Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 10 (1972 - 1974) 4Anne E. Jensen: Teatret i Lille Grønnegade 1722-1728. (Nyt nordisk Forlag - Arnold Busck, 1972). 256 s.Finn H. Lauridsen
Side 666
For enhver teaterinteresseret og for enhver litteraturhistoriker (i hvert fald af den gamle skole) er teatret i Lille Gronnegade (Ny Adelgade) et begreb, man frit og utvunget opererer med. Her begyndte 23. September 1722 det forste danske teater under franskmanden Rene Montaigus ledelse, og her opfortes Holbergs komedier over en seksarig periode. I virkeligheden ved man ikke ret meget om dette teater - ikke en gang, hvordan det sa ud. Det blev nedrevet 1738, og der findes ingen billeder af det. Der har vaeret skrevet om det for: af K. L. Rahbek, af Th. Overskou og af Ejler Nystrom. Den sidste har udgivet de bevarede aktstykker og skuespilteksterne. Endvidere har Julius Clausen i 1912 publiceret de den gang kendte 46 plakater. De er ogsa med her tillige med to mere, der senere er kommet til. Selv om man saledes umiddelbart skulle tro, at der ikke var meget nyt at hente om dette emne, er det alligevel en ny bog om det., docent, dr. phil. Anne E. Jensen har skrevet. Saledes at forsta, at hun har anskuet det fra en ny synsvinkel: teatret er sat i relation til livet i den by, det virkede i, og deter fulgt saeson for saeson for at give et indtryk af dagligdagens trssngsler. Dem var der mange af. Sin eksistens skyldte Lille Gronnegade-Teatret et sammentraef af tilfaeldigheder: faeldigheder:borgerskabets behov for underholdning efter den lange store nordiske krig, Frederik IV's afskedigelse af sin franske hoftrup (Montaigu) - og endelig Holbergs tilstedevaerelse, universitetsprofessoren, der viste sig at have et overdadigt talent for at skrive satirisk teater. Anne E. Jensen har formet sin skildring i en prolog, fem akter og en epilog. I prologen giver hun forudsaetninger og tidsbillede, det sidste set fra de kredse, der kom til at interessere sig for teatret. Hun fortaeller om hoffets forlystelser og om Operahuset, der opfortes pa en grund mellem Fredericiagade og Bredgade (ostre Landsret), og hvor Montaigus trup begyndte sine forestillinger i efteraret 1703, endvidere om Capion, fransk immigrant, traktor, og senere Montaigus dekorator og regissor, der i 1721 opforte komediehuset i Lille Gronnegade. De fem akter behandler teatrets virksomhed fra premieren med Molieres Gnieren 1722, og til det hele ebber ud i Iobet af 1727-28. Der er her givet plads for referater af adskillige af de opforte stykker, bade Holbergs og de mange franske, og sammen med detaljer om skuespillerne, teknikken, okonomien, de personlige kontroverser m. v. far man sa naert et billede af hele foretagendet, som det sikkert er muligt at give. Det har vaeret en anden slags teater, end man kender i dag; men hvordan dets udtryk har vaeret og virket, ved man gramme lidt om. Udgangen blev sorgelig. Kongen blev pietist, og Kobenhavn braendte, og dermed var det forbi for denne konges tid - og for den folgende med. Det skildres i epilogen, der i et strejf forer udviklingen frem til teatrets genabning, nu pa Kongens Nytorv i 1748. I Lille Gronnegade grundlagdes
Side 667
har vidst meget om det, vil mange alligevel ty til Anne E. Jensens bog, nar tiden og teatret - begge dele med europaeisk udblik - skal fornemmes under et. |