Fridlev Skrubbeltrang: M. H. Løvenskiolds hoveridagbog 1795-97. (BOL OG BY 7. Landbohistorisk Selskab 1973). 117 sider.

Hoveriet var op til landboreformernedet tungeste ag, der hvilede pa bonderne. Det var ikke blot arbejdetpa herregardsmarken (avlingshoveriet),men mange andre former for arbejdsydelser. Hovedproblemet la i,

at ydelserne mange steder var skruet urimelig hojt op og var af übestemt karakter. Allerede i 1769 udkom den forste hoveriforordning; men forst omkr. 30 ar senere naede man sa. vidt til vejs ende, at bondernes (ikke husmaendenes) hoveri overalt var noje bestemt. Det var tanken, at det skulle vaere sket ved frivillige overenskomstermellem godsejer og bonder;men hvor det ikke lykkedes i forste omgang, blev det palagt hoverikommissioner,som arbejdede i arene 1795-97, at maegle og eventueltat skaere igennem, idet 1789 skulle betragtes som normalar. Hoverikommissionernesarkiver ligger i rentekammerarkivet i Rigsarkivet. Det, der her er udgivet, er derimod en privat dagbog fort pa rejserne rundt til godserne af et af den sjaellandsk-fynskekommissions mer,baronM. H. Lovenskiold til Lovenholm.Lovenskiold var udprasget bondeven, og han giver en kras karakteristikaf mange af sine standsfaeller,men matte pa den anden side nok ogsa revidere en for positiv vurderingaf bonderne, der til egen skadekunne udvise megen stivsindethed, nar det gjaldt at na. frem til en frivilligoverenskomst, ofte i en naiv tillid til, at med den endelige stavnsbandslosningi aret 1800 ville hoverietblive aflost, og lyse tider oprinde.

Vi far ikke at vide, hvor dagbogen findes; men man har da lov at gaette pa, at den ligger i Lovenholm godsarkiv i det sjaellandske landsarkiv. Deter til gengseld ogsa den eneste mangel ved dette udgiverarbejde, som i enhver henseende er monstergyldigt. Gennem en meget fyldig og instruktiv indledning laegges der en i alle mader fyldestgorende ramme omkring den udgivne tekst, noget, der ikke gas! der alle udgivelsesarbejder. der.Den, der fremover vil vide besked med, hvad dansk landbohistorisk videnskab i dag kan sige om hoveri, ma ty til denne bog. De forste 20 sider kunne i omtrent uaendret skikkelse ga lige ind som del af en dansk landbohistorie, der skulle gore status over forskningens resultater, og som Skrubbeltrang var den rette mand til at give os.