»Misfornojelsen var stor, maengden af de misfornojede ikke altid den saedeligste; dog har rygtet, opbragt over ingen voldsomhed at finde, ikke kunnet fort£elle, end ikke vovet at digte den mindste uskikkelighed om de misfornojede. Ikke en rude er sonderslagen, ikke en eneste fredelig anfaldet. Vel er uordener forefaldet; men disse skriver sig ikke fra de misfornojede, men fra den orkeslose pobel, som altid render rned, hvor noget er pa. faerde uden at kunne gore sig selv tydeligt regnskab for sine beveeggrunde . . .«

Saledes vurderes i Manedsskriftet Iris, sept. 1794 1, de uroligheder, der havde fundet sted i Kobenhavn i begyndelsen af august 1794 med anledning i en arbejdsnedlaeggelse blandt de kobenhavnske tomrersvende, citatets »misfornojede«. Tomrerstrejken er ikke et ukendt eller übehandlet problem. Mange kender vel de nsesten samtidige stik af pastor Rorbyes formaningstale til svendene og af disses arrestation. I litteraturen er arbejdsnedkeggelsen udforligt beskrevet af C. Nyrop i »Kiobenhavns Tommerlav« (1887), hvis skildring har dannet grundlag for stort set alle senere behandlinger af emnet.

Deter ikke hensigten nok en gang at gentage Nyrops i det hele daekkendebeskrivelse af begivenhedsforlobet. Formalet er dels at registrere reaktioner pa konflikten i tilgiengeligt materiale af offenilig og privat karakter,dels -og deter hovedsigtet - fortrinsvis pa grundlag af det samtidigeretsmateriale at belyse nogle forhold omkring de strejkende tomrersvende.Den 5. aug. blev 202 svende arresteret pa Tomrerkroen i Adelgade - da havde konflikten varet en uge - og fort til Kastellet, hvor der blev optaget forhor over dem.. De gav her oplysning om alder, fodested, civilstand, bopael og i visse tilfaelde om, hvor laenge de havde opholdt sig i byen. Tillige svarede de pa et sporgsmal, om de ville vende tilbage til arbejdet². Dette materiale kan bl. a. anvendes til at sige noget om,

---

1. S. 262, moderniseret retskrivning som ved alle senere citater.

2. Materialet til denne del af undersogelsen er Kobenhavns Politirets protokoller, 1794. 1. prot. no. 2, s. 165ff, 2. prot. no. 2, s. 267ff, 3. prot. no. 2, s. 524ff (LA for Sjaelland).

hvem det var, der strejkede, og dermed kan man muligvis sige lidt mere om baggrunden for arbejdsnedlaeggelsen, end det tidligere er sket. Undersogelsenssidste del vil rette sig mod at soge at klarlsegge deltagelsen i de optojer, der forekom i Kobenhavn i forbindelse rned strejken. - Et referat af begivenhedsforlobet vil dog vaere nodvendigt3.

Strejken

Den 30. juli 1794 nedlagde en stor del af tomrersvendene i Kobenhavn deres arbejde, og den folgende dag fulgte flertallet af de resterende efter 4. Den direkte anledning til strejken var, at to tyske svende af tomrermester Hallander var naegtet tilladelse til at forlade hans tjeneste, som de onskede. De var derefter af politiretten, da de fastholdt deres krav, blevet idomt 6 dages fzengsel og palagt at vende tilbage til deres arbejde derefter.

Denne sag synes sa forholdsvis beskeden, at man vel ma taenke sig andre og mere fundamental bevaeggrunde for svendene til derpa nassten totalt at forlade arbejdspladserne. I en raekke skrivelser de folgende dage til forskellige myndigheder fra svendene spiller da ogsa et krav om en daglon pa 2 mk. 8 sk. en betydelig rolle ved siden af onsket om at fa kammeraterne losladt.

Der havde i den sidste manedstid inden arbejdsnedlaeggelsen fundet en vis bevaegelse sted blandt tomrersvendene i Kobenhavn, og der havde i forbindelse hermed fundet en raekke mer eller mindre hemmelige moder sted mellem svendene 5. 9. juli havde de indgivet et andragende til magistraten om Ionforhojelse. Man kraevede, at daglonnen blev »2 mk. 8 sk., som er lige med murerne, da vi nu ikke far mere end 2 mk. og dermed er det os umuligt til taering med videre at udkomme« c.

Fra svendenes side ma denne ansogning sikkert opfattes som et forsog pa at fa fastslaet en fast daglon, eventuelt en bestemt minimumslon, i stedetfor det eksisterende system. Hvad dette gik ud pa, fremgar af en erklasringfra tomrermestrenes oldermand af 30. juli, der er et svar pa svendenesansogning

---

3. Der henvises generelt til Ny rop (1887), s. 162ff.

4. Jfr. Politiretten i Kobenhavn (1794). Dokumenter under l. protokol. Sagen mod tomrersvendene. Rapport no. l. - Tomrermester Zimmers indberetning af 4. aug., hvoraf det fremgar, at 16 af hans svende forlod arbejdet den 30. juli, 14 den 31. juli og 1 har arbejdet af og til. Jfr. ogsa Politirapport sag 453/2483, 1794, nr. 8.

5. Jfr. afhoringer i Politiretten, 2. prot. no. 1, s. 168 (31. juli, sagen mod oldgesellen og flere andre tomrersvende).

6. Kommissionsakterne, RA. Da. Kane. F 84 b, nr. 9. Cit. ogsa Nyrop, s. 164.

denesansogning7. Heri haevdes det, at ikke alle af de over 400 svende er lige gode og flittige, og at det nuvaerende system, hvor mester og svende kommer overens om lonnen derfor er det bedste; mindstelonnen er for ojeblikket 2 mk. daglig, »til den ringeste efter duelighed«, men kan ga op til 2 mk. 12 s. En mester haevder, at daglonnen efter fortjeneste kan ga helt op til 3V2 mk. 8.

Samtidig med at tomrersvendene nedlagde arbejdet, kom deres repraesentanter til politimesteren for at hore, om de havde lov til at forlade arbejdet, og hvorfor de to svende var anholdt. Herunder arresteredes oldgesellen, og ved senere forhandlinger arresteredes ligeledes den nyvalgte oldgesel og lavsbuddet, alle for at vaegre sig ved at ga i arbejde, forend deres kammerater var losladte. Den 1. august idomtes disse tre henholdsvis en pengebode, 5 ugers og tre ugers forbedringshus 9.

Fra politimesterens side gjordes der i forste omgang flere forsog pa at overtale svendene til at vende tilbage til arbejdet, men uden held 10. De havde forsamlet sig pa Tomrerherberget i Adelgade, hvor der ifolge en rapport var omtrent 300 til stede. Storstedelen spadserede ude i haven, nogle opholdt sig med »englespil« og andre med oldrikkeri savel i haven som i stuen. De fastholdt forst at ville ga i arbejde efter de faengsledes losladelse. »lngen af de tilstedevaerende svende«, hedder det i rapporten, »kunne skonnes at vsere beskaenkede; men de, der talte, talte med al saedelighed; savidt vi kunne skonne var en del svende, som gerne ville ga pa arbejde, men befrygtede at have ulejlighed af de andre svende derfor*

I de folgende dage udfoldede myndighederne flere bestrsebelser pa at fa svendene tilbage til arbejdet, saledes opsogte generalprokuroren, Chr. Colbjornsen, dem. Men dommene over Hallanders folk og over svendenes tillidsmaend, ligesom de henholdende svar, der blev givet pa kravet om lonforhojelse, bidrog kun til at fastlase svendene i deres vasgring.Disse henvendte sig pa deres side bl. a. til kongen i en skrivelse af 2. august, hvori de gentog deres onske om lonforhojelse og samtidig erklaerede,at selv om de »i disse dage (er) blevet anset for en slags rebeller«,sa havde de dog »aldrig ... taenkt eller nogensinde (kunnet) komme i vores tanke at vaere opsaetsige i nogen made, da vi er under en

---

7. RA, DK F 84 b, no. 9.

8. Ibid. Hallanders svar.

9. Politiretten, Domsprot. over sager ved 2. prot. 1794-96. Dom no. 290, s. 214ff. - jvf. Nyrop, s. 166f.

10. Se politirapporter no. 4, 7, 9. Politiretten, 1794, sag no. 453/2483.

11. No. 7, fra 30.7.

mild og nadig regering«¹². Alt dette forte dog ikke til noget. Da svendeneefter sondagen ikke vendte tilbage til arbejdet mandag den 4., og da de heller ikke imodekom en ordre om at give mode i politiretten for at pahore en advarsel om ufortovet at ga i arbejde, men fastnoldt, at kravetom lonforhojelse skulle imodekommes for dette skete, besluttedes det at gribe ind med magt¹³.

Den 5. august om eftermiddagen arresteredes da med militaerets hjcelp alle de tomrersvende, der pa dette tidspunkt var til stede i Tomrerherberget, i alt 202. De bragtes til Kastellet og forhortes her. Pa sporgsmalet om de straks ville ga i arbejde igen og forblive der, idet de truedes med en endnu strengere straf, hvis de ikke overholdt et engang givet lofte derom, svarede ialt 78 med storre eller mindre toven ja, mens 124 holdt fast ved deres strejke. Disse sidste blev derefter domt, for de 122's vedkommende 4 maneders faengsel, en fik 6 maneder og en, der ganske nylig var kommet til byen, blev frikendt u. Nogle dage efter besluttede dog kronprinsen - i ovrigt mod kancelliets mening - at landsforvise alle i sagen domte, i stedet for at lade dem afsone dommene. De sejledes derpa til Nordtyskland 15.

Bade fra tomrermestrenes og fra svendenes side gjordes der bestraebelserpa at fa de domfseldte benadet. I en skrivelse til Danske Kancelli fra tomrermestrene af 7. august dels renoncerede de »i naervaerende tilfaeldeog for naervaerende tid« i den ret, de havde til at beholde svendene i deres arbejde til Mortensdag, hvis nogen nu ville rejse, dels bad de om nade for de arresterede og domte svende. Mestrene argumenterede med, at der mellem svendene »vist (var) mange . . . som ikke af egen drift har forbrudt sig, foruden at ... de, som frivilligt har forbrudt mest, har handlet af uvidenhed og misforstand« 16. Der kan naeppe vaere tvivl om, at mestrene, nar de saledes opgav det krav, efter hvilket Hallanders to svende var blevet domt, og bad om almindelig amnesti, har naeret frygt dels naturligvis for mangel pa arbejdskraft, dels for at roen pa arbejdspladserneikke umiddelbart var genoprettet. De siger da ogsa selv, at de gor denne erklcering om svendenes rejsemuligheder »i hensigt til at fa orden og rolighed igen«. Kancelliet imodekom straks det ene af onskerneog udstedte 8. august en bekendtgorelse, der gav fremmede svende

---

12. RA, DK F 84 b, nr. 3.

13. Politiretten, Dokumenter under 1. prt. Kopi af Danske Kancellis skrivelse til politiretten. Politiretten, 3. prot. no. 2, s. 521ff.

14. K r i n g e 1 b a c h; jfr. Minerva, juli 1794, s. 261. Domsafsigelserne er indfort i Kbh.s politiret, domprot. ved 3. prot. nr. 2, 1794-98, s. 179-183.

15. Jfr. Ny rop, s. 170.

16. RA, DKFB4b, nr. 5.

i alle lav lov til at rejse bort, hvis de onskede det, blot at det skete inden
3 dage. Benadning af de domte blev der dog forelobig ikke tale om.

Ogsa svendene gjorde sig anstrengelser for at fa de deporterede kammerater tilbage, og de stottedes heri af svendene i en raekke andre lav, hvoraf flere i den pafolgende store arbejdsnedlaeggelse gjorde det til en af de betingelser, de onskede opfyldt, for at ga i arbejde igen 17.

Anstrengelserne bar delvis frugt. Den 20. august besluttede statsradet, at de af de bortsendte tomrersvende, der var indfodte eller her bosatte, kunne vende tilbage, men altsa ikke de lose, fremmede svende 18. Det understreger den almindelige mening, at det var de tyske svende, der var hovedmsendene i uroen. For tomrerstrejkens vedkommende kan dette betragtes som afslutningen. Men strejken fik i dagene efter den 6. august, som allerede antydet, en udlober, der fik nok sa omfattende konsekvenser for lavsvaesenet som sadan (hvilket vi i ovrigt ikke skal komme ind pa her).

Tomrersvendenes domfaeldelse og deportation fulgtes af en omfattende arbejdsnedlaeggelse i en raekke lav, og det de storste, saledes at langt den overvejende del af de kobenhavnske handvaerkssvende nu var i strejke, og der blev som allerede set fremsat krav om losladelse af de domte 19. I denne situation, hvor der samtidig fandt en raekke oplob og uroligheder sted i byen, greb regeringen, vel klog af skade, til et andet middel end det, man havde bragt i anvendelse over for de strejkende tomrersvende en uge tidligere. Mandag den 11.- igen vel efter at det var konstateret, at sondagen ikke havde faet gemytterne til at falde til ro - nedsattes en kommission. Den fik til opgave dels at undersoge det passerede og fa svendene til at ga. i arbejde igen, dels at stille forslag til forbedring af lavsindretningerne, hvis det skonnedes hensigtsmaessigt2o.

Kommissionen begyndte sit arbejde naeste dag, og det lykkedes den hurtigt at overtale svendene til at genoptage arbejdet. Til gengaeld lovede den dem at undersoge deres klager mod mestrene og eventuelt sorge for forbedringer af deres kar, saledes f. eks. at overveje muligheden for, at en svend kunne nedsaette sig som frimester uden at have aflagt

---

17. RA, DK F 84 b, nr. 4, 6, 7, 10.

18. RA, DK F 84 b, nr. 32. Hovedparten af dem kom hjem i begyndelsen af September. Kbh.s Tomrerlavs Kopibog 1712-99, s. 38Of.

19. En beskrivelse og vurdering af strejken, f. eks. Henry Bruun, s. 21 ff. - Af kommissionens trykte protokol (= RA, DK F 84 a) fremgar det, at en raekke mindre lav har holdt sig uden for konflikten, mens til gengasld bl. a. de store bygningshandvaerkerlav deltager. Sml. med tallene for antallet af svende i Kobenhavnske lav i 1794 iThaarup: Belovede tillceg, overfor s. 60.

20. RA, DK F 84 b, nr. 1. Kommissoriet er trykt i de fleste samtldige aviser.

mesterprove 21. Kommissionens arbejde endte senere i lavsforordningen
af 21. marts 1800, men deter en anden historie 22.

Den offentlige holdning

Hvordan forholdt den artikulerede offentlighed sig til disse begivenheder? Det var jo afgjort en sag med politisk spraengstof i, i revolutionstider som disse. Betragtedes strejken »som begyndelsen til en revolution*, hvor man »allerede i anden (sa) hovederne rulle pa Kgs. Nytorv og blodet flyde i rendestenen«, som Anne Riising drastisk har ment^2;3? Givet er det, at begivenhederne vakte stor opsigt. Omkring en snes flyveskrifter udkom i tilknytning faertil, og i samtidens righoldige tidsskriftlitteratur samt i aviserne masrkes donningerne. Begivenhederne blev refererede og kommenterede, saledes at man ogsa uden for Kobenhavn har kunnet vasre ganske velinformeret om situationen, omend forst forholdsvis

Aviserne

En undersogelse af de danske avisers behandling af arbejdsnedlaeggelsen blandt de kobenhavnske tomrersvende giver ganske vist ikke mange holdepunkter for en analyse af den offentlige menings holdning til begivenhederne 24. Tre af de undersogte aviser indeholder overhovedet intet, der antyder, at der er foregaet noget saerligt i Kobenhavn i begyndelsen af august. Det haenger i nogen grad sammen med disse blades karakter. Et {Die ddnische Fama) indeholder udelukkende udenlandske nyheder; et (Flensburgisches Wochenblatt fiir Jedermanri) er naermest af tidsskriftkarakter uden nyheder, og et (Ribe Stifts Ugeblad) har - bortset fra det udenlandske stof - udprseget lokal karakter, hvor indenlandske nyheder uden for stiftet tilsyneladende er uden interesse.

I de kobenhavnske aviser kan man finde de forskellige officielle bekendtgorelser,der udstedtes i forbindelse med urolighederne, og annoncer for de udkomne flyveskrifter, men nogle egentlige referater - eller »reportager«om man viler -er der ikke. Deter, som om deter uden interesse at bringe meddelelser om lokale begivenheder, maske fordi det jo nu engang var noget, alle kendte til. Men ogsa i samtiden foltes dette dog

---

21. Om forhandlingerne, se Tr. prot.

22. Se f. eks. HenryßruunogAnneßiising.

23. Op. cit., s. 118.

24. I undersogelsen er indgaet samtlige danske og slesvig-holstenske aviser, der iflg. Fortegnelse over danske aviser 1647-1967 udkom i 1794, i alt 14 (jfr. litt. fort.).

som en mangel. I Manedsskrijtet Iris fra September 1794 harcellerer den forfatter, der beretter om tomrerstrejken over, at det kun er übetydeligheder,der aftrykkes i aviserne som nyheder, og han mener, at de burde ofre plads pa at fortaelle om oplob, som det nys stedfundne, ogsa for at hindre rygtedannelser. Som forholdene er, hedder del:, har man »nu eengang vaennet os til at hente underretninger om det som sker iblandt os, af Altonaer Mercur, og Hamburger Correspondent* 25. Kiobenhavns Adresse-Contoirs Efterretninger indeholder dog nogle notitser, som man naermest kan kalde laeserbreve, der har tilknytning til den aktuelle situation:dels en polemik omkring tomrermester Hallanders optraeden, dels et indlaeg i flyveskriftpolemikken 26.

Man skal til provinsaviserne for at fa nogen ide om, hvad der er foregaet. Senere skal vi dog se, at tidsskrifterne gav ganske god besked om situationen, men de var netop ogsa beregnet for et storre publikurn end blot det kobenhavnske. De fleste aviser er dog i grunden ikke saerligt oplysende. De har nok meddelelser af den ene eller anden art om begivenhederne, i begyndelsen mest rygter, senere referater og meddelelser, der forst og fremmest bygger pa de officielle bekendtgorelser og nogle af pamfletterne, men egentlige »reportager« savnes de fleste steder. Kun sjaeldent tages der stilling til sporgsmal som, hvem der var skyld i optojerne, hvem der deltog i oplobene osv. Holdningen er generelt, hvad man kan kalde regeringstro. De fleste nojes som naevnt med at referere de forskellige bekendtgorelser og tager i ovrigt ikke i udpraeget grad stilling, og da slet ikke for svendene. Der er mange unojagtigheder i efterretningerne, men en del berigtiges dog mere eller mindre i senere meddelelser.

Dertil kommer, at nyhederne nar temmelig sent frem. Den forste antydningi provinsaviserne er i Fabers fyenske Aviser fra 8. august, der viderebringeren efterretning, dateret Kobenhavn den 29. juli, hvori tomrersvendenesarbejdsnedlaeggelse fremtraeder som »en übetydelig alarm«, der er overstaet. Notitsen er jo for sa vidt bemaerkelsesvzerdig, som den - hvis den i ovrigt er korrekt dateret - vel ma hentyde til sagerne omkring Hallanders svende. Men i avisens naeste udgave, den 11. august, fremgar det, at det ma have veeret alvorligere, idet nogle kongelige resolutioner af 6. og 8. august refereres²⁷. Generelt kan det siges, at avislseserne forst efter midten af august er nogenlunde informeret om begivenhederne.Enkelte aviser skiller sig ud ved at synes bedre underrettet end andre.Det

---

25. S. 258ff.

26. Nr. 196 (8.8.), 199 (11.8.), 200 (12.8.).

27. Om de domte svende og Ionsporgsmalet og om retten til bortrejse.

dre.Detgaslder saledes den allerede nsevnte Altonaer Mercurius, der forholdsvistidligt,
den 14. august, i en efterretning fra Kobenhavn af 9.
august kan give en ret detaljeret og korrekt fremstilling2B.

Interessantest af aviserne er dog Den Viborger Samler, der forst sent giver sine lsesere besked, men da i saerdeles fyldig form. Den 1. September indeholder bladet over mere end 6 sider et »Brev fra en ven i Kobenhavn til en ven i Jylland«, hvori der indgaende berettes om »den lille uro, der har vaeret i lavene«. Den ukendte forfatter synes velinformeret med faktiske oplysninger og forskellige interessante, men naeppe efterprovelige rygter, og laegger dertil ingenlunde skjul pa sin opfattelse af begivenhedsforlobet.

For ham at seer det »den de tyske svende medfodte bisselyst«, der har sat det hele i gang, idet deter grunden til, at nogle svende ville rejse. Da de nu blev sendt i forbedringshuset, »vagnede mange forskellige interesser«. Der naevnes svendenes lonkrav, men isaer laegger forfatteren megen vsegt pa at forklare baggrunden for pobeloptojerne i forbindelse med strejken, som isaer vendtes mod stadens politimester: hans effektivitet havde gjort ham upopulasr blandt handlende savel som gavtyve. I ovrigt harder efter forfatterens opfattelse ikke vaeret tale om misfornojelse med regeringen, om opror eller om plan til opror, men blot om forskellige interesser, der »kom i bevaegelse«. Om svendene, som han ellers er ganske ironisk overfor, siger han, »at de forte sig meget anstsendige op«. Hans kritik retter sig isaer mod magistratens manglende indsats og mod det kobenhavnske borgerskabs deltagelse i optojerne, men det hele er holdt i en let sarkastisk tone, som naermest giver indtryk af, at der har vaeret tale om en storm I et glas vand.

Konkluderende ma det nok siges, at de danske aviser ikke gjorde megetud af nyhedsformidlingen. Man har taget de nyheder, der var at fa, men naeppe selv gjort noget sserligt for at indhente dem, f. eks. i form af en fast korrespondent i hovedstaden. Hvordan de er naet frem til de forskellige aviser er ikke let at sige. De offentlige bekendtgorelser kunne der naturligvis bygges pa. De kunne eventuelt refereres eller gengives, som de var, men derudover har de fleste formentlig klaret sig med mere eller mindre tilfaeldige korrespondancer fra Kobenhavn. De var ofte ikke sserligt velinformerede og viderebragte smarygter af den ene eller den anden art. Fa var sa heldige som i denne situation Den Viborger Samler at fa et helt brev med en sammenhaengende vurderende fremstilling af et begivenhedsforlob. Sogte man den form for nyhedsformidling, matte

---

28. Det har ikke vaeret muligt at undersoge denne avis fuldstaendigt, da mange numre mangier i Statens Avissamling.

man normalt ty til den righoldige tidsskriftlitteratur og dermed tillige tage
den ulempe - som ogsa i tilfaeldet med Viborg-avisen - at fa nyheden
med op til en maneds forsinkelse.

Dette havde dog ogsa i dette tilfselde den naturlige arsag, at manedsskrifterne
naturligvis forst kunne omtale begivenhederne, der fandt sted
ved manedsskiftet, i septembernummeret.

Tidsskrijter og flyveskrijter

Tidsskrifterne blomstrede i de sidste artier af det 18. arhundrede, mange dog kun ganske kortvarigt, i ly af trykkefriheden, »dette faste vsern om vort borgervel og vor stolthed blandt Europas folk«, som det kaldes i Manedskrijtet Iris²⁹. I perioden 1770-1800 dukkede saledes 116 blandede tidsskrifter frem, dertil kom sa faglige tidsskrifter af enhver art³⁰. I kvalitetsmaessig henseende ma der naturligvis vsere tale om en meget blandet landhandel. De folgende bemaerkninger om tidsskriftpressens holdning til tomrerstrejken prastenderer ikke at vaere udtommende. Kun nogle enkelte af de mere seriose udgivelser er medtaget, mens spektret i politisk henseende er sogt daekket i bredest muligt omfang.

De danske tidsskrifters almindelige politiske holdning i 1790'erne kan bl. a. ses afspejlet i deres indstilling til den franske revolution. Skalaen gar lige fra »terrorismens eget organ« 31, Politisk og physisk Magasin, og den Robespierrebegejstrede M. C. Bruuns Samleren i den ene ende til det staerkt antirevolutionsere Folkevennen 32 og det »reaktion£ere«, tysksprogede, i Hamburg af en dansk undersat udgivne, Politisches Journal i den anden33. Som mere moderate revolutionsbegejstrede kan man pege pa K. L. Rahbeks to tidsskrifter, Minerva og Den danske Tilskuer, og som et moderat, men »alt andet end revolutioncert sindet« blad fandtes det tidligere naevnte, af J. C. Tode grundlagte Manedskrijtet Iris 34.

De to - man kunne kalde dem - venstreflojsblade er enige i det synspunkt,at oplobet ikke var et foster af den franske revolution. I en omtaleaf et af flyveskrifterne tales der i Politisk og physisk Magasin om tomrersvendenes rolige opforsel, og det hedder om deres arbejdsnedlaeggelse,at »disse mennesker, savel som alle andre har folelser af sere, nar de tror enten sig selv eller deres laugsbrodre uvaerdig behandlet« 35. Men

---

29. Sept. 1794, s. 273.

30. H a r a 1 d J 0 r g e n s e n, s. 22.

31. Udtrykket Holms, (1888), s. 73.

32. Jfr. ibid. s. 75f.

33. Ibid. s. 4, 84.

34. Ibid. s. 107.

35. Pol. og phys. Mag. s. 242.

i ovrigt er bade dette og M. C. Bruuns Samleren mere optaget af ovrighedensbehandling af begivenhederne og kritiserer indgrebene mod sammenlobeneud fra den opfattelse, at der er tale om oplob og ikke opror.Bruun udtrykker det i sin blomstrende stil saledes: »Hele verdens arboger vidner, at aldrig nogensinde en nation viste sa almen forbitrelseselv over de tungeste byrder som over stolt og foragtfuld behandlingaf kade despotiske drenge« 36. Der sigtes her muligvis til Kobenhavnspolitimester, som Politisk og physisk Magasin med bidende ironi og naermest injurierende bemaerkninger retter et hardt udfald mod for hans forholdsregler, mens urolighederne stod pa.

Af Rahbeks to tidsskrifter findes der i ugeskriftet Den danske Tilskuer kun nogle spredte bemaerkninger, der harcellerer over kvinders deltagelse i oplobene, som karakteriseres med ordene, at »det hele var ingenting og blev ingenting« 37. Derimod giver manedsskriftet Minerva en grundig gennemgang af begivenhederne. Allerede i julinummeret, der er kommet lige i begyndelsen af august, omtales »det her i staden i anledning af de misfornojede tomrersvende forefaldne oplob og regeringens kloge, sindige og bestemte forhold i den anledning* 38. Denne opfattelse af regeringens holdning er ogsa fremtraedende i en 5 sider lang og udforlig beretning om arbejdsnedkeggelsen og dens folger i det naeste nummer.

Deter dog forst og fremmest nedsaettelsen af lavskommissionen, der pakalder sig ros, bl. a. med henvisning til bondereformerne, selv om ogsa regeringens anstalter mod oplobene bifaldes. Mens der pa dette punkt altsa ikke er enighed mellem Minerva og de to ovennaevnte blade, ligger de pa linie med hensyn til opfattelsen af, hvorvidt det passerede var et opror af revolutionaert tilsnit. Forfatteren i Minerva vil ikke undlade at anmaerke, at »selv disse optrin pa det uimodstaeligste ma overtyde Danmarks indvortes og udvortes fjender, at ingen oprors, eller revolutions smitte har anstukket, eller under nuvaerende regering lettelig vil anstikke - jeg vil ikke engang sige Danmarks folk, men Danmarks almue« 39.

Det allerede citerede Iris ligger pa linie med Minerva bade i sin opfattelseaf, at det skete ikke var noget saerligt, og at oplobet ikke sigtede til opror. Forfatteren omtaler i negative vendinger dem, der pastar, at »fransk oprorsand begyndte frygteligt at spoge i det fredelige lykkelige Danmark«. Han onsker at daempe rygtedannelser omkring haendelserne og er bemaerkelsesvaerdig positiv over for svendenes faste, men »hel sindige

---

36. Samleren 1. arg., 2. bd., s. 84.

37. 1794, s. 482.

38. Juli, s. 136.

39. Aug., s. 259-64.

fremgangsmade« 40. Der er ogsa i denne skildring en yderst regeringstro
holdning at finde, og megen kongerogelse braendes af, isaer i forbindelse
med omtalen af lavskommissionen.

Bevaeger vi os yderligere ud pa hojreflojen, genfindes i Politisches Journal den samme opfattelse af »vor vise regerings milde og samtidig eftertrykkelige forholdsregler« 41, men bladet giver i ovrigt en ret afdaempet skildring. Folkevennen omtaler ikke direkte det skete, men harcellerer i en artikel over misbrug af ord som nation og borgere, nar det, der er tale om, er »det, som man i mindre oplyste dage kaldte pobel, rygges-10s 42. Der kan naeppe vaere tvivl om, at bemaerkningen har sammenhseng med augustdagenes oplob.

Sammenfattende kan det siges, at tidsskriftpressen i dens behandling af begivenhederne omkring tomrerstrejken uanset politisk farve i hvert fald stort set er enige om at sla koldt vand i blodet pa dem, der har set det passerede som revolutionens spogelse. Ligeledes er venstrefloj og moderate enige i at vende sig skarpt imod de antirevolutionaeres forsog pa at udnytte situationen. Derimod afspejles bladenes generelle synspunkter i holdningen til ovrigheden og dens forskellige forholdsregler og i sammenhamg hermed til karakteren af oplobene: De »venstreorienterede« opfatter det, der skete i Kobenhavns gader som oplob, ikke optojer eller opror, der netop kun forvaerredes ved myndighedernes indgriben. De moderate og konservative derimod betragter denne indgribe-n som det helt berettigede over for pobeloptojer. Og dertil kommer tillige en udtalt begejstring for nedsaettelsen af lavskommissionen.

Ogsa i de samtidige flyveskrifter kommer synspunkter fra det meste af det politiske spektrum til orde. Tidligt under konflikten begyndte pamfletskribenter at sende deres meninger pa gaden. Allerede den 4. august kunne man i de kobenhavnske aviser se annoncer for det forste flyveskrift, og i de folgende dage blomstrede denne litteratur kraftigt op. Henimod en snes pamfletter sa dagens lys, indeholdende indlaeg bade i den aktuelle tomrerstrejke, men hurtigt ogsa om lavsvaesenet og andre beslaegtede emner. Der kan nasppe vaere tvivl om, at denne opblomstring ogsa i visse tilfselde sogtes udnyttet for profittens skyld, idet gamle ting med kun svag tilknytning til begivenhederne og oversatte skrifter, der ligeledes kun perifert berorte forholdene, sa dagens lys.

Myndighederne ma have set med nogen skepsis pa alt dette skriveri.

---

40. Sept. s. 263, 264, jfr. det indledende citat.

41. Aug. s. 910.

42. 29.8.94, s. 361.

I midten af maneden udstedtes der i 12 dage forbud mod, at der blev
skrevet mere om sagen 43.

Efter forbuddets ophaevelse fremkom der nogle flere indlasg i denne offentlige diskussion, men sigtet i skrifterne havde forskubbet sig. I de tidligst udkomne pamfletter er der hovedsageligt tale om indlaeg om strejken og oplobene i forbindelse hermed, men ogsa lavsforhold berores naturligt nok, nar svendenes lonkrav og forholdet mellem mester og svend diskuteres. De senest udkomne skrifter baerer prasg af at vaere kommet efter lavskommissionens nedsaettelse, idet de forst og fremmest er indteeg om lavsforholdene og debatten om lavenes ophaevelse 44.

Jeg skal ikke ga i detaljer med de synspunkter, der fremsaettes i disse skrifter. De adskiller sig ikke fra dem, vi allerede har stiftet bekendtskab med i aviser og tidsskrifter, og der vil senere blive lejlighed til at komme ind pa nogle af dem i forbindelse med en droftelse af oplobene.

Det kunne have vaeret af stor interesse, om flyveskrifternes betydning i den aktuelle situation havde kunnet kortlasgges. I modsaetning til hovedparten af tidsskrifterne kom de jo i selve situationen og har teoretisk set haft mulighed for at pavirke folk til bestemte holdninger og handlinger pa en langt mere direkte made. En virkelig indgaende analyse af deres betydning ville imidlertid krseve kendskab til bade oplagenes storrelse og udbredelse (dvs. hvem var disse skrifters publikum), og til de enkelte forfatteres identitet (alle er desvaerre udgivet anonymt, og kun i et par tilfaelde er det pa grund af senere retssager afsloret, hvem forfatteren var). Deter nok et problem, om deter muligt at fa svar pa disse sporgsmal, og det har i ovrigt ligget uden for dette arbejdes rammer at forsoge noget sadant.

Private meninger

Mens der saledes ikke rigtig var nogen dansk, der opfattede det passerede som noget saerligt revolutionasrt eller farligt - og det uanset politisk holdning, sa var der dog i hvert fald een iagttager af begivenhederne i Kobenhavn i disse augustdage, der sa revolutionens spogelse stikke hovedet frem. Det var den engelske minister, Hailes. I sine indberetninger til udenrigsministeriet i London⁴⁵ gav han udtryk for sine bekymringer over udviklingen i Danmark, som han i ikke ringe omfang opfattede som resultat af franske agenters tilstedevaerelse i landet.

Allerede i en indberetning fra juni, i hvilken han har omtalt et mod

---

43. Pol. og phys. Mag. s. 250.

44. Udgivelsestidspunktet er skonnet efter annoncer for de enkelte skrifter i Adresseavisen, hvilket giver en i hvert fald relativ kronologi.

45. Public Record Office 736, FO 22. 20. Mikrofilm i RA.

den engelske konge rettet digt af P. A. Heiberg46, taler han om »the rising spirit of rebellion and anarchy in this country*. Han mener endvidere,at det ville vaere til gavn for landet, om den engelske konge og hans allierede, isaer den russiske kejserinde, ville krseve de franske agenterfjernet, om fornodent under trussel om suspension af al handel med landet47.

Den 2. august ntevner Hailes, at der dagligt kommer franskmaend til staden, og at en eksplosion snart kan befrygtes, og han omtaler derefter kort tomrernes »tumult«. I de folgende indberetninger omtaler han indgaende svendenes arbejdsnedlaeggelse. Han synes tilbojelig til at se en sammenhaeng mellem disse uroligheder og begivenheder, der omtrent samtidig fandt sted andre steder i Centraleuropa, og citerer A. P. Bernstorff for at have sagt, at tolv af lederne fra en nylig stedfunden folkelig tumult i Prag er fundet blandt de uregerlige svende i Kobenhavn 48.

Men i ovrigt er han mest tilbojelig til at give den danske regering skylden for de alvorlige begivenheder. Den har opmuntret nye og tojleslose folkelige meninger og ikke hindret de franske i »at bringe deres tojleslose synspunkter til udforelse« 49. I det hele taget er Hailes temmelig foruroliget over den danske regerings, som han har opfattet det, profranske sympatier, og kritisk over for de indrommelser, der blev givet »de oprorske svende« 50.

Ogsa i nogle danske breve kan man finde en vurdering af begivenhederne. Disse er yderligere interessante ved, at de har tilknytning til de hojeste regeringskredse, og de vidner om, at man i de ansvarlige kredse har betragtet uroen med nogen bekymring, men dog bagefter har taget ret afslappet pa det hele.

Det drejer sig om nogle breve til C. D. F. Reventlow dels fra A. P. Bernstorff, dels fra Carl Wendt⁵¹. let brev af 5. September naevner Bernstorff til Reventlow kort, at »der var et ojeblik, hvor forholdene i Kobenhavnsyntes temmelig betamkelige«, men i ovrigt er det mere forholdettil England, der optager hams2. Derimod gar Carl Wendt mere i detaljer. Den 13. august skriver han til Reventlow, efter egen angivelse

---

46. Digtet »Vor Klub er dog er herlig Sag« var trykt i Den danske Tilskuer og skaffede Heiberg en retssag og en dom pa halsen. Holm. (1888), s. 149.

47. Brev 21.6.94.

48. 9. aug., jfr. 12. aug.

49. Ibid.

50. Se f. eks. 26.8., hvor Hailes taler om den fuldendte forstaelse mellem den danske regering og de franske, som det altid har vgeret hans opfattelse har eksisteret.

51. Rev. Pap., s. 39 og 118f.

52. S. 36.

pa Bernstorffs foranledning, om urolighederne. Der var, beretter han, virkelig noget foruroligende i tumulterne. Man matte tro, at de blev ledet underhanden, og at der la mere vidtraekkende hensigter skjult bag. I denne forbindelse fortaelles, at en person lordag aften (den 9. august) afleverede et anonymt brev pa Frederiksberg slot, hvor kronprinsen residerede,hvori det haevdedes, at garnison og borgerskab i Kobenhavn var i opror og bl. a. pa vej mod slottet. Det vakte naturligvis stor stahej, men viste sig at vaere falsk alarm. Efter Wendts opfattelse var det sandsynligviset trick for at fa kronprinsen til at tage overilede forholdsregler, som senere kunne bruges imod ham. I brevet laegger Wendt skylden for udviklingen pa styret i Kobenhavn. Overpraesidenten og politimesteren ville blive afskediget. Deter - synes hans mening at vaere - regeringens forholdsregler, der har genskabt roen i byen. Men hans vurdering af hele sagen er dog, at man ikke kan sige, »at der har vaeret egentlig tumult! Men ond vilje var der...« I nogle folgende breve, af 16. og 23. aug. naevnes, at alt nu er roligt i byen 53.

Tømrersvendene

Baggrunden for tomrersvendenes arbejdsnedlaeggelse har tidligere vaeret berort. Den nedsatte kommission, der jo bl. a. havde til opgave at undersoge lavsurolighederne, naede i sin konklusion frem til, at uroen isaer skyldtes et modsaetningsforhold mellem mestre og svende. Man skrev om arsagerne til urolighederne i kommissionens forestilling til kongen:

»Af det i forberorte samlinger omhandlede, og af den for Kommissionen viste opforsel fra handvaerkssvendenes side, har man den mest grundede formodning om, at deres hensigt aldeles ikke har vaeret, at opsaette sig mod Deres Majestaet, eller at afstedkomme opror, men at den uorden, som foregik, var en folge af uvilje mod mestrene, og hidrorte egentlig fra uvidenhed om lovene, formentlig om lidte fornaermelser, misforstaelse af de anvisninger, efter hvilke enhver, som tror sig fornaermet, bor soge sin ret, samt endeligen fra de vedtaegter og fremmede skikke, som, efter almindelige lav-fordomme, ikke sjaelden agtes mere og folges nojagtigere end landets love overalt i de stater, hvor lavsvaesen har sted.« Kommissionen fandt denne opfattelse bestyrket af, at svendene villigt vendte tilbage til deres arbejde, da den gav dem besked derpa 54.

I samtiden var der clog ogsa iagttagere, der betragtede lonkravet som

---

53. S. 118-20.

54. Tr. prot., s. 107.

det egentlige i sagen⁵⁵. Denne opfattelse havde ogsa Nyrop, der i sin behandling af emnet haevdede, at »sporgsmalet om lonnens storrelse . .. übetinget er bevaegelsens hovedpunkt«, det var »nerven i sagen« s<i. Det forekommer, at man ma give Nyrop ret. Andre faktorer, som de af kommissionen naevnte, kan vel have spillet en rolle, men i svendenes skrivelseri konflikten spiller lonsporgsmalet - som tidligere naevnt - en vaesentligrolle. Man kan i denne forbindelse ogsa pege pa et bemaerkelsesvaerdigt - men desvaerre enestaende - udsagn fra en af de anholdte svende til politiretten. Pa rettens sporgsmal, om han ville ga i arbejde igen, svarede han nej, idet han tilfojede, at det mellem svendene var afgjort, at de ikke ville ga i arbejde, for end de fik den lon, de ville have 57.

Deter for nylig indvendt, »at svendenes reallonninger la hojere end haevdet af svendene i deres argumentation for hojere l0n«. Baggrunden for denne opfattelse uddybes desvaerre ikke 58. Mestrene pastod selv, at der til lonnen kom 4 sk. olpenge, saledes at mindstelonnen var 2 rnk 4 sk. 59, og opgorelse fra forskellige mestre over svendelonninger synes at bekraefte, at i hvert fald for nogle svendes vedkommende la lonnen over de 2 mk. 8 sk., der blev stillet krav om. Det drejer sig om lonningerne for de svende, der pa. de ovrige svendes vegne havde skrevet under pa ansogningen til magistraten om lonforhojelsen 60. Der er imidlertid her tale om et hojst tendentiost materiale, hvis sigte utvivlsomt er at argumentere for, at der ikke var nogen grund for magistraten til at fastsaette en bestemt lon, isaer da flere tjente mere end denne lon. Dertil kommer, at de svende, der konkret gives tal for, og som er svendenes ledere, ikke horer til de yngste eller senest ankomne, hvorfor det formentlig er tvivlsomt, om deres lonninger er representative for svendenes som helhed.

Som det senere skal ses, tilhorer de strejkende i hoj grad de yngre aldersgrupper, ligesom i vid udstraekning de senest ankomne blandt de fremmede, stort set tyske svende synes at have tilsluttet sig arbejdsnedkeggelsen.Det kan vaere disses utilfredshed med det almindelige lonniveau,der har slaet igennem, forst i onsket om lonforhojelsen, og senere i arbejdsnedlaeggelsen. Christiansborgs brand i februar kan muligvis have lokket flere »fremmedarbejdere« til byen end normalt, og der var i Kobenhavni

---

55. Se f. eks. Betaenkninger.

56. Nyrop, s. 163.

57. 3. prot. nr. 2, s. 526, afhoring nr. 37.

58. Editßasmusseni »Historikermode«, s. 101.

59. RA, DK F 84 b, 48.

60. Ibid. nr. 9.

benhavni1794 pa gmnd af store byggeforetagender forsamlet meget over tusinde C1 udenlandske svende, ca. 25 % af det samlede antal. Pa den anden side synes der dog ikke at vaere tale om et overskud af arbejdskraft,snarere tvaertimod; i hvert fald er et af tomrermester Hallandersargumenter for at nasgte sine svende rejseseddel, at han »ikke kunne undvasre dem i denne travle tid« 62.

Prisniveauet i Kobenhavn var i 1794 stigende. Efter en kortere nedgangsperiode var der i 1791-92 begyndt en opadgaende bevzegelse, der skulle vise sig at kulminere i 1795 63. Det kan meget vel taenkes, at et sadant forhold, denned stagnerende lonninger nodvendigvis matte give ringere levevilkar, har spillet en vaesentlig rolle i svendenes motivering. Forholdet er kendt andre steder i Europa i denne tid, hvor ogede leveomkostninger forte til uroligheder i samfundets darligst stillede klasser °4. At der samtidig som naevnt var rigeligt arbejde i Kobenhavn, kunne kun gore tidspunktet gunstigt for svendene til at forsoge at forbedre deres kar. Deter et velkendt fasnomen ved strejker, at der er storre chancer for at fa held med at tvinge arbejdsgiveren til at imodekomme lonkrav, nar markedsforholdene er gode 65.

Svendene forsogte som omtalt forst at fa opfyldt deres onsker ad de normale kanaler. Denne mulighed for pa fredelig made at fremsaette deres misfornojelse matte imidlertid synes lukket efter affasren omkring Hallanders to svende. Der var gaet tre uger, siden anmodningen om lonforhojelsen var fremsat, og denne sag kunne kun understrege myndighedernes ikke-imodekommende holdning over for svendene, samtidig med at det umuliggjordes, at man eventuelt rejste bort i utilfredshed med forholdene.

Fra undersogelser af kollektiv adfaerd ved man, at begivenheder, der opfattes som en spurring af muligheden for protest ad fredelig vej, kan virke som en faktor, der kan udlose fjendtlighed og endda void 66. Dommen over Hallanders svende kan opfattes som en sadan faktor, og den folgende dom over svendenes tillidsmaend kan kun have forstaerket indtrykket og bestyrket svendene i deres forehavende.

Ovenstaende rekonstruktion har naturligvis hypotesens karakter. Det
kan overvejes om andre faktorer kan have haft indflydelse pa stemningenblandt

---

61. Alb. Ol sen. Hist. Med. Kbh. 1928, s. 113.

62. Hallanders avertissement i Adresseavisen 8. aug., s. 2.

63. Th e s tr u p, kap. 7 og 9. Fig. 8, 11, 12, 14, 22.

64. Rude 1959, Williams.

65. Hill er: s. 126f.

66. S m e 1 s e r: Kap. VIII, passim 247ff.

ningenblandtsvendene. En samlet vurdering af de allerede undersogte tilkendegivelser ma fore til det resultat, at kun ganske fa, som den ojensynligtstasrkt revolutionsforskraekkede mr. Hailes, der sa franske agenterallevegne, har opfattet tomrerstrejken og begivenhederne omkring denne som udtryk for en del af en almindelig europaeisk uro i disse ar.

Det kan naturligvis ikke afvises, at den franske revolution har godet jordbunden for protester mod de bestaende forhold af den art, som tomrersvendenes arbejdsnedlseggelse er et udtryk for. Der kan ogsa peges pa en raskke foreteelser i Europa omtrent samtidig. Netop i foraret og sommeren fandt en raekke strejker sted i Paris 67, og i Dresden var der i lobet af sommeren en urolighed blandt skraeddersvendene, der blev slaet ned med vabenmagt6B.

I de overste danske regeringskredse verserede rygter om, at strejken var inspireret og ledet udefra. Hailes fortalte, som berort, sin regering, at Bernstorff den 7. august til ham havde sagt, at »tolv af lederne i en folkelig tumult i Prag for nylig var blevet opdaget blandt de genstridige arbejdere her«, og den engelske minister haefter sig i brevet ved det bemasrkelsesvaerdige, at dette rore skulle finde sted nojagtigt samtidig med det, der foregik »i Hamburg, Dresden og andre egne« 69.

Det har ikke i det anvendte materiale vaeret muligt at efterprove Hailes' pastande. Der verserede under urolighederne i Kobenhavn mange rygter. Nogle ville vide, at uroen var ivaerksat af den franske revolutionsregerings repraesentant i Kobenhavn, andre at det var den engelske minister, der stod bag 70. Ingen af disse hypoteser kunne bevises, og i. hvert fald er der intet som heist i Hailes' indberetninger, der blot antyder en sadan forbindelse.

Om alle disse ting derfor har spillet nogen rolle i begivenhedsforlobet far sta hen. I hvor hoj grad svendene, der jo i kraft af det store islaet af tilrejsende fremmede svende, der var, kan have vaeret pavirket i deres almindelige holdning af disse europaeiske begivenheder kan naeppe males, selv om der var et ganske paent tilskud fra Sachsen blandt de tyske svende (jfr. senere). Men man kan maske gennem de oplysninger om svendene, der blev indsamlet af politiretten, forsoge at sige noget mere om svendene som gruppe, end det tidligere er gjort, og dermed fa fojet et par nuancer til billedet af denne arbejdsnedlaeggelse.

---

67. Rude 1959, kap. IX.

68. Se f. eks. Politisches Journal, aug. 1794, s. 837.

69. 9. aug., jfr. note 45.

70. Jfr. f. eks. sag nr. 504/2709 ved politiretten, 2. prot. nr. 1, s. 224ff, ogNyrop, s. 172.

Afhoringerne af de 202 svende, der arresteredes i tomrerkroen i Adelgade den 5. august, affodte en raekke informationer om alder, fodested, civilstand, bopael, i en raekke tilfselde for udenlandske svendes vedkommende opholdstid i Kobenhavn, og endelig svar pa rettens sporgsmal, om de var villige til at ga i arbejde igen; her anfores for de fleste af dem, der svarer nej, samtidig en begrundelse for dette svar. I Kobenhavn var der i august 1794 ca. 450 tomrersvende (1793: 431, 1794 ved arets udgang: 479) 71. De 202 anholdte svende taeller naeppe alle strejkende eller sympatisorer og naturligvis heller ikke alle ikke-sympatisorer. Deter dem, der pa et givet tidspunkt opholdt sig i Adelgade pa kroen og derfor blev taget. Deter vel rimeligt at regne med, at det hovedsageligt har vaeret de mest aktive, men der er ingen garanti for, at det var de eneste aktive - lige sa lidt som der er nogen garanti for, at de ikke-tilstedevaerende ca. 250 svende var negative over for arbejdsnedkeggelsen - eller for den sags skyld positive. Dette rejser selvfolgelig en raekke problemer, hvis man vil udnytte materialet til at sige noget om tomrersvendene som sadan i Kobenhavn i sommeren 1794 (aldersfordeling, national sammensaetning, civilstand, antallet af strejkende etc.). Men en undersogelse af de godt 200 svende, vi her har kendskab til, kan maske alligevel give nogle antydninger om svendenes mulige bevaeggrunde til arbejdsnedlasggelsen, og de oplysninger vi kan opna om gruppen som helhed og om den strejkende og ikke-strejkende del af gruppen kan nok vaere af interesse. Materialet giver tillige mulighed for, at man kan fa nogle oplysninger om svendene inden for et enkelt lav, som sikkert ogsa kan skaffes ved hjaelp af folketaellingsmateriale, men pa bekostning af en langt storre arbejdsindsats.

Anvendelsen af materialet rejser en raekke metodiske problemer, der i princippet ikke adskiller sig fra de problemer, et folketaellingsmateriale rejser₇₂. Erf. eks. alder og fodested korrekt angivne, har retsskriveren refereret korrekt etc. Fejl kan pavises, saledes i enkelte angivelser om antallet af born (en opilysning, der i ovrigt ikke er benyttet i det folgende):de domte og deporterede svendes efterladte hustruer og born fik ved kronprinsens mellemkomst udbetalt et vist belob ugentlig pro persona i understottelse, og af regnskabet herfor fremgar det, at enkelte

---

71. RA, DK F 84 b, nr. 48, Th aarup: Belovede tillceg, tabel over for s. 60. Det er naturligvis et sporgsmal om tallet ultimo juli var storre eller mindre. Ca.tallet er i hvert fald ikke ganske tilfredsstillende at operere med. Tallet stemmer i ovrigt ikke overens med nogle opgivelser fra Tomrerlavet til Kobenhavns magistrat fra dec. 1798. Heri angives tallene sadan: 1793: 338, 1794: 461. Begge ar regnes denned, at ca. 80 er Iose, dvs. kommende og atter rejsende, svende. Ny r op, s. 183 note.

72. Se herom E 1 k 1 i t, s. 16-91.

ikke har opgivet det rigtige antal born til retten 73. Mateiialet skonnes dog
trods disse forbehold anvendeligt til en talmaessig analyse*).

Det ma naturligvis understreges, at det at fordele svendene efter en raskke bestemte kategorier, ikke forklarer, hvorfor de strejkede. Man kan sige noget om karakteristiske traek ved de opstillede grupper, og dette kan give fingerpeg om, hvorfor de mennesker, den enkelte gruppe bestod af, handlede, som de gjorde. Men beskrivelsen af gruppen er ikke i sig selv forklaringen pa dens handlinger.

Aldersfordeling

Den samlede aldersfordeling blandt de anholdte svende fremgar af tabel
1. Det viser sig, at mere end halvdelen befinder sig i tyverne, med

---

* Jeg skylder lektor Ole Tonsgaard, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, tak for rad og bistand i forbindelse hermed. Ansvaret for fejl og mangier er naturligvis mit.

73. RA, DK F 84 b, nr. 32 c, jfr. politiretten 2. prot. nr. 2, afhoring nr. 3, 47, s. 268, 274.

tyngdepunktet mellem 20 og 24 ar. Den samlede gennemsnitsalder er 29,9 ar. Om ellers hypotesen om, at de anholdte ma hore til de mest aktivei arbejdsnedlaeggelsen, holder stik, ma denne i forste raekke i hoj grad, hvad alderen angar, vaere et udtryk for de unges misfornojelse. Dette forhold bliver desto tydeligere, om man deler gruppen op i dem, der pa politirettens sporgsmal af den ene eller den anden grund naegtede at ga i arbejde igen (de strejkende) og i dem, der erklasrede sig villige til straks at genoptage arbejdet (de ikke-strejkende). I endnu mere markant grad ligger tyngdepuntet blandt de strejkende mellem 20 og 29 ar (ca. 73 % af denne gruppe), mens der kan konstateres en storre spredning i gruppen af ikke-strejkende (ca. 34 % af gruppen er mellem 20 og 29 ar). Billedet aftegner sig ogsa i gennemsnitsalderen, der for de to gruppers vedkommende er henholdsvis 27,4 og 33,3 ar.

Civilstand

Ogsa med hensyn til svendenes asgteskabelige stilling lader der sig iagttagenogle

tagenoglekarakteristiske forskelle pa de to grupper. Disse forskelle er ikke uden forbindelse med aldersfordelingen. I betragtning af at alderen for aegteskabs indgaelse dengang la hojere end nu, er det kun at forvente, at en stor del af svendene er ugifte, og at dette forhold er mest fremtraedendeblandt de strejkende svende. Det fremgar af tabel 2.1., at dette ogsa er tilfaeldet.

Som det ogsa fremgar af tabellen, lader der sig iagttage en iojnefaldende
forskel pa strejkende og ikke-strejkende: ca. 90 % af de strejkende,
men kun ca. halvdelen af de ikke-strejkende er ugifte.

Ogsa med hensyn til fordelingen pa civilstand inden for hele gruppen af arresterede svende kan der ses klare forskelle. Omkring 3/4 af de ugifte svende strejker, mens forholdet er lige det modsatte for de gifte svendes vedkommende (tabel 2.2.).

Der er altsa. her en sammenhaeng mellem civilstand og strejkedeltagelse. Nu ma man imidlertid antage, at en del af denne sammenhceng skyldes, at strejketilbojeligheden, som vi har set, er storre blandt unge end blandt aeldre, og at der netop er flere unge i den ugifte gruppe end i den gifte. Der er derfor foretaget en beregning af, hvor mange strejkende og hvor mange ikke-strejkende, der ville have vaeret inden for de to civilstandsgrupper, safremt de havde samme aldersfordeling. Som faelles sammenligningsgrundlag - standard - er bmgt den samlede aldersfordeling for tomrersvendene (tabel 2.3.).

Af tabellen fremgar, at sammenhaeng med civilstand og strejkedeltagelse svsekkes tydeligt, men stadig er meget markant, saledes at det kan siges, at civilstanden ugift i sig selv giver en langt storre tilbojelighed til at fortsastte arbejdsnedlaeggelsen end civilstanden gift. Det ma bemasrkes, at denne beregning pa grund af de sma tal kan va^re usikker.

Det kan naeppe forbavse, at der netop blandt de etablerede, familiefaedrene,er
en storre tilbojelighed til over for myndighedernes krav og

samtidige trussel om famgsling at give efter og vende tilbage til arbejdet. Det var jo i langt hojere grad dem, der havde noget at tabe ved en fortsatarbejdsvaegring end de unge, ugifte svende, der, som det skal ses, i vid udstraekning netop ikke var etablerede, men derimod tilvandrede udenlandske - og det vil i praksis naesten udelukkende sige tyske - svende. En stor del af disse har formentlig ikke haft til hensigt at forblivei landet ud over en forholdsvis kort periode.

Fødested

Det var allerede i samtiden den almindelige opfattelse, at det var de tyske svende, der stod bag strejken, og at det netop var deres tyskhed med de tyske svendeskikke, der var drivkraften. Vi har allerede modt denne opfattelse i Den Viborger Samler, og sa tidligt som i de forste dage efter uroens begyndelse findes den udtrykt hos nogle af svendene. Det gaelder saledes de danske bisiddere blandt svendenes lavsrepraesentanter, der over for politiretten den 31. juli erklserede, at det var de tyske svende der var uroens bagmaend74. Samme dag haevdede ogsa mestrene dette, idet de pastod, at det var 30 tyske svende, der styrede de ovrige 75. Ogsa hos regeringen var dette den fremherskende opfattelse, og bade deportationen af de domte svende og bekendtgorelsen om, at fremmede svende kunne fa lov at rejse med det samme, ligesom en bekendtgorelse af 11. august om, at danske svende ikke laengere behovede at have vaeret i udlandet for senere at opna mesterskab, understreger et onske om at slippe af med den tyske indflydelse.

---

74. 2. prot. nr. 1, s. 173, 175ff.

75. Ibid., s. 165.

Men vi har tillige set, at tomrermestrene trods alt ikke onskede sa vidtgaende skridt, i hvert fald hvad angar deportationen. Den fremmede arbejdskraft har spillet en betydelig rolle i tomrerfaget i Kobenhavn. I en rekapitulation fra den kobenhavnske radmand Pontoppidan over antallet af fremmede handvaerkssvende i Kobenhavn fra oktober 1794, anslas tallet for udenrigske tomrersvende til ca. 250, dvs. godt 50 % af det samlede tal 76. Deter ganske vist ikke klart, hvad kriteriet for »de fra udenrigs staeder her vaerende handvaerkssvende« er (erf. eks. i Kobenhavn mangearigt boende, fast etablerede svende medregnede?), og ligeledes kan Pontoppidans hensigt med opgorelsen - at vise de udenlandske svendes fordaervelige indflydelse pa landets okonomi - have medvirket til, at tallet er noget overdrevet. Men deter dog indlysende, at det tyske element har vaeret et meget vaesentligt tilskud til arbejdsstyrken. Vanskeligheden ved at beregne et nogenlunde nojagtigt tal for dette element fremgar ogsa af, at tomrerlavet i 1798 regner med ca. 80 lose, dvs. kommende og atter rejsende, svende arligt⁷⁷.

Tanken om, at arbejdsnedlaeggelsen var de tyske svendes vaerk, er senere blevet overtaget af C. Nyrop og flere af de ham afhaengige historikere. Nyrop har dog underbygget den med tallet for tyske og danske svende blandt de 202 anholdte, hvoraf det klart fremgar, at det danske islaet er i mindretal:

»Af 78, som faldt til Foje var:

47 dske., 1 slesv., 1 isl., 2 svenske, 1 neger, 3 hoist., 23 tyske.

Af 124, som blev domte var:

20 dsk., » slesv., 1 isl., 2 svenske, » neger, 3 hoist., 98 tyske« 78

Nyrops tal er imidlertid ikke problemfrie. En ting er, at flertallet af svende er tyskfodte, men deter et sporgsmal om ikke en del af dem har opholdt sig sa laenge i Kobenhavn, at det naeppe er rigtigt at betragte dem som tyske i den forstand, at de pa samme made er underlagt tysk saed og skik som de kun midlertidigt i Kobenhavn vaerende tyske svende. Ligeledes har flere af dem stiftet familie og ma derfor sikkert betragtes som sa etablerede, at fodestedsoplysningen naeppe er relevant i en diskussion om den rolle, det tyske element spillede i arbejdsnedlaeggelsen.

Holder man sig strengt til fodestedet, er af de 202 svende 69 (34 %)
fodt i kongeriget, Slesvig medregnet. Af resten er hovedparten fodt i Tyskland(heri

---

76. RA, DK F 84 c, nr. 39.

77. Jvf. note 71.

78. Nyrops. 173.

land(herimedregnet Holsten), og dertil kommer enkelte fra det ovrige Norden (Sverige, Norge, Island). En nojere opgorelse over hvilke af disse tyskfodte, der kan regnes som fastbosiddende i Kobenhavn, lader sig ikke gore. Men det kan vaere rimeligt i en undersogelse af de tyske svendesbetydning at udskille de gifte og koncentrere sig om de ugifte svende som den gruppe, der i mindst udstraekning vil vaere bundet af familiehensyn,og hvor i hvert fald alle »l0se« vil vaere at finde (Tabel 3).

Ser vi forst pa gruppen af ugifte svende som helhed, kan det konstateres, at der blandt de strejkende er en stor majoritet af tyske svende, mens der blandt de ikke-strejkende er en noget mindre majoritet af danskfodte svende. Det ma endvidere bemaerkes, at gruppen af tyske svende blandt de ikke-strejkende er lidet karakteristisk ved, at der heri er indregnet 3, der, som det hedder i forhorsreferatet, »kom i gar«, og derfor ikke kan have vaeret involveret i uroen, samt to, der har vasret i by en i lang tid (29 og 12 ar) og to aeldre svende pa 50 ar.

Vi har tidligere konstateret en udpraeget overvaegt af aldersgrupperne 20-29 i hele gruppen af strejkende svende, mens der var en mere jaevn fordeling blandt de ikke-strejkende. Traekker vi de tyskfodte svende ud og betragter dem for sig bliver dette forhold endnu mere udtalt, ligesom det ogsa ved en betragtning af civilstandsfordelingen ses, i hvor ringe grad netop de gifte tyske svende har vaeret tilbojelige til at fortsaette arbejdsvEegringen efter myndighedernes indgriben (tabel 4.1. og 4.2.).

Sammenhasngen mellem civilstand og strejkedeltagelse svaekkes ogsa
her, men ikke i naer samme grad, som det var tilfaeldet i tabel 2.3. Der

er altsa en klar sammenhaeng mellem civilstand og strejkelyst blandt de
tyske svende.

De allerede opstillede tabeller turde vise, at de ugifte, unge tyske
svende har spillet en fremtraedende rolle i begivenhederne, eller i hvert

fald i den gruppe, der anholdtes pa herberget den 5. august. Dette bekrseftersa
vidt samtidens bedommelse og Nyrops konklusioner. Er det
muligt at traenge laengere ind i problemstillingen?

Vi har set, hvorledes de danskfodte svende efter statsmagtens indgriben i strejken ikke var synderligt ivrige efter at fortsaette arbejdsnedlaeggelsen. Det sporgsmal kan, som tidligere berort, rejses, i hvor hoj grad de ugifte tyske svende er en homogen gruppe, om ikke en del af dem har opholdt sig sa laenge i landet, at de ma betragtes som mere eller mindre fastboende, og om dette eventuelt afspejles i gruppen af anholdte. Sagt pa en anden made: i hvor hoj grad var gruppen af ugifte tyske svende, der synes at have vasret toneangivende i den her behandlede gruppe, under indflydelse af nytilkomne til byen eller af folk, der havde boet i byen gennem laengere tid, og dermed muligvis var mere eller mindre tilpasset de danske forhold?

Ved den ene af politirettens afdelinger blev alle tyskfodte svende spurgt om, hvor laenge de havde opholdt sig i staden, ved en anden af afdelingerne blev enkelte stillet over for det samme sporgsmal, men desvaerreer det ikke der gennemfort konsekvent, og ved den tredie afdeling bekymrede man sig slet ikke om dette forhold 79. For de ugifte svendes vedkommende, som blev spurgt, viser det sig, at ca. to trediedele har opholdtsig i byen i mindre end et halvt ar (tabel 5). De er altsa kommet med eller efter vinterens ophor (og i ovrigt efter Christiansborgs brand, som vel kan have lokket nogle bygningshandvaerkere til byen), og ma

---

79. Hhv. 2. prot., 3. prot., 1. prot.

betragtes som »l0se« 80. Deter endvidere bemaerkelsesvaerdigt, at i realiteteningen af de nytilkomne svende, vi har oplysning om., vil ophore med arbejdsnedlaeggelsen, idet de 3, der er anfort blandt de ikke-strejkende, alle netop er kommet til byen og derfor ikke engang har faet arbejde.

Som over alt ved anvendelsen af dette talmateriale rejser repraesentativitetsproblematikkensig. Der er nseppe tale om et systematisk udvalg, idet afhoringerne ved de forskellige afdelinger naeppe er foregaet efter nogen saerlig udvaelgelse af, hvem der skulle fores for hvilken dommer. Pa den anden side kan der ikke siges noget om, hvor stor en del af det samlede antal nytilkomne svende, der er tale om, ligesom tallet er for lille til, at der kan laegges afgorende vaegt pa resultaterne. Men at netop de nye af de tyske svende har vaeret ledende, synes bekraeftet af en indberetningover svende, der er »romt fra arbejdet«, som vi har fra en tomrermester,dateret den 4. august⁸¹. Han havde 31 mand i arbejde pa forskelligearbejdssteder i Kobenhavn. Af disse arbejdede 1 af og til i de urolige dage, mens resten forlod arbejdet den 30. eller 31. juli. Efter navnene at domme er ca. to trediedele af disse tyskere, og ud for 13 er der skrevet »kommet i sommer«. Disse sidstnsevnte forlod alle arbejdet

---

80. Deter karakteristisk, at bygningsfagene fik en staerk fremgang i antal af svende efter Kobenhavns brand i sommeren 1795. Der ma formentlig vasre tale om udenlandsk arbejdskraft i vid udstraekning. Jvf. Th a a ru p, Belovede tillceg, tabel overfor s. 60.

81. Zimmers indberetning, jvf. note 5; Deter lykkedes - med en usikkerhedsmargin over for navnelighed - at identificere 13 af disse personer blandt de anholdte. 9 vil fortsat strejke, mens 4 vil ga i arbejde. Af dem, der er kommet i sommer, genfindes 9 (7 strejker, 2 gor det ikke).

den 30. juli sammen med en, der var »kommet i vinter«, og yderligere 2. De ovrige gik forst den 31.; 3 vendte tilbage den 2. august. Deter fristendeat opfatte de 13, der er »kommet i sommer«, som nytilkomne fra udlandet og dermed se hypotesen om, at uroen havde sit stasrkeste grundlagblandt denne gruppe tyske svende bekraeftet. Men det kan dog ikke udelukkes, at denned ordene blot menes »kommet i mit (Zimmers) arbejde i sommer«.

Begrundelse for at strejke

Diskussionen har sa vidt taget sigte pa at undersoge, om nogen bestemt gruppering har fort det store ord blandt tomrersvendene i forbindelse med arbejdsnedlaeggelsen. Det synes ikke urimeligt dristigt at fastsla, at de ugifte nytilkomne tyske svende har haft en betydelig vaegt i den harde kserne, nemlig blandt dem, der ogsa efter ovrighedens indgriben onskede at fortssette konflikten.

Jeg har tidligere vasret inde pa at drofte baggrunden for konflikten, og har - som flere andre i den forbindelse - haeftet mig ved onsket om Ionforhojelse, som maske den vaesentligste faktor i svendenes vaegring ved at genoptage arbejdet efter arbejdsnedlseggelsen den 30.-31. juli. Det sporgsmal kan vel imidlertid stilles, om dette motiv i alle de individuelle tilfselde har vasret det afgorende. Vi har set, at det i en politirapport har vaeret naevnt, at flere af svendene forst og fremmest gik med af frygt for, hvad de ovrige svende kunne finde pa at gore mod dem⁸². Nu er dette jo kun en iagttagelse, der meget vel kan vsere farvet af bestemte forventninger hos betjentene, bade om hvad deres overordnede onskede at fa at vide, og om at en sadan temmelig uhort uorden matte vaere nogle fas vaerk, som de ovrige mere eller mindre nodtvungent gik med til.

Der er i forhorsmaterialet over de anholdte svende en vis mulighed for at betragte det ogsa fra svendenes synsvinkel, idet de svende, der naegtede at ga i arbejde igen, begrundede deres veegring (Tabel 6). Heller ikke anvendelsen af disse oplysninger er uproblematisk. I hvert fald kan henvisninger til det sociale pres vEere fremkaldt af en forestilling om, at retten ville se mildere herpa end pa en hardnakket fastholden ved lonkravet.At retten i hvert fald har udovet en vis pression, vidner flere tilfselde om, hvor den arresterede efter forst at have svaret ikke at ville ga i arbejde fortryder og aendrer holdning under forhoret. Ligeledes kan der ligge et problem i, at bestemte motiveringer synes at have domineret ved hver af de tre forhorsledere. Ved 1. protokol falder ca. 71 % under

---

82. Jfr. note 12.

solidaritetsgruppen, ved 2. protokol ca. 89 % i lonforhojelsesgruppen, mens der er en lidt storre spredning ved 3. protokol, hvor dog ca. 51 % falder i nej-gruppen. Det ser ud til for 1. og 2. protokols vedkommende, at skriveren har noteret det forst afgivne svar ned og derefter automatisk registreret de folgende, der ikke ville ga i arbejde, som svarende det samme. Der er altsa allerede af retsskriveren i en vis udtraekning foretageten tabulering. Det bliver derved ikke muligt at konstatere, om svarene faktisk var vaeret de samme, og det medforer naturligvis, at tallenema betragtes med al mulig forsigtighed. Men selv med disse forbeholdkan begrundelserne dog vel give et fingerpeg om, hvor hovedmotivernebag strejken skal soges.

Af de tre hovedbegrundelser er det eneste konkrete kravet om lonforhojelse. En lige sa. stor gruppe angav forst at ville ga i arbejde, nar kammeraterne ville. Det rejser sporgsmalet, hvad der sa kunne fa kammeraterne i gang. Man kan haefte sig ved den tidligere anforte udtalelse om en indbyrdes aftale mellem svendene om ikke at give efter, for lonkravet var opfyldt. Har dette noget pa sig, kan det vaere rimeligt at tillaegge dette krav storre vsegt, end det umiddelbart fremgar, idet svendenes solidaritet med hinanden da har forbindelse hermed. Men ogsa onsket om at fa de faengslede kammerater losladt, naevnes af nogle og kan have vaeret et vigtigt motiv.

Vi har ovenfor vaeret inde pa, at de senest ankomne svende efter materialetat
domme har spillet en ikke übetydelig rolle. At lonsporgsmalet

har Vceret det Vcesentligste for dem synes bekrasftet af, at omkring to trediedele af de strejkende, der kunne konstateres at have opholdt sig mindre end et halvt ar i byen, angiver lonkravet som grund til at fortsaettearbejdsnedlseggelsen. Det bor dog bemaerkes, at 13 af de 14 i gruppen,der angiver lonsporgsmalet som begrundelse, er afhort ved 2. prot., hvor en meget stor del af de adspurgte af skriveren rubriceredes saledes. Jfr. ovenfor.

Tallene synes saledes at bekraefte de tidligere fremsatte opfattelser. Men det ma igen understreges, at en konklusion om tomrerstrejken som sadan, bygget pa det her anvendte materiale, nodvendigvis ma fa karakter af et postulat. Eftersom repraesentativitetsproblematikken omkring materialet er ulost, kan de teorier, der kan opstilles om den strejkende og ikke-strejkende gruppe af svende naturligvis kun gaslde for netop disse 202 svende, som vi har oplysninger om. Ikke for den samlede gruppe af tomrersvende i Kobenhavn, hvor onskeligt det end havde vaeret.

Hvor kom de fra?

Inden vi forlader svendene en enkelt bemaerkning om, hvor i Tyskland den udenlandske arbejdskraft kom fra. En opgorelse over alle tyskfodte blandt de 202 svende, strejkende som ikke-strejkende, ugifte som gifte, viser, at langt hovedparten kom - som vel kunne forventes - fra det nordtyske omrade, nemlig ca. 69 %. Til dette omrade er medregnet omraderne nord for ca. 52° N. 8., dvs. ostersoomraderne, rigsstaederne Bremen, Hamburg og Liibeck samt Holsten og indbefattet Preussen og Hannover. Ca. 21 % kom fra det mellemtyske omrade (Sachsen og Schlesien), og kun ca. 7 % fra Sydtyskland og Rhinomradet. Forholdet mellem strejkende og ikke-strejkende inden for de enkelte tre omrader er det samme for de tyske svende som helhed (ca. 78 %-22 %).

Den københavnske »pøbel«

Tomrernes arbejdsnedilaeggelse og derpa den mere omfattende, naesten almindelige strejke blandt handvaerkerne forte, som allerede anfort, til en raekke oplob og optojer i Kobenhavn. Det vil nasppe vaere berettiget at betragte disse optojer som en »revolutionaer maengde«s handlinger af den karakter, som f. eks. Georges Rude har behandlet i sine boger »The Crowd in the French Revolution* og »The Crowd in History«.

Det kunne imidlertid vaere af en vis interesse at undersoge sammensaetningenaf
en dansk »pobel«, sa vidt det nu er muligt, i disse ar, hvor det

gaerede sa meget i Europa. Hvem var det da af Kobenhavns indbyggere,
der tog anledning til at deltage i gadeoptojerne i disse dage, og havde
de eventuelt andre hensigter end blot at fa sjov i gaden?

De forskellige efterretninger, vi finder i aviser, tidsskrifter og pamflet- Utteraturen, giver ikke noget helt klart billede. »Folkevennen«, det tidligere omtalte stserkt konservative tidsskrift, taler om, at »en halv snes vilde handvaerkssvende fandt for godt at sla en aerlig mands uskyldige vinduer ud«, og at der var tale om »gadeoptojer, hvori vilde laeredrenge og ryggeslose unge mennesker« spillede hovedrollen i pobelen 83.

Her over for star korrespondenten til Den Viborger Samler, der haevder,

---

83. 29.8.1794, s. 360.

at »alle staender, velklaedt og sletklaedt« vanned. I maengden var der »store natkapper i hundredvis, og salopper og hoje fjer, og velklaedte mandfolk, og skomagerdrenge, og embedsmaend og borgere og ripsraps, men ej en eneste handvaerkssvend«; tillige gik der »sa mange af de sakaldteskikkelige fruentimmer« 84.

Flere skildringer har - som »Folkevennen«, men mere afdaempet - haeftet sig ved handva;rksdrengenes deltagelse, ligesom et kvindeligt element i maengden har faldet i ojnene. Saledes noterer Minerva, at oplobene isaer bestod af »kade gadedrenge og nysgerrige kvindfolk« 85. En af pamfletterne haevder, at »en svaerm af handvaerks- og andre drenge og tjenestepiger ogede tumulten«. Det blev videre pastaet, at studenter havde vaeret med i pobelen. Pa den anden side er forfatteren inde pa, at handvaerkssvendene »har sa megen aeresfolelse, at de ikke blander sig med drengene«. »Men«, fortsaettes der, »drengene opmuntres, nar ogsa velklaedte tager del i oplobet« BG. Igen stoder vi altsa pa pastanden om, at masngden ikke blot har bestaet af »den ringere og talrigeste klasse« 87, men ogsa har haft deltagelse af borgerskabet, en pastand, som ogsa haevdes i andre skrifter 88.

Rude har i sine ovenfor naevnte undersogelser i hoj grad benyttet sig af det parisiske politis materiale til at bestemme sammensastningen af maengden eller pobelen. Ogsa i naervaerende tilfaelde er det muligt at inddrage et sadant materiale, men desvaerre er det meget spinkelt.

Efter Politirettens protokoller at domme fandt der kun fa anholdelser sted i forbindelse med gadeurolighederne, formentlig fordi lovens handhaevere som regel var for fa og ikke kunne udrette noget. Der er saledes flere vidnesbyrd om, at maengden har befriet anholdte personer, f. eks. blev den 3. august en underofficer anholdt ved et oplob, da maengden befriede en drukken mand, og 8. august blev en skomagerdreng pagrebet i Farvergade, men igen frataget politifolkene af maengden 89.

Udover de naevnte indeholder dette materiale kun oplysninger om en bodkersvend, en skomagersvend og en snedkersvend (hvoraf de to domtesfor deltagelse i urolighederne) samt en murerdreng, der ligeledes domtes 90. Tillige anklagedes en student for at have kastet glas efter

---

84. 1.9.1794.

85. Aug. 1794, s. 261.

86. Noget til Eftertanke.

87. Politisk og physisk Magasin.

88. Saledes f. eks. Iris, Den da. Tilskuer, Et par ord

89. 1. prot. no. 2, s. 161; 1. prot. no. 1, s. 170.

90. Politiretten, 1. prot. nr. 1, s. 155; s. 159; s. 170 og 1. prot. 2, s. 366; Domsprot. ved 1. prot. s. 247f, 2. prot. 1, s. 184 og Domsprot. ved 2. prot., s. 235f.

hestgarden i Gothersgade den 4. august, og der fortes vidner imod ham. Men da han imidlertid havde gjort sig usynlig og ikke kunne fores for retten, afsluttedes sagen ikke 91. Forskellige vidner blev fort i disse sager, og der blev her fremsat nogle pastande, der ikke adskilte sig synderligt fra, hvad vi allerede er blevet praesenteret for. Et vidne forklarede om et overfald pa en vasgter i Adelgade den 1. august, at der i forsaimlingenvar lige sa mange fruentimmere som maend, og en vsegter vidnede, at sma og store drenge havde kastet sten efter garden den 4. august⁹².

Politimaterialet giver saledes ikke mange holdepunkter for en naermere analyse af maengdens sammensaetning i de urolige dage. Vi kan konstatere, at der faktisk har vaeret handvaerkssvende og -drenge til stede, at i hvert fald een student har folt sig provokeret til at smide noget efter ovrigheden, og at en underofficer har vaeret til stede ved et oplob. Dette er en mager host, nar man betaenker, at det drejer sig om en periode pa henimod en halv snes dage, hvor der naesten dagligt fandt en eller anden form for sammenstimlen sted, og hvor magthaverne pa et tidspunkt - den 9. august - sa sig nodsaget til at skasrpe en bekendtgorelse af 5. april samme ar mod oplob. Det hed heri, at »mange lader sig lede af utidig nysgerrighed til straks at stimle sammen, nar alene en flok af vanartede og pobelagtige drenge enten selv finder for godt eller ophidses af onde mennesker til at pibe og skrige for at stifte uro, og saette fredelige borgere i bekymring og frygt« 93.

Dette billede, der tegner sig, understreger et indtryk af, at de aktiviteter mamgden i de dage gav sig af med, ikke var sajrligt malrettede, udover hvad der udsprang af situationen. At det var lutter nysgerrighed, der bragte folk sammen, haevdes igen og igen. Vi har just set det i den kongelige bekendtgorelse af 9. august, andre steder tales der om, at »mange af begge kon var vist nok ojenvidnernvidner af let sind og nysgerrighed« 94. Maliciost hedder det i Den danske Tilskuer om kvindernes tilstedevaerelse, at de ikke kom af interesse for offentlige anliggender, men »fordi der komme sa mange; deres kald er, som stedse, at se og ses«. Denne nysgerrighed blev ifolge en anden hjemmelsmand i samme blad ikke mindre af, at hestgarden ogsa var til stede 95.

Men netop militasrets tilstedevaerelse var samtidig noget af det, der fik
sammenlobene til at udvikle sig til noget mere. Ovenfor er naevnt to eksemplerpa,

---

91. 1. prot. 2, s. 183ff, 189, 288.

92. 1. prot. 1, s. 159; 181.

93. Tr. bla. i Kbh. T. 11.8., s. 3.

94. Maanedsskriftet Iris, jvf. ogsa. Minerva, Politisk og physisk Magasin, Et offentligt

95. S. 484, 482.

emplerpa,at genstande er blevet kastet efter hestgarden, da den om aftenen den 4. august red gennem Gothersgade. Dette magtopbud har uden tvivl virket provokerende pa de tilstedevaerende og blev i ovrigt ogsa stasrkt kritiseret af nogle af pamfletskriverne. »At bruge yderste void for at standse (sammenlob), leder til forbitrelse«, hedder det et sted, og en anden pamflets opfattelse citeres med bifald: »Bedst altsa at oplob standses af sig selv« 96.

En del af myndighedernes vanskeligheder med at fa det til at glide hang sikkert sammen med, at byens politimester, Flindt, ikke evnede at finde ud af, hvad han skulle gore, og at han samtidig ikke var vellidt af befolkningen. Saledes blev han efter et besog i Tomrerherberget den l. august under hujen og piben fulgt hjem af maengden, der var forsamlet i Adelgade 97.

Hans behandling af situationen bragte ham i unade hos hojere myndigheder,
og efter at roen var vendt tilbage, blev han afskediget som
politimester, efter at han selv havde forlangt det98.

Nogen ansats til revolution var tomrerstrejken i 1794 ikke. Hverken svendene eller den kobenhavnske befolkning har haft noget sadant i tankerne. For de forstes vedkommende var det et rent fagligt sporgsmal om lon og solidaritet, for de sidstes en usaedvanlig haendelse og derfor noget at interessere sig for ". Egentlige politiske implikationer er svaere at fa oje pa, selv om enkelte, som M. C. Bruun, ikke var blinde for situationens muligheder, men det var kun et fatal. Nar strejken overhovedet fik laengere - og malelige - konsekvenser, var det, fordi den ogsa rorte ved et punkt, som traengte til at underkastes en droftelse, og som allerede blev debatteret, nemlig lavsvsesenet som sadan, som den nedsatte kommission fik til opgave at undersoge lo°.

Om ogsa den debat, der fulgte med strejken, medvirkede til at styrke
kronprinsens utilfredshed med trykkefriheden, som det har vaeret haevdet,
er vel svaerere at konstatere 101.

Og om strejken pa laengere sigt har faet betydning for udviklingen af
klasse- og faglig bevidsthed hos danske handvaerkssvende, som nogle har
ment, kunne nok fortjene en nojere undersogelse, om deter muligtlO2.

---

96. Et offentligt Brev, jvf. Hvilket var det bedste Middel. Se ogsa No. 1, Upartiske Tanker, s. 8.

97. Jvf. Nyrop, 167.

98. Ibid. 175, jvf. Carl Wendt til C. D. F. Reventlow, 13.8.1794, Rev. pap., 119.

99. Holm (1888), s. 147,, har en lign. vurdering.

100. Om debatten, se Anneßiising.

101. Vibaek, 193f.

102. Jvf. Henry Bruun, s. 22, Jensen & Borgbjerg, s. 11, Charles Petersen, s. 237f.

Anvendt materiale

Utrykt

Rigsarkivet

Danske Kancelli F 84: Kommissionen ang. Laugene i Kobenhavn

Danica-film: Public Record Office. 736. FO 22. 20: Denmark. Letter and Papers
from Mr. Hailes at Copenhagen ... to the Secretary of States with Drafts.
From June 21st 1794 to October 4th 1794.

Landsarkivet for Sjcelland

Politidirektoren i Kobenhavn: Politirettens protokoller, dornsprotokoller og dol:umenter
hertil i den behandlede periode.

Tomrerlavets arkiv.

A viser

Aarhuus Stifts Adresse Contoirs Tidender.

Fabers Fyenske Aviser (Odense).

Flensburgsches Wochenblatt fur Jedermann

Kiobenhavns kgl. allene priv. Adresse-Contoirs Efterretninger (Adresseavisen).

Ribe Stifts Ugeblad (Fredericia).
Den Viborger Samler.

Tidsskrijter

Den danske Tilskuer. Et Ugeskrivt udgivet ved K. L. Rahbek.

Kjobenhavnske laerde Efterretninger (ugentlig) (Kbh.).

Minerva. Et Maanedsskrivt. (Kbh.).

Politisches Journal nebst Anzeige von gelehrten und andern Sachen (Hamburg).

Flyveskrifter

(Sa vidt muligt kronologisk opfort, efter forste annoncering i dagspressen).

Noget til Eftertanke for enhver Kiobenhavns Indvaaner fra den Ringeste til den
Hoieste i Anledning af Tommer-Svendenes Fordring (2. opiag).

Hvilket var det bedste Middel til at hemme Opl0b? Skrevet i Anledning af deslige
Uordener i Kjobenhavn saerdeles ved Optoget for Tommerkroen. Helliget Borgerfrihed
og sund Fornuft.

Et ojjentligt Brev til Magistraten og Politimesteren i Anledning af Haandvserkssvendenes
Forhold vecl denne Lejlighed.

Et par Ord til Forfatteren af Bladet: Noget til Eftertanke for Enhver Kiobenhavns
Indvaaner o. s. v.

Er tiltagende Oplysning Aarsag til Revolutions Optrin. I Anledning af Oplobet ved
Tommerkroen.

Betcenkninger over Tommersvendenes formeentlige Praetentioner, som i denne Tid har givet Anledning til adskillige Uordener, samt hvorvidt Behandlingen mod dem i denne Henseende kan ansees for billig; saa og Svar paa tvende forhen udkomne Piecer.

Beviis, at Herr Tommermester Hallander ikke tilstraekkeligen har retfaerdiggjort sig
ved sit Avertissement i Fredags Adresse-Avisen. Helliget Herr Hallander selv.

No. 1. Upartiske Tanker over det i disse Dage udkomne lille Skrivt: Hvilket var det
bedste Middel til at hemme Opl0b?

En Tale til alle Laugssvendene i Kjobenhavn.

En Skrivelse til den af Hans Majestaet Kongen satte Commission til at undersoge
Laugenes Forfatning.

Forslag til alle Laugsmesterne i Kjobenhavn angaaende Laugenes Ophaevelse. Tilegnet
Borgerstanden af en Borgerven.

En dansk Borgers Skrivelse i Anledning af det udkomne om Laugenes Ophaevelse
og Privilegiernes Indskraenkning.

Folelser ved Praesten Herr Rorbyes Indtraedelse paa Tommer-Kroen i Adelgaden
den 1. August 1794.

Hvad Ffie havde Praesten Herr Rorbye til sin Indtraedelse paa Tommerkroen i
Adelgaden den lste August 1793 [sic].

Den oprigtige Borgerven, eller Noget om Borger- og Laugsrepraesentanter.

Trykte Kilder og behandlinger

[Forhandlingerne i den til Undersogelse af Handvaerkerurolighederne i Kjobenhavn
1794 nedsatte Kommission]. (U. st. tr. 1798 (ikke 1796, som Bibliotheca Danica
11, s. 1023 mener. = RA, DK F 84 a). (Tr. prot.).

Louis Bobe, udg.: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds i
Tidsrummet 1770-1827, VI (Kbh. 1903). (Rev. pap.).

Belovede Tillceg og Rettelser udi Frederik Thaarups Veiledning til Kundskab
om det danske Monarkis Statistik. 1. Haefte (Kbh. 1795).

Algreen-Ussing: Om Frimesterrettigheden ved Hdndvcerkslaugene, i Dansk
Ugeskrift, 2. rk. 10, s. 145-57 (1842).

Carl Bruun: Kjfibenhavn. En illustreret Skildring af dets Historie, Mindesmaerker
og Institutioner. 3. Del. (Kbh. 1901).

Henry Bruun: Den faglige Arbejderbevcegelse i Danmark indtil Aar 1900.
I. Del. (Kbh. 1938).

Jorgen Elklit: Folketcellingen 1845. Metodiske problemer ved databehandling
af et folketaellingsmateriale. (Arhus 1969).

Det danske Historikermode i Odense 16.-17. februar 1969. (Kbh. 1970).

Oskar Hansen: Den ffirste generalstrejke i Danmark, i Arbejdsmaendenes
Fagblad, 49. arg. 1944, 321-22.

E. Hiller: The Strike. A Study in Collective Action. (Chicago 1928).

Edvard Holm: Den offentlige Mening og Statsmagten i den dansk-norske
Stat i Slutningen af det 18de Aarhundrede (1784-1799) (Kbh. 1888).

Edvard Holm: Danmarks-Norges Historie fra Store Nordiske Krigs Slutning
til Rigernes Adskillelse. VI, 2. (Kbh. 1909).

C. E. Jensen & F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets Aarhundrede. Fremstilling
af Arbejderbevaegelsens Historie fra Revolutionen 1789 til vore Dage.
2. Bd. (Kbh. 1904).

Harald Jorgensen: Tidsskriftpressen i Danmark indtil 1848 (Kbh. 1961).

Chr. Kirchoff-Larsen: Den danske Presses Historie. II: 1749-1827 (Kbh.
1947).

Georg Kringelbach: Arbejderurolighederne i 1794, i Naer og Fjern. Et
Ugeblad, bd. 1, 1872, s. 260 f.

L.: Den forste danske Storstrejke fandt Sted under Frederik VI, i Pressens Magasin,
5. arg. 1920, nr. 3, s. 39-45.

E. Mackeprang: Strejker og Lockouter i Danmark, i Arbejdsgiveren, bd. 10,
1909, s. 546-49.

C. Nyrop: To k]</>benhavnske Arbejdsnedlceggelser i Slutningen af forrige Aarhundrede,
i Naer og Fjern. Et Ugeblad, 1. bd. 1872, s. 230-34.

C. Nyrop: Kjfibenhavns Tfimmerlav. Industrihistoriske Meddelelser (Kbh. 1887).

Albert Olsen: Staten og Lavene, i Historiske Meddelelser om Kobenhavn,
2. rk. 3, 1927-28.

Albert Olsen: Hustomrerfaget gennem Tiderne. Festskrift udg. af Dansk
Tomrer-Forbund i Anledning af 50 Aars Jubilaeet 18. maj 1940 (Ronne u.a.).

Charles Petersen: Totnrerstrejken 1794 - og dens folger, i Ad Fortids
Veje, 4, 1945-46, s. 231-38.

Anne Riising: Den okonomiske debat om lavs- og kfibstadsprivilegier i sidste
halvdel af det 18. arhundrede, i Erhvervshistorisk Arbog 1958, si. 99 ff.

George Rude: The Crowd in the French Revolution. ("Oxford 1959, paperback

George Rude: The Crowd in History, 1730-1848. (New York 1964)

Poul Thestrup: The Standard of Living in Copenhagen 1730-1800. Some
Methods of Measurement (Kbh. 1971).

Jens Vibaek: Reform og Fallit 1784-1830 (Politikens Danmarks Historie, 10).
(Kbh. 1964).

Gwynn A. Williams: Artisans and Sans-culottes. Popular Movements in
France and Britain during the French Revolution. (London 1968).