Knud Rasmussen: Die livlan dische Krise 1554-61. København: Universitets slaviske Institut. Stu dier 1. (Universitetsforlaget i Kø benhavn. 1973^s). 241 s.

Efter en laengere pause har danske historikeregenopdaget rigets gamle besiddelserpa anden side af ostersoen. Arsagen hertil ma soges i den ogede interesse for Danmarks forbindelser med Rusland, og en genstand for disse kontakter var netop de senere russiske ostersoprovinser, med den gamle faellesbetegnelse Livland. Det er det diplomatiske spil om dette omradei perioden 1554-61, Knud Rasmussenhar behandlet i sin disputats. Forf. opstiller en arbejdshypotese, som gar ud pa, at bade Rusland og Polen-Litauen forsogte at vinde indflydelsei Livland, evt. opna en underkastelse,uden

derkastelse,udenat det kom til krig, men at denne politik for en stor del var bestemt af deres forhold til Krimtatarerne,som pa. denne made indirekteovede indflydelse pa. Danmarksog Sveriges muligheder i dette spil. Efter denne hypotese ville en krig mellem Moskva og Krim muliggorepolsk-litauisk fremstod mod Livland, mens en tilsvarende konflikt mellem Polen-Litauen og Krim ville give Moskva frie haender til samme formal. Forf. interesserer sig forst og fremmest for dette trekantsforhold, dernaest berorer han ogsa de danske og i mindre grad de svenske forsog pa at gore sig gieldende, men han har besluttet at se bort fra de indrepolitiskefaktorer og fra andre magters rolle i spillet om Livland. Dette principhar dog ikke kunnet gennemfores i sin fulde kons^kvens, og forf. kommerogsa ind pa bade kejserens og visse Hansestaeders interesser og kan heller ikke undga at berore de indre vanskeligheder i selve Livland, men det bliver desveerre kun ved et til-10b.Ved af et problemkomplekssom Livland kan man vanskeligtbetragte de enkelte dele isoleret.Pa denne made kan slutningerne blive skaeve, og deter sommetider svaert at skelne mellem arsag og virkning.Dette konimer tydeligst frem, nar forf. selv indrommer, at hans arbejdshypotese om trekantens gensidigepavirkning kun delvis synes at passe pa de faktiske forhold. Her ville et bredere grundlag, navnlig en storre hensyntagen til de indre livlandskeforhold, antagelig give en bedre forstaelse af de enkelte interesseredemagters handlemade, og dervedville bogens titel svare bedre til indholdet. Pa den anden side er det forstaeligt, at Krimtatarernes hidtil ret upaagtede rolle har fanget forfatterensopmaerksomhed, men desvaerreien vaerreiensadan grad, at deter gaet ud over andre vaesentlige sider af problemet. I sin gennemgang af det diplomatiske spil har forf. beriget forskningen med nye iagttagelser, som betyder et fremskridt fra det i forvejen ret aflaste monster. Efter min mening tager han dog for lidt hensyn til krisens egentlige objekt. At det kom til en krise, som endte med omradets deling mellem forskellige magter, skyldes vel for en stor del den livlandske konfoderations egen svaghed, dens foraeldede form og manglende evne til at sta sammen, ogsa nar det gjaldt om at finde forbundsfaeller.

Danmark og Sverige er i bogen reduceret til naermest statister, der mere eller mindre tilfaeldigt kom ind i billedet og halvvejs tvungent lod sig node til at tage et bid. En henholdende taktik er dog ikke altid ensbetydende med, at man ikke onsker at intervenere. Det gaelder sommetider om at holde en nodstedt supplikant hen, indtil man selv kan diktere betingelserne. Hvad Danmark angar, afbrydes behandlingen af hertug Magnus' rolle allerede 1560. I det hele taget savnes en dybere analyse af hertugens situation og handlemade, og pa dette vaesentlige punkt indeholder bogen en raekke Iose ender, som fortjener en fortsaettelse.

Livland er et besvagrligt omrade, ikke mindst pa grund af stednavne, som findes i flere saet: bade aeldre og nyere tyske, desuden russiske, og dertil kommer navne pa landets egne sprog. I et tysksproget vaerk ma vel de normaltyske former foretraekkes, men forf. har ofte brugt de samtidige (f. eks. Wittenstein o: Weissenstein, Oberpall o: Oberpahlen) og en enkelt gang sagar den russiske form (Torwo o: Tarwast). Her havde en konsekventholdning vaeret pa sin plads, og

sa kan man i ovrigt strides om, hvorvidtstednavne, i det mindste i registret,burde have faet tilfojet den nuvasrendeform. En anden og vaesentligereanke gaelder selve sproget, som desvaerre indeholder sa mange danskpraegedevendinger, for ikke at tale om saetningsbygningen, at det visse steder ligefrem vanskeliggor laesningen.

Sammenfattende kan siges, at den staerke begraensning af studieomradet synes at have pavirket resultaterne, men med sin udpraegede forstaelse for en systematisk behandling af stoffet har forf. udfort et godt stykke arbejde, som kan danne et udmaerket udgangspunkt for yderligere klarlaegning af den indviklede livlandske problematik i denne periode. Forf. har selv gode forudsastninger til at ga videre, og det ma yderligere anspore ham, at der omtrent samtidig er udkommet en tysk undersogelse af Norbert Angermann om zar Ivan IVs Livlandspolitik.