Per Eilstrup og Nils Eric Boesgaard: Fjernt fra Danmark. Billeder fra vore Tropekolonier, Slavehandel og Kinafart. (Lademann, 1974). 248 s.

Til brag for ovenstaende billedvaerk har de to journalister, der har forfattet det, hentet materiale i en lang raekke arkiver, biblioteker, museer og samlinger i Danmark, Norge, Sverige og England. Pa grand af det omfattende og svsert tilgaingelige billedmateriale, der her er samlet, vil bogen vaere nyttig for enhver, der beskaeftiger sig med dansk og europaeisk ekspansionshistorie. Udgiverne har valgt for storstedelens vedkommende at gengive billederne i farver; i hvert fald i et par tilfaelde (f. eks. s. 106 f. og s. 182) ville de sikkert have staet sig bedre ved at have brugt sort og hvidt i stedet. En overskuelig indholdsfortegnelse samt person- og skibsregister gor det muligt relativt let at finde rundt i bogen, der i hovedprincippet er ordnet kronologisk. Af stor vserdi er ogsa en fortegnelse over, hvorfra de enkelte billedkilder er hentet; hertil kommer endvidere en litteraturliste. Til bogen har museumsdirektor, dr. phil. Henning Henningsen fra Handels- og Sofartsmuseet pa Kronborg skrevet et forord om Danmark og den tredie verden fra opdagelsernes tid og til i dag. Derimod er selve teksten til de enkelte billeder skrevet af de to journalister.

Det sidste er bogens svageste del.

Flere steder i den i ovrigt velskrevne tekst, findes der passager, der ikke blot har taget vel rigeligt farve af vor egen tids problemer, men som er unojagtige eller direkte forkerte. Pa s. 54 hedder det kategorisk: »Sorte slaver var uden for loven«. Det virkernaesten helt pudsigt i betragtning af, at man allerede pa s. 59 finder et saerligt afsnit om negerlovgivningeni dansk Vestindien, nemlig om guvernor Gardelins straffereglement fra 1733. Pa s. 81 citeres »Biskop Erik Pontoppidan i Bergen« for noget, som han skal have skrevet omkring 1760 vedrorende negerslaveri. Det pagseldende citat, der mii stamme fra hans fordord til L. F. Romer: TilforladeligEfterretning om Kysten Guinea (Kobenhavn, 1760), er ufuldstaendigt gengivet, og E. P. var ikke bisp af Bergen i 1760, men prokansler ved Kobenhavns Universitet. Pa s. 124 findes et billede af »en stammekriger fra Kioges haer . . .« Pa de foregaendesider er der fortalt om de krige, guvernor Jens Adolph Kioge forte mod en negerstamme, awuna'erne, i 1780'erne. Det beklagelige er imidlertid,at billedet af den pagaeldende kriger er hentet fra Chr. L. Schmidt: Beskrivelse over den her paa Kaabberstykketaftegnede Fri-Neger Qvou Ursovs Fetisserier og Krigs-Rustning, samt hvoraf samme giores (Kobenhavn,1761). Pa s. 128 hedder det flot: »I 1772 fastslog hojesteret, at slaveri i selve Storbritannien stred mod forfatningen«.Forfatterne ma sigte til den sakaldte Somersets case fra 1772. Denne dom drejede sig egentlig kun om en slaveejers ret til at udfore slaven Somerset til Vestindien imod slavens vilje. Og selv om dommen fik en retsskabende funktion langt ud over dette konkrete tilfaelde, ma ovennaivnte citat vist alligevel kaldesen retorisk overdrivelse. Pa s. 192 hedder det: »Den ojeblikkelige virkning af kolonimagternes forbud mod udforsel af slaver var en voldsomstigning i den vestafrikanske slaveeksport.I den legale slavehandels sidste ar udfortes der samlet ca. 100.000 slaver arligt. I den illegale handels forste area. 200.000«. Dette er direkte forkert; slavehandelen begyndteat falde allerede i 1790'erne og i det 19. arhundrede var den langt under 100.000 om aret.

Ovenstaende eksempler - og flere kan fremdrages - turde vaere tilstraekkeligttil at dokumentere, at billedteksternei flere tilfaelde ikke er tilstraekkeliggodt gennemarbejdet. Aleneet blik pa ovennaevnte litteraturlistema gore en betaenkelig. Storstedelenaf den omfattende liste udgores af aeldre »ikke umiddelbart tilgcengeligearbejder«. Derimod er en forskersom Ole Feldbaek, der gennem den sidste halve snes ar har leveret en raekke originale bidrag til dansk kolonihistorie, overhovedet ikke naevnt. Endvidere undrer man sig over, at der ikke i tilknytning til billedetaf Trellunds kort over Trankebar1733 (s. 42) findes en henvisning til Birte Faarborgs specialstudie over dette (Arkiv 3. bd. Kobenhavn 1971, s. 242-270). Heri er det bl. a. pavist, at kortet ikke viser Trankebar, som den sa ud i 1733. Og pa samme made undrer man sig over, at der ikke i forbindelsemed tegningen af plantagen Bethlehem pa St. Croix (s. 97) findes en henvisning til Inge Mejer Antonsensspecialstudie Arbejdsmark, Kobenhavn 1968, s. 113-22), og ligeledes undrer man sig over, at billederne s. 106 fog s. 182 af Christiansted ikke har givet plads i litteraturlisten til samme forfattersafhandling om H. G. Beenfeldt (Nationalmuseets Arbejdsmark, Kobenhavn1972, s. 153-170). I denne

afhandling er det bl. a. pavist, at de to billeder af Christiansted ikke er lavet under Beenfeldts ophold i Vestindien,men forst mange ar senere i Kobenhavn.