Peter Michelsen: Frilandsmuseet ved Sorgenfri. Museets historie og gamle huse. (Nationalmuseet, 1973). 238 s.

Der har laenge vaeret savnet en redegorelse for udviklingen af Danmarks storste frilandsmuseum og dets nuvaerende skikkelse, og denne bog af samlingens leder giver de besogende, der onsker en udforlig oplysning, al onskelig besked, men skildringen kommer ogsa ind pa de mange sporgsmal, der er knyttet til et frilandsmuseum og far derved en storre vaerdi.

To forudsaetninger ligger bag Frilandsmuseet.Den ene er landmandensog dermed Venstres stadig storrebetydning i okonomi og politik mod sidste arhundredskifte, der fremkaldteonsket om at fa denne samfundsgruppehistorisk belyst, den anden,at der rundt om i Europa pa samme tid opstod en bevaegelse for ikke alene at bevare de enkelte genstandefra fortiden, men ogsa de omgivelser, hvori de havde vaeret, dels i interiorer i museemes bygninger, dels i selve de bygninger, der var bevaretfra fortiden. 1891 abnede A. Hazelius Skansen i Stockholm, aret efter kom Kulturen i Lund, og beggesamlinger

gesamlingermatte tilskynde Dansk Folkemuseums skaber Bernhard 01sentil at realisere lignende planer. Det skete 1897 med genrejsningen af to huse i Kongens Have i Kobenhavn,et fra Halland og et fra Smaland,men det var utvivlsomt et fejlgreb.Stedet gav ikke mulighed for udvidelse, og bygningerne var ikke representative for dansk byggeskik. Forst da han 1901 kunne abne Frilandsmuseetnord for Sorgenfri, kom der betingelser for at skabe en storre samling og genopfore sa mange huse, at de tilsammen kunne daekke det abne lands bygningshistorie.

Man har stadig lagt vaegt pa bondegarden, der nu er repraesenteret fra de fleste egne af landet, men ogsa det landlige handvaerk har faet adgang til museumsparken, i 1936 smedien fra orbaek, 1939 traeskomagerhuset fra Kirke-Soby og 1960 hjulmagerhuset fra Kalvehave for blot at naevne nogle. Museet har dermed faet lejlighed til at fremhasve, at det danske land ikke alene var befolket af bonder, men at ogsa. andre erhverv havde plads der, og det skete, da arbejderen fik betydning i dansk politik, for med samlingerne til landhandvaerkets historie kan Frilandsmuseet nu belyse en del af hans fortid, ligesom bondegardene viser den moderne landmands forgaengere.

Frilandsmuseet ved Sorgenfri og de andre tilsvarende museer rejser umiddelbart sporgsmalet, om man har ret til at flytte en bygning, og hvis det kan besvares bekraeftende, hvilken vasrdi en flyttet bygning ejer som historisk kilde. Det forste kan let indrommes, da et gammelt hus enten vil blive ombygget eller nedrevet, hvis det forbliver pa sit oprindelige sted, men en flytning kan kun delvis bevare den kulturhistoriske og arkitektoniske vasrdi, fordi den er sa stort et indgreb, at den genrejste bygning aldrig vil vaere den samme som for. Som en aegte historisk kilde har man kun den opmaling og de fotografier med andre oplysninger, som danner grundlaget for genopforelsen og ligger forud for den, og selv om man efterhanden har naet en stor indsigt i arbejdet, vil der altid vaere uloste og uloselige problemer tilbage. Alene sporgsmalet, om man skal genopfore et hus, som det stod lige for nedrivningen, eller helt eller delvis fore det tilbage til den skikkelse, det havde ved sin opforelse, vil straks dele anskuelserne og er besvaret forskelligt, ligesom problemerne ved restaurering af kirker og andre monumentale bygninger pa samme made kan saette sindene i bevaegelse. I virkeligheden kan der hverken ved restaureringer eller ved flytninger af huse gives almengyldige regler. Hvert tilfaslde ma behandles sasrskilt under hensyn til mange sider, og Peter Michelsen redegor med udbytte for de skiftende metoder, uden at det dog klart fremgar, hvilket synspunkt han selv slutter sig til. Selv om en flyttet bygning har tabt i vaerdi som historisk kilde, har den imidlertid bevaret sa meget af det gamle, at den kan give et helhedsindtryk, og den made, hvorpa Frilandsmuseets huse er placeret i landskabet, forhojer vaerdien og viser anskueligt Det tabte Land, som Hugo Matthiessen kalder det i en titel pa en af sine boger. Deter her, Frilandsmuseets bevarende vaerdi viser sig, og deter anskueligheden, der er samlingens store fortrin. Den bliver i bogen fremhaevet gennem en raekke fremragende farvefotografier af Lennart Larsen, der har gjort sig til herre over lyset i sine optagelser og dermed heldigt understreger Peter Michelsens