegivelse af«, at de ikke anerkendte, at nogen tredjenand kunne anses som deres repraesentant og som sadan vaere berettigest til at opgive »nogen del af deres lovlige og ukraenkelige ejendomsret« *2.

I juni modtog kongen en mere udforlig protest mod dagsordenen i form af en indtraengende appel til kongemagten om at opretholde godsejernes lovlige rettigheder. Som helhed tiltradte godsejerne denne protest: den fik knap 300 underskrifter, og godsejerne havde dermed klart distanceret sig fra de politiske hensyn, der havde faet Moltke og i begyndelsen ogsa Tutein til at vige i retsstandpunktet i hab om at komme til forstaelse med b^nderne⁴³.

Den massive godsejerdemonstration gjorde sin virkning. I den folgende

---

41. Om faestescgen i 15555/56: Hans Jensen: Dansk jordpolitik. 11, s. 314ff. Godsejernes protest er offentliggjort i Flyveposten, 21/2 1856.

42. Citatet stammer fra protesten, og Benjamin Wolff har i sine private optegnelser tilfojet i parentes: >Hermed mentes grev Moltke«. Desvasrre har protokollen intet mode;eferat fra december 1855, og godsejerprotestens tilblivelse bygger derfor primsert pa V^olffs optegnelser, der kan dateres til sommeren eller efteraret 1858. Hngelholm.

43. Protesten \ar forfa:tet af prokurator Niels Levinsen og blev udgivet under folgende ti.el: »All(;runderdanigst Forestilling fra en Deel danske Godseiere imod en i Landsthinget d. 12.te Febr. sidstl. og i Folkethinget d. 18.de f. M. vedtagen rrotiveret Dagsorden, der udtaler en Opfordring fra Thingenes Side til Regjerin.^en om at fremkomme med Forslag til en Lov, hvorefter Godseierne skulde kunne tvingeu til at saelge deres Faestegaarde m. v.« Kbh. 1856. Levinsen blev fyrsteligt honoreret. Han modtog 1.500 rbd. kontant og et solvservice til ca. 2.500 rxl. N. Levinsens regnskab nr. 3, 15/12 1857. B. Wolffs regnskabsoversigt 18:56- P. B. Scavenius til B. Wolff, 4/8 1858 som bilag til Levinsens regnskab nr. 4. LA, Engelholm gods, pk. 139 - i de folgende henvisninger blot anfort med pakkens nummer.

rigsdagssamling tog regeringen Andrse klart afstand fra en tvangsaflosning,ligesom
kongen privat ytrede sig i samme retning 4 4.

Internt fik protesten ligeledes vidtraekkende folger, idet Godsejerforeningens komite pa to almindelige godsejermoder i juni 1856 og 1857 blev opfordret til at fungere som permanent komite for standen som helhed, da »det var nodvendigt under naervaerende tidsforhold, at en komite bestod, der ikke blot kunne vage over godsejernes specielle interesser, men overhovedet nar lejlighed gives haevde ejendomsretten og i almindelighed strsebe at udbrede fornuftige konservative grundsaetninger.« 45 Den permanente komite, Godsejerkomiteen, blev det organisatoriske centrum for en ny forening kaldet De jorenede Godsejere, der afholdt deres arlige generalforsamling den 17. juni.

Fra 1856 fandtes der saledes to organisationer for godsejere med stort set samme ledelse og malssetning, nemlig Godsejerforeningen og De forenede Godsejere. Organisatorisk adskilte De forenede Godsejere sig forst og fremmest fra Godsejerforeningen i henseende til finansiering og rekruttering. Kontingentet blev fastsat til 16 skilling pr. tonde hartkorn, og den forste opkrsevning fra juni 1856 til juni 1857 indbragte over 200 bidrag svingende fra 5 skilling til 500 rbd.⁴ 6.

Komiteen har altsa henvendt sig til landejendomsbesiddere uden for godsejernes raekker, og rekrutteringen til De forenede Godsejere var saledes mindre eksklusiv end Godsejerforeningens. Hovedparten af bidragyderne var dog storre godsejere, ligesom beregningsgrundlaget for kontingentet bevirkede, at disse tegnede sig for storstedelen af foreningens finansielle ressourcer. Det finansielle grundlag matte naturligvis blive betydelig bedre end den fatallige Godsejerforenings, hvis medlemmer betalte et fast arligt kontingent pa 10 rbd. I de folgende ar var det da ogsa De forenede Godsejere, der trak det store laes, nar det gjaldt finansieringen af godsejernes interesser.

Ifolge Flyvepostens lapidariske referat af modet i juni 1857 var det meningen, at Godsejerkomiteen skulle optage en alsidig politisk virksomhed.Den skulle ikke blot »vage over godsejernes specielle interesser*, men »i almindelighed straebe at udbrede fornuftige konservative grundsaetninger.«Foruden fsestesag og ejendomsret optog komiteen saledes

---

44. Folketingstidende 1856-57, sp. 631 og 642ff. Andreas Frederik Krieg e r s Dagb<pger 1848-1880. I, s. 193.

45. Modet i juni 1856 er refereret i forhandlingsprotokollen, s. 33-34. Modet i 1857 er refereret i Flyveposten, 20/6 1857, hvorfra citatet stammer.

46. N. Levinsens regnskaber nr. 1 og 2. B. Wolffs bemaerkninger til Levinsens regnskaber (koncept), 15/8 1858. Pk. 139.

helstaten pa sit program med front mod skandinavismen og nationalliberalismen,og dette politiske standpunkt var utvivlsomt udtryk for den herskende stemning i godsaristokratiet. I et udateret udkast (sandsynligvisfra 1858) til en »aristokratisk forening«, udarbejdet af F. Bernstorff, Kattrup, og H. Carlserj, Gl. Kogegaard, hed det saledes: Medlemmerne »bekaemper enhver so]iderlemmelse af monarkiet, skandinavisme, slesvigholstenisme,ejderdanisme eller enhver anden made, hvorved helstatenseksistens tmes. - Da medlemmerne agter at befordre enhver frisindet udvikling af statens kraefter, bekaempes demokratiet med alle midler ...« 47. Komiteen gjorcle sig ikke eksplicit til talsmand for en forfatningsaendring,men vedkendte sig abenlyst de ovrige programpunkter.

Godsejerkomiteen var symptomatisk for de planer om en almindelig politisk virksomhed, som bestandig dukkede op, nar en fornyelse af Godsejerf orenir gen kom pa tale. Der gar en lige linie fra Carlsens forslag i 1843 om en s ammemlutning af godsejere med et klart forfatningsprogram, gennem de forskellige forsog i 1848-50 pa at skabe en konservativ partiorganisation, til Godsejerkomiteens ambitioner om at na ud over sit udgangspunkts snaevre interessegrundlag til et generelt politisk sigte. Som altid var det en ::ormodet trussel mod ejendomsretten, der havde mobiliseret godsejerne; ogsa pa dette punkt er parallellen saledes iojnefaldende til 1843 og 1848-50.

VIII. Godsejerkomiteen og pressen fra 1856 til begyndelsen af 1860'erne.

Godsejerkomiteen stod vel rustet ved begyndelsen af sin lobebane; den forste opkraevning fra juni 1856 til juni 1857 indbragte saledes godt 12.700 rbd., og i regnskabsaret 1857/58 indkom der knap 16.500 rbd.⁴⁸. Under disse gunstige auspicier indledte komiteen en storstilet finansiering af pressen, der afspejlede malsaetningen fra 1857 om et alsidigt politisk engagement⁴ 9.

---

47. Godsejerkomiieens politiske program: Beretning fra Komiteen for de forenede Godsejere, 28/12 1859. RA, P. B. Scavenius' arkiv, pk. A 1-3. Udkast til »aristokratisk forening«: Gl. Kgd. pk. XXV. Jvf. F. Bernstorff til H. Carlsen, 8/12 1858, G:.. Kgd. og manuskript af Leon Moltke-Hvitfeldt 30/1 1857 om »vor forenings fornyelse*. Heri kraevede han bl. a., at godsejerne utvetydigt skulle arbejde for en aetidring af Junigrundloven, »navnlig i valgloven«, og stille sig pa helstatens grund. Moltke-Hvitfeldts arkiv, RA.

48. B. Wolffs regnskabsoversigt 1856-61, pk. 139.

49. For en nsrmsre analyse af godsejernes forhold til pressen henvises til min artikel: Godsejernes politiske organisationer og pressen 1856-1867. Historisk Tidsskrift 1974. Materialet til finansieringen af pressen findes hovedsagelig i pk. 139, laeg med regnskaber og laeg vedr. Flyveposten.

I helstatens interesse understottede komiteen saledes redaktor J. P. M. Grimes konservative dagblad Kjobenhavnsposten og fremtrsedende organer for Venstres helstatsfraktion, sasom redaktor D. E. Rugaards avis Tiden, cand. theol. P. C. Zahles tidsskrift Staten og to af Tschernings skrifter, nemlig Skrivelse til medborgere (1857) og Bemaerkninger om Danmarks nuvaerende politiske stilling (1861).

I den indre politik gjaldt det kampen mod Bondevennernes sociale krav. Komiteen finansierede og distribuerede derfor forskellige landokonomiske pjecer af laegen og nationalokonomen F. C. Krebs, i hvilke han gendrev bondernes krav om selvejendom pa grundlag af en liberalistisk okonomisk betragtning5 °.

Pa det politiske plan forsogte komiteen at bekaempe Bondevennerne ved valgene og investerede bl. a. 1.000 rbd. i det nationalliberale blad Danmarks agitation mod Venstres kandidater ved folketingsvalgene i juni 1861 - en parallel til valgalliancen mellem godsejere og borgerlige liberale kredse under valgene til den grundlovgivende rigsforsamling i 1848 og i Den patriotiske Forening i 1849.

Godsejerkomiteens personlige organ og storste investeringsobjekt var det konservative dagblad Flyveposten, der fra 1856 til 1867 modtog godt 25.000 rbd., hvortil kom et ukendt belob i de sidste 3 ar inden bladets ophor i 1870. Flyveposten varetog pa alle omrader de konservative godsejeres interesser, men ifolge egne udtalelser understottede komiteen det forst og fremmest med henblik pa de indenrigspolitiske sporgsmal og herunder isaer landbopolitikken 5 x.

Det var saledes i forste rsekke interessegrundlaget, der motiverede
komiteens pressepolitik, og det blev da ogsa f3estesporgsmalet, der aktiverede
godsejerne til en ny politisk indsats.

IX. Godsejerne og fæstesagen 1858-59.

I efteraret 1858 fik faesteproblematikken fornyet aktualitet, da indenrigsminister J. F. Unsgaard i folketinget afviste et bondevenligt tvangsaflosningsforslag og i stedet for fremhaevede den motiverede dagsorden fra februar 1856.

Under disse omstsendigheder udarbejdede Wolfgang Haffner, Egholm,

---

50. Under pseudonymet »E« udgave Krebs pjecerne »Er det ikke pa tiden, at bondegardsjorden bliver l<pst af sine band?« (1859), »Forpagtning, livsfceste og selvejendom« (1860) og »Om udstykning og sammenlcegning af jord« (1862). De blev alle understottet af komiteen til et samlet belob af godt 1.150 rbd.

51. Generalforsamlingsberetning fra Komiteen for de forenede Godsejere, 20/6 1863, pk. 139.

og Hans R. C arisen, Gl. Kogegaard, en faesteaflosningslov pa frivillig basisefter dagsordenens retningslinier, mens Godsejerkomiteen besluttede sig til at udsende en ny erklaering, ifolge hvilken den tog afstand fra dagsordenen som et indgreb i ejendomsretten over faestegodset. Senere afviste komiteim ligeledes Haffners og Carlsens faesteaflosningsforslag, da det blev forelagt pa Godsejerforeningens generalforsamling i december 185852.

I komiteens overvejelser spillede okonomiske praemisser en langt storre
rolle end det retsstandpunkt, hvormed den legitimerede sine synspunkter
over for offentligheden.

Komiteen otiskede ::orst og fremmest at sikre godsejerne det fulde udbytte af den jordvaerdistigning, der var knyttet til faestegodset under de gunstige landbrugskonjunkturer. Den stillede sig derfor forbeholden over for bondergodsets boitsalg og matte i saerlig grad vende sig mod dagsordenen og Hiffners og Carlsens forslag, der bl. a. gik ud pa, at godsejerne skulle indbetale en fjerdedel af kobesummen i statskassen. Pa disse betingelser ville godsejerne nemlig fa svaert ved at opna en pris, der var tilstraekkelig hoj til ogsa at daekke faestegodsets forventede vaerdistignin g₅ 3.

Haffners og Carlsens faesteaflosningsforslag og de deri indeholdte okonomiske krav til godsejerne var forst og fremmest motiveret af onsket om at tilvejebringe en overenskomst med bondestanden for ad den vej at bryde godsejemes poliiiske isolation⁵⁴.

Forslaget vex dog lain delvis udtryk for Grundejerforeningens ideologiskpraegede
linie i 1850. Ganske vist foreholdt Haffner og Carlsen

---

52. I. J. Unsgaards udtalelser: Folketingstidende 1858, sp. 493ff. Haffners og Carlsens forslag foreligger som to udaterede koncepter i Carlsens hand. Gl. Kgd. pk. XXV. Godsejerkomiteens erklaering foreligger som koncept i B. Wolffs hand, postdaeret dec. 1858. Pk. 139. Erklasringen blev forfattet af Wolff efter samme retningslinier som den store godsejerprotest fra 1856. Den blev aldrig offentliggjort. men komiteens sekretaer, J. J. Nielsen, udarbejdede i 1859 en pjece »Fcesteivangslovens skcebne og selvejendoms fremme«, der advarede mod den motiverede dagsorden. Pjecen blev distribueret blandt godsejerne og var forst og fremmest besiemt til internt brag som et indlaeg fra komiteens side mod Haffners og Carlsens forslag. Forhandlingsprotokollen har intet generalforsamlingsreferat fra december 1858, men Haffner har givet en meget udforlig beretning om modst i et brev til Carlsen, 27/12 1858. Gl. Kgd.

53. W. Haffner t.l H. Carlsen, 27/12 1858. Gl. Kgd. Benjamin Wolffs vurdering af faestesporgsm ilet fremgar endvidere af hans kommentar til et andet aflosningsforslag, som >enere bl;v bragt pa bane af kredsen omkring Haffner og Carlsen: »Bemaerkninger til de: mig af Kammerherre Neergaard sendte Forslag til en Lov om Forandringer i Faestelovgivningen m. m.« 21/3 1859, pk. 139.

54. W. Haffner til H. Carlsen, 1/12 og 27/12 1858, 24/1 og 18/2 1859. Gl. Kgd.

ofte nok deres standsfaeller, at det gjaldt om et se stort pa personlige okonomiske interesser, men deres eget forslag gav adgang til kompensationer,som isaer ville saette de kapitalstasrke godsejere i stand til at skaffe sig fuld dsekning for tabet ved de foreslaede indrommelser til bondestanden.

Ifolge disse kompensationer skulle godsejerne ved bortsalg af deres faestegods vaere berettiget til at inddrage en tiendedel til fri disposition, og faestetvangen skulle ojeblikkelig ophore for det bortsolgte bondergods. Derved fik godsejerne mulighed for ved overbud at kobe sa meget af deres faestegods til fri disposition, som de havde lyst til. Kobesummen ville udgore en fjerdedel af deres eget overbud, nemlig den fjerdedel der skulle indbetales i statskassen.

Haffners og Carlsens fsesteaflosningsforslag abnede saledes adgang for de rigeste godsejere til at investere i deres eget bondergods, mens det store flertal af godsejere formentlig ville fa svaert ved at tilvejebringe den fornodne kapital. Ligeledes var forslagets bestemmelser om vederlagsfri dispositionsret over en tiendedel af fsestegodset naermest illusorisk for den godsejer, der kun ejede 10-20 bondergarde, mens det stillede sig anderledes for en lens- eller stamhusbesidder med det tidobbelte.

Deter saledes ikke underligt, at Haffners og Carlsens faesteaflosningsforslag hovedsagelig vandt tilslutning fra det egentlige godsaristokrati af lens- og stamhusbesiddere, mens det blev modtaget med mistro af »de mindre godsejere«, der frygtede, »at de adelige godsejere og majoratsherrerne skulle soge at mele deres kage pa de mindres bekostning.« 55

Godsejerkomiteen repraesenterede i denne sag »de mindre godsejere* og foreslog, at godsejerne ved faestegodsets bortsalg til fsesterne skulle vsere berettiget til vederlagsfrit at inddrage en fjerdedel til egen disposition56. Det var et betydelig mindre kapitalslugende forslag end det Haffner-Carlsenske,men til gengaeld gav kompensationen heller ikke adgang for faestegardejeren til efterhanden at erhverve sig al sit bondergods til fri ejendom. Begge forslag var dog et fuldgyldigt udtryk for godsejernes

---

55. W. Haffner til H. Carlsen, 27/12 1858, Gl. Kgd. Ifolge Haffner var »de mindre godsejere* repraesenteret af G. Griiner til Raunstrup. Raunstrup var en hovedgard pa over 100 tdr. htk., og Griiner ma altsa henregnes til mellemlagene i godsejerstanden. Kgl. dansk Hof- og Statskalender, 1858, sp. 26. Graensen mellem bondergarde og hovedgarde blev sat ved 12 tdr. htk., mens skillelinien mellem komplette og ukomplette hovedgarde var 200 tdr. htk. bondergods.

56. B. Wolffs koncept til Godsejerkomiteens erklaering, postdateret dec. 1858 se note 52.

liberal-kapitalistiske malsaetning fra staenderforhandlingerne, blot var de
afpasset efter hver sit okonomiske klientel inden for godsejerstanden.

Diskussionei omkring Haffners og Carlsens forslag bundede altsa primgert i en interessekonflikt mellem de forskellige sociale lag inden for godsejerstanden, mens ideologiske og politiske doktriner ikke fik naer den samme indflydelse pa konfliktens forlob som i 1850. Udadtil markerede konflikten sig ved et kraftigt fald i Godsejerkomiteens indtaegter som en folge af, at Haffners og Carlsens meningsfaeller ophorte med at bidrage til koniteen. Dens indkomster faldt saledes fra ca. 16.500 rbd. i 1857/58 til ca. 7.300 ■ 1858/595 7.

Nedgangen i Godsejerkomiteens indtaegter matte yderligere forstaerkes i takt med den frivillige aflosning af fsestevaesenet, der svaekkede medlemmernes interesse for en forening, der netop havde faestevaesenet som sin vigtigste gf:nstand. I tiaret 1850-60 blev antallet af faestegarde pa over 1 td. htk. saledes reduceret med 28 % svarende til 33 % af fasstegardenes samlede tilliggende i 1850⁵⁸.

X. Godsejerne og Monrads fæstereform af 19. februar 1861.

Trods sin forholdsvis ringe udstrsekning kunne faestevaesenet dog endnu ved enkelte lejligheder i 1860'erne ssette sindene i brand. Dette lagde sig klart for dagen, da Monrad som indenrigsminister i 1860 ledte fasstesagen ind i nye baner, der betod en skrinlaeggelse af tvangsaflosningen til fordel for en reform af faestevaesenet.

Hovedtanken i Monrads forslag var en fastsasttelse af faestets gyldighed til mindst 30 armed ret for faesterens enke til at beholde sin aegtefaelles faeste, selv om him indgik nyt aegteskab. Hvis hun dode, inden der var forlobet 30 ar fra kontraktens indgaelse, overgik hendes faesteret til livsarvingerne i den resterende periode⁵⁹.

I sommeren iB6O blsv dette udkast forelagt amtsradene og adskillige private godsejere til beraenkning, og i denne situation tog Godsejerkomiteeninitiativet 111 en koordinering af synspunkterne. I juli maned udarbejdededen en udl'orlig kommentar til Monrads forslag, som blev distribueretblandt medlemmerne af De forenede Godsejere, idet komiteen gjorde »sine koramitteni:e.r« opmaerksomme pa det onskelige i, »at de omhandledeerklseringer

---

57. B. Wolffs regnskabsoversigt 1856-61. Pk. 139.

58. Statistiske mecdelclser 4. 24. 2. Danmarks iordbrue 1850-1905, s. 118f]

59. Om Monrads faestereform: Hans Jensen: Dansk jordpolitik. 11, s. 332fi Monrads forslag er ikke optaget i Rigsdagstidende, men et saertryk er bevare i RA. P. B. Scfivenius' arkiv. Dk. A 1-3.

handledeerklseringermatte blive affattet sa vidt muligt i samme retning.«6°

Da sagen kom for i amtsradene, tog nsesten alle godsejerne afstand fra Monrads forslag som et uantageligt indgreb i ejendomsretten, og deres argumentation afspejlede som oftest komiteens kommentar. I nogle tilfaelde indsendte de simpelt hen som sarvota en direkte afskrift af komiteens bemaerkninger, mens Wolff og J. Neergaard, der var medlemmer af henholdsvis PrEesto og Roskilde amtsrad, fik de respektive rad bag sig i en erklaering, der noje svarede til komiteens^{61.6 1}.

Med sit initiativ var det lykkedes for komiteen at samle godsejerne til en faelles stillingtagen i faestesagen, og det blev af politisk betydning, fordi den dermed fik indflydelse pa fassteforslagets gang i amtsradene og i sidste instans i regering og rigsdag. Da Monrad forelagde sit forslag for landstinget i oktober 1860, havde han saledes stroget bestemmelsen om, at faesterenkens arvinger kunne beholde fsestestedet efter hendes dod, og ifolge den endelige lov kunne faesterenken heller ikke selv fortsaette faestet, hvis hun giftede sig igen 6 2.

Dermed var komiteens vaesentligste indvendinger mod Monrads udkast blevet fjernet, og i stedet for knaesattes et alternativt forslag fra komiteen om erstatning til den fratraedende faesterenke eller hendes arvinger af lige sa mange tredivtedele af indfaestningssummen, som manglede i, at faesteforholdet havde varet i 30 ar.

Deter saledes utvivlsomt, at Godsejerkomiteen gennem sin indsats
i amtsradene fik betydelig andel i den endelige udformning af faestereformen.

Fasstesagens gang varslede bedre tider for godsejernes okonomiske og politiske interesser. Reformen mildnede i betydelig grad spaendingen mellem de to parter i faestesporgsmalet og muliggjorde nye konstellationer,der sluttelig fandt sit markante udtryk i Oktoberforeningen i 1865. Dertil kom, at regeringen havde afskrevet tvangsaflosningen, og denne omstaendighed matte vaere helt afgorende for godsejerne. Trods deres negativeholdning til Monrads forslag var de da ogsa pa det rene med, at der var indtradt en gunstig vending i faestesagen, der gav basis for en dristigere formuleret landbopolitik6 3. I sin betasnkning over Monrads udkast foreslog komiteen saledes at indfore 30-arige forpagtningskontrakter,og

---

60. PirWuijprp frn K"r\mitppn fnr c\p fnrpnprlp. Onrispiprp 90/7 1860. RA ihi

61. V^JIKUIcCIC lid XVVJIIIIICCII IUI UC lUltllCUt VJUUoCJtlt'j / XO\JV7. iV^l IUIV4. f\\ AmtsrSHsprViflprinoprnp. i TnHpnripsministpript lanrlvflpspns; imirnni 1861. nr.^s

62. Monrads lovforslag: Rigsdagstidende 1860-61, A, sp. 1201f. Faestereformen ; 1Q fp.h 1861- A «n 907Q

63. B. Wolff til P. B. Scavenius 10/7 1860. RA.

ter,ogi anledring af Monrads onske om at ophaeve faestetvangen for
selvejer- og arvefsestegarde anbefalede komiteen en lignende frigorelse
af fasstegodset »i landbrugets og landbostandens sande interesse.«

Det var krav der gay genlyd i naesten alle godsejererklasringerne til
amtsradene, og de var udtryk for fornyede forhabningenr om en liberalisering
af jordbesiddelsen.

XI. Sammenfatning og konklusion

Godsejernes bidrag til diskussionen omkring Monrads faestelovforslag bekrsefter en hovecltese i r asrvaerende fremstilling, hvorefter deres egentlige landbopolitiske malsEetnlng under Junigrundloven var et liberalistisk alternativ til det IS. arhundredes reformlovgivning - et alternativ, som de camouflerede ba;> en status quo-politik, sa lsenge truslen om en tvangslov stadig var aktuel. Vi kan fastholde denne liberalistiske jordpolitik som en gennemgaende strategisk linie, der matte boje sig efter de taktiske krav, som den ojeblikkelige politiske situation stillede.

I dette spil indtog Godsejerforeningen og Godsejerkomiteen en meget afvisende holdring over for politiske eller okonomiske indrommelser og fastholdt ensidigt den bestaende retstilstand som modvsegt mod bondestandens krav. I deres juridiske argumentation fandt de to foreninger en msegtig forbundsfselle i tidens liberale ideologi med dens magiske formularer, »ejendomsret« og »velerhvervede rettigheder«, men forudsastningerne for deres landbopolitiske konservatisme skal utvivlsomt soges i de gunstige landbrugskonjunkturer, der opfordrede til spekulation i jordvasrdistigningen.

Pa den anden side var der en del godsejere, der indtog en mere fleksibel holdning til bondestandens krav: uden at opgive deres liberalistiske malssetning i fsestesporgsrialet, opfattede de det som en politisk nodvendighed at slaekke pa personlige okonomiske interesser - bl. a. ved delvist bortsalg af fasstegods til lave priser - i hab om derved at etablere en forstaelse med bonderne. Denne taktiske uoverensstemmelse, der allerede var latent til stecle ved Godsejerforeningens dannelse, blev en stadig kilde til konflikt og fra.k donsdarmelse.

Som pavist var det isaer de store lens- og stamhusbesiddere, der ved forskellige lejligheder brod med Godsejerforeningens og komiteens konservatismei f£este^agen. 1 kraft af deres rigdom kunne disse godsejere i hojere grad end flertallet af deres kolleger anskue fsestesporgsmalet ud fra andre kriterier end de okonomiske. Dette sserstandpunkt manifesteredesig forste gang i 1850, da de brod ud af Godsejerforeningen og organiseredesig

ganiseredesigi Grundejerforeningen. Situationen gentog sig i 1858/59, da Haffner og Carlsen kom i modsaetningsforhold til Godsejerkomiteen pa grund af deres politisk motiverede feestekompromis, og fra slutningen af 1850'erne beklagede komiteen sig regelmaessigt over, at det isser var de rigeste godsejere, der undlod at bidrage til dens virksomhed⁶⁴.

Komiteens tyngdepunkt blev saledes forrykket til de »mindre godsejere*, der i forste raekke sa et okonomisk sporgsmal i fasstevaesenet, mens den mistede sit tag i det aristokratiske klientel, der vedblivende udgjorde kernen i Godsejerforeningen. Denne var efterhanden blevet sa passiv og übetydelig, at de fatallige medlemmer formentlig fandt det overflodigt at tage deres medlemskab op til revision₆ 5.

Den manglende tilslutning til Godsejerforeningen og Godsejerkomiteen svaekkede deres muligheder for at gennemfore en kontinuerlig virksomhed som politiske organer for godsejerne. Kim i enkelte situationer i 1850, 1856 og 1860, hvor truslen om indgreb i ejendomsretten over faestegodset syntes saerlig overhaengende, lykkedes det at samle standen til en politisk demonstration og opna konkrete resultater.

Det var saledes som interesseorganisationer i tilknytning til faestevsesenet, at Godsejerforeningen og Godsejerkomiteen ydede deres vaesentligste indsats. De var imidlertid gang pa gang genstand for ambitioner om at skabe et politisk parti med en almindelig politisk malsaetning og virksomhed. Bade Grundejerforeningen og Godsejerkomiteen var udtryk for disse ambitioner, men Grundejerforeningen blev kun et kortvarigt faenomen, og komiteens almindelige politiske engagement indskraenkede sig i hovedsagen til finansieringen af pressen.

Der er ovenfor peget pa de indbyrdes divergenser i faestesagen som en betydningsfuld arsag til godsejernes manglende tilslutning til deres organisationer. Andre politiske faktorer ma dog ogsa drages ind i billedet, f. eks. blev komiteens staerke helstatsstandpunkt stedse mere upopulaert, hvad der givetvis fik en del medlemmer til at traekke sig tilbage66.

Som den helt afgorende arsag til den svigtende medlemstilgang og aktivitet,ma
dog fremhaeves godsejernes manglende evne og vilje til at kanaliserederes

---

64. Generalforsamlingsberetninger fra Komiteen for de forenede Godsejere, 18/6 1860 og 19/5 1862. RA, P. B. Scavenius' arkiv, pk. A 1-3. Jvf. J. Neergaard til H. Carlsen, 8/10 1861, Gl. Kgd.

65. Se forhandlingsprotokollens liste over kontingentydere 1853-1865. Fra 1853 til 1860 talte foreningen pa intet tidspunkt over 30 medlemmer.

66. Godsejerforeningens sekretaer, J. J. Nielsen, mener saledes, at komiteens »ytringer af madehold og besindighed« blev stemplet som »reaktion i sin vserste skikkelse« og angrebet i en sad an grad, at »flere standsf seller syntes at dele mistaenksomheden og mistilliden«. Bemaerkninger til oplysning om godsejernes politiske holdning efter 1848, s. 24 (1869).

naliserederessamfurdsmasssige indsats gennem politiske organisationer. Dette kan for en del tilskrives deres sociale og lokalpolitiske stilling, der muliggjorde en betyclelig magtudovelse uden om et egentligt organisationsapparat,men den fundamentale forklaring ma soges i godsejernes uvilje mod det politiske system, som de skulle fungere i67.i67. Pa fa undtagelsernaer lykkedes det dem ikke at overvinde choket fra 1848, og forudssetningeniefor organisationernes beskedne politiske indsats skal derforprimaert sz*ges i rianglende smidighed og tilpasningsevne i godsejerstanden.

Materiale og forkortelser

Utrykte kilder

Ved citat af kilc erne er ortografi og tegnsaetning normaliseret. Alle understregninger
og fremhsevelsei er kildernes egne.

Rigsarkivet (RA)

lndenrigsminhteriet. Landvaesens journal 1861, nr. 359. Bilag til faestereformen af
19. feb. 1861.

Privatarkiver

Hvor intet andei anfores, findes breve i modtagerens arkiv

Arkivet pa Borreby. Pakke med breve vekslet mellem medlemmer af familierne
During, Moltke og Sca/enius samt dok. vedr. Basnaes 1804-51.

Constant P. H. M. W. Dirckinck-Holmfeld, dr. jur. forfatter (d. 1880). Brev fra
H. J. Estrup, ::l/12 1843.

Harald V. Fiedler, birkedommer (d. 1887). Modtagne breve.

Wolfgang Hallfrer, minister, stamhusbesidder (d. 1887). Hans almanakker. 2 aesker.

Gebhard Leon Moltke-Hvitfeldt, gesandt, stamhusbesidder (d. 1896). Manuskript
til tale 30/1 1857 om Godsejerforeningens fornyelse. I laeg.

Peder Bronnum Scavenius, godsejer (d. 1868). Modtagne breve. Endvidere: pk. H
»Forskellige ;ager« inieholdende bl. a. laeg med breve fra myndigheder og institutioner
og l<eg med breve, koncepter og afskrifter ang. Praesto amtsrad, samt

---

67. Godsejernes manglende accept af demokratiet understreges af et brev fra kammerherre O. Oxholm, Rosenfeldt, til P. B. Scavenius, 22/6 1859: »Valgene i Naestved til landstinj;et blev, som man kunne vente det. Jeg tror naesten nu, at deter en lydce, at hitter bonder kommer deri. Det ma dog engang abne ojnene pa fornufti^;e folk. Min broder (W. T. Oxholm til Taarnborg) var dog ogsa kommet pa listen, omendskont at jeg meget betvivler, at han havde modtaget valget, om tian var blevet valgt«. RA. Brevet bekraefter redaktor C. St. Billes ord i Dagb adet, 31/10 1860: »Deter ikke den fodte adel, som harmes over at se repraementation ;n fyldt med viljelose udueligheder og middelmadigheder, den fornemne reakton glaeder sig vel snarere over sadanne frugter af konstitutionel frihed og lighed*. Tyve ars journalistik. 11, s. 717.

lseg med afskrifter og tryksager vedr. landbolovgivning. Pk. lI—III, Bog C, laeg
med koncepter til breve m. m.

Peter Fr. Steinmann, generalmajor, godsejer (d. 1854). Aktstykker vedr. Godsejerforeningen,
overst i pk. 2 (usorteret).

Georg Fr. Otto Zytphen-Adeler, lensbesidder (d. 1878). Selvbiografiske optegnelser,
pk. II b-e, laeg d.

Landsarkivet for Sfcelland (LA)

Godsejer Benjamin Wolffs (d. 1866) arkiv: Engelholm Gods, pk. 139 »Sager vedr. Provinsstaenderne og Godsejerforeningen 1834-1865« indeholdende bl. a. laeg med korrespondance, laeg med koncepter, lasg vedr. Flyveposten og laeg med regnskaber. I noterne som oftest anvist alene med pakkens nummer.

Det kongelige Bibliotek (KB)

Ny kgl. Samling 1727 og 4252. 5 breve til L. Skau, 4 breve til M. A. Goldschmidt.
(NkS).

Engelholm

En notesbog med Benjamin Wolffs biografiske og politiske optegnelser fra 1856/57 til kort for hans dod i 1866. Notaterne er som oftest udateret, men de kan som regel tidsfaestes inden for et ar eller to. Pa titelbladet har Wolff noteret: »Mine optegnelser begyndt i 1856 eller 1857«. Notesbogen er meget vaerdifuld til belysning af et karakteristisk godsejerstandpunkt under Junigrundloven.

Jeg skylder hofjaegermester, godsejer Aage Wolff-Sneedorff megen tak for stor
imodekommenhed og hjaelpsomhed under mit arbejde med arkivet pa. Engelholm.

Gl. Kogegaard (GI. Kgd.)

Stamhusbesidder, minister Hans R. Carlsens (d. 1887) arkiv. Modtagne breve. Endvidere
pk. XXV »Hans von Carlsens politiske koncepter« indeholdende bl. a. lseg
vedr. faestesporgsmalet og laeg vedr. Godsejerforeningen.

Foreningen af Skov- og Landejendomsbesiddere i Danmark

Ved foreningens sekretaer, hojesteretssagforer Bent Jacobsen, Frederiksholms Kanal
20, Kobenhavn K.

Godsejerforeningens forhandlingsprotokol, juni 1843 til juni 1867. En kopi findes
nu pa Rigsarkivet.

Hojesteretssagforer Bent Jacobsen og foreningens formand, grev Preben Ahlefeldt-Laurvig
takker jeg for tilladelsen til at benytte Godsejerforeningens arkiv.

Trykte kilder

A viser og tidsskrifter

Arstallene angiver udgivelsestidspunktet for de pagseldende blade. Efter Niels
Th o m s e n: Dagbladskonkurrencen 1870-1970, 11, Bilag I A, s. 81 Off.

Danmark. Politisk og Avertissementstidende 1.2.1861-30.6.1863.
Dendanske Folkeven 11.7.1848-22.12.1849.
Flyveposten 1.1.1845-31.3.1870.

Kjobenhavnsposten 2.1.1827-30.6.1856. 1.6.1858-31.3.1859.
Tiden 25.10.1848-1850 (red. T. G. Repp).
Tiden 3.1.1857-27.3.1862 (red. D. E. Rugaard).

Andre kilder o^ fremstillinger

De gasngse freins tillinger og opslagsvaerker til periodens historie er i vid udstraekning
blevet benytet, men er kun naevnt for sa vidt, som de er omtalt i fremstillingen
eller i noterne.

Allerunderdanigsi Forestiling fra en Deel danske Godseiere imod en i Landsthinget d. 12.te Febr. sidstl. og; i Folkethinget d. 18.de f. M. vedtagen motiveret Dagsorden, der udtaler en Opfordring fra Thingenes Side til Regjeringen om at fremkomme med Forslag XL en Lov, hvorefter Godseierne skulde kunne tvinges til at sselge deres Fsestegaarde m. v. Kbh. 1856.

C. St. A. Bille: Tyve drs journalistik. Udvalgte artikler af »Dagbladet«. I—III.
1873-77.

(C. F. B 1 i x e n - F i n e c k e:) Grundejerforeningen. 1851.

Niels Clemnenser: Godsejernes politiske organisationer og pressen 1856-1867.
Tidsskrift 1974.

Danske politiske breve fra 1830'erne og 1840'erne. Udg. ved Povl Bagge og
P o v 1 Engelstoft. I-IV. 1945-58.

Hans Jenser.: De danske stcenderforsamlingers historie 1830-1848. I—II.
1931-1934.

Hans Jensen: Dansk jordpolitik 1757-1919.1-11. 1936 og 1945.

J. P. Jensen: Valgene til rigsdagen i 80 ar indbefattet valgene til den grundlovgivende
rigsforsamling 1848. En historisk-statistisk fremstilling. Roskilde 1929.

(I. C. Ka 11:) Oir. jordegodsfideikommiser og fraskillelsen af det derunder liggende
ftestegods, af C Brun. 1846.

Kongelig dansk Hof- og Statskalender. 1858.

(C. F. Kreb s:) Er det ikke pa tiden, at bondegardsjorden bliver l<j>st af sine band?
afE. 1859.

(C. F. Kre b s:) Forpagtning, Uvsfceste og selvejendom, af S. 1860.
(C. F. Krebs:) Om udstykning og sammenlcegning af jord, af E. 1862.

Andreas Frederik Kriegers Dagb<j>ger 1848-1880. Udg. af E1 ise Koppel,
Aage Friis, P. Munch. I-VIII. 1920-43.

Poul MOll er: H. R. Carlsen, En grundtvigsk aristokrat i dansk politik fra staendertid
til provisoriear. I. 1960.

Niels Neerg;.ard: Valgene til den grundlovgivende rigsforsamling. Venstres
almanak for 1890. 1890.

Niels Neergaard: Under Junigrundloven. En fremstilling af det danske folks
politiske historic fra 18415 til 1866. I-11. 1892 og 1916.

(J. J. Niels e n: I Bemcerkninger til oplysning om godsejernes politiske holdning
efter 1848, afJ.N-n. 1869.

(J. J. Nielsen:) Fcestetvangslovens skcebne og selvejendoms fremme, af -n. 1859.

Den patriotiske Forenings beretninger. Udgivet af Den patriotiske Forening. I-IV.
8.3.-20.4 1849. Kbh. 1849.

Cirkulcere i anledi ing af vclgene i 1849 fra bestyrelsen for Den patriotiske Forening
iKobenhavn:>3.B. 1849.

Rigsdagstidende. Forhandlbgerne pa Folketinget.
Rigsdagstidende. Forhandlingerne pa Landstinget.
Rigsdagstidende. Anhang A Lovforslag.

Statistisk tabelvEert. Ny RcJkke 6 (11, 6), indeholdende en tabellarisk fortegnelse pa
de storre lande.endomme og deres tilliggende i kongeriget Danmark. 1852.

Statistiske meddelelser. Fjerde raekke 24. bind, andet haefte (4, 24, 2). Danmarks
jordbrug 1850-1905. 1907.

Tidende for Fonandlingerne ved Provinsialstsenderne for Sjaellands, Fyns og
Lolland-Falsters Stifter samt for Island og F2eroerne. 1844. Kbh./Roskilde 1844.

A. F. Tscherning: Bemeerkninger om Danmarks nuvcerende politiske stilling.
1861.

Af Anthon Frederik Tschernings efterladte papirer udgivet af hans
efterlevende familie. I-111. 1876-78.

Udvalg af breve fra /mend og kvinder skrevne gennem en lang raekke ar til P. H jojoror t
og nu udg. med biografiske og litteraerhistoriske anmaerkninger af modtageren.
Ny samling. 1869.

Vagn Wahlin: 10. Oktoberforeningen 1865-70. 1968 (Konferensopgave).

(P. C. Zahle og J. J. Nielsen:) Ministeriet Bang-Andrce-Hall betragtet fra
monarkiets standpunkt af Papirius Cursor. 1860.

Baron C. Zeuthens dagbog fra den grundlovgivende rigsforsamlings tid. Meddelt
af Poul Moller. Danske Magazin 7. rk. IV. 1943-48. (Zeuthen).