Just Rahbek: Dansk militærpopolitik fra Tronskiftet i 1839 til Krigens udbrud i 1848. (Universitetsforlaget i Århus, 1973). 301 s.

I Just Rahbeks disputats bliver den danske militaerpolitik i det tiar, der sluttede med krigens udbrud i 1848, for forste gang gjort til genstand for videnskabelig behandling.

Efter den indledende oversigt over tiden fra 1814 til Frederik VFs dod samles fremstillingen om militaerpolitik og forsvarsdebat i to afsnit, henholdsvis under Christian VIII og under Frederik VII (indtil udgangen af marts 1848). Inddelingen efter kongernes regeringstid er konventionel og ikke indholdsmsessig begrundet, men falder ved skaebnens gunst naesten sammen med det, der er sagens kaerne, nemlig militaerpolitikken for og efter revolutionens udbrud i 1848.

Forfatteren gor det klart, at de danske statsmaend sa monarkiets militaerpolitiske hovedproblem i at forhindre en gentagelse af katastrofen i 1807, og han paviser, at den stadige spaending mellem Rusland og England og den deraf folgende fare for en besaettelse af Kobenhavn og Sjaelland bevirkede, at den forsvarspolitiske politiskeopmaerksomhed isaer samlede sig om denne del af riget. I forbindelse hermed argumenterer han for den tanke, at Kobenhavns forsvar ikke blev styrket, fordi regeringen frygtede, at en sadan udbygning kunne fore til storpolitiske forviklinger.

Regeringen sa garantien for rigets sikkerhed i et godt forhold til Europaskonservative magter. Over for farenfor et slesvigholstensk opror satteden sin lid til stotte fra Det tyske Forbund. Den nationalliberale oppositionivrede for en udbygning af ostdanmarks forsvar ud fra den betragtning,at Rusland uundgaeligt villevaere Nordens og det kommende konstitutionelle Danmarks hovedfjende.Man undrer sig over, at de nationalliberalemed deres ejderdanske program ikke satte faren fra syd overst, og det foles som en betydelig mangel, at forf. ikke har foretaget grundigere undersogelser af de nationalliberalesstorpolitiske i denne sammenhaeng. Deter ikke en tilfredsstillende forklaring, at de nationalliberalestak hovedet i busken over for konsekvenserne af deres politikeller at antyde, at »fra OppositionensSide kunde man maaske ud

fra Opfattelsen af at Ejderpolitikken var den rette, vaere tilbojelig til at underkende Farerne fra Syd og tilsloredisse« (s. 90).

Det gamle grundlag for landets militaerpolitik blev ogsa fastholdt, efter at den franske revolutions sejr i 1848 havde oget den almindelige frygt for en europaeisk krig mellem ost og vest. Forst da Hjobsbudskaberne om Metternichs fald og om det oprorske slesvigholstenske mode i Rendsborg indtraf i Kobenhavn den 20. marts, var grunden slaet bort under den konservative politik.

Forfatterens minutiose redegorelse for martsministeriets militaere dispositioner i den forste uge af dets regeringstid og gendrivelsen af gamle agitatoriske pastande herom fra slesvigholstensk side udgor sikkert bogens mest faengslende afsnit. Det pavises, at de nationalliberale ministre fortsat habede, at det slesvigholstenske sporgsmal kunne ordnes ad forhandlingens vej. De besluttede den 25. (!) marts, at Rendsborg faestning skulle rommes, og sa sent som den 28. marts onskede de abenbart kun at lade de danske tropper rykke ind i Nordslesvig.

Med de danske styrkers besaettelse af nordslesvigske ostkystbyer slutter bogen, men forfatteren har ikke ret i at mene, at krigen dermed var brudt ud. Slaget ved Bov blev forst udksempet ti dage senere. Alt tyder pa, at der endnu pa. dette tidspunkt var staerke politiske kraefter i begge lejre, der onskede at undga krigen pa basis af Slesvigs deling. Hvornar og hvorfor blev den skaebnesvangre beslutning om at foretraekke en militaer afgorelse truffet? En undersogelse af denne sidste fase i trearskrigens militaerpolitiske forhistorie har vi endnu til gode.

Det kildemateriale, fremstillingen hviler pa, er overvejende arkivstof, og det udnyttes med al onskelig omhu og akkuratesse. Just Rahbek gor imidlertid selv opmaerksom pa, at der her er tale om et emne, hvor de afgorende overvejelser og motiver meget ofte ikke blev nedfaeldet pa papir. De indiciebeviser, vi ma affinde os med, er gennemfort med forfatterens saedvanlige soberhed, men de ma i enkeltheder vasre abne for debat.

To resultater af Just Rahbeks forskning synes at sta som varige landvindinger: 1) Bade regering og opposition regnede helt frem til den 20. marts 1848 med, at den afgorende trussel mod Danmarks eksistens var landets inddragning i en storkrig mellem England og Rusland. 2) Hverken regering eller opposition regnede med, at spaendingen i Hertugdommerne ville udvikle sig til en krig; for revolutionen i Tyskland stolede alle pa. Det tyske Forbunds pacificerende indflydelse, og efter den 21. marts troede den nationalliberale regering, at der kunne opnas en fredelig ordning med et nyordnet Tyskland.

Som alle gode historiske vaerker rorer ogsa denne bog ved problemer, hvis Iosning traenger sig pa. Her skal kun naevnes, at Just Rahbeks disputats har gjort det klart, at der savnes en undersogelse af de slesvigholstenske revolutionaeres militaerpolitiske overvejelser og beslutninger, og at deter pa tide, at vore historikere gar i gang med at skrive nationalliberalismens historie i Danmark.