Dansk socialistisk teori 1850-1900. En antologi ved Jette Lundbo Levy og Morten Thing. (Politisk revyserien nr. 6, 1973).

De to udgivere harmed denne antologi sogt at skabe en »bog om den danske arbejderbevjegelse. Ikke nogen historie om den, ikke nogen analyse af dens udvikling. Deter en bog skrevet af bevaegelsen selv, af dens teoretikere« (citat fra praesentationen pa bagsiden).

Dette har de sogt at indlose ved at samle et antal tekster af Frederik Dreier, Louis Pio, Gerson Trier, NicolajPetersen og Gustav Bang; disse er udvalgt efter deres betydning for teoriens historie og efter format. Derforhar udgiverne ikke sogt at skabe nogen alsidighed, ikke inddraget socialdemokratietsmere officielle teoretikere(s. 8). Med den socialistiske teoris historie mener de den marxistisketradition og en brug af denne til analyse af konkrete politiske og strategiske problemer (s. 10). Men

samtidig skal udvalgets kronologiske bredde (hverken Dreier eller Pio havdekendskab til den marxske teori) belyse teoriens afhaengighed af teoretikernessamfundsmaessige punkt.Detsamlende tema i udvalget er derfor ifolge udgiverne »den teoretiskeproduktion pa historievidenskabensomrade, forsogene pa ad teoretiskvej at lose de problemer, arbejderbevaegelsenstoder pa i sin politiskepraksis« (s. 11). Formalet med en sadan tekstsamling er, at »forstaelsenaf denne tradition er et vigtigt moment i en mere omfattende historiskforstaelse. Uden en historisk forstaelseaf bevaegelsen gives ikke en virkelig forstaelse af den moderne bevaegelsesvilkar og muligheder« (s. 17).

Dette formal tror jeg, at alle, der deler en mere eller mindre marxistisk inspireret historieopfattelse, umiddelbart vil kunne tilslutte sig, idet marxister netop baserer sig pa erkendelsen af alle samfundsmaessige faenomeners fundamental historiske karakter. Til opnaelse af denne historiske bevidsthed er det meget vigtigt at gore teksterne rent fysisk lettere tilgaengelige, inden de fa eksemplarer pa. bibliotekerne bliver slidt helt op. Derfor synes jeg, at man ma hilse selve initiativet med genudgivelse af teksterne velkommen som en imodekommelse af behovet for oget historisk indsigt i arbejderbevaegelsens udvikling og muligheder.

Men nar jeg gar over til at se pa, hvorledes opgaven er realiseret, bliver min bedommelse miere skeptisk. Selve valget af teoretikere er der ingen umiddelbar grund til at bestride; udvalget er rigtigt karakteriseret og begraensningerne begrundet i forordet. Hvis man selv vil prioritere anderledes, kan man jo bare selv lave et andet udvalg. Kun synes jeg, at udgiverne kunne have sparet os for Dreier-teksterne i en antologi om ar- teori, da han er behandlet temmelig grundigt i forvejen. Han tilkendes en stor plads i den socialdemokratiske og kommunistiske historieskrivning (hvilket i sig selv muligvis kan vaere et vidnesbyrd om hans relative ufarlighed og mangel pa betydning i samtiden), og der er udgivet flere antologier af hans vaerker (senest i 1953 og 1973) og en grundig idehistorisk behandling, Sv. E. Stybes disputats fra 1959 om Dreier. Udgiverne taler om, at Dreier er sa godt som ukendt i borgerlige oversigter (s. 11). Disse borgerlige oversigter ma i sa fald vaere de litteraturhistoriske (hvor Dreier fortjener en afgorende plads - se f. eks. udvalget i den nyudkomne uglebogsantologi af Finn Hauberg Mortensen og Johannes Nymark), for i partihistorierne star der side op og side ned om ham. Forst forbundet med en langt mere dybtgaende undersogelse af kapitalismens karakter i Danmark omkring den borgerlige revolution i 1848 bliver det muligt at lade Dreier indga i en fornuftig historisk sammenhaeng; her bestyrkes blot det almindelige indtryk af en revolutions andsfyrste, der levede for tidligt.

Disse principielle indvendinger skal dog ikke tages alt for alvorligt, for den optrykte, centrale tekst »Capital og Arbejde« (s. 37-59) er vasldig god, og jeg havde gerne tilgivet denne svaghed for Dreiers klare formuleringsevne, hvis det ikke havde medfort en sa katastrofal beskaering af antalogien i den anden ende med sonderlemmelsen af Gustav Bang.

Udvalgene af Pio, Trier og Petersensynes jeg er meget gode, selv om deter en mangel, at skrifterne ikke er forsogt tematiseret. Men her slar vel udgivernes manglende historiske

baggrund igennem; at soge at lade arbejderbevaegelsen skrive sin egen historie ved at trykke et udvalg af tekster, er udtryk for den flade, positivistiskeobjektivitetsjagt, som selv borgerlige historikere sa smat er ved at forlade (selv om der i skoleundervisningenstadig eksisterer en tyrkertropa muligheden for at fa kilderne til selv at tale til eleverne uden hjaelp i samlende fortolkning fra lasrer eller laerebog). Selvfolgelig repraesenterer et sadant udvalg enten et resultat af en analyse af den marxske teoris status i den danske arbejderbevaegelse eller i hvert fald begyndelsen til en. Men det lader udgiverne os ikke fa. indblik i; de har blot samlet en raekke tekster, som de ud fra et uhistorisk/ overhistorisk synspunkt finder »gode«, uden at strukturere dem i forhold til en tese.

Endvidere kan sammenstillingen af Pio o. 1871-72 med Trier og Petersen o. 1889 ff. maske indgive en falsk opfattelse af samfundets udseende pa de to tidspunkter. Normalt fremstilles arbejderbevaegelsens historie saledes, at det forste tilbageslag for socialdemokratiet i slutningen af 1870'erne skyldtes ledernes moralske svigten, en opfattelse som denne sammenstilling indirekte kan komme til at understotte. Sandheden er imidlertid, at forskellen pa arbejderbevaegelsens nederlag i 1870'erne og dens succes i 1880'erne bunder i objektive forhold, den industrielle kapitalismes begyndende sejr over agrarkapitalismen og den deraf folgende begyndende opkomst af en egentlig arbejderklasse (indvandringen til byerne, der tager fart osv.). Dateringen af den industrielle kapitalismes gennembrud til 1890'erne (den industrielle revolution i Danmark) er der nu relativ enighed om i den nyeste forskning (se Svend Aage Hansen: »Early Industrialisation trialisationin Denmark*, Kbh. 1970 og samme: »okonomisk Vaekst i Danmark* I, 1720-1914, Kbh. 1972).

Det egentligt kritisable i antologien er imidlertid efter min mening behandlingen af Gustav Bang. Pa den made, udgiverne har Iost opgaven, burde de helt have udeladt ham, da de ojensynligt intet kender til ham og ikke har nogen forstaelse for hans relativt originale status blandt 2. Internationales teoretiske retninger. Det synes ogsa oprindeligt at have vaeret intentionen at udelade Bang; ifolge titlen er det en sarnling af dansk socialistisk teori 1850-1900, men de optrykte Bang-artikler stammer fra arene 1907, 1910 og 1911. Ud over den kronologiske indvending har jeg den saglige, at udgiverne har udvalgt nogle i teoretisk forstand relativt intetsigende artikler. Bangs lille oversigt over »Brydningstider i Evropas Historie« fra 1910 er beskaret meget godt i udvalget, men ville have staet langt klarere, hvis den var blevet bragt sammen med hans pjece fra 1915, »Den materialistiske Historieopfattelse« (denne sammenstilling ville vaere i fuld overensstemmelse med udgivernes formal, som jeg citerede i indledningen). Tre artikler fra Social-Demokraten fra 1907 og 1911 er taget med som eksempler pa Bangs politiske journalistik. Intentionen er god nok, men hvilken teoretisk vaegt har artikler om »Polakker og Galiziere* og »Selvmordet som socialt Faenomen« - hvor interessante de end er i sig selv - sammenlignet med Bangs mange artikler om f. eks. klassebevidstheden i arbejderbevaegelsen, socialdemokratiets klassekarakter, teoretikerens (akademikerens) forhold til arbejderbevaegelsen for blot at nasvne nogle fa?

At jeg er uenig med udgiverne i
deres karakteristik af Bang som en

ret uvigtig parentes i socialdemokratietsudvikling (om end vigtig i den teoretiske udvikling) er en anden sag; deter et forhold, som kan debatteres,men naeppe pa det foreliggende grundlag. Denne presentation af Bang er efter min mening (som jeg haber at kunne dokumentere i en kommende antologi) ufuldstaendig og lidet daekkende, selv i betragtning af den ringe plads, der har vaeret til radighed.Udgiverne har handlet ilde mod Bang, men det skyldes foruden manglende fortrolighed med hans teoretiskeproduktion hele sigtet med antologien. De mener ligesom Carl Heinrich Petersen (Danske revolutionaere1970), at den rene socialistiske teori kun kunne trives mden for det reformistiske partiapparat, hvorfor det kun er oppositionelle teoretikere som Trier og Nic. Petersen, der egentlig fortjener praedikatet socialister.Deter en udbredt og letforstaeligbetragtning, men efter min opfattelseudtryk for en overfladisk analyseaf socialdemokratiernes rolle i de kapitalistiske samfund. Ud fra en afvisning af socialdemokratiets perspektivloseforvaltning af det kapitalistiskestatsapparat i dag, slutter man baglaens og afviser berettigelsen af alle reformer, som socialdemokratiet tidligere har satset hele sin styrke pa at fa gennemfort. Dette er en fundamentaltuhistorisk som tilslorer det yderst komplekse forhold mellem marxistisk teori og reformistisk revolutionaer praksis i arbejderbevaegelsenshistorie, det forholdsom deter den historiske forskningsegentlige opgave at klargore. Kun pa den made kan historisk forskningi arbejderbevaegelsens historie have interesse ud over det rent arkivalskesynspunkt pa den ene side og en primitiv, uforstaende, moralsk fordommelsepa den anden (smlg. Gerd Callesens krav til en ny arbejderbevaegelsenshistorie i Den Jyske Historiker6. arg. nr. 1, okt. 1973 s. 40-41).

Dette er arsagen til, at vi far ret god besked om de oppositionelle teoretikere, mens det ikke har vaeret muligt for udgiverne med deres udgangspunkt at forsta Gustav Bang (eller P. Knudsen, som de slet ikke omtaler). Men inden for sine begraensninger giver antologien et godt bidrag til forstaelsen af den revolutionaere socialisme i Danmark, saledes som Lise Togeby (langt grundigere) har givet en fremstilling af den teoretisk bevidste reformisme med bogen »Var de sa rode« fra 1968.