Holger Hjelholt: Arvefølgesag og forfatningsforhold i Det Danske Monarki ved midten af 19. rhundrede. v. Pechlins virksomhed for monarkiets opretholdelse ca. 1845-51. Mit einer deutschen Zusammenfassung. (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Historisk-filosofiske Meddelelser 46,3, København, 1973.)

I sin seneste bog behandler Holger Hjelholt forbundsgesandt, baron Fr. Pechlins indsats i Kobenhavn og i forbundsdagen i Frankfurt under de forvirrede arvefolgeproblemer i 1840'erne. Efter en kort redegorelse for Pechlins levnedslob op til 1845 (inkl. hans poetiske are) koncentrerer Holger Hjelholt sig om successionssporgsmalet. Pechlin havde i januar 1846 pa opfordring indgivet sin betaenkning til arvefolgekommissionen. Efter grundige studier i dokumenterne omkring 1721 var Pechlin kommet til det resultat, at kongelovens arvefolge var blevet indfort i Slesvig, og dette kunne kommissionen roligt meddele staenderne. Men med hensyn til arvefolgen i Holsten burde man ga stille med dorene.

Efter offentliggorelsen af Det abne brevet halvt ar senere, begyndte Pechlins travleste diplomatiske indsats. Der var indgaet klager til forbundsdagen fra storhertugen af Oldenburg, Augustenborgeren og de holstenske staender. Den pa forhand vanskelige situation i disse nationalistiske tider blev yderligere besvaerliggjort af, at Det abne brev pa vaesentlige punkter ikke svarede til Pechlins egen opfattelse. Baseret pa. brevog depecheregnen til og fra Kobenhavn, betaenkninger laest op i forbundsdagen etc. skildrer Holger Hjelholt sagens gang i Frankfurt. Netop den meget grundige gennemgang af arkivmaterialet er karakteristisk for bogen. Denne grundighed viser sig ogsa i de mange biografiske enkeltheder omkring personen Pechlin. Dette kommer isaer til udtryk i kapitlerne om tiden efter 1848 - da Pechlin havde sogt sin afsked, fordi hans personlige opfattelse ikke kunne forenes med det nye ministerium - og i afsnittet om Pechlins sidste elleve levear.

Ogsa denne bog viser Holger Hjelholts meget detaljerede viden og store kendskab til materialet, der dog, nar det gaelder personen Pechlin eller successionssporgsmalet, ikke bringer vaesentlige nye resultater.