Gunhild Nissen: Bønder, skole og demokrati. En undersøgelse i fire provstier af forholdet mellem den offentlige skole og befolkningen pø landet i tiden ca. 1880-1910. (Institut for dansk skolehistorie, 1973). 367 s.

I foraret 1973 forsvarede Gunhild Nissen pa Danmarks Laererhoj skole sin afhandling om forholdet mellem landbefolkningen og den offentlige skole i tidsrummet ca. 1880-1910 og blev dermed landets forste dr. paed.

For den skolehistoriske forskning er denned den foreliggende undersogelse gjort en solid landvinding pa et omrade, hvor forskerne kun i ringe udstraekning tidligere har sogt deres problemstillinger. Siden oprettelsen af Institut for dansk skolehistorie i 1965 har Gunhild Nissen vaeret tilknyttet dette som stipendiat og medarbejder, hvilket bade bevillingsmaessigt og m. h. t. forskermiljo uden tvivl har vaeret en vaesentlig stotte under arbejdet med afhandlingen.

I modsaetning til Joakim Larsen, der omkr. 1900 beskrev den danske folkeskoles udvikling fra reformationen til hans egen tid, hovedsagelig ud fra centraladministrationens synsvinkel, gar Gunhild Nissen den modsatte vej og tager sit udgangspunkt i en detailanalyse af skoleforholdene inden for en snaever afgraenset lokalitet.

En undersogelse af skolen nedefra og udefra, som Gunhild Nissen udtrykker det, er tidligere blevet gennemfort - ligeledes i en skolehistorisk disputats. Det var i Gottlieb Japsens afhandling fra 1968: Det dansksprogede skolevaesen i Sonderjylland indtil 1814, hvor en raekke minutiose lokalstudier klarlagde drivkrasfterne bag skolevaesenets udvikling. Gunhild Nissen burde i sit metodeafsnit have naevnt Japsens arbejde; men hun har i stedet valgt at lade den tidligere skolehistoriske forskning uomtalt.

Problemstillingen i Gunhild Nissens afhandling er, dels i hvilket omfang den offentlige landsbyskoles position og trivsel i tiden ca. 1880-1910 »kom an pa lasreren«, dels at finde frem til, hvilke faktorer der i landbefolkningen kunne blive bestemmende for holdninger og adfaerd over for den offentlige skole. Blandt relevante faktorer ud over laererens person nasvnes okonomiske forhold, erhvervsforhold og politiske og kulturelle forhold i det landbomiljo, hvor skolen skulle virke. Den praktiske konsekvens heraf bliver, at Gunhild Nissen, efter at have behandlet laererens rolle i systemet, undersoger privatundervisningens omfang, skolegangsordninger, udviklingen i for- Sommelsernes omfang og udskrivning af 13-arige skoleborn.

Udgangspunktet for analysen af de
naevnte emner tages som for naevnt
i en snaeverafgraenset lokalitet, Sndr.

Jernlose-Sostrup kommune, forfatterenshjemkommune. Valget begrundesmed det hensigtsmaessige i at udnyttedet lokalkendskab, som forfatterensidder inde med, hvorimod udvaelgelsenaf en typisk kommune i henseende til de i problemstillingen nasvnte faktorer derved kommer i andenraekke.

For at give undersogelsen det mere generelle perspektiv, som forfatterens hjemkommune ikke kan danne basis for, er der i undersogelsen inddraget materiale fra fire provstier, hvortil kommer centralmyndighedernes foranstaltninger vdr. landsbyskolen. I en oprindelig arbejdsplan var det forfatterens hensigt at udvaelge en kommune i hvert af de fire provstier, men pa grund af den betydelige arbejdsindsats, det ville kraeve, blev denne metodisk hensigtsmaessige del af projektet skrinlagt.

Gunhild Nissen arbejder saledes pa tre planer, nemlig forst den detaljerede lokalstudie, dernaest bredere via de fire provstier og endelig centralmyndighedernes udspil vdr. landsbyskolen. Med en sadan fremgangsmade mener forfatteren at kunne optraede som tusindfoldig lokalhistoriker, netop ved at konfrontere massedata med de iagttagelser, der er blevet gjort i detailanalysen.

Forfatteren har valgt fire provstier og ikke amter af overkommelighedshensyn og sogt at tilgodese repraesentativiteten i udvaelgelsen ved at vaelge ud fra eksistensen af specielle skoleformer. Merlose-Tuse provsti ved Holbask er dog forlods blevet udvalgt pa grund af forfatterens ophavslokalitet, da Sndr. Jernlose-Sostrup kommune, der er genstand for detailanalysen, er beliggende i dette provsti.

Det andet provsti er valgt ud fra omfanget af friskoleaktiviteten og faldt pa Bjerge-Asum ved Odense. Det tredie provsti skulle vaelges i et omrade, hvor den vestjyske vinterskoleordning var saerlig fremtraedende, og derfor blev Hind, Bolling, Nr. Home provsti omkring Ringkobing Fjord inddraget. Det fjerde provsti blev udvalgt med henblik pa at fa repraesenteret et omrade, der ikke saerligt markerede sig pa skoleomradet eller i politisk og religios henseende. Valget faldt pa Middelsom- Sonderlyng provsti mellem Randers og Viborg.

Det kildemateriale, der ligger til grund for undersogelsen, er isaer provsternes arlige indberetninger til ministeriet og korrespondancen mellem dette og skoledirektion, amt, skolekommission og sognerad. Hertil kommer de enkelte skolers protokoller og interviews med gamle elever samt lovstof, cirkulasrer og den officielle

En vaesentlig del af detailanalysen vdr. skoleforholdene i Sndr. Jernlose- Sostrup kommune drejer sig om laererens betydning for befolkningens holdning til skolen, altsa »om det kom an pa l£ereren«. Selv om Gunhild Nissen fastslar, at det kun er pa baggrund af kendskab til den enkelte laerer og hans virke, at man kan gore sig hab om mere praecist at karakterisere motiverne bag befolkningens holdning til skole og undervisning, er dette ikke sket i den bredere under- Sogelse i de fire provstier.

I tiden 1880-1910 fungerede i alt 7 laerere i forfatterens hjemkommune,og pa henved 50 sider soger GunhildNissen at komme sa taet ind pa de enkelte personer som muligt. Det ville naturligvis have vasret uoverkommeligtat foretage en tilsvarende analyse af laererne i de fire provstier, men det ma have ligget inden for mulighedernesgraense at skitsere visse

hovedlinier vdr. deres uddannelse, lon, funktionstid, tjenstlig vandel og om muligt at placere dem politisk. Derved ville der ogsa pa dette omradehave vaeret mulighed for at konfrontereenkeltsager med massedata. Men vi ma nojes med de 7 lsereres situation, og deter da disse fa, maskenoget specielle laerere, der danner grundlaget for disputatsens konklusionerom lasrerens rolle i forholdet mellem skole og samfund.

I en sammenfatning soger forfatteren at beskrive den ideelle laerer. Han skal vaere selvstaendig og staerk, have lederevne, vaere overlegen i kundskaber, besindig og moralsk uangribelig - men han ma ikke vise, at han pa noget punkt regner sig befolkningen overlegen. Han skal derimod vise stor respekt for den - hojst vaere en faderlig stotte, nar han gennem Irene har vokset sig staerk og afholdt i sin stilling.

Deter urvivlsomt velovervejet tale, men for at Iofte vurderingen af den ideelle laerer ud af sin lokale begraensning, ma der foretages supplerende undersogelser i andre egne af landet. Gunhild Nissens lokale undersogelse ma dog karakteriseres som et indsigtsfuldt

For befolkningens holdning til det officielle skolesystem fremhaever Gunhild Nissen i sin problemformulering landbrugserhvervets betydning, isaer landboernes opfattelse af det rette omfang af undervisningen og tidspunkterne for dens afholdelse. Efter i en detailanalyse at have undersogt udformningen af skolegangsordningen i Sndr. Jernlose kommune giver forfatteren i en meget overskuelig tabelform en oversigt over udviklingen i hvert af de fire provstier. Da samtlige skolegangsordninger i 1901 skulle revideres som en folge af 1899-loven, sogte de fleste skoledirektioner direktionermed provsten i spidsen at udjasvne elevernes skolegang over hele aret, hvilket i de fleste tilfaelde, oftest dog i beskedent omfang, blev accepteret af sognerad og befolkning. I nogle kommuner skete dette ikke, og det fremgar af foraeldreadresser, at det navnlig var en udvidelse af sommerskolegangen for aeldste klasse, der vakte mishag.

Det var navnlig gardmaend, der skrev under pa. de utilfredses adresse; men der var ogsa smakarsfolk iblandt, og i et enkelt tilfaelde synes den sidste kategori ogsa at have vaeret initiativtagerne til adressen. Det var isaer de aeldste drenges arbejdskraft, der blev efterspurgt om sommeren. Gardmaendene onskede dels at kunne disponere over deres eget afkom, dels til sma penge at kunne faeste husmaends og jordloses born, som dermed bade blev forsorget og med Ionnen kunne stotte foraeldrene.

Med udgangspunkt i de relativt mange gardmandsunderskrifter stiller Gunhild Nissen sig noget tvivlende over for eksistensen af et interessefaellesskabmellem over- og underklassenpa landet. At gardmasndene var de hyppigste underskrivere, haengermaske sammen med, at de var sognets mest artikulerede. I denne forbindelse burde forfatteren i hojere grad end sket er have fremhaevet, hvad man kunne kalde arbejdsmoral og -ideal i datidens landbosamfund. Hvad skulle arbejderes, indsidderes og til dels husmaends born foretage sig, nar de havde naet den arbejdsdueligealder omkr. 10 ar, hvis en forkenget sommerskolegang gjorde bonderne uinteresserede i at faeste dem? Hvis den af ovrigheden onskede hverandendagsskoleordning hele aret blev en realitet, betod det fire dages lediggang om ugen ogsa for underklassensaeldste drenge, og hvis lediggangvar

gangvarroden til alt ondt, var dette ikke noget tillokkende perspektiv. Hertil kommer, at storstedelen af den jordlose landbefolknings born i denne periode skulle beskseftiges ved landbruget efter konfirmationen, og da var det ikke skolekundskaber, der blev spurgt efter, men handelag og arbejdsvillighed.

I de mange tilfaslde, hvor udjaevningen skete uden protest, ma der Vcere sket en erhvervsma^ssig eller politisk-kulturel aendring i landboernes holdning til isasr de ae'dste borns skolegang. jtndringerne i udnyttelsen af borns arbejdskraft i skoletiden soger Gunhild Nissen at korthegge i en undersogelse af udviklingen i forsommelseshyppigheden, hvilket fylder 117 ud af afhandlingens godt 350 sider. Bade for dette og for afsnittet om skolegangsordninger savnes der i disputatsen okonomiske og sociale oplysninger om det landbosamfund, hvor aendringerne pa de to omrader kunne iagttages, navnlig nar der i problemformuleringen peges pa erhvervsforholds og okonomiske forholds indflydelse pa landsbyskolens udvikling og trivsel. Der er nok tal fra Trap og henvisninger til kriser og klasser, men bortset fra beskedne til-10b detailanalysen er man henvist til specialvaerker pa dette omrade. Vi far ingen diskussion af afvandringen fra landet, lonudviklingen og produktionsomlaegningen. Forfatteren gor nok opmaerksom pa, at him har forbigaet nogle af de her naevnte forhold, men en behandling heraf, evt. i summarisk form, savnes ikke desto mindre.

De resultater, der nas i afhandlingen, er overvejende produkter af et pionerarbejde, som mere opfordrer til yderligere forskning end til at fremsastte definitive konklusioner. Forsommelsesstaiistikken kan lasses med den bedste kildekritik og behandles med den mest avancerede matematik, alligevel er forskeren afhaengig af sin egen erfaring, nar materialet skal vurderes. Gunhild Nissen nar da heller ikke meget laengere end til at konstatere forsommelsesproblematikkens kompleksitet. Deter bl. a. her, den kommende skolehistoriske forskning ma fortsaette og soge at udfylde de skitser, som Gunhild Nissen med heldig hand har tegnet af fasnomenet den danske folkeskole.

Institut for dansk skolehistorie vil forhabentlig ogsa fremover danne rammen om ligesa vaesentlige projekter som Gunhild Nissens arbejde.