Vibeke Christensen og John Kousgård Sørensen: Stednavneforskning 1. Afgrænsning - Terminologi — Metode — Datering. Universitetsforlaget i København, i kommission hos Gyldendal, 1972). 232 s.

Historien har laenge staet ene blandt de humanistiske videnskaber med en metodelaere, en disciplin der systematiskbeskaeftigede sig med fagets metodiskeog teoretiske sider. Med denneindforing

neindforingi toponymien kornmer stednavneforskningen med, og deter naeppe tilfaeldigt. at deter en sa historiskbetonet videnskab, der kommerforst. Her er trukket meget, og meget overlegent, pa. eksisterende arbejderom historisk metode; historiestuderende,som har vanskeligheder med historikernes egne forklaringer, far her en pa en gang krystalklar og daekkende forklaring pa, hvad en historisk undersogelse er. Kun en enkeltgang rammer forfatterne ved sidenaf, nemlig hvor de haevder, »at for stednavneforskeren, som soger at etymologisere et navn, er stednavnet som sadant en levning, og de former, hvori deter kendt, er beretninger« (s. 103). Dette punkt er imidlertid allerede fyldestgorende kommenteret af Inge Skovgaard-Petersen i HistoriskTidsskrift 12. Rk. VI s. 670.

De metodiske principper og problemer illustreres bogen igennem med mange eksempler, der for det meste hentes fra dansk forskning, men ogsa svensk og engelsk og i mindre grad norsk forskning er nyttiggjort. Derimod far man intet indtryk af, at der ogsa eksisterer f. eks. en fransk stednavneforskning; deter end ikke anfort, hvad stednavneforskning hedder pa fransk, selv om vi far det bade pa norsk bokmal og pa nynorsk.

Det nu foreliggende bind beskaeftiger sig overvejende med stednavneforskningens teknik og kildekritik, og forfatterne lover en fortsaettelse, der skal behandle forskningens resultater og vise veje for andre discipliners udnyttelse af stednavnene som kildemateriale. Denne fortsaettelse vil formodentlig have storst interesse for historikere, men ud over det allerede naevnte er der meget nyttigt ogsa i dette bind. Toponymiens kilder er i alt vaesentligt ogsa historiens, og her leveres en kildeoversigt, som kan sammenlignes med den, der gives i Handbog for lokalhistorikere, men med den forskel, at denne omfatter utryki: materiale. Kapitlet om dateringsproblemer raekker langt ind i bebyggelseshistoriens problemer og er i alt vaesentligt en metodediskussion, tiltraengt fordi denne disciplin dyrkes fra sa mange forskellige udgangspunkter. Der er god grund til at glaese sig til naeste bind, som forhabentlig udstyres med en litteraturliste.